Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Studieprodukt i børns læse- og skriveudvikling

Tjatjana og Louise
by

Louise Jensen

on 3 January 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Studieprodukt i børns læse- og skriveudvikling

Første indtryk Afgrænsning: Vurdering og perspektivering Vi er grundlæggende enig i det danskfaglige udgangspunkt som undervisningsmaterialet ligger op til, nemlig at skriften skal bruges til at kommunikere med andre og at selv den mest skriblede skrift har et budskab og kan bruges som et kommunikativt redskab. Vi er af den holdning – ligesom undervisningsmaterialet – at danskfaget også er et dannelsesfag, hvor det at kunne kommunikere på det personlige plan og i samspillet med andre kræver, at eleverne skal – som der blandt andet står i slutmålene for dansk: ”udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form” samt ”bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen”. Analyse Fælles mål Ifølge de faglige trinmål efter 2. klassetrin i ”Fælles Mål – Dansk” (Det skrevne sprog – skrive) skal eleverne blandt andet tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at:

- Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

- Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning

- Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål

Vi har af pladsmæssige hensyn valgt kun at have fokus på disse tre trinmål. "STJERNESKUD: Den lille myre, den store stjerne - skriv og stav i 2. klasse" Materialet består af 80 sider i det hele. Lærervejledningen består af 140 sider eksklusive kopiark og plakater der også følger med.
Skrevet af Grete Wiemann Borregaard.
Layoutmæssigt er undervisningsmaterialet kreativt og farverigt. Forrest og bagerst i bogen er der folde-ud sider til eleverne. Den forreste beskriver hvad en historie er, og den bagerste beskriver de forskellige ordklasser eleverne får præsenteret igennem bogen.

Materialet er et didaktisk lærermiddel. Det er produceret med henblik på undervisning i et bestemt indhold. Dette omfatter tre grundelementer: udtryk, indhold og aktivitet (handling). Indholdsfortegnelsen er med afkrydsningsfelter for hver opgave. På denne måde bliver indholdsfortegnelsen en form for lektiebog: Vidensdimension Læringsdimension Undervisningsdimension Youtube klip Kort introduktion til hvad opdagende skrivning er:
Klip med Klara Korsgaard, som er medforfatter på bogen ”Opdagende skrivning”.









Det skal lige påpeges at klippet er relevant fra 1:06 – 5:42 Anvendt litteratur:
Thomas Illum Hansen og Keld Skovmand: "Fælles mål og midler" (2011)
Grete Wiemann Borregaard: "Lærervejledning til skriv og stav i 1.-3. klasse"(2012)
Grete Wiemann Borregaard: "Stjerneskud 2 – Skriv og stav i 2. klasse" (2012)
Dorthe Carlsen & Jens Jørgen Hansen: "At vurdere læremidler i dansk" (2009)
Carsten Elbro: "Læsning og læseundervisning" (2011)
Klara Korsgaard m.fl.: "Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen" (2010)
"Fælles mål 2009 for Dansk – Faghæfte 1" Opgaveformuleringer:

1. En analyse af selvvalgt undervisningsmateriale til begynderlæsning eller begynderskrivning.
2. En danskfaglig, læseteoretisk og fagdidaktisk vurdering og perspektivering af materialet. Danskfaget ses som et basis- og redskabsfag i undervisningsmaterialet.

Eks. på side 7:


Undervisningsmaterialet bygger som nævnt b.l.a. på intentionerne bag ”Opdagende skrivning”. I ”Opdagende skrivning" side 10 står: ”At læse og skrive er vejen til viden. Og jo før børn behersker det receptive og det produktive skriftsprog, jo før kan de komme i gang med at suge viden til sig i fag og fritid”.

Men danskfaget betragtes også som et dannelses- og kreativt fag. Dette ses allerede under afsnittet, Baggrund, i lærervejledningen, hvor der står ”Dette materiale har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre”. Dette giver sig også til udtryk i elevhæftet, ”Stjerneskud 2 – skriv og stav i 2. klasse”, side 19:
Her får eleven hjælp til selve handlingen via billederne i tegneserien, men eleven skal dog selv være kreativ og skal skriftligt udtrykke de følelser, som billederne giver udtryk for. Vidensdimension Vidensdimension Der er to hovedretninger indenfor den angelsaksiske forskning af skriftsprogstilegnelsen: Literacy og reading readiness.

