Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Udvandring til usa

No description
by

andreas nielsen

on 7 December 2012

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Udvandring til usa

udvandring til usa 1861 1930 i 1861 begyndte
udvandringen til
USA der var 300.000
dansker der rejste til USA.
det var ca. hvert niende dansker. Folk havde hørt om Amerika fra
venner, familie eller yankee's, som
havde fået arbejde eller landbrug og
var blevet rige derovre. Pull- eller push-effekten Der var mange grunde til, at folk rejste til Amerika. Enten var det spændingen og drømmen, som tiltrak udvandrerne, som kaldes pull-effekten. Eller også var der omstændigheder derhjemme, som gjorde en flytning attraktiv, som kaldes push-effekten. Fx kunne ens hus og afgrøder være blevet ødelagt af vejret. Livet i USA
Nogle udvandrere kunne sende penge hjem til familien i Danmark, men de fleste blev landmænd, der opdyrkede prærien. De kunne knap forsørge sig selv. I tiden fra 1820 til 1900 udvandrede omkring 225.000 danskere til USA. langt de fleste af disse-ca. 170.000-ankom til det nye land i perioden 1871-1900. i 1800 voksede befolkningstallet markant i danmark fase 1 fase 4 Ikke alle, som kom til USA, havde valgt det selv. Nogle havde fået en billet af familien, fordi de måske havde rodet sig ud i noget, der ikke lå inden for normen. Måske have personen fået et barn uden at være gift og blev derfor sendt væk. Staten sendte også fattige, straffede eller politisk aktive ud af landet. Det var billigere at betale en enkeltbillet til Amerika end at have bøvl med kriminelle, betale mad til fattige eller holde
styr på personer, der
ønskede landets love
ændret fase 2 fase 3 fase 5 KOlONISERINGEN AF
NORDAMERIKA Amerika var beboet af den oprindelige befolkning, indianerne. De
var også indvandret, men hvornår
og hvorfra er man ikke enige om. Efter Columbus’ opdagelse af Amerika i 1492 indvandrede spanierne.
De slog sig hovedsageligt ned i de
sydlige kystegne. I 1500-1600-tallet grundlagde englændere og
hollændere kolonier langs Atlanterhavskysten fra Miami og nordpå
til Canada. Det var 13 af disse
britiske kolonier, der i 1776 løsrev
sig fra moderlandet og blev til de
13 første stater i USA. I løbet af 1800-tallet skete der en
markant udbygning af skibstrafi kken mellem Europa og USA. Det
vigtigste formål var at øge handelen mellem de to verdensdele. Men
skibsforbindelsen medførte også
en langsomt stigende udvandring
fra Europa til USA. Den foregik
især fra omkring 1840 til starten
på Den amerikanske Borgerkrig
(1861-1865). I løbet af 1800-tallet skete der en
markant udbygning af skibstrafi kken mellem Europa og USA. Det
vigtigste formål var at øge handelen mellem de to verdensdele. Men
skibsforbindelsen medførte også
en langsomt stigende udvandring
fra Europa til USA. Den foregik
især fra omkring 1840 til starten
på Den amerikanske Borgerkrig
(1861-1865). 1. Verdenskrig (1914-18) lagde en
dæmper på udvandringen, men
efter krigen steg den lidt igen
frem til slutningen af 1920’erne. I
resten af 1900-tallet var den årlige
danske udvandring til USA på godt
1.000 personer eller færre. Til sammenligning var der i 1882 – det år
hvor fl est danskere gjorde USA til
deres nye hjemland – 11.618, som
udvandrede. I dag udvandrer ca.
500 danskere til USA om året. FRA UDVANDRING TIL
INDVANDRING Langt de fleste udvandrere ankom
til New York – hvor de fik ny status
som indvandrere. Den amerikanske
– engelske – betegnelse for de nye
borgere var immigrants. Ved ankomsten til det nye hjemland blev hver
enkelt person registreret, der blev
også foretaget en helbredsundersøgelse. Langt de fleste slap gennem nåleøjet. Men nogle få procent havde så dårligt helbred, at de blev sendt retur til Europa. Kontrollen af indvandrerne fandt sted i en modtagestation i New Yorks havn. Blev indvandrerne accepteret af
myndighederne på modtagestationen,
åbnede døren sig bogstavelig talt til den
nye tilværelse. Og allerede dér meldte den barske virkelighed sig for mange. De færreste ønskede at blive i New York. Ud over at finde ud af hvordan de kom videre, skulle de også finde mad og drikke samt måske overnatning. prærien før nybyggerne. før nybyggerne kom var prærien betragtet som en stor goldet græsmark. før nybygger kom blev prærien brugt som spise kammer og jagt plas af indianerne. nogle danske udvandrere slog sig ned i amerikanske byer-først og fremmest New York og Chicago. For de fleste var endemålet dog den prærie, der lå og ventede. ved ankomst til det sted på prærien , hvor man havde besluttet sig forat slå sig ned, skiftede udvandreren
