Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Præsentationsportfolio til K1, Mia Ildor Jacobsgaard - pr13v422

No description
by

Mia Jacobsgaard

on 6 March 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Præsentationsportfolio til K1, Mia Ildor Jacobsgaard - pr13v422

Dette er Mia Ildor Jacobsgaards præsentationsportfolio
Studienr: pr13v422
Antal tegn: 23953
Præsentationsportfolio
K1 prøve

Idræt og bevægelse
Følg linket for at se et uddrag af fortællingen lavet i DKK - Fortælleprojekt
Formålet med denne portfolio er at demonstrere hvorledes jeg har arbejdet med Kompetencemål 1:

Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børns, unges og voksnes udvikling samt - i relation til dette - redegøre for faglige vurderinger og valg

Der er mange grunde til at sætte idræt og bevægelse i forbindelse med en pædagogisk kontekst. Først og fremmest kan idræt og bevægelse ses som et isoleret tiltag med et sundhedsfremmende sigte, hvor der er fokus på at modvirke fedme og sygdomme blandt børn. I samme boldgade, kan det argumenteres at inddragelse af idræt og bevægelse i daginstitutioner medvirker til børns kropslige, taktile og motoriske udvikling. På den anden side, kan kroppen og bevægelse ses som et middel i forhold til noget andet, fx forbedret kognitiv præstation, styrket fællesskab, selvværd og øget koncentration (Schmidt, 2012:479-480). Sederberg og Møs (2014) skriver blandt andet at ”fysisk aktivitet kan forbedre kognition, for eksempel i forhold til problemløsning, sproglige færdigheder og selvopfattelse. Ligeledes, kan fysisk aktivitet være et redskab til at udvikle mentale, emotionelle og sociale processer (Sederberg og Møs, 2014)”. ”Bevægelse er også en del af mange lege og ifølge bevægelsespædagog Lotte Salling, er der en grundliggende legetrang i alle børn. Salling skriver ligeledes, at når vi bevæger os, styrkes og trænes sprogcentret i hjernen (Salling, 2008:8)”.

I modulet Social intervention og pædagogisk metode har jeg med min gruppe, fokuseret på idræt og bevægelse som et middel i forhold til at understøtte social udvikling og udviklingen af inkluderende fællesskaber. Jeg vil senere præsentere nogle af de aktiviteter vi arbejdede med.


Alexandersen, Christine Dreyer (2010), Græsset er grønnere i Sverige - Om det manglende kønsperspektiv i dansk lovgivning og konsekvenserne heraf for pædagogisk arbejde, i Kirk, A. H., Scott, K., Siemens, K. og Wind, A. (red.), 2010, Åbne og lukkede døre - En antologi om køn i pædagogik, Frydenlund

Basse, Lena (2014), Inkluderende sprogpædagogik i daginstitutionen, i Richie, Tom (red.), De mange veje mod inklusion – metoder og tilgange i pædagogers praksis, 2014, Billesø & Baltzer

Becker, Howard (2005), Outsidere. Studier i afvigelsessociologi, Hans Reitzels Forlag
Bertelsen, Eva og Christensen, Gerd (2012), Køn og alder som skæbnefællesskaber?, i Andersen, P.Ø. og Ellegaard, T. (red.), 2012, Klassisk og moderne pædagogisk teori, 2. udgave, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Boye, Connie og Rasmussen, Kirsten (2011), Små børns sprog og læsning – fra nul til syv år, 1. udgave, Akademisk Forlag, København

Fisker, Tine Basse (2014), Den sårbare inklusion – diagnoser og fællesskabende pædagogik i dagtilbud, 1. udgave, Dafolo og forfatteren

Hart, Susan, 2013, Sprog før sproget, Kognition & Pædagogik nr. 90, 2013, 23. årgang, Sprog og
relationer

Holst, Jesper (2012), Det normale og det afvigende, i Andersen, P.Ø. og Ellegaard, T. (red.), 2012, Klassisk og moderne pædagogisk teori, 2. udgave, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Idrætsbørnehaven Hylet (n.a.), Kom og leg - Et inspirationshæfte om, hvordan sociale idrætslege forebygger sygdom, overvægt og mobning, Hylet med støtte fra BUPL, Trygfonden, Louis Petersens legat og Danmarks idræts-forbund

Kjertmann, Kjeld (2011), Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund, i Sørensen, Mogens (red.), Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, 2011, 3. udgave, Akademisk Forlag, København

