Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Dansk Litteraturhistorie

En overordnet timeline for -ismer og forfattere i dansk litteraturhistorie.
by

Johnny Moldamberg

on 6 May 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Dansk Litteraturhistorie

Sagn/
Myte Romansk
Middelalder Gotik Renæssance Barok Ekspressionisme Romantik Guldalder/
Biedermeier Naturalisme 1930
realisme Modernisme Nyrealisme Det senmoderne Snurri Saxo kingo Holdberg Heiberg Oehlenshlager Grundtvig Blicher H.C. Andersen Kierkegaard Aarestrup Georg Brandes Herman Bang Henrik pontoppidan Martin A. nexø Karen Blixen Hans Kirk Martin A. Hansen Hans Scherfig Tove Ditlevsen Johannes V. Jensen Villy Sørensen Leif Panduro Benny Andersen Klaus Rifbjerg Michael Strunge Jan Sonnergaard Helle Helle Naja Maria Aidt Peter Øvig Knudsen Jonas T. Bengtson Jacob Ejersbo JaneTeller Kim Fupz Aakeson Bent Haller Piet Hein P.H. Dan Turell 1000 År 1200 1400 1600 1800 2000 1900 1930 1950 1970 1980 1990 Chr. Winther Peter Høgh Futurisme Dansk Litteraturhistorie Saxo 1630 Snorri Kingo 1170 Oehlenschläger Blicher 1770 Grundtvig 1780 Dansk litteraturhistorie (1684 – 1754) 1780 1790 Heiberg Chr. Winther 1790 Aarestrup 1800 H.C. Andersen 1800 Kierkegaard 1810 Brandes 1840 1850 Herman Bang Henrik Pontoppidan 1850 Martin A. Nexø 1860 Karen Blixen 1880 Poul Henningsen (P.H.) 1890 Hans Kirk 1890 1900 Piet Hein Hans Scherfig 1900 Martin A. Hansen 1900 Tove Ditlevsen 1910 Leif Panduro 1920 1160 (1160-1208) (1179-1241) (1634-1703) (1779–1850) (1782 – 1848) (1783–1872) Holberg 1680 (1791-1860) (1796–1876) (1800–1856) (1805-1875) (1813–1855) (1842 – 1927) (1857–1912) (1857 – 1943) (1869–1954) (1885–1962) (1894–1967) (1898–1962) Villy Sørensen 1920 1930 Benny Andersen Klaus Rifberg 1920 Bent Haller 1940 Dan Turèll 1940 Peter Høgh 1950 Michael Strunge 1950 1960 Kim Fupz Aakeson Peter Øvig Knudsen 1950 Jan Sonnergaard 1960 Naja Marie Aidt 1960 Janne Teller 1960 (1905-1996) (1905–1979) (1909–1955) (1917–1976) (1923-1977) (1929–2001) (1929– ) (1931– ) (1946– ) (1946–1993) (1957- ) (1958 – 1986) (1958- ) (1961- ) (1963– ) (1963– ) (1964- ) Helle Helle 1960 (1965– ) Jakob Ejersbo 1960 (1968–2008) Sagn/Myte (800-1300) Romansk middelalder (1000-1150) Renæssancen (1500-1700) Barok (1600-1700) Guldalder (1800-1850) Romantikken (1800-1850) Biedermeier (1815-1825) Naturalisme (1870-1890) Modernisme (1900-1945) Futurisme (1900-1945) Ekspressionisme (1905-1925) 1930'er realisme (1930-1940) Nyrealisme (1960-???) Romantikken er en vigtig tidsperiode, som så småt startede i 1740 tallet frem til langt op i 1800-tallet. Romantikkens tidlige fase faldt sammen med den franske revolution i 1700-tallets sidste årti og rundt om i Europa blev det diskuteret, om en æstetisk revolution skulle følge den politiske.

Slår man begrebet romantik og romantiker op i en ordbog, så står der, at romantik er det modsatte af realisme og en romantiker er det modsatte af en realist. Er en romantiker fyldt med himmelstore følelser og fantasier, så har en realist begge ben på jorden og lader sig ikke rive med at drømmesynet. Romantikeren og realisten kan have svært ved at tale sammen, fordi de opfatter tilværelsen forskelligt.

Romantikerne var optaget af fortiden og historien. De mente, at der var en tid, hvor verden var meget bedre en lige netop nu. Dengang var det nærmest, som om guderne gik på jorden blandt menneskerne og menneskerne var ædle og rene af hjerte – helt ligesom guderne. Den tid kalder man Guldalderen. Specielt var romantikerne fascineret af middelalderen og oldtiden. Gravhøje, ruiner og gamle slotte var spændende, fordi de lå i landskabet som tegn på en svunden, glorværdig fortid, fordi de kunne sætte fantasien i gang.

