Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Kemien omkring os - disposition

No description
by

Liva Wejs

on 2 January 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Kemien omkring os - disposition

Kemien omkring os
Lyn:
Stærk kortvarig elektrisk strøm der gå gennem luften. Meget stor mængde energi til omgivelserne på meget kort til, som derfor bliver kraftigt opvarmet, så der kan opstå brande og ødelæggelser. Ved gnidning mellem forskellige luftlag eller mellem dråberne i voldsomme regnskyl og den omgivende luft, kan der overføres store mængder af elektroner. Derved kan det ske, at to skyer oplades med modsatte ladning eller at en sky oplades positivt eller negativt i forhold til jorden. Spændingsforskellen er ofte på flere millioner volt. Det kan så føre til voldsomme elektriske udladninger (lyn), der frembringer en kolossal opvarmning af den omgivende luft.
Ladning:
Der findes to slags elektriske ladninger. Negativ ladning og positiv ladning. I atomer er der elektroner, protoner og neutroner. Elektroner er negativt ladede, protoner er positivt ladede og neutroner er neutrale. En positiv og negativ ladning vil tiltrække hinanden, mens to positive eller to negative vil frastøde hinanden.
Opladning:
Isolerende stoffer kan ikke oplades med en strømkilde. Rav kan f.eks. blive elektrisk, når man gnidder det. Ordet elektricitet er netop dannet af det græske ord for rav electron. Elektriske genstande kan tiltrække uelektriske genstande. Opladning skyldes overførsel af nogle bittesmå negative partikler, som man kalder elektroner. Navnet atomer efter græsk atomos, som betyder udelelig, da man troede, at atomet var det mindste del af et stof, som ikke kunne deles i mindre dele. Men da man opdagede, at alle stoffer indeholder elektroner, blev man klar over, at atomer er sammensat af nogle endnu mindre dele, og det er derfor ikke udeleligt.
Ladning:
Hvert atom består af en positivladet kerne, hvorom der bevæges negative elektroner. Alle elektroner har samme lillebitte ladning, som man kalder en negativ elementarladning. Atomkernen indeholder et antal positive elementar ladninger. Flere tusinde elektroner samme vægt som en atomkerne. Elektronerne kredser om atomkernen, fordi de er negative og de tiltrækkes derfor af den positive kerne. Da atomet indeholder ligeså mange positive og negative ladninger, virker det som en helhed uelektrisk. Hvert grundstofatom er tildelt et nummer, som fortæller, hvor mange positive elementarladninger, det har i kernen og dermed hvor mange elektroner, der kredser udenom. Eks: hydrogen atomet har en positiv elementarladning i kernen og en elektron kredsende udenom. Dette atom har derfor nr. 1. Helium atomet har således to positive elementarladninger i kernen og to elektroner kredsende udenom. Det har derfor nr. 2. Det største atom, der forekommer i naturen, er uran, som indeholder 92 positive elementarladninger og 92 elektroner der kredser udenom. Altså har det nr. 92.
I et metal danner atomerne ikke molekyler. De sidder derimod ordnet, så de danner et regelmæssigt gitter. Alle metal atomer har nogle få elektroner, som er løst bundet til atomkernen. Det vil sige, at den kan bevæge sig frit rundt i hele metallet. Det fastholdes af metalgitteret som helhed og ikke af nogen bestemt atomkerne. Når en metalledning tilsluttes plus og minus polen på en strømkilde, vil de fritbevægelige negative elektroner tiltrækkes af pluspolen og frastødes af minuspolen. De vil derfor begynde at bevæge sig igennem ledningen fra minuspol til pluspol. Strømkilden fungerer imidlertid som en pumpe, der hele tiden pumper de elektroner, der ankommer til pluspolen ind igennem strømkilden og tilbage til minuspolen. Der vil derfor gå en vedvarende strøm af elektroner i en strømførende ledning. I pærens tynde glødetråd møder elektronerne særlig stor modstand. Det gør, at tråden bliver glødende og udsender lys. Man siger, at strømmen går fra plus til minus, selvom elektronerne faktisk vandrer den modsatte vej.