Magnusson, Eva og Marecek, Jeanne (2012), Køn og kultur i psykologien – Teori og praksis, Dansk Psykologisk Forlag

Nielsen, Harriet Bjerrum (2013), Køn - at blive, gøre, være og udfordre køn, i Jacobsen, Michael Hviid et al. (red.), Socialpsykologi – en grundbog til et fag, 2013, Hans Reitzels Forlag

Richie, Tom (2014), De mange veje mod inklusion – metoder og tilgange i pædagogers praksis, 2014, Billesø & Baltzer Forlag

Salling, Lotte (2008), Leg sproget frem – med rim, remser og bevægelse, Dafolo Forlag og forfatteren

Schmidt, Lene S.K. (2012), Krop, rum og pædagogik, i Andersen, P.Ø. og Ellegaard, T. (red.), 2012, Klassisk og moderne pædagogisk teori, 2. udgave, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Sederberg, Mathilde og Møs, Birgitte (2014), Bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet, Specialpædagogik – tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, Nr. 2, 2014, årgang 34

Skytte, Marianne (2008), Kategorisering og kulturopfattelse, kap. 4 i Schou, C. og Pedersen, C. (2008), Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv, Akademisk Forlag


Køn
Sprogudvikling
Jeg har valgt at sætte fokus på børnehavebørn og tage udgangspunkt i denne målgruppes forudsætninger i forbindelse med inkluderende aktiviteter, som kan understøtte deres udvikling. Jeg har udvalgt 6 vidensmål og 6 færdighedsmål indenfor K1 som jeg vil koncentrere mig om (se bilag A).
Introduktion
Bilag A: Udvalgte videns- og færdighedsmål indenfor K1

Vidensmål:
• Viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer
• Idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil
• Børn, unge, voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling
• Socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis
• Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter
• Udvikling af sprog og kommunikation, herunder brug af IT

Færdighedsmål:
• Formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder
• Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter
• Med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis
• Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber
• Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis
• Formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetencer


Jeg har valgt at denne portfolio skal koncentrere sig om inklusion, fordi det er et begreb som de senere år er kommet mere og mere på den pædagogiske dagsorden. Personligt og fagligt finder jeg det også essentielt, at lære hvorledes jeg kan bidrage til at skabe et læringsmiljø for børn, som kan rumme mangfoldighed og hvor forskellighed ses som en styrke for fællesskabet, snarere end som et problem for det enkelte individ. Min forståelse af inklusion tager afsæt i Tom Richies (2014) udgivelse ”De mange veje mod inklusion”, hvor han blandt andet skriver at inklusion indenfor pædagogik kan ses som en vision om, at ”alle børn uanset deres særlige behov eller forudsætninger har en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhøre fællesskabet i institutionen” (Richie, 2014:12). Pædagogisk handler det derfor om hvorledes ”man kan tilrettelægge praksis, således at flest mulige børn får adgang til fællesskaber i institutionen” (Richie, 2014:13). Inklusion som begreb og vision er opstået som en reaktion på bestræbelser på integration, hvor børn og unge skal tilpasse sig eksisterende pædagogiske miljøer og fællesskaber som er etableret på flertallets præmisser. For at blive en del af et fællesskab må barnet/den unge ændre sig for at komme til at passe ind. Med inklusion, er der i stedet fokus på hvorledes fællesskaber kan tilpasses de forskellige børn/unge sådan at børnenes mangfoldighed rummes (Fisker, 2014:90-91). Man ser her på problemer i omgivelserne snarere end i individet. Med inklusion så har ”alle ret til at være med til at definere og præge dét, som anses for at være det normale. Dermed skabes plads til større bredde og mere forskellighed” (Richie, 2014:12). Dette sidste citat kommer ind på hvad jeg mener er essentielt for forståelsen af inklusion, nemlig hvorledes inkluderende og ekskluderende mekanismer hænger sammen med vurderinger af det normale og afvigende.
I
nklusion

Inklusion kan som skrevet, handle om hvorledes man kan fremme lige deltagelse for alle på tværs af forskelligheder. En af de mest grundlæggende forskelligheder, som man som regel inddeler mennesker i kategorier efter, er kønsforskellen (Magnusson og Marecek, 2012:153; Bertelsen og Christensen, 2012:535), hvorfor det er vigtigt at tage højde for forståelsen af køn og kønsforskelle når man vil arbejde inkluderende.

