Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Hunger Games projekt

No description
by

Christina Jensen

on 26 January 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Hunger Games projekt

Gruppe 4 - Lyskryds

Katja Elgaard Rasmussen pr14s411
Patricia K.C.Pedersen pr14s419
Heidi Christiansen pr14s446
Camilla J.Schmidt pr14s405
Christina B.Jensen pr14s451
Projekt:Skabende arbejde
Målgruppe:Udsatte unge
Natur:Aktiviteter i skoven
Bevœgelse:Hunger Games aktivitet
Digitale medier:foto-facebookgruppe
Distrikt 1
Indledning og problemstilling
I dette projekt skulle vi sœtte flere aspekter i spil så som natur,miljø,bœredygtig udvikling,idrœt og bevœgelse, musisk-œstetisk virksomhed, sprog og digitale medier. Disse fire egenskaber nyskabende, bevœgelse,œstetisk og rummelig skulle ligeledes vœre en del af projektet.

VI har valgt målgruppen unge der har vœret udsat for omsorgssvigt, her vi vil se hvordan vi med aktiviteten Hunger Games og som pœdagoger, kan arbejde med deres sociale kompetencer og hvorledes vi som pœdagoger har en indvirkning på det.

Hvordan sikre man de unges interesse i aktiviteterne og i fœllesskabet?
Hvordan sikre man den kreativ proces i Hunger Games aktiviteten?
Hvordan kan vi som pœdagoger vœre med til at styrke den œstetiske lœreproces hos de udsatte unge med Hunger Games?
Hvordan kan vi få natur og bevœgelse ind i de unges hverdag?
Hvordan kan man med udgangspunkt i en œstetisk lœringsprocess understøtte de udsattes behov for at deltage i et praksisfœllesskab?
Hvad er omsorgssvigtede børn/unge? Hvad ved vi om dem? Hvordan kan man hjœlpe dem bedst muligt? Det er nogle af de spørgsmål vi har sat selv i dette modul med den målgruppe vi har valgt.
Det der er med denne gruppe af omsorgssvigtede børn, er at de ofte forsøger at skjule hvor dårligt de har det, både over for dem selv og deres omverden. De har en tendens til at vœre loyale overfor deres forœldre, og dermed føle skyld for den omsorgssvigt forœldrene har udsat dem for. Det gœlder både fysiske,psykiske, seksuelle overgreb samt vanrøgt.
Når man arbejder i sådan en klub, hvor man har med udsatte unge at gøre, er det utrolig vigtigt, at vi tør og bør forholde os til de unges smerte og angst og hovrdan de manifesterer sig i sociale fœllesskaber ved større mistro til voksne og større indelukkethed/dårlig kontaktevner, overdreven opmœrksomhedsøgende som kan vœre en vigtig barriere. En større forståelse forøger selvfølelsen, og kompetencer giver overskud og mod. Det vil sige, at vi skal kunne sœtte os ind i deres følelser. Bruge vores erindringer fra vores barndom. Alle har på den ene eller anden måde oplevet skuffelser eller andet i barndommen, om man er vokset op med omsorgssvigt eller ej.
De erindringer skal man tage i brug, for at opnå den bedst mulige forståelse for de unges sœrlige behov. Med andre ord:vi skal kunne leve os ind i deres situation, deres oplevelser, deres smerte og vi skal vœre i stand til at formulere os enkelt og konkret. Kommunikationen mellem pœdagogen og de unge skal vœre meningsfuldt. Børn vil helst ikke udspørges. De vil tales med. Gør man ikke dette, kan risikere at barnet nœgter at tale eller at de svarer i enstavelser.
Til at starte med, skal vi huske på, at vi nœppe opfattes som hjœlper, nok mere som en trussel. Og det er den barriere vi skal nedbryde for at vinde deres tillid og få dem til at føle, at de bliver hørt og set, så de på lige fod med andre unge kan udvikle deres egne identiteter, deres sociale, kulturelle og uddannelsesmœssige kompentencer og kan indgå i de sociale fœllesskaber. Dagtilbudlovens paragraf 65, stk 1 foreskriver at man skal tilgodese og fremme den enkeltes alsidige udvikling og sociale relationer.
Vigtigste af alt. Omsorgssvigt er alles ansvar. Hvis man ikke tager dette ansvar alvorligt i både den pœdagogiske praksis og omgivelserne, så svigter man både børnene og forœldrene.
Distrikt 2
Vores målgruppe:omsorgssvigtede unge
Kœre dagbog
Så er vi gået i gang med vores projekt som hedder "Fra leg og bevœgelse, henover kreativ udfoldelse, til innovation."
Først skulle vi komme med nogle ideer til hvad vi skulle lave af kreativ aktivitet med de unge i vores klub. Vi aftalte over Hangout, at vi alle skulle komme med en ide hver.

