Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Copy of Vejlederkonference 2013 Efterskoleforeningen

med Rita Buhl og Randi Skovhus
by

Rie Thomsen

on 5 September 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Copy of Vejlederkonference 2013 Efterskoleforeningen

Vejledning i fællesskaber - en refleksionsmodel i 'At vejlede i fællesskaber og grupper'
(Thomsen, Skovhus og Buhl, 2013 s. 83)
Program



Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen
“Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv” (Thomsen 2009)

Viser, hvordan fællesskaber, som mennesker er en del af i deres dagligdag,
er væsentlige for, hvordan vejledning kan få betydning,
set fra deltagernes perspektiv
Afhandlingen er ikke handlingsanvisende.

Vi (Thomsen, Skovhus og Buhl) udvikler en
refleksionsmodel for arbejde med vejledning i fællesskaber i praksis

Kan vejledning i DK kritiseres for at individualisere samfundsmæssige problemstillinger?
Ja – gennem en normativ antagelse om at der er forbindelse mellem den enkeltes valg og samfundsmæssig udvikling, som ikke er påvist

Når vejledning sættes ind for at løse samfundsmæssige problemer er der fare for at praksis bidrager til individualisering af ansvar for samfundsmæssig udvikling, frem for at forankre dette i kollektive beslutningsprocesser

Tendens til at anvendelse af vejledningsmetoder med humanistisk psykologisk grundlag er dominerende

Lovgivning og forskning er optaget af individualiserende tendenser
Derfor kan alternative kollektive organiseringer give mulighed for at rejse kritik af ovenstående tendenser

Fællesskab og individualisering
(kilde: Thomsen 2009, s 56-65)

Vejledning i fællesskaber og efterskolen
Rita Buhl, Randi Skovhus og Rie Thomsen
VIAUC og Århus Universitet (DPU)
Kan vejledning i DK kritiseres for at individualisere samfundsmæssige problemstillinger?

Ja – gennem en normativ antagelse om at der er forbindelse mellem den enkeltes valg og samfundsmæssig udvikling, som ikke er påvist

Når vejledning sættes ind for at løse samfundsmæssige problemer er der fare for at praksis bidrager til individualisering af ansvar for samfundsmæssig udvikling, frem for at forankre dette i kollektive beslutningsprocesser

Tendens til at anvendelse af vejledningsmetoder med humanistisk psykologisk grundlag er dominerende

Lovgivning og forskning er optaget af individualiserende tendenser
Derfor kan alternative kollektive organiseringer give mulighed for at rejse kritik af ovenstående tendenser

Fællesskab og individualisering
(kilde: Thomsen 2009, s 56-65)

Afsæt i kritisk psykologi og virksomhedsteori
Særligt fokus på fællesskab
Læring sker gennem konkrete erfaringer (deltagelse)
At forstå vejledning fra deltagernes perspektiv
At få øje på muligheder for vejledning set fra deltagernes perspektiv
Kaldes også ‘førstepersonsperspektivet’

‘Førstepersonsperspektivet i forskning med et kritisk psykologisk grundlag handler om…, at medforskningen kan bidrage til udvidede handlemuligheder for de mennesker, der dagligt deltager i den praksis, som forskningen tager afsæt i.’
(Thomsen, Skovhus, Buhl 2013 s. 34)

Teoretisk grundlag for vejledning i fællesskaber

3 nøglebegreber fra kritisk psykologi er fællesskaber, deltagelse og handlesammenhæng:
Deltagelse ses indenfor kritisk psykologi som et grundvilkår for menneskelig eksistens

Mennesker deltager altid i flere handlesammenhænge på samme tid (ex som vejleder, mor/far, foreningsformand…)

Det betyder, at en handlesammenhæng kan siges at være rammen om menneskers handlinger og fællesskaber – om det, vi fælles skaber

Dvs. at vejledning i fællesskaber er den vejledning vi fælles skaber (vejledere, lærere, elever/studerende, unge/voksne, virksomheder m.fl.)
Vejledning i fællesskaber udgør således et potentielt større mulighedsrum – et større rum for deltagelsesmuligheder

Fællesskab og af-individualisering

Law beskriver, hvori fællesskabs-interaktion består – hvad udveksles i de fællesskaber,
som individet værdsætter, indgår og lærer i (individets handlesammenhænge)?