Vand består af molekyler- når molekylerne splittes ad i mindre dele bliver det til atomer. Hvert grundstof består af atomer, som alle er ens, men forskellige for alle andre grundstoffers atomer. Hvert atom består af en atomkerne og elektroner. Ved gnidning overføres nogle elektroner fra f.eks. fra en stang til et folie. Stangen får derfor et underskud af elektroner og bliver positivladet, mens foliet, som får elektroner og nu har et overskud af elektroner, bliver negativladet. Omvendt hvis man gnidder et plastic rør med filt.
Det periodiske system:
I det periodiske system kan man se, at alt der ligger under den rde streg er metaller (og halvmetaller) og alt der ligger over er ikke metaller (og halvmetaller). Metaller danner altid positive ioner, mens ikke metaller typisk danner negative ioner. Elektroner som bevger sig omkring et atom er fordelt i adskilte områder, som man kalder skaller. I det periodiske system kan man se, hvor mange elektroner et atom har i de forskellige skaller.
Ioner:
Man kalder atomer, som har mistet en eller flere elektroner, og derfor er positivt opladet for positive ioner, og man kalder atomer, som har optaget en eller flere ekstra elektroner for negative ioner. Eks: Zinkklorid pulver er opbygget af positive zink-ioner og negative klor-ioner, som holdes sammen af den elektriske tiltrækning. Hvert atom kan optage en elektron. Den proces, der foregår, når vi ved hjælp af elektrisk strøm fremstiller nye stoffer, kaldes elektrolyse.
Zinkklorid (ZnCl2) og kobberklorid (CuCl2) kaldes ion-forbindelser, fordi disse stoffer er opbygget af ioner. Ion-forbindelser består ikke af molekyler, men de er derimod opbygget af et stort antal positive og negative ioner, der fastholdes i et bestemt mønster af de elektriske kræfter, der virker imellem dem. I en ion-forbindelse er der lige mange positive og negative ladninger.( positive først, negative bagefter)zinksulfid består af en zinkion Zn++ og sulfidion S-- => ZnS. Nogle stoffer kan udskilles som flotte krystaller med karakteristiske former. Et stofs krystalform afhænger af ionernes placering i iongitteret.
Diamanter:
Den hårdeste ædelsten i verden er diamanten. Den er udelukkende opbygget af carbon atomer-C i en særdeles stærk gitterstruktur. Når diamanter slibes i en særlig facon, kaldes de brillanter. Når diamanter slibes sker det med en roterende skive med små korn af diamanter. Oliebor og andre bor, der skal kunne bore i sten, er påsat diamanter.
Positive ioner:
Atomer med meget få elektroner i yderste skal mister let de yderste elektroner, fordi elektronerne sidder meget løst. Dermed omdannes disse atomer til positive ioner. Eksempel: Natrium Na har en elektron i yderste skal. Den afgives derfor let og natrium atomet bliver til en positiv ion Na+.Magnesium Mg har to elektroner i yderste skal de afgives også let og der dannes en dobbeltladet positiv Magnesium ion Mg++.
Negative ioner:
Når metalatomerne mister de yderste elektroner indfanger andre atomer dem. Det er oftest ikke-metallerne. Det fører til at ikke-metallet får ekstra elektroner i yderste skal og bliver dermed negativt ladet. Disse atomer som optager ekstra elektroner er atomer, som gerne vil nå op på otte elektroner i yderste skal. Eksempel: Clor Cl har 7 elektroner i yderste skal – det vil derfor gerne optage en ekstra elektron fra et metal-atom for at få 8 elektroner i yderste skal. F.eks kan det få 8 elektroner i yderste skal ved at optage en elektron fra natrium, fordi det har en elektron i yderste skal.Cl Cl-Na Na+Na+ + Cl- NaClDet er elektronerne i de forskellige atomers yderste skal, der bestemmer hvilke typer kemiske forbindelser, disse atomer kan danne. Atomer med samme elektroner i yderste skal ligner hinanden meget kemisk set.
Hvis man fylder et kar op med saltsyre og derefter fylder to reagensglas med saltsyre og anbringer dem over elektroderne med bunden i været og derefter sætter strøm til således at det ene reagensglas har en pluspol og det andet en minuspol. Når der sættes strøm til vil H+ begynde at boble op i reagensglasset ved minuspolen og Cl- vil boble op ved pluspolen. Man kan derefter teste om reagensglasset ved minuspolen indeholder brint ved at stikke en tændstik ind under reagensglasset. Hvis det siger blaf er det brint. Tilsvarende hvis reagensglasset ved pluspolen dufter af klor har man påvist, at der er klor ved pluspolen.
Elektrolyse:
Aedle metaller:
Ædle metaller, tag guld som et godt eksempel. Guld er et ædelt metal, som også er blevet brugt igennem lang tid men mest som smykker. Guld har nemlig den særlige egenskab, at det ikke reagere på sved, eller i det hele taget med andre stoffer. Derfor er guld et godt metal til at bruge til smykker. Men guld bruges også i andre tilfælde, f.eks. udsmykning af bygninger og statuer.Guld er et rigtig godt metal at bruge, da det jo ikke reagerer kemsik med andre stoffer. Men holder sin blanke guldfarve. Så et ædelt metal er altså et metal der ikke går i forbindelser med andre stoffer. Man kan så sammeligne det med ædle gasser, som indeholder 8 protoner i yderste skal, og det er ligesom målet for resten af grundstofferne.
Det frembringes derfor eksplosionsagtigt, med buldre torden og tordenskrald.Den elektriske udladning vil søge hen mod spidse genstande. Derfor består en lynafleder af en spids metalstang, som er anbragt øverst på bygningen. Den tiltrækker lynet, som går gennem en ledning og ledes direkte ned i jorden. I tør luft kan man blive opladet elektrisk f.eks hvis man trækker en nylontrøje over hovedet. Eller en bil kan en varm sommerdag blive opladet af luften, der strømmer forbi, da de tørre gummidæk holder bilen isoleret fra jorden.
Små metalatomer, som sidder tæt op af hinanden i et slags gitter. Man kan se de fritsvævende elektroner, som svæver mellem sit eget atom eller naboens.
Video her, der forklar og laver forsøget.
Sølv derimod er også ædel, men med tiden bliver sølv angrebet af andre metaller. Så kan man så pudse sølv, for at få den blanke overflade frem igen. Når man i virkeligheden pudser sølv, sliber man det øverste lag af.
Man kan aflæse pH-værdien af et stof ved f.eks. at dryppe citronsaft på et indikator-papir. Indikator-papiret vil blive rødt fordi den er sur og den vil have pH- værdien 3-2. Hvis den havde været basisk ville den have været blå eller grønlig. Neutralt vil være samme farve som papiret. PH skalaen går fra 0-14. Hvis stoffet er neutralt vil det have pH-værdien 7, hvis pH-værdien er lavere end 7 er stoffet surt og højere end 7 er stoffet basisk. PH-meter: Et pH- meter kan måle pH-værdien mere nøjagtigt end indikator-papiret. PH-meteret bruges i industrien og i kemi-laboratorier. Det anvendes også på hospitaler til undersøgelse af blod. Mange af vores madvarer er der også syrer i. I citroner og appelsiner er der noget, der hedder citronsyre, i