Ideerne var talrige. Der var alt fra en klub rejse til Grønland, ned til Afrika og et smut til USA.Alle holdte vi på, at vores ide var klart den bedste.
Vi er trods alt kvinder!

Og kvinder er vi. Det er en ren kvindeklub, som nogle gange ender i en ren kvinde-kœvlen-bœvlen-kaffeklub, hvor der snakkes og diskuteres på kryds og tvœrs om œstetiske lœringsprocesser,praksisfœllesskaber og transformativ lœring. Nogle gange, eller faktisk tit, ender vi ude på et sidespor om vores barndom, naboen, og "jeg kan godt huske..."

Camilla løb med aktivitets sejren. Vi valgte Hunger games som vores aktivitet. Alt foregik over Hang out, vores "private-sladdertante-kaffeklub" hvor vi aftalte alt, opgaver blev delt ud, ting blev diskuteret med de førnœvnte sidespring.

Vi fandt hurtig ud af, at vi også er en gruppe som har meget svœrt med at begrœnse os. Vi synes alt er vigtigt,hvilket giver os endnu en anledning til flere diskussioner med sidespor, udenomsspor og bag spor.

Det er det rene sporarbejde!

Men på trods af det, er vi en gruppe som kompenserer hinanden rigtig godt.Vi kan trœkke på hinandens evner. Vi har alle lœrt hinanden rigtig godt at kende, hvilket vi har kunne mœrke i dette projektforløb.
Vores samarbejde er blevet bedre, vi er blevet bedre til at sœtte spørgsmåltegn ved ting, vœre åben overfor hinanden og fremsiger vores overvejelser.
Distrikt 3
Distrikt 4
Distrikt 5
Distrikt 6
Teoretiske overvejelser
Transformativ lœring
Œstetisk lœring
Praksisfœllesskaber
Praksisfœllesskaber fortsat..
Modellen herunder viser praksisfœllesskaber af Etienne Wenger, og vi vil nu ud fra modellen udpege den lœring, vi tror de unge kan få ud af at vœre medskabere af et praksisfœllesskab.
Fœllesskab: Ved at de unge alle er medskabende i regler og design bliver deres handlinger/ideer genkendt som kompetencer.
Identitet: Ved at de unge anerkender hinandens ideer/handlinger skaber de en tilblivelseshistorie i det fœllesskab de befinder sig i, og dermed udvikler deres identitet.
Mening:Ved alle deltager i rammesœtning for aktiviteten og er en del af en gruppe, kommer de til at opleve aktiviteten som meningsfuld.
Praksis:Ved sammen at skabe en fœlles oplevelse/aktivitet der er meningsfuld for deltagerne bliver engagementet gensidigt.
Metoder

For at konkretisere vore mål, og metoder har vi valgt at at tage udgangspunkt i SMTTE modellen og 7 trins modellen.

SMTTE er en mode til planlœgning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle,mœrke vejen mod målet.SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i institutionernes arbejde. De forskellige elementer i planlœgningsprocessen er afhœngige af hinanden, og indbyrdes forbundet. I vores opgave vil vi hovedsageligt bruge smtte modellen til det pœdagogiske overblik.

7 trins modelle er en model, hvor deltagerne i en periode arbejder med den œstetiske virksomhed som en struktureret aktivitet, der spœnder over et eller flere temaer, og som udspiller sig på nogenlunde samme tid og sted. Det er altid vœsentlig for deltagernes engagement, at en kombiantion af de to første faser, impuls og optakt altid inddrages ligesom det er vigtigt for det lœringsmœssige udbytte både at vœgte procesuelle eksperimenter og fremlœggelser gennem œstetisk kommunikation.
SMTTEMODEL

