Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Sofisterne

En gennemgang af Protagoras lære og af sofisterne i det hele taget.
by

Jon Joergensen

on 16 April 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Sofisterne

Sofisterne
De mest kendte af disse - som vi også møder i Platons dialoger var mænd som:
Protagoras, Gorgias, Prodikos, Hippias og Trasymachos.
Sofisterne var navnet på en række omrejsende undervisere i antikken.
Sofister som disse underviste i retorik, og de trænede (for penge) folk i, hvordan de blev gode til at begå sig i det offentlige liv
- Altså en form for coaches eller spindoktorer.
Navnet sofist betyder "en vidende person" af det græske ord for viden, "sophos".
Athensk hærfører ("strategos") klassisk tid.
- en buste der udstråler kombinationen
af både den heroiske og civile arete.
Den betydligste af disse sofister var Protagoras.
Nøglen til succes i det offentlige liv var, at man igennem dannelse ("paideia") opnåede egenskaben "arete".
Disse sofister levede alle - nogenlunde - samtidigt med Sokrates
I dialogen "Theaitetos" af Platon, gengiver Sokrates Protagoras' mest berømte sætning:
"Mennesket er alt tings målestok"
Det vil sige, at der ikke findes nogen anden målestok til at bedømme ting her i vederen som sande eller falske, gode eller onde, andet end det enkelte menneske. Ikke nogen guder, ikke nogen højere principper.
relativisme
"Det er faktisk det samme Protagoras mener, selvom han udtrykker det på en anden måde. Han mener jo at 'et menneske er målestok-ken for alle ting, både for de værende tings væren og for de ikke- værende tings ikke-væren. Det udsagn har du vel også læst?
: Ja, endda ofte.
: Det han mener, er vel at sådan som hver enkelt ting forekom-mer mig at være, sådan er den for mig, sådan som den forekommer dig at være, sådan er den for dig. Både du og jeg er jo et menneske.
: Det må være det han mener."
I "Theaitetos" udlægger Sokrates sætningen således:
Denne sætning bliver også kaldt "homo mensura"
"Gud er død!"
- Nietzsche
Hvis Protagoras mener, at alle sanseindtryk kun gælder for den enkelte, hvad så med moralske domme. Domme om ret og uret?
Kender I til nogen i nyere tid, der også har argumenteret for relativisme?
Dagens tekst er faktisk fra det samme værk af Platon som Hulebilledet, vi også har gennemgået, er fra.
Det drejer sig om.
Staten
Med dette værk formidlede Platon alle de tanker om etik, politik, pædagogik og erkendelseslære han havde at meddele sin samtid.
Det er derfor et stort værk med mange forskellige temaer
og markante ideer.
Vi har allerede beskæftiget os med hans erkendelseslære i form af Hulebilledet.
Nu skal stifte bekendskab med en sofist ved navn Thrasymachos, hvis filosofi handler om etik og politik og altså ikke erkendelseslære, som vi mødte i Hulebilledet, og som Protagoras' sætning også berørte.
En anden forfatter, der også skrev dialoger om - og med - Sokrates, var forfatteren Xenofon. Han skrev følgende dialog, der også har et lignende tema, som det i Staten. Her optræder Sokrates dog ikke, men i stedet har vi en gammel kending i form af Alkibiades, der her diskuterer med hans formynder Perikles.
Den lyder således:
- Man fortæller at Alkibiades, førend han var fyldt 20 år, førte følgende diskussion om lovene med Perikles, der var hans formynder og leder af staten.

ALKIBIADES: Sig mig, Perikles, kan du lære mig hvad en lov er for noget?

PERIKLES: Helt bestemt.

ALKIBIADES: Så lær mig det i Guds navn! For når jeg hører nogen roses for at være lovlydige, så tror jeg ikke at en der ikke ved hvad en lov er for noget med rette kan roses på den måde.

PERIKLES: Når du vil vide hvad en lov er for noget, er det ikke noget vanskeligt du beder om. Når folket samles til møde, vedtager noget og lader det nedskrive, har det dermed bestemt hvad man må gøre og ikke gøre. Alt dette er love.

ALKIBIADES: Er det så love, når folket mener at man skal gøre gode ting eller når det mener man skal gøre slette ting?

PERIKLES: Ved Zeus, når det mener man skal gøre gode ting, unge mand, ikke slette.

ALKIBIADES: Men hvis det nu ikke er folket, men, ligesom hvor der er oligarki, er de få der lader nedskrive hvad man skal gøre, hvad er så det for noget?

PERIKLES: Alt hvad en regering, efter den har drøftet sagen, lader nedskrive man skal gøre, kaldes lov.

ALKIBIADES: Altså selvom det er en tyran der har magten i byen og foreskriver borgerne hvad de skal gøre, er det så også lov?