Oftest skelner man mellem to køn, nemlig mand og kvinde (Magnusson og Marecek, 2012:65). Disse to køn kommer biologisk til udtryk i forhold til de indre og ydre kønsdele (Nielsen, 2013). Der er dog mange variationer i forhold til de sociale betydninger som tilskrives det biologisk givne (Magnusson og Marecek, 2012:65). Således, kan man distingvere mellem det biologiske køn og det sociale køn. Kønsforskelle, udover det rent biologiske køn, er ikke resultatet af en medfødt forskel, men af ”forestillinger om forskelle, som derved bliver produceret og muligvis reproduceret socialt, kulturelt og psykologisk (jvf Nielsen, 2013)” . Denne forståelse af køn, ligger op til, som jeg ser det, at man i børnehavesammenhæng bliver nødt til at fokusere på hvordan man producerer og/eller reproducerer forskellige forestillinger om køn. Hvis man for eksempel kun opfordrer piger til at lege med dukker og kun opfordrer drenge til at lege med biler og lignende, kan man skabe bestemte normer for hvert køn. Sådanne snævre normer for hvert køn, kan gøre det tydeligt hvis der er børn som ikke følger normerne som er gældende for deres køn. Dette kan i sidste ende føre til at de bliver stemplet som afvigende og ikke bliver betragtet eller føler sig som en del af kønsfællesskabet. For at arbejde inkluderende, mener jeg at pædagoger først og fremmest må gøre sig bevidste om hvilken adfærd og egenskaber man personligt tillægger de forskellige køn. Dette er dog ikke en nem opgave, da det forestillinger om køn ofte er noget der helt ubevidst og implicit kommer til udtryk, og som er så indlejret i én at det kan være svært at få øje på. I modulet Køn, seksualitet og mangfoldighed, forsøgte vi os med en øvelse i at finde kønsmarkører i byen og for mig personligt var det lidt af en øjenåbner hvor klar en opdeling vi så mellem drenge og piger i forhold til fx legetøj og farvepræferencer.
Sprogudvikling kan forstås både som verbalt sprog, kropssprog, mimik, lyde og tegn, men nogle inkluderer også det at tegne, synge og danse, da det også er kommunikationsformer (Fisker, 2014:169). ”I dag er der en generel opfattelse blandt sprogteoretikere om at sprogtilegnelse er en proces som inkluderer både en indre, kognitiv dimension og en ydre, kommunikativ dimension som gensidigt påvirker hinanden. Dette udtrykkes i to forskellige komponenter af sprogtilegnelsen: den socialinteraktionistiske (ydre dimension) og den individual-psykologiske (indre, kognitive dimension) (Kjertmann, 2011:51). Dette betyder at ”sprogtilegnelse er mere end at lære at navngive, beskrive eller tænke ’kognitivt’” (Hart, 2013:40). Sprogtilegnelse er i lige så høj grad en proces som foregår i interaktion med andre. Psykologen L. S. Vygotskij omtaler dette i hans tese om højere psykiske funktioner, som kun kan udvikles i et dialektisk forhold med andre mennesker som er højere udviklet end en selv på et pågældende område. Børn er således afhængige af stimulation og samspil med andre også når det kommer til deres sproglige udvikling (Kjertmann, 2011:52-53)". Barnets læring og sprogudvikling sker altså gennem interaktion med andre og gennem deltagelse i fællesskaber. Men omvendt, er sproget og kommunikation også afgørende for barnets deltagelse i fællesskaber. For eksempel, kan det være svært for børn med dårlige sproglige kompetencer at indgå i fællesskaber såsom legearenaer, da de ikke kan tage sprogligt initiativ, forhandle i legen, kommunikere omkring legen osv. Således skal pædagoger stimulere disse børns sproglige kompetencer, samt støtte børnene til at opnå adgang til fællesskaber hvor deres sprog udvikles og nuanceres. Dette kan være en udfordring, da fokus på barnets sproglige mangler kan lede til en situation hvor både pædagogen og de andre børn retter barnet sprogligt, eller at barnet undgår at bruge sproget (Basse, 2014:133-135). Min forståelse er, at for at kunne støtte barnet både sprogligt og socialt, må man tilrettelægge aktiviteter, som alle børn kan deltage i på trods af sproglige kompetencer og hvor aktiviteten samtidig kan stimulere sprogudvikling. Sådanne aktiviteter vil jeg komme med eksempler på nu.