. Romantikken var inspireret af et nyt menneskesyn, hvor et hvert menneske blev opfattet som frit og uafhængigt, og kvaliteter som spontanitet, originalitet og udtryksfuld frihed blev målstok for kunsten.
Det følelses betonede, det sanselige og fantasien blev fremhævet i modsætning til fornuft og intellekt. Man dyrkede naturen og dens kræfter samt det eksotiske og mystiske hvilket stod i skarp kontrast til de foregående litterære formers elegance og kunstfærdighed.
I stedet for antikken dyrkede man middelalderen, sagn og folkeviser.
Romantikken indebar en stor fornyelse af prosaen med en mængde nye genrer, men også fornyet interesse for de gamle.

Folkeviserne og andre gamle skrifter kunne give et indtryk, som man kunne ane, hvad der var foregåret, men ellers måtte man selv forestille sig det. Man måtte tage fantasien eller indbildningskraften til hjælp.
Digtningen var præget af afbrydelser, uregelmæssigheder og fragmentering, der afveg fra de traditionelle formelle regler. Digteren lev forstået som en geni, der havde en anelsesfuld og intuitiv indsigt i den guddommelige og i kraft af sin skaberkraft og i sin fantasi kunne give den et kunstnerisk udtryk.

Også roman genren blev fremhævet for sin evne til at rumme de splittede og sidestille flersynet på verden. Romanen kunne blande tænkning med digtning og prosa, med lyrik, breve, dagbogsnotater med videre. De nye litterære former skulle udtrykke den ufuldkommene erkendelse af verdenen.
En af romantikkens største forfattere er Adam Oehlenschläger. Hans digt om Guldhornene var indmarchen til romantikken. Saxo Grammaticus (sprogmester)

Han kom fra Sjælland, han blev født før 1160 og han døde efter 1208 Saxo, cognomine Longus" (= "Saxo med tilnavnet den Lange"), han har skrevet Gesta Danourum (Danernes Bedrifter) Den blev skrevet på latin i årene ca. 1190 til efter 1208. Krøniken er et af de vigtigste og mest berømte værker fra den danske middelalderlitteratur. Saxos Danmarkshistorie er et hovedværk i dansk litteraturhistorie og i historisk litteratur. Liam
Værket er det vigtigste bidrag til dansk sagnhistorie og rummer en række paralleller til myte- og sagnstof i de norrøne kilder, bl.a. Snorre det blev første gang trykt i Paris 1514; siden da er samtlige middelalderlige afskrifter af værket gået til grunde med undtagelse af fire blade, som 1863 blev fundet som fyld i et senere bogbind, og som muligvis er et fragment af Saxos originale håndskrift. Der vides ikke meget om Saxo selv.
Han var dansker og af hirdmandsslægt, bogligt uddannet, bl.a. i Nordfrankrig, og sekretær og kannik ved ærkebispesædet i Lund. Der blev han af ærkebiskop Absalon bedt om at skrive en Danmarkshistorie, der skulle sætte landets historie og kongeslægt på det europæiske landkort. Værket består af en Fortale og 16 bøger. Stort set det eneste han skrev var gesta Danourum. I den første halvdel af krøniken (1-9) vi havde et gloværdigt og selvstændigt kongerige han forsøger med heltesagn og digte at argumentere for, at der allerede dengang var en betragtelig dansk litterær kultur.
I krønikens anden halvdel (10-16) giver Saxo en historisk fremstilling af det kristnede Danmark fra Harald Blåtand (død senest 987) til Knud 6 (1163-1202). Blandt Saxos hovedpersoner i denne sidste del af krøniken er vikingekongen Knud den Store (ca. 995-1035) og de dræbte helgener kong Knud den Hellige (død 1086) og Knud Lavard (ca. 1096-1131).
Saxos danmarkshistorie er blevet oversat til nudansk i flere omgange, blandt andet af N. F. S. Grundtvig, der i den nationalromantiske periode efter tabet af Norge i 1814 så krøniken som et udtryk for en ældgammel dansk identitet. Krøniken er også oversat til en række andre sprog. Her er fortalen gengivet i Peter Zeebergs oversættelse fra 2005. Frida & Caroline #2 Regitze #2 Mikkel Helena og Natasja
#2 Mikkel #2 Signe & Carolina A. Kevin & Jeppe Signe & Caroline A. #2 Helena & Natasja Hjalte Regitze Andreas M. og
Andreas S. Andreas M.
og Andreas S.
#2 Johan Ludvig Heiberg er født den 14 december (1791) og er død den 25 august (1860)
Johan Ludvig Heiberg var en dansk dramatiker, indflydelsesrig kritiker og chef for Det kongelige Teater fra 1849-1856. Heiberg skrev i 1828 Elverhøj. I 1831 indgik Heiberg ægteskab med den kongelige skuespillerinde Johanne Luise Pätges, herefter fru Johanne Luise Heiberg.
Johan Ludvig var lige fyldt otte, da faderen måtte gå i landflygtighed. Den længe lurende ægteskabelige katastrofe, der førte til skilsmisse, kom til udbrud kort efter. Ludvig blev efter sin fars udtrykkelige vilje taget fra moren og betroet til hendes søster, Lise Jürgensen. Elverhøj blev skrevet på bestilling af kong Frederik VI, der ønskede et festspil til brylluppet mellem sin yngste datter Vilhelmine Marie og prins Frederik Carl Christian (den senere Frederik VII), der fandt sted den 1. november 1828. Fem dage efter, den 6. november, havde Elverhøj premiere.
Heiberg foreslog at bygge dramaet op over sagn om klinte- eller elverkongen på Stevns og en historie om forbyttede børn. Kong Christian IV optræder som en slags detektiv, der afslører sagens rette sammenhæng. Historien er typisk for sin tid, hvor romantikken var dominerende åndsretning.
Heiberg har næppe kunnet forudse, at dette lejlighedsarbejde skulle blive nationalscenens største succes. Det kan efter 175 år stadig trække publikum. Det var længe en tradition, at dette stykke skulle være det første, børn fik at se på Det Kongelige Teater. Heiberg blev belønnet med 665 rigsdaler samt fast ansættelse ved Det Kongelige Teater som digter og oversætter. Kuhlau fik 400 rigsdaler i honorar samt en professortitel.
Stykket har været opført over 1.000 gange på Det Kongelige Teater.

