Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

MODUL 6 - Organisation, metoder og praksis

No description
by

Erhan Kilic

on 10 December 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of MODUL 6 - Organisation, metoder og praksis

MODUL 6 - Organisation, metoder og praksis
Af: Adjunkt. Cand. jur. Erhan Kilic

Om Mig
Advokat
Underviser
Konfliktmægler – Østjyllands Politi
Mentor


Disposition
Nedslag – et overblik over
Retskilder
Materiel lovgivning herunder retssikkerhedsbegrebet
Fremtrædende forvaltningsretlige principper
Skøn ctr. Fortolkning
Kompetence
Delegation
Rekurs - ombudsmanden
Staten og Borgeren
Grundloven
- afskaffelse af enevælden
- magtens 3-deling
- frihedsrettigheder

STYREFORM ?
Formålet med magtens tredeling er:
- at hindre magtmisbrug
- at beskytte borgernes retssikkerhed
- at sikre, at offentlige opgaver udføres og afgøres sagligt

Hvad består magtens tre deling af ?
Grundloven

Formålet med frihedsrettighederne er:
- at sikre borgernes retssikkerhed
- at sikre en fri meningsdannelse
- at sikre visse sociale og kulturelle rettigheder

Rettigheder efter grundloven
Ret til at bestemme over sit eget liv
Ret til respekt for den personlige integritet
herunder ret til privatliv
Ret til respekt for sin værdighed
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. (FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, 1948)
Ret til omsorg
(Blot et uddrag af nogle grundlæggende rettigheder fra Grundlov, nationale love og konventioner, senest FN's handicapkonvention, som trådte i kraft for Danmarks vedkommende i august 2009)

Rettigheder - fortsat
Retten til fysisk frihed
Den personlige frihed er ukrænkelig
Grundlovens § 71 fastsætter betingelser for adgangen til indgreb – ikke et absolut forbud
Retten til at være i fred i sit eget hjem
Boligen er ukrænkelig Grundlovens § 72 fastsætter betingelser for adgangen til indgreb – ikke et absolut forbud / forskellen på ejd. Og boligens ukrænkelighed ?

Rettigheder fortsat
Retten til respekt for personlig integritet
Retten til respekt for privatliv og familieliv
Den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8 fastsætter betingelser for adgangen til indgreb – ikke et absolut forbud.
Der kan ikke åbnes private breve, telefonaflytninger eller lign indgreb uden udtrykkelig hjemmel mm. Samtykke !



SSL § 116 adgang til bolig for at få mulighed for at se omfanget af hjælpen der skal ydes (skadesvirkning)
SSL § 123 stk. 2. B & U kan træffe afgørelser om kontrol med barnets kommunikation Ex. Fra praksis !
Enkelte steder i sociallovgivningen hjemmel for egentlig husundersøgelse  SL § 64 stk. 2 (anbringelser)
RSL § 12a: Kontrolbesøg virksomheder ex. Byggepladser (ikke ske i et privat hjem)
Bekendtgørelse magtanvendelse Hvis myndighed anvender magt skal der udarbejdes en rapport
Rettigheder fortsat
Socialstatsklausulen
GRL § 75.
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Retskilder
Primære retskilder
Grundlov
– fundament – magtens tredeling: DEN LOVGIVENDE, DEN UDØVENDE, DEN DØMMENDE.
Love
: En lov er en retsregel, der er fastsat af folketinget. En lov er gældende for borgerne, og den kan tilsige både rettigheder og pligter.
Før en lov kan blive gældende for borgerne, skal den igennem tre behandlinger i folketinget.
Bekendtgørelser
: En bekendtgørelse følger en lov og er en uddybning af denne som oftest med en nærmere regelfastsættelse.
Når folketinget har vedtaget en lov, får den minister hvorunder sagsområdet hører eller ofte en anden (f.eks. en styrelseschef) bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området.
Disse nærmere regler kaldes en bekendtgørelse. Det er ministerens ansvar, at bekendtgørelsen har hjemmel i loven. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og gælder for de samme som loven, dvs. både myndigheder og borgere. Derfor skal bekendtgørelsen også offentliggøres i Lovtidende inden den træder i kraft.
Vedtægter:
lokal karakter – må respekteres.
Retsgrundsætninger: Nogle regler er ikke formuleret i love, men har alligevel stor betydning for danske myndigheders arbejde. Til dem hører retsgrundsætninger, som er blevet til over længere tid i praksis. Retsgrundsætninger er ofte lidt mere åbne for fortolkning end love. Et eksempel på en retsgrundsætning er saglighedskravet, som handler om, at myndigheder kun må tage saglige hensyn, når de træffer afgørelser.
Cirkulærer
; praktisk værdi ; Et cirkulære er en intern tjenestebefaling, som angiver, hvordan en administrativ myndighed skal forholde sig til en konkret lov. Et cirkulæres ydre form er opstillet i paragraffer og stykker. Er det udformet som en omløbende tekst betegnes det som en cirkulæreskrivelse. Både cirkulærer og cirkulæreskrivelser er bindende for underordnet myndighed, men ikke for borgere. Det har stor betydning for socialrådgiverens myndighedsudøvelse.
Vejledninger
: Vejledninger udstedes ofte af en minister og er ikke bindende i samme grad som de øvrige administrative forskrifter, men beskriver i tekstform, hvordan en lov skal forstås eller en sag skal behandles.