Nu vil jeg gerne introducere forskellige aktiviteter og derved komme med eksempler på hvordan jeg mener man kan arbejde med sprog, køn, idræt og bevægelse i en inkluderende pædagogisk praksis i børnehaven.

Aktiviteter

I modulet Social intervention og pædagogisk metode har jeg arbejdet med aktiviteter som understøtter social udvikling og udviklingen af inkluderende fællesskaber i en børnehave med særligt fokus på en dreng med sproglige og sociale udfordringer. Det meste om denne aktivitet er derfor inspireret af eller uddrag fra opgaven Aktionslæringsrapport. I gruppen valgte vi at tage udgangspunkt i et indianertema, som er inspireret af den Shamanistiske (indianer) filosofi, som bygger på en forståelse af og en samhørighed med naturen og alt levende. Vi mennesker er således en del af en større sammenhæng og i dette fællesskab er der brug for alle kompetencer og ressourcer. Vi så en styrke ved dette tema, da forskelligheder ses som en styrke og nødvendighed, samtidig med at der er behov for alle i fællesskabet. Ud over dette tema koncentrerede jeg mig særligt om idræts og bevægelsesaktiviteter, hvor jeg tog særligt udgangspunkt i 3 tegn på inklusion jf. Richie (2014):
"1. Der er givet mulighed for at barnet/gruppen kan deltage i aktiviteterne, hvor både individ som gruppe kan få succes
2. Der sørges for, at barnet får mulighed for at overføre læring fra en situation til en anden, og der tages afsæt i barnets ressourcer
3. Der arbejdes konsekvent på, at alle børn kan bidrage til og i fællesaktiviteter (Richie, 2014:23)."

Disse tre punkter giver meget brede rammer og hvorledes det overføres til praksis handler om en tilpasning til den specifikke børnegruppe. I vores case, var det for eksempel vigtigt at man kunne deltage i aktiviteten på trods af sprogudfordringer. På baggrund af dette valgte jeg at foreslå at børnehaven arbejdede med følgende aktivitet:
1) Aktivitet med fokus på idræt og bevægelse, samt sprog
"BILLEDSKATTEJAGT MED TOTEMDYR
Kan leges med et lige antal børn (eller en voksen deltager ved ulige antal)
Rekvisitter: Et billedlotteri som er forberedt på baggrund af totemdyr
Fysiske rammer: Ude og inde
Beskrivelse: Børnene inddeles i hold á to og to eller større grupper for eksempel 6 i hver gruppe. Hvert hold får en plade med deres egne totemdyr. Et tilsvarende antal brikker med billeder af de deltagende børns totemdyr gemmes rundt omkring på legepladsen. Børnene skal hver især finde deres eget totemdyr og hjælpe de andre på holdet med at finde deres totemdyr. Der kan udvikles mange forskellige kombinationer af plader med totemdyr, så holdene hele tiden ændrer sig. Når man har pladen fuld, så er man færdig."


Børn som har sproglige udfordringer har, som skrevet tidligere, ofte svært ved at få adgang til sociale fællesskaber. Der er forskellige måder at arbejde med barnets sproglige udvikling og med barnets adgang til fællesskaber på. Den første aktivitet, med billedskattejagten, var et eksempel på hvorledes man kan fokusere på adgangen til fællesskaber på trods af sproglige udfordringer. Man kan også lave aktiviteter hvor der i højere grad er fokus på barnets sproglige udvikling. Hvis man vil arbejde inkluderende, handler det dog om også at indrette disse aktiviteter således at alle kan deltage. For eksempel kan man, i stedet for stillesiddende sang og samtale ved samlinger osv. som forudsætter gode sprogkundskaber, blande sang og ord med bevægelse – altså sanglege eller bevægelseslege. Sproget understøttes derved af bevægelse, hvorfor det kan være nemmere at huske ordene (Salling, 2008:8). Samtidig kan børn med sprogudfordringer se hvad de andre børn eller pædagogen gør og efterligne det. Den verbalsproglige forståelse er altså ikke en forudsætning. Man kunne fx lave sanglege såsom ”Skøre Knogler” eller bevægelseslegen ”Hansen til Jensen” (Idrætsbørnehaven Hylet, n.a.).
Man kan også fokusere på andre sproglige aspekter end det verbalsproglige, det kan fx være at lave lege som udvikler børnenes kropssprog og kommunikationskompetencer. Nogle af de aktiviteter man kan forsøge sig med kan fx være forskellige dramalege, hvor det verbale sprog ikke spiller så stor en rolle. Her kan alle børn lære noget om kropssprog og kan få lov at spille forskellige roller eller alle spiller samme rolle. Samtidig er det også aktiviteter som man kan deltage i selvom ens verbalsproglige kompetencer ikke er så gode.