Literacy-traditionen anerkender kort sagt, at børn medbringer mange og varierede erfaringer med skriftsproget, når de begynder i skolen. Det er denne forskning som opdagende skrivning er baseret på, og som har været inspirationskilde til undervisningsmaterialet ”Stjerneskud 2 – skriv og stav i 2. klasse”.

Reading readiness har den forestilling, at børn på et passende tidspunkt er modne, til at lære at læse og skrive gennem formel undervisning. Det betyder for det første, at læsning og skrivning foregår på skolens område og varetages af en lærer, der ud fra en bestemt metode, fører børnene ind i skriftsprogets verden. http://vocaroo.com/i/s1FD5beut2jp

Efter vores opfattelse findes der også en hel række andre faktorer, som også har betydning for skrivning udover motivation. Også tekstens visuelle udformning, tidspunktet på dagen, støj fra omgivelser, nedsat syn, personlige problemer m.v. spiller ind for den enkelte elevs skriveudvikling. ”Stjerneskud 2 – Skriv og stav i 2. klasse” indeholder 20 afsnit. Under hvert afsnit hører mellem 4 – 11 opgaver alt afhængig af emnet og opgavens omfang.

Overskriften for hvert afsnit refererer i de færreste tilfælde til selve de fokusområder/emner som forfatteren, Grethe Borregaard, har opremset under elevbogens indhold, jf. Lærervejledningen side 7.
Et eksempel på dette er, at der i lærervejledningen står, at emnet rimeord behandles i elevbogen men overskriften i elevbogen er ”Stjerneskud”. Et andet eksempel på denne manglende sammenhæng eller manglende overblik er emnet digte, som nævnt i lærervejledningen. Dette emne behandles blandt andet under afsnittet ”Sjippetov” i elevbogen. Dog skal det nævnes, at der også er afsnit i elevbogen, som direkte refererer til emnelisten for elevbogen i lærervejledningen. Blandt andet afsnittet ”Alfabet” eller ”Vokaler”. De enkelte afsnits overskrifter har såvidt ikke betydning for selve elevens arbejde med elevbogen, men som lærer (og specielt nyuddannet lærer) gør det koblingen mellem elevbogen og lærervejledningen usammenhængende og uoverskueligt. Eksempel fra folde-ud forsiden Undervisningsdimension

Undervisningsmaterialet giver ikke forslag til nogen tidsmæssig organisering af emnerne, herunder udarbejdelse af de enkelte opgaver. For den uerfarne lærer kan denne ”mangel” være en ulempe, da en strukturering over undervisningens forløb giver overblik og kan bevirke, at undervisningen ikke løber af sporet.

Til gengæld kan det i praksis være svært at udføre den undervisning, man havde planlagt alligevel, fordi der er mange andre faktorer, der spiller ind udover undervisningens opbygning og indhold. Blandt andet lærerens erfaringsgrundlag og kvalifikationer, elev-sammensætningen i klassen; er der mange tosprogede elever, er der elever med læsevanskeligheder m.v. Undervisningsdimension

Organiseringen af undervisningen er beskrevet nederst på hver side i elevbogen.
Hovedsageligt foreslås der en klasse gennemgang, hvilket pædagogisk set er et rigtig godt udgangspunkt for skabelsen af en fælles forforståelse for det pågældende emne/område.
Derudover anbefales det meget tit, at opgaverne løses parvis. Blandt andet i elevbogen side 15, hvor eleverne parvis skal læse teksten på siden højt for hinanden og derefter udarbejde de efterfølgende opgaver. Eller på side 71 i elevbogen, hvor det foreslås at lade eleverne arbejde parvis med opgaverne, som drejer sig om det at digte med rim ord. Undervisningsdimension