Sekundære retskilder
Praksis
Domstols
Ombudsmand
Klagenævn
fastlægger hvorledes retstilstanden er på et givet principielt eller generelt område, har den virkning,
at de der administrerer den sociale lovgivning, af især det øverste klageorgan får anvisning på hvorledes den konkrete retstilstand vil være på en givet situation.
Sædvane : Retssædvane er en handlemåde, der er blevet fulgt almindeligt, stadigt og længe.
Lovens forarbejder: evt. drøftelser i Folketinget, betænkninger fra det pågældende folketingsudvalg samt andet materiale, der måtte være udarbejdet i forbindelse med
på lovforslagets udarbejdelse, herunder en særlig udvalgsbetænkning, betegnes ofte som lovens forarbejder
Forholdets natur: Forholdets natur er den retskilde, der går ud på, at dommere og andre lader sig motivere af friere overvejelser ud fra den juridiske kulturtradition

RETSIKKERHED

I den juridiske teori bruges ordet som en betegnelse på flere forskellige retlige teknikker til at opnå et retligt ideal:
en retfærdig behandling af de borgere, der bliver direkte berørt af offentlige myndigheders afgørelser.
Den bærende tanke bag retssikkerhedsovervejelserne er at beskytte den enkelte borger mod overgreb,
at sikre den enkelte borger en åben og forståelig sagsbehandling, at værne om den enkelte borgers rettigheder efter loven, samt generelt at undgå at offentlige myndigheder griber unødigt ind i den enkeltes personlige integritet.
Det centrale for retssikkerheden er, at det enkelte menneske skal beskyttes. Efter denne ideologi er enkeltpersoner rettighedsbærere.

Retssikkerhedsloven § 4
Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.”

§ 4 RSL

De 4 elementer
1. Forudsigelighed
Det første aspekt af retssikkerhedsidealet retter sig især mod retsgrundlaget for de konkrete afgørelser. Idealet går ud på, at reglerne skal have en sådan klarhed og præcision, at borgerne ved at læse dem kan forudsige deres egen retsstilling i en eventuel retskonflikt. Det retssikkerhedsmæssige ideal er, at skrevne regler skal affattes i et letforståeligt sprog, teksten bør ikke indeholde vage og elastiske vendinger eller upræcise udtryk. Hvis dette ideal realiseres, har borgerne mulighed for at indrette sig på reglerne, dem der anvender reglerne får et sikkert grundlag for at træffe afgørelser, og risikoen for, at lovgiver begår magtfordrejning, bliver reduceret.

De 4 elementer
2. Processuel retssikkerhed
Tanken bag denne del af retssikkerhedsbegrebet er, at hvis myndighederne tvinges til at behandle sagerne på en bestemt måde, vil der kunne skabes en garanti for, at den endelige afgørelse bygger på et korrekt forstået faktisk grundlag, og for at den konkrete subsumption sker på baggrund af en alsidig belysning og nøje afvejning af de kriterier, der er udslagsgivende for sagens afgørelse.

De 4 elementer
3. Kontrolsikkerhed
Inden for det sociale område kan de fleste afgørelser påklages administrativt, dernæst kan afgørelserne indbringes for domstolene og/eller for Folketingets Ombudsmand.
Der kan f.eks. klages over en kommunes afslag på en borgers anmodning om rådgivning og vejledning
Klage over mgl. aktindsigt.
Klage over mgl. partshøring
Klage over mangelfuld begrundelse på et afslag, eller hvis man kun har fået delvist medhold i en ansøgningssag etc.
Men der kan ikke klages over det generelle serviceniveau i kommunen. Ej heller kan der Klages over sagsbehandlingstiden, medmindre denne konkret fastsat i en særlov (f.eks. krav om behandlingstid på 3 mdr. i en afgørelsessag om førtidspension, jf. PL.


De 4 elementer
4. Materiel retssikkerhed
Denne del af retssikkerhedsbegrebet vedrører indholdet af de afgørelser, der træffes. En snæver forståelse af begrebet går ud på, at borgerne skal sikres deres ret efter lovgivningen – hverken mere eller mindre. Retssikkerhedsidealet er efter denne forståelse krænket, hvis en borger ulovhjemlet bliver underkastet tvang, får tildelt en lavere ydelse, end loven tilsiger, bliver afkrævet større betaling, end fastsat i loven, får afslag på ydelser, han efter loven er berettiget til, osv.
Kommunen har pligt til at genvurdere sagen, forinden en klage behandles, jf. RSL. § 66 + vejl. pkt. 201-205.= Remonstration
Grundlæggende principper
LEGALITETSPRINCIPPET
Legalitetsprincippet
Indebærer, at afgørelser, som pålægger borgerne byrder eller tillægger dem rettigheder, skal have hjemmel i lov, og at disse afgørelser ej heller må stride mod lov eller grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Et helt grundlæggende princip i juraen er ”Legalitetsprincippet” - kravet om hjemmel (=hjemmel i en § i en lov)
Grundloven er den øverste af alle vores danske love og ingen regler må være grundlovsstridende. F.eks. må der ikke stå i en anden lov, at man bare kan få kontanthjælp også, selvom man har et fuldtidsarbejde og kan forsørge sig selv, jf. socialstatsklausulen i § 75. Det ville nemlig stride mod stk. 2.

Den almindelige forvaltningsret indeholder både skrevne og uskrevne principper, som er fælles for de offentlige myndigheders administration, herunder såvel for kommuner som ankeinstansers behandling af sager inden for det sociale område
Officialprincippet
Officialprincippet eller ”undersøgelsesprincippet” (RSL § 10 + retssikkerhedsvejledningen pkt. 65.
Officialprincippet indebærer, at myndighederne selv er ansvarlige for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste, før der kan træffes en materiel rigtig afgørelse. Et Krav om korrekte og tilstrækkelige opl. (En såkaldt ”garantiforskrift”, der kan medføre, at afg. bliver ugyldig, hvis dette ikke er iagttaget.)

