Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

E2012 Dimensionskursus 2, Andersons tid, glemsel og kort

No description
by

tore holst

on 24 September 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of E2012 Dimensionskursus 2, Andersons tid, glemsel og kort

- Nationens tid og rum Digtet 'Ludvig Holberg' af digteren Chrisitna Wilster… Anderson mener at nationens forløbere var de religiøse fællesskaber og de dynastiske riger. Nationens forløbere Forestillede fælleskaber De religiøse fællesskaber strakte sig ud over de moderne nationalstaters grænser. Nationens rum I dag er vi vant til at se kort, hvor territorium og nation er én og samme ting, ofte i en farve, der fysisk adskiller en nation fra en anden. Censussens magt Anderson: nationale folketællinger dermed registreringer borgere (i Thailand for eksempel), faldt historisk sammen med nationens registrering af sit territorium. Det betød at man kunne dokumentere hvilke områder der hvilke tilhørte herskere og hvilke folk der hørte til på disse områder – og især hvem der ikke gjorde. Koloniernes nationalisme Anderson: koloniernes nationalisme – specielt Amerikas – gik forud for Europas. Ligeledes var det i Indonesien og Indien kolonisatorens trang til at indføre et fælles sprog (som de kunne give ordre på til de indfødte), der banede vejen for at en indfødt elite bestående af forskellige etniske grupper lige pludselig kunne kommunikere med hinanden. Her var det bla. den koloniale vilje til at kortlægge koloniernes territorier (for at fasttømre kolonisatorernes krav på det), der banede vejen for nationale visioner hos de koloniserede. De religiøse fællesskaber og dynastiske riger der var nationens forløbere var stærkere i Europa end i den ’nye verden’. Aristokratiet var ikke så etableret her og forfulgte religiøse trosretninger rejste hertil for at komme væk fra mere etablerede og magtfulde trossystemer, der herskede i Europa, fx inkvisitionen. Manglen på etablerede systemer af religiøs eller aristokratisk art gav plads til en gryende nationalisme, der fx endte i den amerikanske uafhængighedskrig fra Britain og ’the decleration of indpendence’, der i dag kan læses som et antikolonialt kampskrift fordi dette vigtige dokument i amerikansk historie netop blev skrevet i respons til Britains overherredømme. I det territorium der udgør vore dages Thailand levede der i kolonitiden forskellige stammer der ikke opfattede sig selv som 'Thai' før de blev sat under kolonial administration, hvor kort blev optegnet og folketællinger foretaget for at bestemme udstrækningen af koloniens territorium og de undersåtter det rettelig beboede det. Fratri = 'Frere' = bror
-cide = murder/udryddelse, som i det engelsk 'Genocide'
Fratricide = brodermord.
Som Renan skriver for cirka 150 siden: nationen skal ikke kun huske en fælles historie, men også at glemme ting, der drev medlemmerne fra hinanden. Han nævner Bartholomeusnatten som noget 'enhver franskmand bør have glemt ' (s. 267). Fra dette konkluderer Anderson at nationernes indstiftende blodbad er gentaget i skolebøger, skønt de paradoksalt nok ikke opfattes som eksempler på stridigheder mellem nationer, men som stridigheder internt i nationale brødre. Som paradoksalt beroligende brodermord. Anderson kalder nationen et forestillet politisk fællesskab, der på en gang er uafvægerligt afgrænset og suverænt. Forestillet Det er et forestillet fællesskab fordi intet medlem kender alle medlemmer i fællesskabet. I Indien er de etniske grupperinger 'Bengali' og 'Tamil' baseret på sproget og territorium, men disse blev vedtage officielt samtidig med kategorier som 'Sikh, der er baseret på religion og territorium. Et lignende problem opstod i det tidligere Jugoslavien under borgerkrigen i 1990'erne, hvor de to dominerende etniske grupper i Bosnien blev kaldt hhv. ’bosniske muslimer’ 'og' ’bosniske serbere", hvilket jo blander religiøse