mælkeprodukter er der mælkesyre og i vindruer er der vinsyre og i eddike, er der eddikesyre. Der findes også syre i sodavand og øl, som skyldes kuldioxiden i vandet, der danner en syre, der kaldes kulsyre. Disse syrer er ikke skadelige for vores krop, da de er svage syrer. De stærke syrer er saltsyre, svovlsyre og saltpetersyre. De er stærkt ætsende, derfor skal man undgå at få disse på huden eller tøjet. Vi har alle saltsyre i mavesækken, som anvendes til at nedbryde den føde, vi indtager og til at slå fremmede bakterier ihjel. Mavesår skyldes f.eks saltsyre, som ætser et sår i mavesækken væg. Man kan også få for meget mavesyre og sure opstød, som er meget ubehageligt og giver en sviende fornemmelse pga at syre fra mavesækken kommer op i spiserøret.Svovlsyre:Anvendes i den kemiske industri til bl.a. fremstilling af kunstgødning. Væsken i bilbatterier er fortyndet svovlsyre.Saltpetersyre:En stærk og meget farlig syre, der bl.a. anvendes til fremstilling af sprængstoffer.
Indikator-papir:
Man kan også påvise, at det er H+ ionen i saltsyren, der gr indikatorpapiret rdt. Man tegner en streg midt på indikatorpapiret, dypper det i saltvand og placerer derefter en dråbe saltsyre på stregen. Derefter sttes jvnstrm på ca. 10 V til indikatorpapiret, +pol i den ende og -pol i den anden ende.Efter noget tid vil den rde plet trkke over mod minuspolen og man har derved påvist at H+ tiltrkkes af minuspolen og det er den som gr papiret rdt. Hvis det havde vret Cl- ville den rde plet vre trukket over mod +polen. Da alle syrer farver indikatorpapiret rdt skyldes det, at de alle indeholder H+ ioner d.v.s. At det er muligt at få enhver syre til at afgive H+ ioner. Saltsyren-HCl bliver dermed skilt fra hinanden så der bliver 2 nye ioner H+ og Cl-. Da Cl ligger i hovedgruppe 7 har den 7 elektroner i yderste skal. Den vil derfor gerne have en ekstra elektron så den kommer op på 8 elektroner( da alle atomer gerne vil have 8 elektroner i yderste skal). Den får derfor en elektron af H, så den får 8 elektroner i yderste skal, og bliver til Cl- da der nu er overskud af negative elementer. Og H+ har ingen elektroner i yderste skal, men det har den det fint med. H bliver derfor til H+ fordi den nu har overskud af positive elementer.
Forsøg 1: Vandring af H+ ioner
Alle syrer indeholder H+ioner og negative vandopløselige ioner, som kaldes syrerest-ioner. I saltsyren var den negative syrerest-ion en clorid-ion Cl-. Andre syrerester er som regel en sammensat ion, der består af flere atomer. En opløsnings surhed bestemmes af mængden af hydrogen-ioner pr ml. Så en opløsning med en lav pH-værdi indeholder altså flere H+-ioner end en opløsning med en pH-værdi tæt på 7.
Først fylder man 10 ml saltsyre i et reagensglas, derefter kommer man et lille stykke magnesiumbånd i saltsyren. Så lægges en glasplade over reagensglasset. Magnesiumbåndet vil begynde at blive opløst i syren og danne en luftart. Når magnesiumbåndet er næsten opløst, kan man løfte glaspladen og antænde luftarten med en tændstik. Hvis den kan antændes, kan vi konstatere, at syren har afgivet hydrogen. Når magnesium reagerer med saltsyre afgiver hvert Mg-atom 2 elektroner, så det omdannes til en Mg++ion. De 2 elektroner optages af H+ioner fra syren, de bliver herved neutrale og slutter sig sammen til et H2 molekyle. Der bobler derfor hydrogen op af væsken. Når alle hydrogen-ioner er erstattet af magnesium-ioner har vi tilbage en væske, som indeholder postive Mg++ioner og negative Cl- ioner. Denne opløsning er nu neutral og har en pH-værdi på 7. Mg + 2 HCl MgCl2 + H2Hvis vandet koges væk ville ionerne klumpe sig sammen og danne saltet Magnesiumclorid MgCl2.Metal + syre salt + hydrogen(salt = fælles betegnelse for alle stoffer, som består af metalioner og syrerest-ioner)