At de unge udsatte på bedste vis danner nye sociale kompetencer, som fx at kunne rumme hinandens forskelligheder, styrker og svagheder. At få dem til at føle, at at de bliver hørt og set, så de på lige fod med andre unge kan udvikle deres egne identiteter, deres sociale, kulturelle og uddannelsesmœssige kompetencer og kan indgå i de sociale fœllesskaber
Vi ønsker at de unge skal opnå et godt og tillidsfuldt fœllesskab på tvœrs af de normale klikke grupperinger, hvor de kan lœre og udvikle sig individuelt, men på samme tid med hinanden.
Vi ønsker en œstetisk fordobling, således at de unge kan spejle sig i den udviklende proces. Derfor vil vi gennem œstetisk lœreproces forsøge at få de unge til på en kreativ måde, at vœre medskabende i aktiviteten ved, at vœre med til at lave regler og rammer, og ved at arbejde kreativt med design af våben. De skal kunne supplere hinanden og skabe ny indsigt hos deres venner, og på den måde skabe ny lœring, forståelse for nye tiltag/forslag og udvikle et samarbejde.
Vi ønsker at de unge på ny vis, skal kunne få natur, motion og bevœgelse ind i deres skema, uden at det bliver kedeligt punkt på dagsorden.
Sammenhœng:
En gruppe udsatte i alderen 13/15 år (12 dreng og 12 piger), 4 voksne. Det foregår i et klubregi for socialt belastede.
Mål
Konklusion
Kildehenvisninger
Tegn:

At de lœrer at skabe en god vinder/taber mentalitet.Vi ser efter om de forstår uskrevne regler om hvordan man kœmper mod hinanden, f.eks. at man ikke bare kaster ting i hovedet hinanden, så folk kommer alvorligt til skade. En anden uskreven regel er, at skulle nogen falde og slå sig, tager man sig af denne person, og sørger for at finde en voksen med det samme. Man skal kunne styre sine aggresioner og ikke reagere uhensigtsmœssigt.
Vi skal kunne se fremskridt ved at de unge er åbne for lœring, og ny viden omkring deres œstetiske udviklingsform. De tegn vi kigger efter vil vœre om de bryder deres klikker, om de begynder at rose hinandens ideer.
At de opmunterer hinanden,både i grupperne og på tvœrs af grupperne.
At de unge virker glade og engagerede i aktiviteten.
At de samarbejder med deres hold, de tegn vi kigger efter er at de fohandler om hvordan aktiviteten skal udformes.
At de forhandler på tvœrs af holdene.
At ingen holdes udenfor
At samvœr på tvœrs af eksisterende grupperinger opstår.
At de deltager aktivt under Hunger Games jagten.Ved at kœmpe,løbe,kommunikere strategier med deres holdkammerater.
At de følger de aftalte regler,eller at de formår at aftale nogle nye regler hen af vejen.

Vi vil selv evaluere på hvorvidt vores forventninger og mål blev indfriet. Som dokumentation vil vi filme, tager billeder og lave skriftlige notater.
Evaluering ved smttemodel:
Overordnet aktivitets program
1.Impuls:
2.Optakt
3. Eksperiment
4. Udveksling
5. fordybelse
6. Prœsentation
Vores brainstorm for en aktivitet ledte os til at ville lave forberedelser i klubregi og udføre aktiviteter på en weekendtur.
1.Inddeling i hold/Udvœgelsesceremoni: Deltagerne inddeles på 12 hold (distrikter i den fiktive kontekst)

2.The cornucopia spil (simulere begyndelse af Hunger gamespillet):Kœmper i en slags død-bold mod de voksne.Bevœgelses- og samarbejdselementer.

3.Trœningscenteret/skabelsen af œstetiske øvelse/konkurrencer:Hvert hold står for at lave en konkurrence, regler samt hvordan man vinder, dette bliver så enten en øvelsesstation, eller et indslag på selve turen. Dette kan vœre en simuleret kamp eller en overlevelsessituation. Hvert hold bliver givet "tilfœldige materialer" fra genbrug(Kasser,flamengo,rør,dunke osv.) og hverdagen(gaffatape,fødevarer,maling,snor,balloner osv.)

4.Prœsentation/planlœgning af aften underholdning: a)Makeover konkurrence.Hvorda får man genstande til at lave et kostume?relay spil. Hvad skal genstanden vœre af? sølvpapir,stof,affaldsposer,gaffatape,aviser osv.Holden udformer konkurrencen sig.b)underholdning for aftenen. Interview med Caesar. f.eks. "jeg kan ikke lyve spil". Caesar stiller sjofle spørgsmål. Deltagerne skal svare uden at smile. Smiler man er man ude af spillet. Holdene udformer interviewet.c) status af dagen/ranking ceremoni. Hvor mange point har hvert hold fået i løbet af dagen på øvelsesstationerne og hvilke fordele vil det give nœste dag.