PERIKLES: Også alt hvad en tyran forskriver, ja også dette kaldes lov.

ALKIBIADES: Men vold og lovløshed, Perikles, hvad er så det? Mon det ikke er når den stærkere ikke overtaler den svagere, men ved vold tvinger ham til at gøre hvad han ikke selv vil.

PERIKLES: Det synes jeg også.

ALKIBIADES: Og altså: alt hvad en tyran uden brug af overtalelse tvinger borgerne til at gøre ved at foreskrive det som lov, er det ikke lovløshed? Perikles: Jo, det synes jeg. For jeg trækker den påstand tilbage at alt hvad en tyran giver som lov uden at overtale borgerne, er lov.

ALKIBIADES: Og alt hvad oligarkerne foreskriver folket ikke ved overtalelse, men ved magtanvendelse, skal vi kalde det for vold, eller ej?

PERIKLES: Jeg mener at alt hvad en tvinger en anden til at gøre uden at overtale ham, hvadenten det er i lovform eller ej, snarere er vold end lov.

ALKIBIADES: Og alt hvad folket, når det har magten over de rige, foreskriver dem uden at overtale dem, det er vel så snarere vold end lov?

PERIKLES: Ja, Alkibiades, du kan tro da vi var i din alder, var vi også skrappe til sådan noget. Vi interesserede os for den slags, var små sofister i det som du interesserer dig for.

ALKIBIADES: Gid jeg havde været sammen med dig, Perikles, dengang du var helt på toppen.
Thrasymachos tilhørte en yngre generation af sofister end Protagoras,
og som han havde også mere voldsomme holdniner til ret- og uretfærdighed end hans ældre forgænger.
"Arete" er umuligt at oversætte til dansk.

Man plejer traditionelt at oversætte det med "dyd". Hvilket dog har nogle forkerte konnotationer (bibetydninger) tilknyttet .
Hvad betyder "arete" så?
"Arete" kan beskrives som det, der lige fra arkaisk tid var summen af, hvad der gjorde en person succesfuld i sit samfund.

Og i takt med at samfundet og dets succeskriterier ændrede sig, så ændrede indholdet af "arete" sig også.
Hos Homer var "arete" således: "fortræffelighed som kriger" - med hvad det indebærer af ære, mod og styrke. - Achilleus f.eks.

Men allerede hos Odysseus ses en nyere og mere intellektuel form for "arete" i form af hans kløgt, der i sidste ende redder ham fra farerne.
Indholdet af "arete" ændres dog især markant med bystatens fremkomst.
Nu var det i højere grad de "civile" evner, der kom i højsædet.
For i bystaten skulle man kunne begå sig i et mere fredeligt men også mere kompliceret samfund.

Her var det ikke ens evner til at klare sig på slagmarken, der for alvor talte, men ens evner til at kunne klare sig på den offentlige arena.
Men hvordan blev man så undervist i arete?
Svaret i arkaisk tid var, at det havde aristokratiet patent på.
Arete var en form for "gentleman-viden", som kun aristokratiet lærte videre til medlemmer indenfor deres egne rækker
Eksemplificeret på smuk vis af den tidlige græske digter Alkaios med citatet:
"Vin, min kære dreng, og sandhed!"
Med det ændrede sofisterne altså på.
De udbød arete til alle, der kunne betale. Hvilket derfor også skaffede dem fjender.
Perikles
Arete skal derfor nok snarere oversættes med "fortræffelighed" eller lignende for at fange essensen af dette for grækerne så vigtige begreb.
Det tredje, som har relevans for vores tekst, lyder:
"Om guderne ved jeg ikke, om de eksisterer eller ej, eller hvilken skikkelse, de har; mange ting hindrer sikker viden: sagens dunkelhed og menneskelivets korthed."
Richard Dawkins

http://www.ted.com/talks/lang/eng/richard_dawkins_on_militant_atheism.html
Dette citat og to andre er Protagoras berømt for.

Det andet vedrører hans tilgang til retorikken og det lyder:
Polyklet. "Diadoumenos"
450 f.Kr. (højklassisk tid)
Atlet binder et sejersbånd om sit hoved - tegn på at have vundet i de olympiske lege.
"At gøre det svage argument stærkere"
Et fornuftigt retorisk råd, der af den almindelige græker dog blev tolket som "at gøre det
uretfærdige
argument
retfærdigt."
- Som man kan se i komedien "Skyerne" af Aristofanes.
Begrebet "arete" kan derfor betragtes som en tom kasse, der bliver fyldt ud af de idealer, et givent samfund opstiller.
og med kristendommens fremkomst fik virtus en langt mere religiøs betydning - jvf. det engelske "virtue"
Arete blev således til virtus, der hos romerne besad en militær bibetydning.
Skolen (schole) varede kun til børnene var 12-13 år
Full transcript