Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Velfærdsstaten (Tidslinje)

No description
by

Sofie Olsen

on 26 March 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Velfærdsstaten (Tidslinje)

1922
2015
1700
2005
Velfærdsstaten (Tidslinje)
Nye vinkler efter og under 1. Verdenskrig
Øget statslig regulering på flere områder.
Socialister og socialistiske partier går frivilligt i krigen.

Efter krigen opfordrer Sovjet arbejdere i Vesteuropa til at en revolution mod deres undertrykkere
Den socialistiske tanke var et alternativ, og var krigen om hvordan man bygger et samfund op.
Små forsøg på socialistiske revolutioner i Tyskland.
Kanslergadeforliget
I modsætning til Hitlers ekstreme løsninger i Tyskland, laver Socialdemokratiet, Venstre, (Landmænd) og Redikale (Husmænd) et kompromis.
Dette kompromis går ud på. at landbrugets afsætningskrise skal brydes, hvilket gøres ved devaluering af kronen.
Dette gør at bacon billigere at købe for udlandet. (Konsensus)
Efter 2. Verdenskrig
Efter krigen, var der bred politisk opbakning overfor en bedre velfærdsstat.
Dette skyldes frygten for endnu en krig, hvis der endnu blev ustabil økonomi og politik.

Et ønske om støtte fra staten, til alle mennesker.
Før havde man hjulpet de mennesker, som var ustabile, nu ønskede de at starte med hjælpen, før de blev ustabile.
I denne tid blev ansatte funktionærer og tjenestemænd dobbelt så højt, fordi mange ønskede at være en del af den nye velfærdsstat.
Anders Fogh
Anders Fogh mener at det er borgerne, som skal tage ansvar for velfærdsstaten.
Folketingsvalg
Socialdemokratiet leder regeringen, med Helle Thorning i spidsen.
Diskussion af efterløn - til sidst udfasning.
Udlictitation (At private firmaer kan konkurrerer)
Aktiv arbejdsmarkedspolitik/ Workfare: højere krav om at man skal yde for at nyde godt af overførelsesindkomster.
Generel opfordring til at civilsamfund skal levere velfærd via frivilligt arbejde (fx frivillighedsvejledere på gymnasiet)
Slutningen af 1700'tallet
Oplysningstidens begyndelse.
Debatten om Filantropi begynder
Borgernes ønske om bedre rettigheder
Dette fører til revolutioner.
- Bla. I Frankrig (1789-1799), som førte til væltning af enevælde og begyndelsen på borgerskabet.
Borgerne kæmper mod Frankrigs hær
1800
Slutningen af 1800'tallet
Urbanisering og industraliseringen:
Det traditionelle samfund går i opløsning da mange unge flytter til byerne, og derfor ikke kan passe de ældre på landet.
De ældre bliver overladt til det offentlige.
Love fremtræder, så ældre kan få penge fra staten.
Politiske ændringer i slutningen af 1800'tallet
Ændringer inde for de offentlige partier finder sted.
Før fik man taget sine rettigheder fra sig, når man fik hjælp fra staten, dette ændres.

De første sociale reformer finder sted.
- Blandet disse er hjælp til selvhjælp. Staten giver penge til de borgere, som kan passe på sig selv (Man skulle ikke være medlem af en sygekasse)

Borgerlige partier i 1800'tallet:
Højreorienterede f.eks. Venstre og Konservativ.
9. April 1891
Lov om alderdomsunderstøttelse.
Første reform de borgerlige partier indfører.
Dette var grundstenen til velfærdssamfundet
- Alle over 60 havde rettigheder til understøttelse fra staten.
1891
1915
Venstres lille socialreform
I 1922 prøver Venstre at tage intiativ til mere statslig velfærd. Dette sker med aldersrenten.
Alderdomsunderstøttelsen bliver udskiftet med aldersrenten, og alderen stiger til 65 år.
1933
Ny socialreform
Steincke (Socialdemokratiet) danner en socialreform, hvor sociallovgivningen forsimples med 4 store love.
Årsager til ændringen:
Efter 1. Verdenskrig havde staten brug for at gribe ind, da mange var fattige.
På grund af industraliseringen vokser arbejdsklassen, og derfor også socialdemokratiet.
Steincke kritisere det gamle system "Ret er et bedre princip end skøn"
1945
1956
Folkepensionen
Folkepensionen blev vedtaget i 1956.
Alle borgere over 67, var sikret en mindste løn, ligegyldig hvad deres indtægt var - dog var det ikke et stort beløb.
Dette var gennembruddet for det velfærdsstatelige program.
1961
Offentlig forsørgelse
Denne nye lov, gjorde at staten ikke kunne tage borgerens rettigheder fra dem, hvis de modtog hjælp fra staten.
1970
Offentlige sygesikring
Den offentlige sygesikring bliver indført.
1900
1976
Bistandlov
Dannet en bistandslov.
Mål: Skabe en normal tilstand til de fattige i samfundet.
1979
Efterlønsordning
Efterlønsordning bliver vedtaget.
Dog kun for a-kassemedlemmer.
Tanken var at skaffe flere pladser til unge på arbejdspladser.
1980
1980'erne
Konservative regeringer rundt i verden.
- I Danmark; Schulter, USA; Reagan, UK; Thacher

Den konservative regering prøver at dæmme den offentlige sektor, med mål om at nedbringe arbejdsløsheden - dog virker det kun kortvarigt.
1990 ->
Efter 1990'erne
Diskussion om hvorvidt velfærdsstaten er borgernes eller statens ansvar.
Socialdemokraterne ønskede at der skulle kastes mere ansvar over på borgerne.
Socialdemokraterne ændrede Den Klassiske Passive forsørgelsesmodel, og afløst den med Den Aktive Arbejdsmarkedpolitik
1993
2000
2001
->
1993 - 2001
Socialdemokratiet leder regeringen (Poul Nyrup)
Venstre og Anders Fogh i oppositionen.
Venstre er superliberale i oppositionen.
Folketingsvalg
Venstre overtager regeringen, med Anders Fogh i spidsen.
Velfærdskommissionen
Nedsat af Anders Fogh.

Bestod af 4 indledende punkter:
- Staten/ samfundet har ansvar
- Individer har ansvar
- Lighedsideal
- Vi skal kunne konkurrere mod resten af verden.
2011 ->
Full transcript