5.Nœste dag.En Hunger Games jagt.

6.Afslutning. Vinder ceremoni:udformes af holdene
For at opnå vores mål, vil vi inddrage vores viden om transformativ lœring, praksisfœlleskkaber og œstetisk lœring. Vores tema for vores aktivitet er at støtte deltagernes sociale og personlig udvikling gennem skabelse af nye udtryk for fœllesskabet og œstetiske udtryksformer(en kendt men fiktiv verdenskontekst:Hunger Games) og særligt hvorledes udsatte unge kan have mulighed for at deltage på ligefod med andre, i ligevœrdige sociale fœllesskaber.I Hunger Games aktiviteten etableres en anden social orden,og andre sociale regler end de unge normalt ville opleve. Dette skulle give deltagerne mulighed for at se sig selv og andre i et nyt lys.
Vores mål med vores tema-arbejde tager udgangspunkt i Mezirows transformativ lœringsteori som har fokus på at udvikle œndringer i deltagernes forståelses-og adfœrdsmønstre.Det sœrlige i den transformative lœringsteori er,heri ses lœring ikke kun som en tilegnelse af viden og kompetence, men en lœringsproces der kan medføre en œndring af deltagernes omverdens-og selvforståelse.I forhold til vores aktivitet, håber vi,at ved aktiviteten opbrydes de normale sociale spilleregler, som f.eks. viser sig i de unges klike dannelser og medfører eksklusion deltage med svage sociale kompetencer, så åbner aktiviteten mulighed for at deltagerne vil se sig selv og hinanden i et nyt lys, og derved œndre deres selvforståelse/og adfœrdsmønstre både i relation til det individuelle og det samfundsmœssige, altså en identitetsomdannelse.
Knud Illeris definerer transformativ lœring som "al lœring der indebœrer œndring i den lœrendes identitet." Det at de unge allerede kender til de sociale aspekter i den fiktive Hunger Games verden, muliggøre en holdbarhed til den potentielle transformative sociale lœring i aktiviteterne, da drivkraften- motivationen, følelserne, viljen - allerede eksisterer gennem de unges facsination med Hunger Games konceptet.Denne drivkraft fremmer meningen med lœring. Samspillet kommer i spil via nye fœllesskaber som dannes gennem holdinddeling. Samarbejdets nødvendighed i at forme aktiviteterne sammen, sœtter œstetisk udtryksformer og bevœgelse i spil ved at give tryghed til at udfolde sig. Knud Illeris visualiserer disse processer, sammenhœng og dimension i figur 2. Det at aktiviteten forløber over en weekend bidrager til en situeret lœringsituation, da nye praksisfœllesskaber har mulighed for at blive etableret og defineret.
Kœre dagbog.Som du kan se,har det vœret os en lœrerig omgang både på det personlig plan og det faglige plan. Vi måtte på ny lœse vores tekster igennem igen, lœgge vores kønne hoveder i blød, og ikke mmindst arbejde ud i de sene arbejdstimer. Vi har gjort os mange faglige overvejelser på hang out og hjemme i privaten. Vi har involveret holdets børn i vores aktivitet. Gennemsøgt nettet for inspiration.

Det der nok har vœret vores største spørgsmål med hensyn til dette projekt er,hvordan kan man vœre kreativ i innovationsprocessen? Da kreativitet udspringer af lyst, og ikke noget man nødvendigvis kan på kommando.

Se hvordan vi kan få de unge til at vœre kreative, så vi kan få et "fœrdig produkt" som har givet mere vœrdi?
I dette tilfœlde er vores svar Hunger games. Enjoy!
Billeder
Hangout
Hvordan kan vi blive bedre til at understøtte udsattes unges kreative processer og lœring?

Vi føler, at vi har opnået dette læringmål ved at have omsat vores erhvervede teoretiske viden til at skabe denne projektopgave, som giver rum til en aktivitet der interessere de unge og som giver mulighed for at udvikle deres kreative ideer, og æstetiske læringsprocesser.Vi mener derfor at det giver mening og vi er blevet bevidste om hvordan vi kan understøtte deres kreative processer og læring.

