Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Nedbørsdannelse og nedbørstyper

No description
by

Astrid Knudsen

on 1 November 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Nedbørsdannelse og nedbørstyper

Hvorfor falder temperaturen mindre, når luftmassen stiger fugtdiabatisk?
Temperaturen falder fordi at den fugtdiabatiske vanddamp kondencere til vanddråber og den proces afgiver energi til luftmassen.
Hvad karakteriserer en stabil luft?
Varm luft blæser ind over koldt land, køles ned og klæber sig til overfladen. Resultatet er dis eller tåge.
Gør rede for hvad der er forudsætningen for nedbørsdannelse.
Luft bevæger sig op igennem atmosfæren og afkøles. På et tidspunkt når luftet dugpunktet og luften går fra umættet til mættet og danner nedbør.
Nedbørsdannelse og nedbørstyper
Hvad er forskellen på en tørdiabatisk og en fugtdiabatisk afkølning/opvarmning?
A. Tørdiabatisk: Ved opstigning vil en umættet luftmasse afkøles 1° pr. 100 m. opstigninge
B. Fugtdiabatisk: Hvis luftmassen er mættet ved opstigning vil den afkøles 0,5° pr. 100 m. opstigning
Opstil en hypotese for hvor du vil forvente at finde de største nedbørsmængder på jorden.
Vi tror de største nedbørsmængder findes ved ækvator (primært over bjerge og kontinenter) fordi luften der hurtigt opvarmes og møder kold luft.
Tjek nu med aktuelle satellitbilleder. Er der et mønster i skyernes forekomst?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Der er flest skyer ved polerne, hvilket kan relateres til frontregn der er mest udbredt ved polarfronterne. Der er også mange skyer ved ækvator pga. konvektionsnedbør.
Hvad er konvektionsregn?
Konvektionsregn er når luften stiger op, det sker hvor jordoverfladen bliver opvarmet relativt meget (f.eks. ækvator, kontinenterne om sommeren). Nedbøren er ofte bygeagtig og sommetider ledsaget af torden.
Hvor kan man opleve denne nedbørstype og hvorfor?
Den kan man ofte opleve ved ækvator - bæltet omkring. Desuden ses denne slags regn også ved kontinenterne om sommeren. Denne regn opstår når jordoverfladen er varm, derfor sker det oftest ved ækvator og varme steder.
Hvad er frontregn?
Frontregn er mødet mellem den kolde og varme luft. Den kolde luft er lettere end den varme, derfor tvinges den til vejrs.
Hvor kan man finde denne nedbørstype?
Denne nedbørstype er udbredt ved breddegraderne, polarfronterne. Det er den mest almindelige nedbørstype i Danmark.
Hvordan dannes stigningsregn?
Den fugtige luft tvinges opad, f.eks. af bjerge. Opstigningen medfører adiabatisk afkøling. Derved dannes skyer og nedbør.
Udfyld skemaet nedenfor og forklar hvor der er forskel på luftens temperatur i punkterne A, B hhv. C.
Kig på et højdekort over Norge og Sverige i et atlas. Sammenlign dette kort med kortet over årsnedbøren. Bestem ud fra jeres viden om føhnvinde den dominerende vindretning i Norge. Kan føhnprincippet også medvirke til en forklaring af nedbørsfordelingen i Danmark?
Den dominerende vindretning i Norge er Nordvesten vind. Den kommer ind over Norges bjergryg som en varm tør luft, efter den har afgivet alt sin vand ved tør, og fugt diabatsik nedkøling på vej op af bjergryggen. Derfor regner det altid. Derfor regner altid ved bergen, på vestsiden af norges bjergryg. Danmark ligger i læ af norges fjælle, og vi bliver skånet for meget regn.
Michel, Astrid, Emilie & Gregers
Full transcript