Lister 5 udvekslings elementer:
Forventninger – handler om deltagernes indbyrdes forventninger og pres
Feedback – handler om det billede den enkelte får af sig selv i lyset af den feedback vedkommende får i fællesskabet
Support/opbakning – handler om den opmuntring /gå-på-mod den enkelte kan få fra gruppemedlemmer eller deltagere i et fællesskab
Modellering – handler om den konkrete eksemplificering deltagerne i fællesskabet udgør
Information – handler om den oplevelsesbaserede information, som kommunikeres direkte eller indirekte, når der finder konversation sted i et fællesskab


Bill Law’s karrierelæringsteori som grundlag
’Community interaction thinking’

Gemeinschaft: Om det nære fællesskab, som repræsenterer samhørighed og solidaritet

Gesellschaft: Mere bredt om samfundet og et mere distanceret forhold mellem mennesker (Tönnies 1987).

Gemeinschaft udgør altså noget mindre og mere nært end det omgivende samfund

Her betegner fællesskab det nære fællesskab
- karakteriseret ved en vis samhørighed, men som adskiller sig fra Gemeinschaft ved ikke nødvendigvis at være karakteriseret ved solidaritet



Flere mennesker samlet på et sted med forskellige begrundelser
Skabes gennem individers fælles handlinger

Fællesskaber kan være i klasselokalet, på værelset, i familien, i vennegruppen.

Elever i et klasseværelse udgør et fællesskab
Deres hverdag struktureres af en fælles praksis, som de skaber sammen. Fx undervisning de følger sammen, eller andre grupper, de er en del af.



En anden (ny) måde at tænke vejledning på
Ved vejledning i fællesskaber søger vejleder at interagere med eksisterende fællesskaber
Deltagerne i fællesskabet er samlet om noget andet end vejledning – deltagerne i fællesskabet har ikke nødvendigvis samme interesser og mål men opretholder et fællesskab qua deres deltagelse i det
Samarbejde ml. faggrupper om vejledtes deltagelse i uddannelse og erhverv
Vejledning er i samspil
Mange forskellige aktiviteter indgår i vejledning, fx gruppevejledning.



Hvad er gruppevejledning?
Vejledningsaktiviteter som foregår i en organiseret gruppe, som er samlet med henblik på vejledning




Dvs. Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning er ikke det samme...




Potentialer i kollektive tilgange i vejledning


Hvorfor vejledning i fællesskaber

Vejleder kan hjælpe flere personer med
individuelle og fælles mål på en anderledes måde.

For deltagerne er der mulighed for:
Aktivering og ansvarliggørelse
Indbyrdes støtte og opmuntring
Øget refleksion
Adgang til flere erfaringer - At lære af hinanden
Genkendelse af sig selv i de øvriges fortællinger, oplevelse af normalitet
Blik for strukturelle forholds betydning
Individualisering af årsager til problemer kan imødegås
Få øje på, udvikle og planlægge nye handlemuligheder
Oplevelse af fællesskab





at lytte
at høre og se, hvad andre får svar på
at få ideer til spørgsmål, jeg selv kunne stille
at andre kan byde ind med konkrete løsninger eller problemstillinger i forhold til de spørgsmål, jeg stiller
at andre kan perspektivere min opfattelse af situationen med deres oplevelser
at referere til hinanden fra de spørgsmål og samtaler, som man har hørt
at drøfte tidligere spørgsmål og samtaler med andre, som også har hørt, hvad der er blevet sagt

Fællesskab
Fællesskaber
Hvad er vejledning i fællesskaber?
en gruppe udgøres af individer med fælles/lignende behov, som vil have fordel af at arbejde sammen og lære af hinanden med henblik på at udvikle færdigheder, viden og holdninger.
En gruppe ifølge Westergaard
Vejledning i fællesskaber giver flere
deltagelsesmuligheder
Flere og andre positioner gøres tilgængelige, når vejledning foregår i fællesskaber – der skabes flere deltagelsesmuligheder, og flere deltager i vejledningen
Når fællesskabet tillægges betydning – giver det nye muligheder for vejledning
Deltagerne bevæger vejledningen væk fra det private mod det almene, fra en organisering som individuelle samtaler mod mere kollektive organiseringsformer
Individualisering?
Deltagelsesmuligheder i fællesskabet