Princippet om den processuelle skadevirkning
Processuel skadevirkning af borgerens manglende medvirken i sagens oplysning indebærer, at myndigheden må træffe afgørelse på det foreliggende - ofte ufuldstændige - grundlag. Dette kan f.eks. ske ved, at borgeren nægter at give samtykke til, at myndigheden indhenter de nødvendige oplysninger
Proportionalprincippet
Er det princip i forvaltningsretten, som forudsætter, at forvaltningsmyndighedens sagligt begrundede indgreb over for borgeren skal stå i et rimeligt forhold til formålet med indgrebet, og at der ikke benyttes et mere bebyrdende indgreb over for borgeren end nødvendigt. Myndigheden er således forpligtet til, at vælge den mindst indgribende reaktion eller foranstaltning i de situationer, hvor myndigheden vurderer, at der er flere forskellige reaktioner eller foranstaltninger, hvorigennem det ønskede resultat kan opnås.

Magtfordrejningsprincippet
Magtfordrejningsprincippet
Også kaldet ”princippet om saglig forvaltning” betyder, at en offentlig myndighed ikke må tage usaglige eller uvedkommende hensyn til fx private interesser.
Hensynet til kommunens økonomi alene er ikke et lovligt hensyn for ikke at tilkende en berettiget ydelse til en borger. Kommunen må således heller ikke nægte at stille et socialt tilbud til rådighed for en borger, der opfylder betingelserne i loven, alene med henvisning til, at årets budget er opbrugt.
Kommunen må - og skal dog - tage økonomiske hensyn, når det drejer sig om valget mellem to forskellige tilbud, som er lige gode, men ikke er lige dyre.


Lighedsprincippet
Lighedsprincippet
Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er en offentlig myndighed forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens, hvilket medfører, at det skal være sagligt begrundet at gøre forskel. Princippet er tæt knyttet til magtfordrejningsprincippet. 

Skøn under regel
Forbuddet mod at ”sætte skøn under regel” er et centralt spørgsmål på det sociale område, idet en stor del af reglerne i socialretten er skønsmæssigt formulerede. Den skønsmæssige formulering af reglerne er ofte baseret på, at der i den enkelte sag skal foretages en konkret og individuel vurdering. I disse sammenhænge må det således antages, at der eksisterer en formodning mod, at myndigheden selv kan opstille egne interne regler for lovgivningens udmøntning. Problemstillingen er relevant, idet opstilling af egne interne regler i fx en kommune kan begrundes med fx en lettelse i administrationen samt at forskelsbehandling lettere undgås grundet forudsigeligheden ved en mere præcis regulering. Fastsættelsen af interne regler på et skønsmæssigt reguleret område risikerer dog at medføre, at atypiske sager ikke bliver behandlet korrekt, idet mere præcise regler ikke tager højde for sagernes forskellighed.

God forvaltningsskik
God forvaltningsskik er et samlebegreb for en række normer og hensyn som offentlige myndigheder, skal tage over for borgerne. Normerne kommer bl.a. til udtryk gennem udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og bygger også på sædvaner, som gennem årene er udviklet i forbindelse med offentlig forvaltning.
Offentlige myndigheder skal optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne og bl.a. udvise den nødvendige diskretion.

Digitalisering / Underskrift
Underskrift
Ombudsmanden har i marts 2008 på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens afgørelsesbreve fastslået, at det i mange år har været et krav, at breve fra myndigheder skal underskrives (eventuelt digitalt), uanset om sagsbehandlingen er digitaliseret eller ej. Myndigheden skal kunne placere et tjenstligt ansvar for eventuelle fejl, borgeren skal have mulighed for at vurdere inhabilitet, og en underskrift giver en vis sikring mod fejl og forfalskning.

Sagsbehandling
Vigtig lovgivning på det sociale område
Retsikkerhedsloven
Aktivloven
Integrationsloven
Serviceloven
Dagtilbudsloven
Lov om socialpension
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Sygedagpengeloven
Lov om børnetilskud
Lov om udbetaling Danmark
Lov om individuel boligstøtte
Lov om fleks ydelse
Lov om arbejdsskadesikring

Forvaltningsloven
Offentlighedsloven
Persondataloven
Arkivloven
Dele af retsplejeloven

Nærmere omkring FVL
Forvaltningsretten vedrører velfærdsstatens kerneområde og beskæftiger sig med de retsregler, der gælder for den offentlige forvaltning, og som regulerer borgernes rettigheder og det offentliges pligter.

Vi ser idag generelt en øget retlig regulering i samfundet

FVL: regulerer mindstekravene vedrørende de mest grundlæggende rettigheder for de borgere, som er parter i en forvaltningssag (afgørelsessager).
Formål: at øge retssikkerheden for, at myndighedernes afgørelser bliver både materielt rigtige og lovlige. Loven indeholder de grundlæggende sagsbehandlingsregler om bl.a. vejledningspligt over for en borger, inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Anvendelsesområde - FVL
FVL finder som udgangspunkt anvendelse under følgende betingelser:
Der skal være tale om en forvaltningsmyndighed, jf. FVL § 1, stk. 1
Der skal være tale om en afgørelsessag, jf. FVL § 2, stk. 1
Borgeren skal have partsstatus for at kunne støtte ret på mange af bestemmelserne i FVL.