I det hele taget anbefales det i mange opgaver, at der arbejdes parvis. Praksis kræver dette dog nogle fysiske rammer, der gør det muligt for eleverne at sidde sammen to og to. Derudover findes der også en masse opgaver, hvor arbejdet skal foregå på klassen med læreren som tovholder. Der findes også i lærervejledningen en masse supplerende aktiviteter, som hovedsageligt skal foregå parvis eller på klassen. F.eks. side 80 i lærer-vejledningen, hvor eleverne parvis skal gå på ordjagt i en læsebog og på 5 minutter finde så mange sammensatte ord som muligt og notere dem i deres skrivehæfte. Eller på side 67 i lærervejledningen, hvor arbejdet med stavelser udføres på klassen. Læreren siger første del af et ord – f.eks. poli- - og derefter kaster en bold til en elev, der så skal sige slutstavelsen – ti osv.
På trods af de mange supplerende aktiviteter til pararbejde i lærervejledningen og i elevbogen, findes der kun et forslag til decideret gruppearbejde på side 86 i lærervejledningen. En gruppe elever på 6 personer skal opføre en sætning ved hjælp af uddelte ordkort, f.eks. – en – mand – byggede – et – hus. Desuden uddeles også kort med tegn såsom punktum og spørgsmålstegn. Eleverne får hvert sit ordkort og skal så stille sig i forskellig rækkefølge alt efter, hvor mange kombinationer de kan finde på at lave med ordkortene. Vi synes det er ærgerligt, at denne form for samarbejde ikke dyrkes mere i dette undervisningsmateriale, da eleverne både socialt og fagligt lærer utrolig meget både om deres klassekammerater, men også om dem selv. Gruppearbejde giver sociale kompetencer såsom evnen til at lytte til hinanden, evnen til at udtrykke sig overfor andre, evnen til at samarbejde og følelsen af fællesskab – det at stå sammen osv. Det faglige aspekt i et gruppearbejde er blandt andet at få indsigt i viden eller arbejdsgange, som man ikke selv havde tænkt over m.v. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den didaktiske trekant. http://vocaroo.com/i/s0gTv9sPOTYZ Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

Implicit lægger elevbogen ”Stjerneskud 2 – skriv og stav i 2. klasse” op til at arbejde med lydrette og hyppige ord. Der er mange opgaver, hvor eleven skal skrive egne tekster, f.eks. side 28, hvor eleven skal skrive en historie om at være alene hjemme. Disse opgaver bevirker, at eleven vil gøre brug af lydrette og hyppige ord. Desuden findes en oplistning af de 120 hyppigste ord på side 76 i elevbogen. Men der er ikke opgaver i elevbogen, der direkte arbejder med de hyppige ord. Til gengæld er der i lærervejledningen, side 79-80, en hel del supplerende aktiviteter, som kan anvendes ved arbejdet med de hyppige ord.
Med hensyn til arbejdet med lydrette ord findes der i elevbogen kun en opgave (side 4), hvor der direkte står skrevet til læreren, at her kan der arbejdes med lydrette ord. Til gengæld er der en del opgaver, hvor eleverne bliver opmærksomme på de ikke lydrette ord, f.eks. side 11, opgave f, hvor eleverne skal opdele diverse skrevne ord i ord med lette vokaler og ord med drillevokaler (altså vokaler, der lyder som en anden vokal). Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning

Et andet trinmål for faget dansk efter 2. klassetrin er, at undervisningen skal sætte eleverne i stand til at disponere egne tekster med overskrift, indledning og slutning. Dette må siges at blive eksplicit indfriet af undervisningsmaterialet, ”Stjerneskud 2 – stav og skriv i 2. klasse”. Dog er der i selve lærervejledningen ikke gået særligt i dybden med dette emne, jf. afsnittet fortællegrammatik fra side 94-100. I hvert fald ikke når man tænker på, at undervisningsmaterialet er bygget op omkring intentionerne bag opdagende skrivning. Dette giver sig også udtryk i elevbogen, hvor der findes forholdsvis få opgaver, som direkte behandler fortællegrammatik, herunder arbejdet med indledning, handling og slutning. Der findes kun tre opgaver, som direkte berører emnet omkring fortællegrammatik, jf. elevbogen side 20, 34-35 og 38-39, hvor eleverne blandt andet skal skrive en historie i tre trykte rammer; indledning, handling og slutning.
Omkring disponering og organisering af tekstskrivning fremgår der i elevbogen til gengæld mange ganger med brug af tankekort som indledende øvelse inden den reelle skriveproces. F.eks. på side 42, hvor eleven skal udarbejde tankekort over et emne, som han/hun finder interessant eller side 62, hvor eleven skal lave tankekort over sit eget uhyre. Disse opgaver underbygger ganske fint trinmålet omkring disponering over egne tekster. Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål
Et tredje trinmål for faget dansk efter 2. klassetrin er, at undervisningen skal sætte eleverne i stand til at skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål. Dette giver sig til udtryk ved, at der i elevbogen er en del opgaver, hvor genrebegrebet bliver bearbejdet. F.eks. side 52-53, hvor eleven skal skrive et digt, side 69, hvor eleven skal skrive en boganmeldelse eller side 75, hvor eleven skal skrive et brev. Sådanne opgaver gør eleven bevidst om blandt andet skrivemåde og modtagerforhold mv. Dog mangler undervisningsmaterialet flere opgaver indenfor for det at skrive novelle, dagbog, artikel, eventyr m.v. Desuden er afsnittet i lærervejledningen omkring genreskrivning meget begrænset (side 101-107)i forhold til, hvor meget vægt forfatteren indledningsvist lægger på skrivning. Forskning i børns skriftsprogstilegnelse har traditionelt samlet sig om læse-udviklingen. Læsning er blevet set som porten til skriftsproget, som man skulle igennem, før man selv kunne begynde at producere skrift. Denne forestilling om en fastlagt progression i læse- og skrivetilegnelsen er knyttet til den opfattelse af, at børns skriftsprogsudvikling er skolens domæne. Den angelsaksiske literacyforskning gør op med forestillingen om, at det skal være skolen der introducerer børn til skrift-sprogets verden. Undervisningsmaterialet ”Stjerneskud 2” har som tidligere nævnt denne tilgang til børns skriftsprogstilegnelse. Skriftsprogstilegnelsen begynder tidligt i barnets liv og foregår primært i hjemmet, i daginstitutionen og i uformelle læringsmiljøer, som barnet færdes i før det når skolealderen. Det betyder, at mange børn kender navnene på flere bogstaver, når de begynder i børnehaveklassen, men det er ikke ensbetydende med, at de også har fanget sammenhængen mellem lyd og bogstav, der er en forudsætning for at komme i gang med læseprocessen. Alligevel er det vigtigt at anerkende, at de bruger de kendte bogstaver i korte eller lange kæder som en slags skribleskrivning, der repræsenterer et budskab, men ikke bygger på sammenhæng mellem lyd og bogstav. Med andre ord; udgangspunktet er, at børn kan skrive. Ved at respektere dette bekræftes barnet i, at skrivning er et kommunikativt redskab. Denne form for tænkning kunne man foranlediges til at sammenligne med det man indenfor læseteoretisk viden kalder for top-down metoden, hvor man har fokus på helheden og meningsindholdet i teksten. I forhold til hele undervisningsmaterialet ”Stjerneskud” kan man undre sig over, at de deciderede skriveopgaver først er repræsenteret fra side 20 i elevbog 2 (2. klasse), når undervisningsmaterialet er bygget op omkring intentionerne bag opdagende skrivning. De opgaver, der er repræsenteret fra side 1 – 20 i elevbog nr. 2 vedrører udelukkende staveøvelser, som f.eks. side 9, hvor eleverne skal sætte prik under vokaler i de skrevne ord og derefter opdele ordene i stavelser. Eller på side 11, opgave g, hvor eleverne skal finde ud af, hvorvidt vokalen i det pågældende ord er kort eller lang. Der er altså tale om helt almindelige traditionelle staveøvelser, som i princippet ikke er meningen med opdagende skrivning. Derfor bliver under-visningsmaterialet efter vores opfattelse en sammenblanding af traditionel stave-undervisning og begyndende anvendelse af opdagende skrivning med vægt på traditionel staveundervisning. Denne vægtning giver sig også til udtryk i lærer-vejledningen, hvor langt over halvdelen af lærervejledningen drejer sig om de traditionelle staveøvelser (side 40-93). Kun fra side 93 – 107 gennemgås begreberne fortællegrammatik og genrer. Vurdering og perspektivering Skriveteoretisk giver forfatteren, Grete Wiemann Borregaard, udtryk for at undervisningsmaterialet læner sig op af literacy-tankegangen, hvor det er selve skriveprocessen der er i fokus og ikke de lavere sprogfunktioner. Denne tilgang er efter vores mening et rigtigt godt udgangspunkt, men reelt har undervisningsmaterialet langt større vægtning på de lavere sprogfunktioner frem for netop skriveprocessen. Man får et indtryk af et undervisningsmateriale, som har et udmærket udgangspunkt men som langt hen ad vejen så at sige ”spiller på to heste” med vægt på den ene hest, de lavere sprogfunktioner (reading-readiness tankegangen). Dette er i princippet også fint nok, hvis det havde været intentionen med undervisningsmaterialet, men når man via lærervejledningen får indtryk, at her har vi at gøre med et undervisningsmateriale, som lægger hovedvægt på skrive-processen baseret på literacy tankegangen bliver ens forventninger ikke indfriet.
Dog skal nævnes at elevbog nr. 2 er et udmærket materiale med gode danskfaglige opgaver, som er nemme at gå til både som nyuddannet lærer og den enkelte elev. Opgaverne har en pædagogisk og motiverende opbygning og giver eleverne en god, solid støtte i deres læring omkring lavere sprogfunktioner og til dels i deres skriveudvikling. Men langt hen ad vejen er elevbogen et meget slavisk, traditionel læremiddel, hvilket heller ikke er intentionen bag skriveundervisningen ifølge Fælles mål – dansk, som gør opmærksom på, at ”Det vigtigt er, at skrivningen har et reelt udgangspunkt og ikke begrænses til udfyldningsopgaver af forskellig art”. Konklusion