og nationale tilhørsforhold. Derfor opfandt man en ny etnicitet til lejligheden sådan at ’bosniske muslimer’ bare blev til ’bosniere’. Noget der faldt visse bosniske serbere for brystet, da dette kunne tolkes som at de havde mere ret til landet, på samme måde som man kan tolke det sådan at danskere har mere hjemme i Danmark end fx danske svenskere. Vilhelm Erobreren er måske grundlæggeren af England, men den voldshandling der gjorde ham til det blev begået mod de mennesker, der boede i det område der udgør nutidens England. Begrænset Nationen er begrænset fordi den har elastiske, men endelige, grænser, udenfor hvilke der er andre nationer. Suverænt Nationen er den suveræne hersker indenfor sit territorium. Fællesskab Nationen binder folk sammen i et (forestillet) horisontalt fællesskab. Ikke desto mindre kom disse grupperinger til at udgøre to modstillede etniske identiteter som mennesker dræbte og døde for under krigen. Anderson: landkort i fugleperspektiv indskrev det fysiske billede af nationen som et logo i vores bevidstheder via atlasser, men også via frimærker, logoer, brevhoveder, mønter og andre bærere af nationens symboler. Hvor mange af jer kender Danmark kontur, selvom I aldrig har set det med egne øjne fra luften? Nationen som kulturel ø Efter Indien fik uafhængighed fra Britain i 1947 blev hindi det officielle administrative sprog i Indien. Det er et sprog der oprindeligt kommer fra området omkring Delhi og som også har rødder tilbage til urdu, som tales i Pakistan. Men det er ikke ualmindeligt for middel- og overklasse tamilere og bengalere at tale med hinanden på engelsk, fordi deres modersmål er så langt fra hinanden som dansk og arabisk, og ingen af dem typisk er gode til Hindi. Brodermordets tryghed I Sydøstasien historien er lidt anderledes Hvad Anderson griber efter er Renans formulering: På den ene side forventes læseren at vide, hvad Renan mener når han refererer til Bartholomeusnatten, men på den anden side er han forpligtet til at have glemt det. Krigen mellem Amerikas Konfødererede Stater i syd og de Forenede Stater i nord omtales ofte som den amerikanske borgerkrig. Et forestillet, begrænset og suverænt fællesskab De dynastiske riger på den anden side havde reelle geografiske centre - ofte placeret omkring et bestemt slot, en fæstning, by eller klynge af beboelse – men jo længere væk man kom fra dette center, des mindre kunne dets magt føles. I mange år blev den brugt som logo for DR’s nyheder forstørret op så den fylder en hel klode som en ironisk kommentar til nyhedernes udsyn på dette tidspunkt, og måske stadigt… Nationen Men de relativt magtfulde folk der repræsenterede fx kirken i Europa var spredt tyndt. Klostrene, der bevarede biblioteker med håndskrevne bøger var øer af skriftkyndighed og viden i et hav af analfabetisme. Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund,
Og Dansk med sin Tjener han talte. Selv lovene man fulgte ville ikke bare være ’danske’ love men snarere lokale love udstukket af magtcentre (slotte, fæstninger, byer) og ville i mange tilfælde overlappe med andre love udstykket fra andre centre. Thomas Hylland Eriksen taler om en kulturforståelse, der ser kulturer som øer omgivet af andre øer, og repræsentationen af nationen på politiske landkort med fugleperspektiv kan underbygge denne forståelse. Men eksistensen af grænsebyer som fx Köln / Cologne (der netop har både et tysk og en fransk navn) fortæller en anden historie om fluiditet, hybriditet og udveksling mellem kulturelle sfærer. Som Anderson skriver, er Frankrig på et sådant landkort lige så meget Frankrig ved den tyske grænse som i Paris. Den brune farve, der afgrænser det område der 'er' Frankrig på kortet er ikke mindre brun ved grænsen. Denne gryende sammenkædning mellem national identitet (i den officielle forstand) og territorium eliminerede samtidig en række gråzoner mellem nationer. I disse