Forsøg 2: Vi fjerner hydrogen fra en syre
Det sker nogle gange at børn kommer ud for ulykker med de forskellige syrer og baser. F.eks. kan et barn komme til at drikke en flaske med rengøringsmiddel. Spiserøret og mavesækken kan derved blive ødelagt og det kan i værste tilfælde føre til døden. Flasker med syrer og baser er oftest børnesikret med en prop, der kun kan drejes af hvis man samtidigt trykker den kraftigt nedad. Farlige stoffer er også markeret med faresymboler (billeder med de forskellige faresymboler og tekst).Syrer med lav Ph- værdi er altid markeret som ætsende, mens syrer med ph-værdi omkring 4-6 kun behøver at være mærket som lokalt irriterende og nogle gange slet ikke mærket.Hvis der er faresymboler er der også trykt nogle bemærkninger om risiko og sikkerhedsregler. Syrer og baser man arbejder med i skolen er fortyndet med vand. Hvis man får syrer og baser på fingrene eller tøjet, skal det skylles grundigt med vand. Hvis det kommer i øjet benyttes en øjeskylleflaske og man bør søge læge, da nogle baser er farlige at få i øjet. Det er derfor vigtigt at anvende beskyttelsesbriller, når man arbejder med disse stoffer. Hvis der på en syre står at den er koncentreret betyder det, at den ikke er fortyndet med vand. Dampene fra koncentrerede syrer eller baser kan være farlige at indånde.
Når man arbejder med syrere og baser:
På bordet er der 8 flasker, som man skal finde indholdet i. Stofferne: saltsyre-HCL, svovlsyre-H2SO4, salpetersyre-HNO3, natrium.hydroxid-NaOH, demineraliseret vand-H2O, natrium-clorid-NaCl, natrium-sulfat og natrium-nitrat NaNO3Redskaber:-pH-måling som viser om det er sur, base eller neutral.-Clorid-prve (sølvnitrat-AgNO3) der dannes hvidt bundslam hvis væsken indeholder Cl- -ioner. -Sulfat-prøve (bariumclorid-BaCl2) der dannes hvidt bundslam hvis væsken indeholder SO4 ioner.-Nitrat-prøven (nitron-C20H16N3- hetrocyklisks forbindelse altså dobbeltbinding der hænger sammen. Der dannes hvidt bundslam hvis væsken indeholder NO3- -ioner.
Forsøg 3: Kemisk analyse
Man kan gøre en stærk syre mindre ætsende ved at fortynde den med vand. Stærke baser kan være lige så ætsende som stærke syrer. Natriumhydroxid NaOH er en stærk base, som bl.a. anvendes til afsyring af gamle malede møbler. Ammoniakvand er en base, der bl.a. anvendes i mange rengøringsmidler, da baser er gode til at opløse fedt. Sæbepulver er også basisk.
Der hældes ca. 50 ml fortyndet svovlsyre HCl i et bægerglas, hvorefter der anbringes en 10 ml plastsprøjte deri. Et cylinderglasset stilles ovenpå en magnetomrører. Derefter hældes ca. 50 ml fortyndet natriumhydroxid NaOH i et andet bægerglas og der anbringes en 10 ml plastsprøjte heri. Derefter suges 10 ml natrium-hydroxid op og kommes i cylinderglasset og der tilsættes derefter 3-4 dråber BTB-indikator. Væsken vil derefter blive blå, fordi natriumhydroxid er en base. Derefter suges 10 ml saltsyre op i den anden sprøjte og der tilsættes til cylinderglasset (1 ml adgangen). Dette fortsættes indtil væsken bliver gul. Målet er at komme så tæt på neutral-punktet som muligt. Når opløsningen er neutraliseret skal BTB-indikatoren fjernes. Dette gøres ved at tilsætte en 1/2 teskefuld kulpulver. Væsken filtreres derefter over i en ren porcelænsskål.....