Offentlighedsloven
OFL: gælder for enhver (både parter og dem der ikke er parter i en sag) og vedrører således alene offentlighedens generelle mulighed for at få aktindsigt i den offentlige forvaltnings dokumenter, der er indgået eller oprettet af en forvaltningsmyndighed.
Loven vedrører således kun spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give adgang til aktindsigt. (Loven er p.t. under revidering).
+ Reglen om notatpligt i OFL § 6 (reglen gælder dog kun i afgørelessager, hvis betydning for sagens afgørelse, oplysn. skal vedr. sagens faktiske omstændigheder og opl. ikke allerede fremgå af sagens dokumenter
Om de socialretlige principper, der altid gælder i alle sociale sager parallelt med de øvrige sagsbehandlingsregler i FVL og OFL
Hurtighedsprincippet (så hurtigt som muligt)
(RSL § 3, stk. 1 + vejl. pkt. 18-22)

Dialogprincippet (at medvirke i egen sag)
(RSL § 4 + vejl. pkt. 28-41)

Helhedsprincippet (helhedstilgang til borgeren)
(RSL § 5 + vejl. pkt. 42-48)

Notatpligt (OFL § 6) (i afgørelsessager, hvis betydning for sagen og hvis ikke allerede fremgår)

Hvad forstår man ved en ”afgørelse” i juridisk forstand?
Ved en afgørelse forstås en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed (kommunen, staten, i jobcentret eller Ankestyrelsen) i en konkret sag, og som i forhold til den enkelte borger og/eller myndighed tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold.
Det vil sige, at afgørelsen bindende regulerer borgerens eller kommunens rettigheder og pligter i sagen.
Der er også tale om en afgørelse, hvis myndigheden beslutter at afslutte en sag, f.eks. ved et afslag på genoptagelse og afvisning af en sag.

Vigtigt at kunne skelne mellem ”faktisk forvaltningsvirksomhed” og myndighedsudøvelse ”afgørelsessager”
Faktisk forvaltning: det offentlige stiller ”automatisk” uden en forudgående ansøgning fra en borger forskellige ydelser til rådighed for borgerne som helhed inden for bl.a. undervisning, sundhedsvæsen, socialforsorg, kultur, transport m.m. En eksamen er = faktisk forvaltningsvirksomhed, og en kommunal skoles beslutning om klassesammensætning, ligesom behandling ved f.eks. en ergoterapeut.

Afgørelse af sager: F.eks. at en konkret borger søger om social bistand, hvor der skal træffes en afgørelse, f.eks.. også bortvisning af en elev, og en skoles svar på forældres klager over klassesammensætningen, og klager over en eksamen og karaktergivning.

KOMPETENCE
HVEM ER OMFATTET
Alle offentlige myndigheder har pligt til
- at overholde loven og kun træffe afgørelser, der har hjemmel i loven (legalitetsprincippet)
- at iagttage saglighed (forbud mod magtfordrejning)
- at anvende mindste formålstjenlige middel (proportionalitetsprincippet)
- at undersøge og afgøre – i visse situationer også uden samtykke (officialprincippet)

Halv offentelige Organer
Indenfor det sociale område anses private der administrerer opgaver for den offentlige forvaltning bør være undergivet samme regler som de myndigheder der har givet opgaven. Dette kan udledes af retsikkerhedslovens § 43
Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 2, er private, der udfører opgaver for det offentlige, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, når opgaven udføres. De private er f.eks. omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven. Det samme er tilfældet med notatpligten og reglerne om aktindsigt. Bestemmelsen er blandt andet møntet på puljeinstitutioner og private institutioner, som efter udlicitering har overtaget offentlige opgaver.

GRL § 82 og kommunernes selvstyre
Jf. GRL § 82 har kommunerne ret til, under statens tilsyn, selvstændigt at styre deres anliggender.
Kommunen styres af kommunalbestyrelsen og i Aarhus er der 31 medlemmer i Byrådet, der vælges hvert 4. år ved kommunalvalget.
I Aarhus er der magistratstyre: en fuldtidsarbejdende borgmester, 5 rådmænd, alle valgt af byrådet, og borgmesteren er formand for både magistraten og for byrådet.
Rådmændene har ansvaret for hver deres magistratafdeling og varetager de opgaver, der i andre kommuner normalt ligger placeret i udvalgene. Udvalgene i Aarhus Byråd har således kun en rådgivende funktion.


Kompetence handler retligt set om, hvem der er kompetent myndighed til at træffe en afgørelse og behandle sagen
Først må man finde ud af, når en borger henvender sig, hvem der er kompetent myndighed. (Dette ligger bl.a. i vejledningspligten i FVL § 7)
Efter Kommunalreformen kom, har vi nu 98 kommuner (mod før 279 kommuner)
Amterne er blevet nedlagt, og nu har vi i stedet 5 regioner og 4 beskæftigelsesregioner
Forvaltningen består af kommunalforvaltningen samt andre forvaltningsorganer og Statsforvaltningen (= 5 regionale, der bl.a. fører tilsyn med kommunernes og regionernes overholdelse af lovgivningen),

Kompetence / inkompetence
Definition:
En myndighed er kompetent, når netop dén kan og må behandle og træffe afgørelse i en sag  inkompetence, hvor afgørelsen (og sagsbehandlingen) henhører under en anden forvaltningsmyn­dighed eller domstolene.
Inkompetence kan/skal ses i modsætning til situationerne med
manglende hjemmel (materielle mangler) og
andre afgørelser, der efter deres indhold er retsstridige
Der er altså intet i vejen for, at den afgørelse den inkompetente myndighed træffer, på papiret (hvis der ses bort fra brevhovedet) ser god, lovlig, rigtig og nydelig ud !
Inkompetence er en retlig mangel. Er der tale om saglig inkompetence, er fejlen (manglen) typisk så væsentlig, at afgørelsen derved bliver ugyldig. Ved stedlig inkompetence, beror det dog på en konkret vurdering, om inkompetencen medfører uyldighed.