folketællinger blev etniske identiteter etableret skønt de parametre der udgjorde disse var tvetydige. Selv i dag forveksles sprog-baserede grupper med geografiske- og religiøse grupper, hvilket er problematisk for en klar definition af hvad et ’folk’ er, især i områder hvor mangfoldighed er så stor, at man ikke kan tvinge befolkningen ind i en sproglig, religiøs eller kulturel homogenitet. Nationer vil dermed altid forsøge at legitimere deres styre over territorium og folk med en kartografisk og kulturel ensretning der indgår i en større fortælling om nationen. Anderson burger Walter Benajmin til at beskrive ‘tom, homogen tid’. En temporalitet hvor vi bevæger os kalendrisk sammen fremad i en uendelighed. ‘Tom’ skal forstås i modsætningen til messiansk tid, der er en tid der fører til noget. En tid, der er forudsagt, hvor der er en plan fra skæbnen, gud eller begge dele. Mandag d. 24/9 2012 klokken 10:00 optræder kun en gang i verdenshistorien og dette tidspunkt forekommer uanset om vi er bevidste om det eller ej. Erindring og Glemsel Den ukendte soldats grav er monumentet for dem, der døde for 'os', uden at ’vi’ nødvendigvis vidste det. Det er en påmindelse om, at nogen tilsyneladende gav deres liv, så vi kunne leve som vi gør. Nationens tidslighed ’Homogen’ skal forstås dels som at vi alle forstår tid på samme måde og bebor denne tid sammen. Vi er til i en samtidighed. Det faktum, at graven er anonymiseret betyder, at vi ikke kan sætte spørgsmålstegn motiverne hos den enkelte soldat.
Ofrede han sig virkeligt for stoppe Hitler fra at invadere resten af Europa eller for at befri sit land?
Havde han noget andet valg?
Hvad med dem på den anden side? Gjorde de det samme?
Har de alle har 'God on Their Side’ som Bob Dylan sangen siger? Denne ide om at vi bebor den samme tidslighed er også med til at vi kan forestille os som knyttet til hinanden i det forestillede fællesskab der er nationen, og dette er illustreret af Anderson gennem analyse af litteratur. At kalde den homogene tid ’tom’ henviser til det faktum at den ikke indeholder en form for apokalypse, en forløsning, eller lignende, samt at den ikke er cyklisk. De nationale fortællingers forfattere i det 19ende årh. talte for de døde og gjorde deres død til ofre for nationen ’... selv når disse ofre ikke blev forstået på denne måde af ofrene selv' (s. 265). Han var en sejrherre og hvis han skal forstås som en national grundlægger må vi erkende at Hitler også kunne have blevet opfattet som grundlæggeren af Polen, Frankrig og Danmark i nye former, hvis han havde vundet Anden Verdenskrig og indstiftet Det Tredje Rige. Hvis Amerikas Konfødererede Stater havde lykkedes med deres løsrivelse fra de Forenede Stater, ville det ikke have været en borgerkrig. Det ville have været en krig mellem to nationer. Det er med andre ord først blevet en borgerkrig retrospektivt, fordi USA (United States of America) vandt. Dette har også indflydelse på hvordan historien om slaveri i USA kan fortælles.
Ved at postulere en fælles, fordragelig fortid mellem sort og hvid (som dog blev holdt nede af det onde slaveri som nu heldigvis er afskaffet), konstruerer romanen en køreplan for fremtidige generationer som efter borgerkrigen kan blive nødt til at leve som brødre, fordi sorte nu ikke længere kan ejes, har stemmeret, etc.
Romanen er skrevet efter den amerikanske borgerkrig i en tid hvor slaveri for nyligt var blevet afskaffet i USA. Romanens historie finder imidlertid sted før borgerkrigen i en tid hvor slaveri var en kendsgerning og romanen postulerer således en broderlighed som faktisk først ville have mulighed for at blomstre efter slaveriets ophævelse.
Mark Twains roman, Huckleberry Finn er et billede på broderlig kærlighed mellem sort og hvid, som der ofte bliver refereret til når man taler om USA som en nation hvor sort og hvid kan finde ud af at leve i fordragelighed.
Full transcript