(). Derefter afsættes en dråbe af væsken på et stykke indikator-papir for at se, hvor tæt man har ramt neutral-punktet. Derefter anbringes porcelænsskålen på en trefod og vandet koges væk. Når skålen er kogt tør, hældes det hvide pulver ud på et stykke papir. Der er hermed dannet køkkensalt NaCl. Dermed har man vist, at der dannes vand og saltet natrium-clorid, når saltsyre og natrium-hydroxid neutraliserer hinanden.HCl + NaOH H2O + NaClMan kan neutralisere en syre ved at blande den med en base. Da hydrogen-ionerne H+ fra syren reagerer med hydroxid-ionerne OH- fra basen og danner almindeligt vand.H+ + OH- H2ODet gælder om at tilsætte lige mange OH- ioner som der er H+ ioner i syren. Dermed vil alle H+ og OH- ionerne forsvinde og væsken vil blive neutral og få en pH-værdi tæt på 7. Der findes også andre ioner i væsken, når man blander en syre og base sammen, så der kan samtidig ske andre kemiske reaktioner.
Forsøg 4: Neutralisation af saltsyre.
Der er mange metal ioner, der er vigtige for vores krop. Jernioner er en vigtig del af blodet. Man kan også købe jerntabeletter, hvis man lider af jernmangel. En anden vigtig ion er calcium ionen. Det udgør en væsentlig bestanddel af hovedsageligt vores knogler og tænder. I et menneske på 50 kg udgør calcium-ionerne omkring 1 kg. Mælk har et stort indhold af calcium-ioner, men man indtager også calcium-ioner i grundvandet i Danmark, da som regel indeholder meget calcium-carbonat. En anden vigtig ion er natrium-ionen, som findes i salt - NaCl. Når vi dyrker hårdt fysiks arbejde kommer vi til at svede, og sveden indeholder salt som kroppen mister. I energidrikke er der derfor også tilsat en smule salt. Vitaminpiller indeholder også andre vigtige metal-ioner som bl.a. zink, kobber, jern o.s.v.
Kalk anvendes meget inden for landbrug og havebrug, da kalk er i stand til at neutralisere syre. Dette gøres fordi landbrugsjord ofte bliver sur, og de fleste planter gror ikke så godt i sur jord. Det er derfor man neutraliserer ved hjælp af kalk. Det er vigtigt for landmænd og gartnere, at jorden har den rette pH-værdi. Mange planter trives bedst i neutral jord mens andre i sur eller basisk jord. Mange steder i Danmark er vandet ret hårdt dvs. at der i vandet er opløst meget kalk. Når vandet fordamper afsættes kalken, som et hvidt eller brungult hårdt lag. Syre kan anvendes til at fjerne kalk , det er ofte fortyndet eddikesyre, der anvendes, da det er en svag syre. Demineraliseret vand:Blødt vand uden kalk og opløste salte fremstilles ved at lede almindeligt vand igennem et såkaldt ion-bytter-anlæg. I dette anlæg udskiftes de uønskede positive ioner, der er i vandet, med H+ ioner og de uønskede negative ioner ombyttes med OH- ioner. Derefter reagerer hydrogen-ionerne H+ og hydroxid-ionerne med hinanden og danner vand.
Nogle metaller kan reagere med vand, f.eks. hvis man kommer Calcium i vand dannes kalk og luftarten (Hydrogen). Vandet bliver derfor basisk. Forsøg calcium:1/3 del vand hældes i et reagensglas, hvorefter et stykke calcium kommes i vandet og derefter sættes en glasplade over dette. Calcium-stykket vil begynde at opløses. En gang i mellem løftes glaspladen af og den dannede luftart antændes. Det vil sige ”blaf” og vi har derfor fundet ud af, at luftarten er hydrogen H. Derefter filtreres væsken over i et rent reagensglas og der tages en dråbe af væsken, som dryppes på et indikatorpapir. Denne væske vil være basisk. Derefter pustes udåndingsluft gennem den klare væske. Der vil dermed dannes et bundfald som er kalk og vi har derfor fået kalk og vand. CaOH2+CO2 CaCO3 + H2ONår kalk opløses i saltsyre dannes der kuldioxid, calciumclorid og vand. Kalken forsvinder og syren neutraliseres. 2HCl + CaCO3 CO2 + CaCl2 + H2O
Hvad er ioniserende straling og hvorfor er det interessant ?