Er en pengeydelse blevet tildelt og udbetalt til en borger af en inkompetent myndighed, vil afgørelsen blive ugyldig men kun med virklning for fremtiden (ud fra et indrettelsessynspunkt og hvis borger ellers er i god tro ift. at være berettiget til ydelsen

Stedlig kompetence
Stedlig kompetence
Grundlaget for stedlig kompetencefordeling er inddeling af DK i geografisk afgrænsede enheder
Myndigheden tillægges kompetence til at behandle og afgøre sager med tilknytning til nærmere bestemt geografisk område
 Tilknytningen som er afgørende for den stedlige kompetencefordeling er normalt en persons bopæl eller en fast ejendoms beliggenhed og som henføres til den konkrete sag
Eksempler på stedlig kompetencetildeling er statsforvaltningerne ( lokale afdelingskontorer ) og politikredsene – lokalforvaltning – de ansatte er ansat i statens tjeneste – sådanne myndigheders kompetence er stedligt begrænset til et geografisk område
De lokale myndigheder er både undergivet
Saglig kompetence
Saglig kompetence
Opdeling efter de materielle spørgsmål foreligger typisk hvor opgaverne er fordelt mellem forvaltningsmyndighederne, hvis geografiske område dækker hele landet
Eksempler herpå er i kompetencefordelingen mellem de enkelte ministerier – saglig kompetencefordeling mellem direktorater og styrelse under et ministerium
Ex. sø og handelsretten.



DELEGATION
Om delegation ifm. myndighedsudøvelse= kompetencen kan overføres til en anden myndighed eler person
DELAGATION
Ved myndighedsudøvelse forstås forvaltningens ensidigt og bindende fastlæggelse af den enkeltes rettigheder og pligter på grundlag af offentligretlige regler.
Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade myndighedsudøvelse til private, medmindre der er klar lovhjemmel hertil.
Omvendt vil der almindeligvis kunne ske udlicitering af opgaver, som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, medmindre det fremgår eller er forudsat i lovgivningen, at de pågældende opgaver skal udføres af personer, der er ansat i forvaltningen.
Adgangen til uden klar lovhjemmel at overlade sagsforberedelse i afgørelsessager til private, betragtes i den forvaltningsretlige litteratur som snæver.
Overladelse af sagsoplysningen som helhed antages at kræve klar lovhjemmel.

Delegation fortsat
Der kan ikke foretages en entydig afgrænsning af, hvilke sagsbehandlingsskridt der uden udtrykkelig lovhjemmel kan overlades til en privat.
Overladelse af sagsforberedende skridt til private kan ikke anses for udelukket, hvor det åbenbart er uden indflydelse på forvaltningsprocessen og på forvaltningsaktens (afgørelsens) indhold, om det pågældende led i sagsforberedelsen udføres af forvaltningens ansatte eller andre. Det vil især kunne ske ved målinger og beregninger, hvor grundlaget er entydigt fastlagt enten i lovgivningen eller af forvaltningen. Der kan også lovligt indhentes sagkyndige udtalelser fra. f.eks. læger og psykologer.
Kommunalbestyrelsen må i sådanne tilfælde sikre sig, at samtlige indhentede oplysninger af betydning for sagen videregives til kommunen, således at de kan indgå umiddelbart i grundlaget for myndighedens afgørelse. Dette gælder såvel skriftligt som mundtligt modtagne oplysninger.

Intern delegation
Det accepteres i vid udstrækning, at der sker intern delegation inden for det enkelte forvaltningsorgan, når bare delegationen er saglig forsvarlig
I kommunerne er der tradition for en udstrakt adgang til delegation af beslutningskompetence fra kommunalbestyrelsen til de stående udvalg samt til kommunale forvaltning
Jf. RSL § 19 er det udtrykkeligt bestemt at sager om f.eks. anbringelser af børn og unge er henlagt til børn og unge udvalget (se i øvrigt nærmere opregnet om børnesager i SEL kap. 11, Barnets Reform m.v.)
Beskæftigelseslovgivningen (eks. på delegation)
LAB §4b, + bkg. (fra stat og kommune til private)
SDL §19, + bkg. (fra kommune til private)
LAS §47a, + bkg. (fra kommune til private)



Intern delegation fortsat
Intern delegation: at kompetencen delegeres inden for det enkelte forvaltningsorgan ex. At byrådet delegere kompetence til borgmesteren. Dog er der nogle opgaver som ikke kan delegeres fx budget vedtagelser jf. styrelseslovens § 38. LOR § 19 om børn og ungeudvalget.
En minister kan ikke træffe alle beslutninger men kan overlade kompetence til sine medarbejder
Ekstern delegation
Ekstern delegation: at beslutningskompetencen overføres til et andet selvstændigt organ eller til en privat. Her forlader kompetencen den myndighed som ved lov er blevet tildelt dem. Såfremt der er delegation af opgave til et andet statsligt organ kræver det ikke lovhjemmel ex. delegation til underordnet direktorat.

Faktisk forvaltning ctr. myndighedsudøvelse
Delegation af myndighedsudøvelse til private forudsætter lovhjemmel. Baggrunden til forpligtigelsen er at man ikke kan forvente at private er forpligtiget eller i stand til at leve op til de hjemmelsmæssige og processuelle krav som stilles i forvaltningsretten. Endvidere har man ikke samme muligheder for kontrol.