2) Forskellige aktiviteter med fokus på sprogudvikling og bevægelse
3) Aktivitet med fokus på sprogstimulering
I denne aktivitet har jeg taget udgangspunkt i Boye og Rasmussens (2011) anbefalinger i forhold til sprogstimulerende aktiviteter for børn i 3-5 års alderen, hvor der særligt er fokus på det verbale og skrevne sprog. Aktiviteterne burde særligt have fokus på udvidelse af ordforråd og som voksen burde man anvende et varieret sprog, med inddragelse af så mange ting og aktiviteter fra hverdagen som muligt. Hvis man arbejder med fortællinger, burde rammerne for fortællingen holdes åbne, så alle kan være med og fantasien dermed også inddrages. De lidt ældre børnehavebørn burde desuden opmuntres til at fortælle, ved at stille nysgerrige, åbne spørgsmål. Børn burde i 4-5 års alderen også opmuntres til at skrive, eksempelvis deres eget navn (Boye og Rasmussen, 2011:86, 93).

Med udgangspunkt i disse anbefalinger foreslår jeg en aktivitet hvor børnene selv skal lave deres egne børnebøger med billeder og tekst. "Sprogaktiviteten starter med højtlæsning af en billedbog hvor børnene kan følge med i både tekst og billede. Dette vil give børnene et mere klart billede af hvad aktiviteten med udarbejdelse af deres egen børnebog går ud på. Børnene skal derefter finde på en lille historie". "Barnet skal starte med at tegne et par billeder (eller flere afhængigt af barnet) og derefter fortælle historien for pædagogen som skriver det ned ved siden af tegningen. Til sidste sættes det hele sammen til en ”bog”." "Sværhedsgraden kan variere alt efter hvor barnet er i sin sproglige udvikling, for eksempel kan bogen blot bestå af én tegning eller teksten kan være ord i stedet for sætninger."
"Denne aktivitet indeholder altså både en udfordring for barnet i forhold til det talte, det læste og det skrevne sprog."

Jeg havde ikke oprindeligt gjort mig overvejelser i forhold til inklusion, men jeg kan sagtens forestille sig hvordan man kan forme aktiviteten på forskellige måder og denne fleksibilitet (altså at man kan ændre den afhængig af det enkelte barn) betyder at man sagtens kan arbejde inkluderende i forhold til aktiviteten. For eksempel, kan sværhedsgraden tilpasses det enkelte barns forudsætninger og udvikling, således at alle kan deltage. I forhold til at støtte det inkluderende fællesskab børnene imellem, kan man arbejde med at få børnene til at se og anerkende hinanden som en del af fællesskabet, ved at lave billedbøger hvor børnene skal tegne og skrive nogle ting som barnet der sidder til højre for dem er god til eller som de godt kan lide ved den anden. Man kan også udvælge temaer som man kan arbejde med i forhold til at skabe rum for mangfoldighed. Her tænker jeg for eksempel på et tema om hvordan man lever i andre lande, hvordan en familie ser ud osv. Efter at børnene har lavet deres bøger kan man snakke om dem samlet, hvor man som pædagog vil kunne gå ind og nuancere børnenes forestillinger. For eksempel i forhold til familieformer, kan man fortælle om andre familieformer end kernefamilien og herunder også inddrage familieformer fra andre kulturer hvor man bl.a. kan se mange generationer leve under et tag.
4) Aktivitet med fokus på sprog og køn

I DKK var jeg i grupperegi med til at skrive et godnateventyr til børnehavebørn. Vi lavede en video, hvor vi indtalte eventyret mundtligt og eksperimenterede med billeder til det indtalte, således at fortællingen både kan ses og høres - altså kan den bruges i forskellige sammenhænge. Vi valgte at lægge klassisk musik som baggrundsmusik for at skabe en rolig stemning.

