Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

VM 2013 Lektion 2

No description
by

Rune Stahl

on 25 April 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of VM 2013 Lektion 2

Videnskabsteori og metodologi 2013; lektion 2
Rune Møller Stahl

Kildekritik og hermenuetik
Hermeneutik (græsk: hermeneuein ' at fortolke')

= fortolkningslære aka. hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås
l

Kildekritik
kontekst, horisont og tendens
Vurdering af kilder
Oprindeligt udviklet til forståelse af meningen af bibelske tekster.
Betydningen er ikke givet. Fortolkning er nødvendig.
Den Hermeneutiske Cirkel
DEL
Fortolkning
HELHED
Ny forståelse
"Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige"
- Matthæus 19.24
Disposition:
Hermeutik og fortolkning
Hermeutikens historie
Kildekritik
Kontekst, horisont og tendens
Vurdering af kilder
+ lidt om øvelsesopgave

Kildekritik er et håndværk.
”kunsten at bedømme/fortolke kilder”

Udviklet indenfor historiefaget, senere importeret til statskundskab.
Inspireret af hermeutikken, men rummer også andre teoretiske tilgange (blød positivisme)


Kildekritik – hvad er det?


En bred vifte af tekster, tal eller billeder, der giver indblik i processer, perioder eller aktører.


Det kan være:
Dokumenter, taler, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv.


Kilder kaldes ofte for "data" i samfundsvidenskaben







Hvad er kilder?
Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere vores kildemateriale:

Træne evnen til at stille systematiske spørgsmål.
- om personers baggrund og holdninger, hvis de er ophav til kilder,
- om kilders form og indhold,
- om kilders indre modsigelser
- om kilders værdi og gyldighed.

Der er tale om kildeKRITIK.
Vi skal forstå og fortolke afsenderen forståelseshorisont. Men også gå kritisk til værks, og bevæge os ned under overfladen.


Sigtet med kildekritikken:

Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative studier ( hvor den er udviklet) og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder).

Det ene er i den forstand ikke mere objektivt end det andet.

Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen inden for statskundskaben.


Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative.

Kvalitative og kvantitative kildestudier:

Kvantitative kildestudier:

Fra databaser som fx Danmarks Statistik, Eurostat, eller fra surveys.

Bør også underkastes kildekritik angående:

1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål?
2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs?
3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne?

Kildekritikken udvikledes til at læse biblen. Først og fremmest i Tyskland, især blandt protestantiske teologer, som ønskede at forklare oprindelsen og sammenhængen mellem de enkelte dele af Bibelen.

Senere gled kildekritikken over i historievidenskaben og litteraturvidenskaben.







Oprindelsen til kildekritikken:

Gundlæggeren var den tyske historiker Leopold von Ranke (1795-1886)
- ”wie es eigentlich gewesen war”
I Danmark er kildekritikken først og fremmest præget af historikeren Kristian Erslev (1852-1930).
Det materielle kildebegreb: (positivistisk)
en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces .


Det funktionelle kildebegreb: (hermeneutisk/konstruktivistisk)
en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler.

To kildebegreber

Der er forskel på fortolk og produktion af kilder:

Den kildekritiske produktionskæde:
Ophavspersonen (fx fuldmægtig, cand.scient.pol. Henriette Thomsen) producerer en kilde (fx en notat om, hvordan man kan bremse for, at alt for mange unge sættes på førtidspension) til ministerens forhandling med Kommunernes Landforening (KL). En liniær proces.

Den kildekritiske fortolkningskæde:
Vekselvirkning mellem kilder, begreber, metoder, teorier, nye kilder osv. Ikke-liniær, dialektisk proces, jf. Den Hermeneutisk Cirkel.
(fx hvad der er baggrunden for Henriette Thomsens notat, hvad der er strategien i forhold til KL osv.).

Kildeproduktion og -fortolkning:

konklusionen på den kildekritiske analyse.

den gyldighed eller validitet, vi som resultat af en kildekritisk analyse tillægger en given kilde i forhold til en konkret problemformulering.

Kildeværdi kan opdeles i:

1) troværdighed

2) udsagnskraft.

Kilders værdi

For det første: Neutral information eksisterer ikke.


Der findes ingen objektiv skala til at måle, om en kilde er sand eller falsk.


Derimod er det muligt at vurdere, om ophavspersonen efter bedste evne udtaler sig i overensstemmelse med, hvad vedkommende opfatter som sandt.


Da bør det huskes, at menneskets billede af omverden altid er mere eller mindre farvet og bestemt af kontekst.

Troværdighed

Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge.


Hvor stærke er kilderne?


Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

Udsagnskraft



Start altid med kildernes forståelseshorisont. Men vær kritisk (mistankens hermeneutik)

Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv - kan være åbent (politisk højre/venstre) eller implicit (særlig videnskabeligt paradigme).

Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle.

Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder, primære og samtidige.

Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.
forskellige ophavspersoner og situationer

Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen
Gode råd ved fortolkning af kilder:

To væsenlige
Ophavsperson: Producenten af en kilde. Kan også være en organisation eller gruppe.
Ophavssituation: Den kontekst som kilden er blevet til i.


I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavspersonen.


Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet.


For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen.

Ophavsperson- og situation

Stumhedens hermeneutik:

Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt.

bønder i middelalderen?
rengøringspersonale på ISF?

Forsøg derfor altid at være opmærksom på tavse eller fraværende stemmer.

Og læg mærke til hvilke antagelser og forudsætninger, der ikke bliver ekspliciteret, men bliver taget for givet. (dette vil vi se mere til ifbm. diskursanalyse)
vækst er nødvendigt.
danskere spiser svinekød.
alle bør stemme til valg.

Derfor: Hav forståelse for kildernes kontekst og forståelseshorisont, men hav en kritisk distance
Mistankens Hermeutik II: Tavse stemmer

Alle kilder indeholder en tendens. Farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold.
Disse kan være åbenlyse, som politisk højre-venstreorientering.
Eller mere skjulte som videnskabelige paradigmer eller diskurs.


En tekst har en overflade ( umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en dybde (virkelighedsforståelse og strukturer).

Den umiddelbare overflade kan dække over dybere meningssammenhænge eller magtstrukturer. Især kan magtfulde institutioner, grupper o.l. have en interesse i at fremstille verden på en bestemt måde eller inden for nogle bestemte rammer. Læg også mærke til hvad der ikke bliver sagt.

Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver og manipulerer, indtil det modsatte bevist. Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør.




Mistankens Hermeneutik


1. Øvelsesopgave:
Opgave 2.1. Analysér Anders Fogh Rasmussens tale ud fra begrebet om den hermeneutiske cirkel. Tag udgangspunkt i begrebet ”smagsdommer” (del) og sæt det ind i et eller flere helhedsperspektiver. Udarbejd endvidere en argumentationsanalyse af teksten.
opgaveformulering
Naturvidenskab
Forklaring
Love
Forudsigelse
Samfundsvidenskab
Forståelse
Fortolkning
Handling
Mening
Martin Heidegger (1889-1876)
Den filosofiske hermeneutik - mennesket er et fortolkende væsen.
Fokus er på det ontologiske niveau. Spørgsmålet om VÆREN
Vi er altid allerede i verden. Vores erkendelse er indlejret.
Hans-Georg Gadamer (1900-2002)
Sandhed og Metode
Vores forforforståelse er central.
Forståelseshorisont bestemt af historisk kontekst. Både for tekst og fortolker
Den hermeneutiske cirkel som metode til at nærme sig horisontsammensmeltning.
Historien påvirker os altid
Paul Ricouer (1913-2005)
Mistankens Hermeneutik, Kritisk Hermeutik
Den umiddelbare mening kan skygge for dybere meningssammenhænge, fx magt eller klasse.
Opmærksomhed på undertrykte eller tavse stemmer.
Inspireret af Freud, Marx, Nietzsche

Videnskabsteoretiske Implikationer
Indlejrethed: Der er ingen rene/uafhængige observationer - "a view from nowhere"
Kontekst: Vi har altid en forforståelse af tingene. Bestemt af vores erfaringshorisont.
Subjektivitet: udgangspunktet er i mening og forståelse.
Holisme: Man skal forstå helheden ud fra delene, og delene ud af fra helheden.
Metodisk Hermeneutik
Edmund Husserl (1859-1938)
Grundlægger af fænomenologien
Verden som den fremtræder for os - førstepersonsperspektiv
Rettethed og intentionalitet - observation er ikke neutral (opgør med positivisme)
Livsverden.

Analysér citatet i forhold til den hermeneutiske cirkel
Hvilken helhed er relevant?
hvad siger del om helhed og omvendt.
3 min. diskussion med sidemanden.
Den filosofiske hermeneutiks historie
Friederich Schleiermacher
(1768-1834)
Wilhelm Dilthey
(1833-1911)
Hermeuetik og fortolkning som videnskabelig metode. Alternativ til naturvidenskab
Især fokuseret på tolkning af tekster.
udgangspunkt i fortolkerens perspektiv
Målet er at opnå en fuld og dækkende forståelse af teksten.
Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst.

Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet.

Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.Man må forstå kildens forståelseshorisont, inden man kan bedrive kvalificeret kritik.

Konteksten er udgangspunktet for al kildekritik:

Kilder, der er i modstrid med forskerens forståelseshorisont, tvinger forskeren til at anskue emnet fra andre perspektiver.

Vær derfor åben overfor at kilderne kan tvinge dig til at skifte fokus og problemformulering.

Det giver anledning til nye spørgsmål og nye forståelseshorisonter.



Åben tilgang til kilderne

Kort introduktion til opgaveskrivning næste gang
Næste gang:
hypotesetest - naturalistisk forskningsdesign
Hvad kan vi sige om denne artikel som kilde?
2 min. med sidemanden.
Full transcript