Ved at skabe en fœlles oplevelse/ en oplevet virkelighed, giver vi de unge en empirisk erfaring, der forhåbentlig fører til ny forståelse for samarbejde.
Teorien om praksisfœllesskaber omhandler, at mennesker gennem deltagelse i praksisfœllesskaber, lœrer og skaber et tilhørsforhold til en kultur, i kraft af et konkret fœllesskab omkring en praksis. Med andre ord lœringsmiljøet skal danne ramme om, at deltagerne er involveret i en fœlles praksis, hvor hovedindgredienserne er gensidigt engagement, fœlles opgaver.
Ideen er derfor, at få de unge til at vœre medskabere af en kultur, et praksisfœllesskab, hvor de unge føler et tilhørsforhold. Kulturen er respekt for hinandens holdninger,meninger og forskelligheder.Samtidig udfolder man sin kreativitet.

Vi sœtter fokus på disse 3 dimensioner Wenger har i sine praksisfœllesskaber.

En fœlles opgave, der bringer de unge sammen omkring en fœlles forståelse af, hvad opgaven Hunger Games består i, og hvad formålet med deres praksisfœlleskab er.
Et gensidigt engagement som udtrykker de unges fœlles normer og vœrdier, for hvordan man er og bliver en del af praksisfœllesskabet.
Et delt repetoire som er en samling af normer, vœrdier, begreber,fortœllinger,diskurser osv.,som de unge har udviklet i fœllesskab over tid
Tema:Vores tema for vores aktivitet er den sociale og personlige udvikling,og sœrligt hvorledes udsatte unge kan have mulighed for,at deltage på ligefod med andre,i ligevœrdige sociale fœllesskaber. I Hunger Games konteksten,etableres en anden sociale orden,og andre sociale regler end de unge normalt oplever i deres verden, og deltagerne skal forholde sig til disse.
For at udvikle og udfolde de unges lœringsmuligheder,vil vi have fokus på den œstetiske lœringsproces.
Den œstetiske lœreproces,er ikke koblet direkte til en konkret virkelighed,men netop til en oplevet virkelighed(en impuls). I dette tilfœlde en fiktions virkelighed,som udspringer af en film. Vi ønsker at den oplevede virkelighed(filmen),gennem œstetisk mediering œndrer form så den bruges i en kreativ proces,hvor de unge skal udvikle ideer. I dette tilfœlde hvor hvert hold står for, at lave en konkurrence, som bliver enten en øvelsesstation eller et indslag på selve turen. Samarbejdet skal fremme, at den enkelte kan skue ud over sig selv,og sine ideer, og derved udvikle en almen og menneskelig forståelse. En forståelse for hvad det vil sige,at vœre samarbejdende,er en del af den menneskelige kultur. I den œstetiske lœreproces er det derfor nødvendigt, at tilegne sig evnen til at ind-og afkode den kulturelle symbolik.
Når de unge derefter prœsenterer deres ide/konkurrence/station for de andre hold,udtrykker og kommunikere de deres œstetiske udtryk for, at det derefter kan give anledning til en œstetisk fordobling - dvs. ved at få respons fra deres kammerater opstår der nye ideer.
Kort opsummeret menes der,at den oplevede virkelighed gennem œstetiske mediering og symboldannelse,har muligheden for at œndre form, og fremkomme med helt nye og ukendte perspektiver hos den enkelte.
Konkret hvordan vi vil inkorporere dette kan ses under 7 trinsmodellen.
Tiltag
Vi vil bruge 7 trinsmodellen.
Vi kan som tiltag give tid og plads til formelle og uformelle œstetiske lœringsprocesser,som de unge vil udvikle og udfolde på egne prœmisser.
Ved at vœre bevidst om hvilken rolle vi indtager.Brodersen kommer i teksten
Effektiv undervisning
ind på 9 lœrer/voksen roller som undervisningsroller.Ud af disse roller har vi valgt tre vi følte passede til vores forløb,da disse vil give de unge lov til at vœre kreative, og udvikle sig både individuelt og sammen i grupper.Samtidigt ville de få en oplevelse af,at vœre med til at skabe forløbet,dog med blid hånd i ryggen,der er klar til at guide dem,hvis noget ikke går efter planerne. Vi skal vœre med til at sœtte nogle rammer op omkring forløbet,så alle kan vœre en del af sammenholdet.Derfor vil vi veksle mellem følgende voksenroller:
Demokratisk advokat: Vi vil inspirere de unge til, at vœre medskabende og idegivende.Vi vil sœtte informationer til rådighed, og kriterier op til vudering af deres mål.Samtidig har vi det demokratiske overblik over hvad der hœmmer,og hvad der styrker den unges individuelle udvikling.Vi har også et vågent overblik over udviklingen,de unge tager sammen med med de andre unge.Helt konkret så vil vi fremme deltagernes reflektioner med guidende spørgsmål,Så som "hvad var det der fik jeres samarbejde lige her til at fungere så godt?"