11.00-12.00 – Individualisering og fællesskab
12.00-13.00 – Frokost
13.00- 15.00 – Vejledning i fællesskaber som model
15.00- 15.30 - Kaffe og aflevering af spørgsmål til hatten
15.30- 16.30 – Vejlederkompetencer og vejledning i fællesskaber
16.30-17.00 – Opsamling og hattespørgsmål
17.00 Tak for i dag fra os

Vejledning i fællesskaber og efterskolen
Professionalisme
UEA/
karrierelæring
Vejledningssamtaler
Information
og vurdering
Vejledningsfaglighed
Planlægning, koordinering og markedsføring
Intervention i og udvikling af sociale systemer
Vejledningssamtaler
Støtte vejledte i håndtering af problemer relateret til liv, arbejde og uddannelse
Støtte vejledte i at finde løsninger og tage beslutninger
Anvende forskellige vejledningstilgange
Samarbejde med vejledte om mål over længere tid
Motivere vejledte til at aktivere ressourcer
Optimere deres muligheder for selvstændigt at forfølge deres livsprojekt.
Information og vurdering
Give oplysninger og evalueringsmetoder som støtter vejledtes egen vurdering af om en uddannelse eller et arbejde er noget for dem
Formidle politiske krav uddannelsesmæssige, samfundsmæssige og politiske krav og muligheder
Forklare arbejdsmarkedet
Bruge informationssystemer
1 i hver gruppe er gruppens facilitator.
Jeres facilitator får instruktioner i, hvad I skal.
Tag skriveredskaber og jeres idépapir med.

Øvelsen starter præcis 14.15, så der skal I være klar!

God vind!
Hvilke ideer giver oplæggene anledning til i forhold til din vejledning?

NON STOP skrivning
1) Noter på et stykke papir de ideer, du umiddelbart får.

2) Gem dit papir til øvelsen senere i dag.


Skriv
Intervention i og udvikling af sociale systemer
At gribe ind i eksisterende fællesskaber og opbygge nye
At rådføre sig med samarbejdspartnere, organisationer og interessenter
At koordinere aktiviteter mellem faggrupper og samarbejde
At forsvare og handle på vegne af de vejledte
At mægle mellem vejledte og deres sociale miljøer

Planlægning, koordinering og markedsføring
Styring af igangværende aktiviteter og udvikling af nye
Træffe beslutninger om effektiv ressourcestyring herunder anvendelse af egen tid
Sikre overholdelse af love og regler
Ledelse af kolleger og samarbejde
Vurdering og evaluering af kvaliteten af vejledningsaktiviteter
Håndtere forandring og organisationsudvikling
UEA/karrierelæring
Lære mennesker at:
blive opmærksomme på egne styrker (interesser, værdier, evner, kompetencer, færdigheder osv)
anvende forskellige teknikker og redskaber til indsamling af information om muligheder
søge job eller uddannelse
planlægge, styre, gennemføre og evaluere sin karriere.
Udvikle undervisningsplaner for UEA
Planlægge undervisningsgange
Fremme læring indenfor forskellige grupper og fællesskaber
Støtte mennesker i at udvikle deres kompetencer for livslang læring
Professionalisme og vejledningsfaglighed
Kritisk tænkning, refleksiv praksis og livslang læring
Systematisk analyse af vejledtes forhold
Engagere sig i samfundsdebatten om vejledning
ngagere sig i politiske beslutningsprocesser vedr. vejledning
Støtte forskning i vejledning
Håndtere rollekonflikter
Vise åbenhed og forståelse for mangfoldighed og forskellige værdier og livsanskuelser
Etiske retningslinjer
(Efterskolens Vejledningssyn)
3
x
R
Vi er?
Grundlag for vejledning i fællesskaber og efterskolens vejledningssyn
Drøftelse ved bordene
Hvordan kan I ved internt og eksternt samarbejde i efterskolen ’udfylde’ blomsten tilfredsstillende?
Blomsten rundt i efterskolens vejledning
Walk the talk - FFAST
Hvis din vejledning var en hat?
Full transcript