Vi havde fokus på fortælleteknik samt målgruppen, hvor målet var at bruge fortællingen som et socialt interaktionsrum (nu skal vi sammen være stille og slappe af), som en oplevelse og underholdning (historien i sig selv) og som en læringsmetode (sproglig udvikling). Her blev vi også inspireret af Boye og Rasmussens (2011) anbefaling om at inddrage ting og aktiviteter fra hverdagen, men hvor der også er vægt på det kreative og frie rammer for fantasien. Vores fortælling handlede derfor om en gruppe dyreunger som ikke kunne falde i søvn og hellere ville på eventyr.
Efter at have beskæftiget mig med teorier om køn og kønsforskelle, mener jeg at det kunne være relevant i denne aktivitet at inddrage kønsaspektet. Dette kunne for eksempel være, ved at arbejde videre med de forskellige dyr i fortællingen, som ikke er baseret på en stereotyp opdeling af drenge og piger. For eksempel kunne piratfisken Pia være rigtig glad for at spille vandpolo og svømme om kap og flodhesten Frederik elsker at danse ballet. Dermed forestiller jeg mig, at man kan være med til at udvide de egenskaber mm. som børnene tillægger de forskellige kønskategorier.

Denne aktivitet er inspireret af en billedskattejagt "fra en idrætsbørnehave, hvor der er erfaring med, at legen blandt andet udvikler opmærksomhed omkring hvem, der er med og styrker børnenes sociale kompetencer "(Idrætsbørnehaven Hylet, n.a). I billedskattejagten havde vi valgt også at inddrage ideen om totemdyr, som alle har sit eget formål og egne unikke evner. Totemdyrene skal ses i sammenhæng med indianertemaet, hvor totemdyrene symboliserer nogle positive og særlige aspekter, kompetencer og ressourcer ved hvert enkelt barn. Inden billedskattejagten har man lavet en aktivitet hvor børnene sammen har fundet deres egne individuelle totemdyr: Hvem er eller vil være den stærke bjørn, den legeglade kanin… Hvem kan grave huller, løbe stærkt, hjælpe og passe på andre osv. Ved at inddrage totemdyr er tanken, at alle børnene formelt er blevet tildelt en positiv og særlig rolle i legen/aktiviteten. Børnene kan i legene spejle sig i og bruge deres totemdyrs kvaliteter. For at nå målet, altså finde alle holdets totemdyr, skal alle hjælpe og støtte hinanden, hvilket giver mulighed for, at alle børnene får en følelse af, at være værdifulde for de andre.

I forhold til det sproglige aspekt, så har børnene mulighed for at få repeteret navnene på dyrene hver gang legen leges, men man kan også sagtens være med uden at kunne dyrenavnene, da man blot kan se på billederne. Der er mange muligheder for at justere legen alt efter børnegruppen og ens pædagogiske fokus. Hvis man gerne vil arbejde mere med børnenes motorik, kan man for eksempel gemme nogle af billederne oppe i træerne eller lade børnene bevæge sig ligesom deres totemdyr. Hvis man hellere vil fokusere på dannelsen af venskaber, kan legen foregå to og to, således at man får et tættere samarbejde og derved formentlig øje for hinanden.
Eksempler på totemdyr
Undervejs i portfolioen vil jeg inddrage produkter, teorier og viden særligt fra modulerne "Social intervention og pædagogiske metoder", "Køn, seksualitet og mangfoldighed", samt "Dansk, kultur og kommunikation". I de tilfælde hvor jeg inddrager dele af tidligere produkter, vil jeg specificere hvilket modul og hvilken opgave delene er fra. Dette gælder både når det er uddrag fra tidligere produkter (altså citater) - angives med citationstegn - og tidligere produkter som jeg har omskrevet, sammenfattet og lignende.