og immigranten nok engang status nu til nybygger eller pionér. Før nybyggernes ankomst var hele prærien blevet opmålt og inddelt i firkanter – såkaldte sektioner. Når den plet prærie, hvorpå det fortsatte liv skulle leves, var fundet, begyndte det hårde arbejde. Det allerførste, man gjorde, var at bygge en bolig. nybygger og pionèr nu skulle de begynde helt forfra.finde jord, bygge hus, pløje et stykke prærie for allerførste gang, så og forhåbentlig høste den allerførste afgrøre senere på året.. I de østlige, skovrige stater havde nybyggerne haft rigeligt med træ til at bygge huse af. Faktisk alt for meget, for før de overhovedet kunne komme i gang med at dyrke jorden, måtte de investere utallige timers hårdt arbejde i at fælde skov. I kraftigt regnvejr gav taget nogle gange efter og faldt ned i huset. Slanger og mus havde let ved at finde sig til rette i de tykke tørvemure. Ufarlige, men ulækre horder af flade, gule orme væltede i perioder ud af væggene. Nybyggeren Peter Ebbesen fortæller: »Tørvemurenes styggeste særpræg var de iltre jordlopper, hvis stik bragte både svie og kløe. Og de væmmelige ledorme, der bugtede sig op og ned langs væggene – fy!« frA tørveHus tiL træHus Til tørvehusenes fordel talte – ud over prisen – at de var kølige om sommeren og lune om vinteren. Gode egenskaber i Nebraskas ekstreme vejrskift. Den robuste konstruktion med tykke vægge bevirkede, at de stod solidt i selv de værste storme. Og så brændte de ikke, når en præriebrand hærgede. Netop de egenskaber kom mange til at savne, når nybyggerne – typisk efter at have boet 8-10 år på prærien – fik råd til et rigtigt, men uisoleret træhus. De var pibende kolde at bo i om vinteren, ulideligt varme at opholde sig i om sommeren. Og var uheldet ude, brændte de ned på minutter. Især kvinderne, der gik meget alene hjemme ved huset, følte sig meget ensomme på prærien. Nogle af dem blev ganske enkelt skøre afdet– cabin crazy (hytte skøre), kaldte man det. For at afhjælpe problemet lidt, havde mange et eller flere bure med kanariefugle. Fuglenes kvidren brød præriens monotonelydkulisse bestående af vindens susen – kun af og til afbrudt af larmende stilhed. Efter nogen tid i et dug-out kunne man bygge et regulært hus, hvor mure og tag var af tørv – tørvehus. Disse huse havde kun et rum på typisk omkring 5 x 7 meter. Med tørvehusene havde man tag over hovedet, men heller ikke mere. Uanset hvor fattige kår nybyggerne på prærien kom fra, så havde de dog boet i rigtige huse i hjemlandet. At flytte ind i et tørvehus – eller endnu værre: en jordhule – betragtede man absolut som noget midlertidigt. Dug-outs og tørvehuse var vanskelige at holde rene. Det hjalp med et bræddegulv, men indtil der blev råd til en sådan luksus, vandede konerne jordgulvet jævnligt for at holde støvet væk og gøre gulvet så hårdt som muligt. prærien skal blot Kildes med ploven! Opbruddet med hjemlandet. Den
lange rejse. Genvordighederne med
at sikre sig et stykke jord, bygge
hus og »brække« (pløje) prærien for
første gang kunne tage pippet fra
hvem som helst. Ikke så få gav da
også op og søgte andre steder hen
i det amerikanske samfund – eller
rejste hjem igen. Men de fleste
blev, også selvom de i løbet af de
første par årtier måtte stå mange
prøvelser igennem og sande, at en
mønsterfarm på ingen måde blev
skabt på seks år. Det tog snarere
en generation – altså 30 år.
Jernbaneselskaberne omskrev
prærien til en jord så frugtbar, at:
»… du kun behøver at kilde den
med ploven for at få den til at grine
fra sig en høst, der vil glæde dit
hjerte«. Som antydet, så blev de,der troede på det, hurtigt klogere.
Jorden var nok billig, eller næsten
gratis, men de menneskelige
omkostninger var tilsvarende høje.
Det virkede, som om nybyggerne
skulle igennem en række bibelske
prøvelser for at bevise, at de
fortjente et liv i al fremtid på den
frugtbare prærie. Og man havde
kun sig selv at stole på. Kun de
færreste kunne håbe på en arv fra
en rig onkel – i Danmark!
Den første alvorlige prøvelse,
som danskerne i Dannebrog-området
i Nebraska måtte igennem,
ankom uden varsel påskesøndag
i april 1873. Ugen forinden havde
det været forårsagtigt vejr, oggræsset var begyndt at skyde frem.
En kold regnstorm satte ind om
morgenen. Et døgn senere slog
regnen over i sne, og stormen gik
over i en orkan, der rasede i 60
timer. Snestormen – hvis lige ingen
tilnærmelsesvis havde oplevet
hjemme i Danmark – kostede seks
mennesker livet. Mange mistede
deres kvæg, der frøs ihjel eller blev
vanvittige af sult, tørst og kulde.
I 1874 kom den næste plage lige
så uventet som den fatale forårsstorm
året forinden. Afgrøderne
stod flot på markerne. Og for alle
nybyggerfamilier stod den afgørende
høst for døren, men så kom
græshopperne!
Full transcript