Miljøsynspunkter: Ioniserende straling er energirig straling, og kan skade biologisk materiale.

Den vigtigste vekselvirkning er at stralingen kan løsrive elektroner (danne ioner = ioniserende) fra atomer og molekyler, og derfor kan ødelægge eller forandre molekylære bindinger i biologisk materiale - fx mennesker, dyr og planter.

Et eksempel er solskoldning - straling fra solen ødelægger de yderste lag af huden.

Den biologiske virkning er den samme som fx kræftfremkaldende kemiske stoffer.

Den væsentligste forskel mellem ioniserende straling og kemikalier er at sidstnævnte skal tilføres organismen gennem næringsveje, luftveje og fysisk kontakt. Ioniserende straling kan skade organismen uden at man er i direkte fysisk kontakt / berøring med stralekilden.

Hvorfor beskæftige sig med ioniserende straling ?
Dels bruges ioniserende straling til fx medicinske formal (kræftbehandling med straling, sporstoffer ved røntgenundersøgelser), sterilisation af fx operationsudstyr og i princippet ogsa fødevarer som fx æg pga. salmonella (er vist forbudt i Danmark).

Ioniserende straling er desuden forbundet med atomkraft - altsa energifremstilling - og især med straling fra radioaktivt affald.
Syrerest-ion:

Foruden H+-ioner indeholder alle syrer i vandig opløsning negative ioner, som vi kalder syrerest-ioner.

I saltsyre har vi set at den negative syrerest-ion er en clorid-ion Cl-.

I andre syrer er den negative syrerest-ion som regel en sammensat ion, der består af flere atomer med et samlet overskud af elektroner.
En syre består af posetive hydrogen-ioner og negative syrerest-ioner.
når magnesium reagerer med saltsyre, afgiver hvert Mg-atom 2 elektroner, så dt omdannes til en MG++-ion.

De to elektroner optages af to H+-ioner fra syren. Disse bliver herved neutrale og slutter sig sammen til et H2-molekyle. Der bobler derfor hydrogen op af væsken.

Når alle hydrogen-ioner på denne måde er erstattet af magnesium-ioner, har vi ien opløsning, som indeholder positive Mg++-ioner og negative Cl- - ioner. Det er så neutralt(pH=7). Vi kan koer skrive reaktionen således:

Mg + 2 HCl --> MgCl2 + H2.

Hvis vandet koges væk, klumper disse ioner sig sammen og danner saltet magnesium-clorid(MgCl2). Ionerne holder hinanden fast i et ion-gitter, ligesom det vartilfældet med natriumclorid NaCl - s. 45.
Salte
Ioner
En ion er et atom der har afgivet et eller flere elektroner til et andet atom, det kaldes en positiv ion fordi der er underskud på elektroner.

Og atomer som har optaget et eller flere elektroner kaldes for negative ioner, fordi at der er overskud på elektroner.
Reaktionsligninger:
En reaktionsligning er når man regner ud hvis nu vi lagde zink-ioner og sulfid-ioner sammen ville det sådan ud:

Zk++ + S-- ---> ZnS

Man skriver altid plus først.

F.eks.
AL+++ + Cl- ---> AlCl3

Na+ + Cl- ---> NaCl

Al+++ + O-- ---> Al2O3
Full transcript