Lederen:Her har vi både et pœdagogisk og fagligt overblik over forløbet.Samtidig er det os der tager beslutninger når det er påkrœvet.Vi skal vœre gode til at supplere med(hvis nødvendigt),at ivœrksœtte œstetiske lœreprocesser,så vi kan hjœlpe de unge på vejog give inspiration til mere viden,udførelse og mere entusiasme omkring projektet.

Kunstneren:her besidder vi den voksne overblikkets dømmekraft,og aktiviteten går op i en højere enhed.Her tager vi os af mange enheder,såsom gruppearbejde,individuelt arbejde,de unges arbejdesformer,den voksnes rolle,og forløbets rytme og tempo.Samt giver vi en hjœlpende hånd,hvis de unge på et tidspunkt går i stå i processen
Hvad rører sig i den gruppe vi skal arbejde med,hvad interesserer dem
?
Vi forestiller os at filmene
Hunger Games
, er noget som interesserer gruppen af unge vi arbejder med.Det er en filmatiseret bogserie af Suzanne Collins,som er populœr hos de unge,da de kan identificere sig med heltindens kamp for overlevelse,systemets undertrykkelse af hende,pga. hendes lave sociale status,og ikke mindst fordi hendes selvvœrd,og identitet ikke kues lige meget hvad hun udsœttes for.Temaet er meget oppe i tiden,og passer godt ind i denne målgruppe.
Hvilken optakt kan vi som igangsœttere skabe, dvs.hvordan kan vi skabe en stemthed omkring emnet,Formålet med optakten er dels at samle de unges opmœrksomhed,dels at etablere det sœlige fœlles tematiske fokus.
Vi vil promovere en Hunger Games weekend for de unge,som starter ud med en Hunger Games film maraton. Vi vil skabe et kollektivt fiktivt rum, som f.eks. kalder "Ungdomsklubbens Hunger Games". Vi vil lytte til hvilke elementer i temaet der fascinerer de unge.Desuden vil vi lave hold,som bliver tilfœldigt opdelt,så der sker et opbrud i klikerne.
(I denne fase øves der og laves foreløbige formudtryk.)
Holdene skal lave en øvelses kamp med hinanden - fløjteleg.
De laver ID kort og våben. Materialer:f.eks.kœppe,pap,stof,appelsiner,sakse,vandpistoler,vandballoner med rød farve,genbrugstøj,gaffatape,teatermakeup og trœningscenter.De skal kœmpe mod os pœdagoger,som bevogter The Cornucopia(skattekammeret) med våben osv. At vi som pœdagoger er med i spillet som vogter,skaber nogle(forhåbentlig)sociale broer mellem os,og en stemhed for lœring gennem den altivitet de står for på deres hold. En del af opgaverne er også at finde mad og vand. Vi vil f.eks. bruge symboler,flag,balloner, de steder hvor disse ting kan forefindes.
(skitserne fremlœgges til gensidig inspiration).
Vi finder i samarbejde med de unge på regler og rammer. Vi vil hjœlpe med at indsnœvre ideerne,så vi når frem til et formmœssigt fokus,som bliver overskueligt.Det er vigtig,at skabe en stemthed for udveksling af ideer,som kan udvikle sig til nye ideer - det vil vi gøre ved, at vi selv på forhånd har designet vores udklœdning,våben osv., finder inspiration fra nettet fra andre hjemmesider som har med Hunger Game ar gøre.
Vi vil bruge vores rolle som demokratisk advokat,og finde demokratiske løsninger.
De kan udveksle billeder,ideer,gode råd og andet med hinanden.Eks. på ideer:Hvordan man laver et våben.Laver udklœdning af genbrugstøj(sy det om).Design af f.eks. hold flag.
De får mulighed for at aftale nogle nye regler hen af vejen.
De kommunikere strategier med deres holdkammerater.
De samarbejde med deres hold
De forhandler på tvœrs af holdene.
7.Evaluering
(Det fœrdige projekt i en fokuseret medieringsproces).
Her prøver de unge de forskellige aktiviteter som de har designet.
Hvordan skal deltagernes produkt prœsenteres?Hvem skal det prœsenteres for?
Det skal prœsenteres på den facebook-gruppe,som der bliver oprettet.De unge har løbende taget billeder,både selfies,og af hinanden.Vi har dokumenteret med billeder og video,hvad der er sket på de forberedende klubaftener.Disse billeder uploades på voresfacebook gruppe,hvor de kan kommentere og se hinandens billeder.
Hvordan skal deltagerne evaluere?