En delegation til private kan ske undtagelsesvis uden lovhjemmel såfremt særlige grunde for delegationen taler for samt betænkelighederne er begrænsede. (Faktisk forvaltningsvirksomhed) vs. (myndighedsudøvelse)
Retlige rammer for delegation
Kontrol med delegation

Delegation af myndighedsudøvelse til private - Retssikkerhedsmæssige udfordringer
Der har længe været en tradition for, at private udfører opgaver for det offentlige. En del praktiske opgaver er overladt til private (hjemmehjælp, beskæftigelsesområde mv.) – Faktisk forvaltningsvirksomhed.
Ekstern delegation - privat aktør kan ikke træffe afgørelse om hjælpens omfang og kan ikke pålægge borgeren sanktioner.
De seneste ændringer har også åbnet op for at myndighedsopgaver herunder kompetence til at træffe afgørelser. Der er således hjemmel til det på beskæftigelsesområdet.

Delegation af myndighedsudøvelse til private - Retssikkerhedsmæssige udfordringer
Det kræver udtrykkelig lovhjemmel, såfremt afgørelseskompetencen uddelegeres til privat. Kerneområde for ”myndighedsudøvelse”. Dvs borgerens rettigheder og pligter på det offentlige område.
Indenfor forvaltningen er der således tale om et politisk ansvar og man sikrer at dem som udfører opgaven er offentlige ansatte og underlagt offentlige regler
Såfremt der delegeres kræves der egnethed hos den delegerede. Sagkyndighed, faglighed mv.
Den delegerede opgaves art
Opgavens omfang
Betydning for borgeren (indgreb)
Retsikkerhedsgarantier (processuelle regler, principper)
Styring og kontrol
Tillid til forvaltningen; risiko for at svække tilliden

Delegation af myndighedsudøvelse til private -
Retssikkerhedsmæssige udfordringer
Delegation af myndighedsudøvelse til private - Retssikkerhedsmæssige udfordringer
Sagsforberedelsen er ligeledes en integreret del af ”myndighedsudøvelsen”.
Sondring mellem kerneydelser og hjælpefunktioner.
Friere adgang for delegation indenfor området ”faktisk forvaltningsvirksomhed”. Serviceopgaver.
Serviceloven forpligtiger kommunerne til at tilbyde borgerne valgmulighed mellem leverandører. Hjemmehjælp, hjælpemidler mv.

Delegation af myndighedsudøvelse til private - Retssikkerhedsmæssige udfordringer
Efter Lov om aktivsocialpolitik § 47 kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse omkring revalidering.
Efter sygedagpengelovens § 19 kan kommunen overlade det til anden aktører at træffe afgørelser efter denne lov. Kommunen kan do ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.

FORTOLKNING & SKØN
Fortolkning
I fortolkning indgår flere forskellige faktorer, såsom;
Ordlyden, forarbejder, formål, sammenhæng, menneskerettigheder, internationale forpligtigelser, praksis fra domstole og ombudsmanden, klageinstansernes praksis især ankestyrelsens, forholdets natur.
Ordlyden; selve lov teksten det er lovteksten som kundgøres i Lovtidende. Pligtmæssige kriterier inddrages ex. Ved klarlægning af en persons arbejdsevne § 6 i beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse.
Forarbejderne; kan have en særlig betydning ofte fordi der er detaljerede og fyldige forklaringer samt bemærkninger som udarbejdes i forbindelse med et lovforslag.

Fortolknig fortsat
Al fortolkning forudsætter en stillingtagen til konkrete faktiske forhold. En fortolkning finder sted, når og i det omfang en regel angiver betingelser for anvendelse af reglen eller andre oplysninger herom.
Formålet ; inddragelse af formålet har en betydelig rolle i forvaltningsretten.
Ikke alle områder indenfor forvaltningen har et klart og entydigt formål, hvorfor inddragelse af formålet kan have betydning for fortolkningen.
Ex. Naturbeskyttelsesloven er til for at beskytte naturen
Den sociale lovgivning har ikke på samme måde en så entydig formål. Både hjælpeforanstaltninger samt indgreb overfor borgeren.

Fortolkning - fortsat
Internationale forpligtigelser;
Internationale forpligtigelser spiller stadig en større og større rolle også indenfor det sociale område. Danske regler må ikke stride imod EU-retten.
I dag udspringer stadig et større antal love af internationalt samarbejde.
Menneskerettigheder; ex. Familiesammenføring, udvisning udl. § 22, Art. 8 stk. 1 og 2.

Udvisning kan ske på baggrund af 4 overordnede hensyn (baggrund 1983) § 22 nr. 4- 8. udvidet adgang.
1. kriminalitet
2. statens sikkerhed – tuneser sagen
3. Ordensmæssige hensyn
4. Uden fornøden tilladelse
Trappestigemodellen – tilknytning – EMRK art. 8 (1992 inkorporeret) – konkret vurdering – symbol politik - særligt belastende indgreb – betingede udvisninger -


Fortolkning - fortsat
Praksis; Såfremt der er taget stillig til et fortolkningsspørgsmål af Højesteret, FOB eller Ankestyrelsen vil dette have en betydning for andre afgørelser.

