Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

VM 2018 Lektion 2

No description
by

Rune Stahl

on 20 September 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of VM 2018 Lektion 2

Videnskabsteori og metodologi 2018; lektion 2
Rune Møller Stahl

Kildekritik og hermenuetik
Hermeneutik (græsk: hermeneuein ' at fortolke')

= fortolkningslære aka. hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås
l

Kildekritik
Hypoteser
Test af hypoteser:
Oprindeligt udviklet til forståelse af meningen af bibelske tekster.
Betydningen er ikke givet. Fortolkning er nødvendig.
Den Hermeneutiske Cirkel
DEL
Fortolkning
HELHED
Ny forståelse
"Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige"
- Matthæus 19.24
Disposition:
Hermeutik og fortolkning
Hermeutikens historie
Kildekritik
Hypoteser
Test af hypoteser
+ lidt om øvelsesopgave

Kildekritik er et håndværk.
”kunsten at bedømme/fortolke kilder”

Udviklet indenfor historiefaget, senere importeret til statskundskab.
Inspireret af hermeutikken, men rummer også andre teoretiske tilgange (blød positivisme)


Kildekritik – hvad er det?


En bred vifte af tekster, tal eller billeder, der giver indblik i processer, perioder eller aktører.
Det kan være:
Dokumenter, taler, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv.

Det materielle kildebegreb: (positivistisk)
en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces .


Det funktionelle kildebegreb: (hermeneutisk/konstruktivistisk)
en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler.








Hvad er kilder?
Kontekst er udgangpunktet

Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative studier ( hvor den er udviklet) og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder).

Det ene er i den forstand ikke mere objektivt end det andet.

Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen inden for statskundskaben.

Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative.
1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål?
2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs?
3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne?

Kvalitative og kvantitative kildestudier:

Stumhedens hermeneutik:

Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt.

bønder i middelalderen?
rengøringspersonale på ISF?

Forsøg derfor altid at være opmærksom på tavse eller fraværende stemmer.

Og læg mærke til hvilke antagelser og forudsætninger, der ikke bliver ekspliciteret, men bliver taget for givet. (dette vil vi se mere til ifbm. diskursanalyse)
vækst er nødvendigt.
danskere spiser svinekød.
alle bør stemme til valg.

Derfor: Hav forståelse for kildernes kontekst og forståelseshorisont, men hav en kritisk distance
Mistankens Hermeutik II: Tavse stemmer


1. Øvelsesopgave:
Naturvidenskab
Forklaring
Love
Forudsigelse
Samfundsvidenskab
Forståelse
Fortolkning
Handling
Mening
Martin Heidegger (1889-1976)
Den filosofiske hermeneutik - mennesket er et fortolkende væsen.
Fokus er på det
ontologiske
niveau. Spørgsmålet om
væren
.
Vi er altid allerede i verden. Vores
erkendelse er indlejret.
Hans-Georg Gadamer (1900-2002)
Sandhed og Metode
Vores
forforforståelse
er central.
Forståelseshorisont
bestemt af historisk kontekst. Både for tekst og fortolker
Den hermeneutiske cirkel som metode til at nærme sig
horisontsammensmeltning
.
Historien påvirker os altid
Paul Ricouer (1913-2005)
Mistankens Hermeneutik
, Kritisk Hermeutik
Den umiddelbare mening kan skygge for dybere meningssammenhænge, fx magt eller klasse.
Opmærksomhed på
undertrykte eller tavse stemmer.
Inspireret af Freud, Marx, Nietzsche
(+ Macron var hans assistent)

Videnskabsteoretiske Implikationer
Indlejrethed: Der er ingen rene/uafhængige observationer - intet " view from nowhere"
Kontekst: Vi har altid en forforståelse af tingene. Bestemt af vores erfaringshorisont.
Subjektivitet: udgangspunktet er i mening og forståelse.
Holisme: Man skal forstå helheden ud fra delene, og delene ud af fra helheden.
Metodisk Hermeneutik
Edmund Husserl (1859-1938)
Grundlægger af fænomenologien
Verden som den
fremtræder
for os - førstepersonsperspektiv
Rettethed
og intentionalitet - observation er ikke neutral (opgør med positivisme)
Livsverden.

Analysér citatet i forhold til den hermeneutiske cirkel
Hvilken helhed er relevant?
hvad siger del om helhed og omvendt.
3 min. diskussion med sidemanden.
Den filosofiske hermeneutiks historie
Friederich Schleiermacher
(1768-1834)
Wilhelm Dilthey
(1833-1911)
Hermeuetik og fortolkning som videnskabelig metode. Alternativ til naturvidenskab
Især fokuseret på tolkning af tekster.
udgangspunkt i fortolkerens perspektiv
Målet er at opnå en fuld og dækkende forståelse af teksten.
Kort introduktion til opgaveskrivning næste gang
Næste gang:
hypotesetest - naturalistisk forskningsdesign
Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst.

Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet.

Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.Man må forstå kildens forståelseshorisont, inden man kan bedrive kvalificeret kritik.



Start altid med kildernes forståelseshorisont. Men vær kritisk (mistankens hermeneutik)

Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv - kan være åbent (politisk højre/venstre) eller implicit (særlig videnskabeligt paradigme).

Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle.

Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder, primære og samtidige.

Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.
forskellige ophavspersoner og situationer

Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen
Gode råd ved fortolkning af kilder:

Alle kilder indeholder en tendens. Farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold.
Disse kan være åbenlyse, som politisk højre-venstreorientering.
Eller mere skjulte som videnskabelige paradigmer eller diskurs.


En tekst har en overflade ( umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en dybde (virkelighedsforståelse og strukturer).

Den umiddelbare overflade kan dække over dybere meningssammenhænge eller magtstrukturer. Især kan magtfulde institutioner, grupper o.l. have en interesse i at fremstille verden på en bestemt måde eller inden for nogle bestemte rammer. Læg også mærke til hvad der ikke bliver sagt.

Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver og manipulerer, indtil det modsatte bevist. Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør.




Mistankens Hermeneutik

"En påstand om virkeligheden som man undersøger og vurderer for at finde ud af om den er sand eller falsk" (Videnskabsteori, 41)
Konkrete og præcise udsagn om virkeligheden, som vi kan teste.
Formaliserer vores forventninger:

Vi skifter det store (teoretiske) spørgsmål vi er interesserede i, ud med mere afgrænsede hypoteser, vi kan teste.
Tvinges os til at fokusere
afgrænser studiet - emnemæssigt, tidsmæssigt
unge på vestegnen er mindre interesserede i politik end unge på Østerbro
Demokratier er mindre tilbøjelige til at gå i krig end diktaturstater
Hypotese:
fx: Unge på vestegnen er mindre interesserede i politik end unge på Østerbro
Problemstilling/forskningsspørgsmål
fx: Hvilke faktorer afgør unges deltagelse
Litteratur / Problemfelt
fx: unge og politisk deltagelse
Hypoteser er bindeled mellem
teori
og empiri.

En hypotese er et eksplicit formuleret udsagn udledt fra teorien.
Det drejer sig om at konkretisere den eksisterende litteratur, til noget man faktisk kan undersøge.
Emile Durkheim: Selvmordet (1897)

Hypotese:
Protestanter har højere selvmordsrate end katolikker
Wheel of Science
Teori:
Eksplicitte intersubjektivt overførbare forestillinger om virkeligheden, på et vist abstraktionsniveau.

Anvender definerede begreber.

indeholder påstande om sammenhænge og mekanismer.

Fx:
Marx's teori om kapitalisme og klassekamp.
Teorien om den demokratiske fred.
Testbare
Vovede
Simple
“Experiment to ascertain the quantity of carbonic acid gas excreted by animals whilst under the influence of chloroform and ether. Taken from the article ‘Narcotism by the inhalation of vapours’ by John Snow. Engraving. 19th Century London Medical Gazette, Friday April 4th 1851″
Hvad skal Hypoteser kunne: 3 kriterier
Kvantitativ hypotesetest
Formelle regler for test af hypoteser i statistik.

Fx sammenhængen mellem X og Y, fx uddannelse og indkomst.

Signifikansniveauer: 5%, 1%, 0,1%.
Hvor stor er sandsynligheden for at en funden sammenhæng (korrelation) er tilfældig.



kvalitativ hypotesetest
Dokumentation: klar dokumentation for forskningsprocessen (referencer, forskningsspøgsmål)
Datagrundlag: tydelig argumentation for valg af data/kilder - ingen cherrypicking.
Triangulering: test ved hjælp af flere teoretiske vinkler, datakilder, metoder ell. begreber.
Konklusioner: Skal være tydelige
Overraskelse: Ny viden som bryder med etablerede antagelse
Informanter: kan validere antagelser.
Her er det sjældent muligt formelt at "teste" en præcis sammenhæng mellem veldefinerede variable. Det gælder snarere om at forstå og fortolke sine kilder, og være åben overfor falsificering.
Opsamling: Hypoteser
Forskningsprocessen indebærer et fortsat samspil mellem teori og empiri.
Hypoteser kan hjælpe med at præcisere og afklare forventninger, og afgrænse forksningsspørgsmålet.
Hypoteserne skal kunne testes i jeres forskningsdesign.
enten kvantitativt eller kvalitativt
Hypoteser kan gøre os klogere både når de bliver bekræftet eller forkastet.

Analyser Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale:

Spørgsmål, som skal besvares:
1) Udarbejd en argumentationsanalyse vedrørende mindst to argumenter i nytårstalen.
2) Giv eksempler på "at forklare" og "at forstå" i nytårstalen.
3) Udarbejd en kildekritisk analyse af udvalgte dele af nytårstalen.

Skriveøvelse 1 afleveres mandag den 28. september

Alle politiske partier indretter deres politik efter meningsmålinger.
Alle politiske partier, undtagen meget nystartede partier og religiøse partier, indretter deres politik efter meningsmålinger.
Alle politiske partier indrettet deres politik efter meningsmålinger, bortset fra hvis der er tale om vigtige ideologiske spørgsmål.
Alle politiske partier, indretter nogle gange deres politik efter meningsmålinger.
Øvelse: Valg mellem hypoteser
Hvad er styrker og svagheder ved de forskellige formuleringer af hypotesen?
3 min. diskussion med sidemanden.
Full transcript