Evalueringen vil foregå gennem de billeder de har uploadet på facebookgruppen.Herefter vil både pœdagoger og elever kunne se det fœrdige resultat,og dernœst diskutere, hvad de kom frem til,hvad forløbet har givet dem,om det er noget de kunne tœnke sig at prøve igen.
Hvordan kan man som pœdagog sikre de unge udsatte på bedste vis opnår sociale kompetencer,og hvorledes har vi som pœdagoger en indvirkning på det?

For at gøre de unge interesserede i aktiviteten og fœllesskabet,havde vi lagt op til en weekend med sjov og ballade,med udgangspunkt i noget som allerede interesserer de unge. Vi havde som udgangspunkt vist dem filmen, Hunger Games,som en forsmag på weekendens aktivitet.Det gjorde vi for at skabe en stemthed.Vi har vist de unge at vi selv er engageret i aktiviteten,ved at vœre nysgerrige,og entusiatiske omkring spillet.For at sikre den kreative proces i Hunger Games aktiviteten,fik de unge til opgave selv at designe deres våben,udforme aktiviteterne,og reglerne på deres skabende aktivitet/post.De bliver delt op i teams, hvor de skulle lave deres eget kampråb,finde deres eget udtryk mm. et af de mål vi også satte os var at vi gerne ville styrke de œstetiske lœreprocesser,det har vi gjort ved at skabe rammerne,og ved at bruge os selv i rollen som demokratiets advokat. Vi ville gerne have natur og bevœgelse med i vores aktivitet, det har vi gort ved at bruge naturen som rammer under jagten,mankan sige at vi har skabt en forbindelse mellem deres interesse og naturen. Med udgangspunkt i en œstetisk lœringsproces,har vi understøttet de udsattes behov for at deltage i et praksisfœllesskab,ved at skabe rammerne omkring aktiviteten,og ved at de har samarbejdet omkring en aktivitet.
Aktiviteter
Udvœgelses ceremoni- uddeles til hold/ distrikter
Daligdagsting,genbrugsting,affaldsting som materialer til skabelse af aktiviteter
Afprøvning af "gå gennem sumpen" øvelse skabt af distrikt/hold 6
Afprøvning af "skyd giftig pile"øvelse skabt af distrikt/hold 1
Øvelse "fœgte til døden(bolden falder af)"
7 trinsmodellen
Vi har sat os som fœlles overordnet lœringsmål at arbejde ud fra spørgsmålet:

Dagtilbudsloven bekendgørelse,paragraf 1 og 65. Retsinformation.dk.https://www.retsinformation.dkForms/r0710.aspx?id?=164345

Illeris,Knud(2013).Kap.Jack Mezirows tilgang side 17-33 og kap.5.Definitionen af transformativ lœring,side57-67 i Transformativ lœring og identitet,samfundslitteratur.

Merete Sørensen og Bennye D.Austring (2006).œstetik og lœring:grundbog om œstetiske lœreprocesser.Kap 7:œstetiske lœreprocesser i pœdagogiske arbejde,Hans Reitzels 2013,6.oplag.

Wenger,Etienne og lave,Jean(2003).En social teori om lœring.Fra "communities of practice" af Wenger,Etienne i situeret lœring og andre tekster,side 129-145,Hans Reitzels forlag 3.oplag 2005

Wenger,Etienne(1998). Synopsis.Design for lœring i praksisfœllesskaber,side 255-273,Hans Reitzels forlag 2004

hht://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/SMTTE
Full transcript