Konklusionen på vores vurdering af undervisningsmaterialet ”Stjerneskud – Skriv og stav i 1. – 3. klasse” er, at der generelt er tale om et anvendeligt og praktisk undervisningsmateriale, som vi godt ville anvende i en 2. klasse. Dog ville vi supplere med andet materiale, som i langt højere grad ville tilgodese udviklingen af elevernes skrivning. Blandt andet ville vi i forbindelse med skriveundervisningen udarbejde et forløb omkring genreskrivning, hvor der skulle arbejdes meget mere dybdegående med de enkelte genrer. Dette skulle selvfølgelig kombineres med elevernes læseundervisning for at give eleverne den fulde oplevelse og forhåbentlig forståelse for genrebegrebet. Derudover ville vi også arbejde med en tekst sproglige virkemidler, som i høj grad med til at give en historie liv og vække diverse følelser i læseren. Fagdidaktisk vurdering
Fagdidaktisk er undervisningsmaterialet ”Stjerneskud” et udmærket redskab. Men dog er undervisningens gennemførsel meget rodet beskrevet i lærervejledningen. Der gives blandt andet en masse anvisninger til supplerende aktiviteter, men disse aktiviteter står skrevet både under den teoretiske del i lærervejledningen og under de enkelte fokusområder, som elevbogen omhandler. I lærervejledningens indledning står, at vejledningen henvender sig både til den nyuddannede lærer og den erfarne lærer. For den nyuddannede lærer kan selve opbygningen i lærervejledningen virke en smule uoverskuelig og meget omfattende. Lærer-vejledningens enkelte afsnit har ikke en direkte sammenhæng med elevbøgernes opbygning, hvilket i sig selv er ret forvirrende. Dermed ikke sagt, at indholdet i lærervejledningen er ubrugelig. Der er bestemt et utroligt dybdegående teoretisk indhold men dog med alt for stor vægt på de lavere sprogfunktioner som tidligere nævnt.
Undervisningsdifferentieringsmulighederne er mange, men der er ikke taget højde for børn med dysleksi eller børn der er tosprogede. Dette er væsentligt i dag, med en folkeskolereform der kræver inklusion i klassen. Dog har der hersket uenighed om, hvorvidt det var den syntetiske metode, hvor eleverne lærer lyd og symbol for ét bogstav ad gangen for derefter at sætte bogstaverne sammen til længere ord eller hele sætninger, der var den bedste eller om det var den holistiske metode, hvor udgangs-punktet er en meningsfuld tekst, der efterfølgende deles op i mindre enheder og bogstaver. Professor Carsten Elbro afblæser denne uenighed i sin bog ”Læsning og læseundervisning” og konkluderer i stedet, at læseundervisning både drejer sig om afkodning og sprogforståelse fra begyndelsen. Han skriver i sin bog ”Læsning og læseundervisning”, side 30 ”Hvis sprogforståelsen ikke fungerer, bliver læsningen som at messe over en uforståelig tekst eller som højtlæsning på et sprog, man ikke selv forstår. Hvis afkodningen ikke fungerer, kan man heller ikke læse. Så er bogstaverne bare nogle underlige krummelurer uden mening”. Det samme gør sig gældende indenfor skrivning. Hvis ikke du kan skrive, kan du ikke formidle et budskab til en given modtager og hvis du godt kan skrive, men ikke kan formidle et budskab til en given modtager, bliver den skrevne tekst uforståelig og ikke brugbar. Vidensdimension Læringsdimension
Full transcript