Det grundlæggende i denne portfolio omhandler inklusion som pædagogisk paradigme/teori hvorfor jeg vil starte med at fremlægge min forståelse af inklusion, som så danner baggrund for hvorledes man kan formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af udviklingen af inkluderende fællesskaber. Dertil hører også hvorledes man skaber viden om og rum for menneskers mangfoldighed. Efterfølgende vil jeg komme ind på hvorledes man kan arbejde med idræt og bevægelse, kønsidentitet og kønnenes lige muligheder, samt børnehavebørns sproglige udvikling i forbindelse med en inkluderende pædagogisk praksis. I den forbindelse vil jeg fremlægge forskellige pædagogiske aktiviteter.
Inspireret af opgave til K2 prøve
Inspireret af opgave i Social intervention - Aktionslæringsrapport
Det var ligeledes en øjenåbner for mig hvor naturligt det var at lave en kønsopdeling blot ud fra to farver – altså røde gummistøvler overfor blå gummistøvler var selvfølgelig pigegummistøvler og drengegummistøvler.
Fra Køn, seksualitet og mangfoldighed - Fotosafari
Inspireret af opgave i Køn, Seksualitet og Mangfoldighed - Fotosafari
"Når noget bliver så normalt, så almindeligt, kan man glemme at stille spørgsmålstegn ved det. I forbindelse med køn, kan der være risiko for, at man glemmer at overveje hvorledes normer omkring farvepræferencer og lignende har indflydelse på den måde vi gør og er vores køn”. Dette kan lede til hvad Alexandersen (2010) betegner som kønsblindhed, hvor man risikerer at vende det blinde øje til kønnede problematikker og derved ikke anerkender at ens køn kan have betydning for ens muligheder (Alexandersen, 2010:206).

Jeg vil senere præsentere forskellige inkluderende aktiviteter, hvor jeg ved én af aktiviteterne vil overveje hvordan aktiviteten også kan bidrage til at skabe rum for viden om og variationer indenfor de to køn.
Ifølge Holst (2012) vil der i alle sociale miljøer og grupperinger, etableres formelle og uformelle normer som regulerer vores adfærd og forståelsesformer. Ud fra disse normer bedømmer vi konstant andre mennesker i forhold til om de er afvigende og vi har forskellige reaktioner på forskellige afvigelser. Holst skriver også, at normer kan ændre sig løbende og derved kan det skifte hvad der vurderes til at være afvigende (Holst, 2012:359-361). Becker (2005) beskæftiger sig ligeledes med denne proces, hvor nogle bliver stemplet som afvigende på baggrund af regler i forskellige sociale grupper, der definerer, hvad der er passende adfærd i forskellige situationer (Becker, 2005:23). Beckers pointe er blandt andet, at afvigelse er et resultat af omgivelsernes reaktioner på en persons handlinger og ikke en egenskab ved en bestemt handling (Becker, 2005:30). Når først man er blevet stemplet som afviger, er der stor sandsynlighed for at man vil blive udelukket fra konventionelle grupper i samfundet (Becker, 2005:30). Hvis man vil oversætte dette til en lille skala, kan det betyde at et børnehavebarn bliver stemplet som afviger pga. reaktioner fra pædagoger eller andre børn i børnehaven og risikerer derved at blive udelukket fra fællesskaber i børnehaven. Således ser jeg som pædagog en opgave i, at arbejde mod et inkluderende pædagogisk miljø hvor der er fokus på at udbrede viden om mangfoldighed og hvor der arbejdes på at alle med deres forskellighed, kan deltage i, og få indflydelse på aktiviteter, normer, regler osv. Ved at udvide børnenes viden og forståelser af mangfoldighed, mener jeg, at man som pædagog kan være med til at modvirke stempling.

Jeg vil i resten af portfolien fokusere på hvorledes man gennem forskellige pædagogiske aktiviteter kan skabe et inkluderende pædagogisk miljø, som giver lige adgang til alle børnehavebørn på tværs af forskellige forudsætninger, udvikling, baggrund m.m. Sådan en tilgang vil have fokus på fællesnævnere og ressourcer, i stedet for forskelligheder og problemer. For at afgrænse mig nærmere, har jeg ud fra de udvalgte videns-/færdighedsmålene valgt at koncentrere mig om sproglig udvikling, køn, samt idræt og bevægelse. Jeg vil starte med at redegøre for, hvorledes jeg ser at disse tre temaer hænger sammen med inklusion.
Inspireret af opgave i Social intervention - Aktionslæringsrapport
Inspireret af opgave i DKK - Børns sproglige udvikling og sprogaktiviteter
Fra Køn, seksualitet og mangfoldighed - Fotosafari
Fotos fra legetøjsbutik: Piger leger frisør og drenge leger med biler
Fra opgave i DKK - Børns sproglige udvikling og sprogaktiviteter
http://www.tubechop.com/watch/5064902
Litteratur
Full transcript