SKØNSUDØVELSE
Forvaltningen har fået overladt er skøn dvs. loven skal udfyldes af forvaltningen inden der kan træffes en afgørelse.
1) Lovlige kriterier (rammerne for udfyldningen)
2) Afvejning (hvilke kriterier der skal indgå i den enkelte sag og med hvilken vægt det skal ske)
3) Retsfølgen (retningslinjerne for forvaltningens valg af retsfølgen)

Skønsudøvelse - fortsat
Skønsudøvelse er underlagt begrænsninger
Inddrage lovgivers formål – det man har fået bemyndigelsen til.
Lovlige / Ulovlige kriterier; afgrænsningen af kriterier som skal udfylde tomrummet eller upræcise dele af lovbestemmelserne sker på en måde som minder om fortolkning. Ved inddragelse af retskildefaktorer.
Ikke tvinge en borger uden hjemmel – ex. Kontanthjælp betinget af at man tager antibus. (Ex. Forældrepålæg SL §57a.)
Ex. § 16 i lov om social pension en betingelse for førtidspension er at arbejdsevnen er varigt nedsat og at nedsættelsen er af sådant omfang at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning, herunder fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende
Skønsudøvelse - fortsat
Ressourceprofil; 14 kriterier som inddrages men der er ikke nogen angivelse af hvilken vægt de enkelte kriterier kan eller skal indgå i afvejningen.
Den sociale lovgivning indeholder mange eksempler på skøn som er overladt til forvaltningen. Aktivloven, serviceloven, integrationsloven. Brede formuleringer.
Ikke inddrage private hensyn.
Kommunerne må ikke bruge deres skønbeføjelser for at fremme bestemte foreninger eller organisationers interesser.

Skønsudøvelse - fortsat
En skønsmæssig beføjelse kan ikke anvendes til indgreb i borgernes forhold, når der derved forfølges formål, som ligger uden for det kerneområde, beføjelsen er tænkt til.
Bag principperne ligger endvidere hensynet til borgernes mulighed for at varetage deres interesser i de konkrete sager.
Hævnaktioner imod borgeren må ikke forekomme; Ex. Hvis en borger har bedt om aktindsigt eller klaget må man ikke bare rykke pågældende ned på ventelisten.

Skønsudøvelse
Lighedsbetragtninger
Der forventes en ensartet sagsbehandling, således at sager som minder om hinanden behandles lige. Der skal således anvendes saglige kriterier.
Ex. Mælk til skoleelever U.1993.727Ø kommunal vs privatskoler.
En fravigelse af lighedsgrundsætningen vil kræve et sagligt hensyn.

Fortolkning ctr. Skønsudøvelse
En fortolkning finder sted, når og i det omfang en regel angiver betingelser for anvendelse af reglen eller andre oplysninger herom. Ved fortolkning forstår man; præcisering af ordenes betydning og sætninger i skrevne regler. Ved en regel forstås i denne sammenhæng en regel anført i en lov eller en bekendtgørelse med andre ord en regel, der har lovskraft.
Fortolkning er læsning der består i at præcisere betydningen af ord og sætninger i skrevne regler. Fastlæggelse af indholdet af teksten i retsreglerne.
Skønsudøvelse; herved overlades et skøn til forvaltningen. I forvaltningsretten tales om at der foretages en udfyldning. Forvaltningen udfylder således tomrummet.
Skønnet skal varetages indenfor almindelige grundsætninger. Kommunen kan således ikke lægge vægt på hvad som helst. Der skal være tale om saglige hensyn
Et skøn finder sted, når reglen ikke indeholder nogen angivelse af betingelserne for reglens anvendelse eller andre oplysninger herom. Man kan sige, at reglen er ”tom”.

Ex. Folkepension udbetales til den som er fyldt 67 år. så er der ikke nogen plads for skøn i denne bestemmelse, men kun for fortolkning. Denne fortolkningsplads er dog ret snæver, da den så vidt jeg kan fortolke regel kun kan dreje sig om fra hvilken dato man har ret til folkepension.

Folkepension udbetales til, den der er fyldt 67 år, og har behov herfor; Da ordet ”behov” er ”helt afklædt”, kan det sammenlignes med, at reglen er tom i skønssituation, jfr. ovenfor, og da man som i skønssituation også her skal overholde de dommerskabte grundsætninger, er man ude i en fortolkningssituation, hvor man i realiteten må foretage et skøn over hvordan, man skal forstå –, og hvad man skal lægge i ordet ” behov”.

Fortolkning ctr. skønsudøvelse
Skønsudøvelse er ikke fri fortolkning som sådan. Skønnet er ofte lidt mere flydende og i konkrete tilfælde mindre håndfaste end de retlige rammer, der sættes ved fortolkning.
Hvorvidt en beføjelse er skønsmæssig eller regelbunden, beror som udgangspunkt på, hvor præcist den relevante regel er formuleret. Jo mere præcis reglen er jo mindre spillerum er der overladt. Åbne og upræcise bestemmelser taler for, at de konkrete afgørelser, der træffes er skønsmæssige.

Fortolkning ctr. Skønsudøvelse
Eksempel på lovgivning hvor der ikke er overladt noget skøn ”Børnetilskudsloven § 1 og 2” her står præcist hvornår man er berettiget og hvor stort et beløb der er tale om. Det samme gælder boligstøtteloven.
Sondringen mellem skøn og fortolkning spiller således en rolle for hvilken retskildefaktor der er afgørende for den nøjagtige fastlæggelse af hvad der er gældende ret.
Jo mindre præcist en regel beskriver jus, desto større råderum har forvaltningen, selvom der er ulovbestemte retlige grænser for skønsudøvelsen.

OMBUDSMANDEN
Ombudsmanden
Retsgrundlaget for FOB er Grl. § 55 og lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand
FOB ansætter og afskediger selv sine ansatte

FOB skal være jurist og må ikke være medlem af FT og/eller kommunale råd - I sit virke er han uafhængig af FT.

Jørgen Steen Sørensen – fuldmægtig ved JM- Dommer ved Østre landsret


Ombudsmanden - fortsat
Ombudsmandens kontrol går ud på at bedømme om der er sket tilsidesættelse af gældende ret, eller om myndighederne i forbindelse med deres opgaver eventuelt på anden måde har lavet fejl eller forsømmelser.
Domstolene, Folketinget, selskaber og private personer er ikke offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan derfor ikke behandle klager over disse organer og personer.

Ombudsmanden kan give tre svar på en henvendelse:
Sagen undersøges nærmere.
Klagen afvises fordi ombudsmanden ikke må undersøge sagen nærmere.
Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen

Ombudsmanden - fortsat
Hans virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning
I praksis retter ombudsmanden i første række sine undersøgelser mod myndigheder og kun i helt specielle tilfælde mod enkeltpersoner inden for den offentlige forvaltning
Omfatter staten og kommunerne, men også særlige nævn og råd f.eks. skolebestyrelserne ved folkeskolerne og særlige forvaltningsmyndigheder som f.eks. Danmarks Nationalbank og Danmarks Radio
Uden for FOB´s kompetence falder FT, domstolene og privatretlige organer, uanset om de privatretlige organer måtte udøve forvaltning i materiel forstand

Ombudsmanden - fortsat
Ombudsmandens reaktionsmuligheder:
Fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, ligesom han kan påpege mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser
Reaktionsmulighederne syner ikke af meget i forhold til andre prøvelsesorganer – han har ikke nogen instruktorisk eller disciplinær myndighed og kan ikke som domstolene med retlig bindende virkning annullere eller ændre en afgørelse, ikende straf eller pålægge erstatningsansvar
Ombudsmandens muligheder for at påvirke forvaltningen gennem retlig uforbindende udtalelser beror først og fremmest på kvaliteten af argumentationen i ombudsmandens konklusioner – endvidere er der tradition for at udtalelser fra ombudsmanden har traditionelt været forbundet med autoritet i FT, i den almindelige bevidsthed og ikke mindst i pressen .
Hvis ombudsmanden finder, at et retsspørgsmål bør prøves ved domstolene, kan ombudsmanden, hvis klageren ønsker at anlægge retssag, henstille til Civilstyrelsen, at der meddeles fri proces jf. ombudsmandslovens § 23 – sådanne henstillinger følges altid i praksis

Ombudsmanden - fortsat
Sagsrejsning :
Sagen kan rejses ved klage eller af FOB ex officio
Rekursadgangen skal være udnyttet før man kan klage til FOB
Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag :
FOB skal bedømme om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver – først og fremmest det samme bedømmelsesgrundlag som domstolene med hjemmel i Grdl. § 63, men FOB´s bedømmelsesgrundlag rækker også videre end til en traditionel retlig kontrol ( god forvaltningsskik – især fremherskende ved forvaltningens sagsbehandling  ) – selv om FOB kritiserer for ikke god forvaltningsskik kan dette som udgangspunkt ikke medføre ugyldighed ved domstolene

Nyt klagestruktur
Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område
Aftale indgået den 9. november 2012
Lovforslag vedtaget maj 2013
Trådte i kraft den 1. juli 2013

En del af aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne.
Kortere sagsbehandlingstid
Ensartethed i klagesagsbehandlingen

- og dermed

Styrkelse af borgernes retssikkerhed
Øget effektivitet i opgavevaretagelsen


Nyt klagestruktur
1. januar 2014 og frem
Alle medarbejdere fra Aalborg, Aabenraa og Ringkøbing samles i Aalborg
Medarbejdere fra København og Nykøbing F. samles et (to) steder i København
Én Ankestyrelse på tværs af Aalborg og København

Nyt klagestruktur
Ankestyrelsen får styrket rolle i forhold til at sikre ensartet praksis på tværs af landet
Tættere dialog omkring praksiskoordinering
Håndtere problemer, hvor de opstår
Balance mellem samarbejde og kontrol
Styrket vejledningsindsats

Nyt klagestruktur
På kort sigt:
Opnås ikke fra den ene dag til den anden
Stiger ikke som følge af overgangen til Ankestyrelsen, dog bortset fra et forventet medarbejderfrafald pga. den fysiske flytning af arbejdspladsen
Samling og dermed udligning af sager på landsplan betyder længere sagsbehandlingstid for nogen og kortere for andre
På lang sigt:
Sagsbehandlingstiden forventes at falde til et rimeligt niveau i implementeringsperioden frem mod 2016
Sagsbehandlingstiden skal være på niveau med sammenlignelige sager

Summe opgaver
Hvornår skal en afgørelse meddeles skriftligt?
Find en ombudsmandsudtalelse, der vedrører krav om skriftlighed.
Hvorfor er konsekvensen ved overtrædelse af FVL § 25 ikke ugyldighed og hvad er konsekvensen ved overtrædelse af FVL § 25?’
Nævn mindst tre paragraffer i FVL og mindst én uskreven formel regel, der som hovedregel har ugyldighed som konsekvens, hvis de overtrædes.

Hvad er en materiel regel og hvad er konsekvensen ved overtrædelse af sådan en regel?
Find et eksempel på en regel, der kræver at der skønnes.
Er der tale om fortolkning eller skøn, når det skal afklares, om en myndighed har overholdt 10-dages fristen i FVL § 16, stk. 2?
Lav et spørgsmål til holdet om hjemmelskravet (husk at notere, hvor det rigtige svar findes).
Lav din egen ordbog til forvaltningsret. D.v.s. nævn de vigtigste fagudtryk og begreber du har hørt om siden semesterstart og lav din egen forklarende tekst til hvert ord.

Retsikkerhed
DELEGATION
INTERN og EKSTERN

Lidt historie
Juraens eksistens

Enten i form af religiøse skrifter eller menneskeskabte.

Tallionsprincippet

Reglerne var nødvendig for at have en orden

Dynamisk
Tre hurtige
Må man lyve overfor politiet ?
Må man lyve i retten hvis man er tiltalt ?
Straffes man ligeså hårdt for mislykket tyveri eller anden kriminalitet, som hvis det faktisk var lykkes ?
Full transcript