I 1939 indspilledes filmen Elverhøj.

I filmen Olsen-banden ser rødt bryder banden ind i Det Kongelige Teater under en opførelse af Elverhøj. Bandens larmende værktøj overdøves af ouverturen, der er ændret til lejligheden af Bent Fabricius Bjerre. Elverhøj Patrick & Daniel Patrick & Daniel #2 Ordet vandt indpas sprogbrug i 19. århundrede, og i Ordbog over det danske sprog blev følgende betydninger registreret:[1]
1. Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
2. (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
3. Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.
Ifølge middelalderlige krøniker og sagn havde Danmarks ældste kongeslægt, Skjoldungerne, deres kongsgård i Lejre. Her boede Skjold, Frode, Roar og Rolf Kake.

Det danske rige blev ifølge myten til, da Odin sendte et skib til danernes kyst med et spædbarn ombord, lagt på et kornneg og omgivet af våben. Barnet blev kaldt Skjold og blev den første danske konge og stamfader til Skjoldungerne. De eventyrlige fortællinger blev i begyndelsen mundtligt overleveret og først nedskrevet i middelalderen. Flere af sagnene og myterne er gamle fælleseuropæiske "vandrehistorier", men at de senere er forbundet
med Lejre, understøtter stedets position som høvdinge-/kongesæde og centralt kultsted i vikingetiden.

På Lejre Museum fortælles om sagnene og myterne. I skoletjenesten findes et særligt undervisningstilbud om Lejres myter og sagn.
Sagn er ofte allegorier og/eller traditionelle fortællinger; derfor er de begrebsmæssigt beslægtede med myter. I modsætning til sagn involverer myter altid uforklarlige fænomener, ligesoml handlingsforløbet i myter ofte er skæbnebestemt. Sagn betegner derimod normalt begivenheder i historisk tid med menneskelige aktører som hovedpersoner.


(af græsk mythos =ord, fortælling, sagn),1) mundtligt overleverede fortælling eller fabler, der forklarer menneskernes og verdens skabelse, naturens kræft og beretter om gudernes eller åndernes liv.2) eventyr eller almindeligt accepterede opfattelse, dez r ikke kan bevise rationalt. 3) forfatteren Johs. V. Jensen (1873-1950) havde sin egen mytebegreb som han formulerede således ”Enhver skildring, der bringer et stykke af naturen i sammenhæng med tiderne, er en myte.”4) semiologen Roland Barthes (1915-80) redegjorde i sine strukturalistiske tekster (mytologier, 1957) for myten som en bagvedliggende ideologisk betydninger i en tekst. De forskellige tegns medbetydninger (konnotationer) danner denne myte. → mytekritik Romanen Barbara (roman) fra 1939
bygger på et gammelt færøsk sagn fra
1700-tallet om kvinden Beinta.
"Kvinden Beinta var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen før de blev gift. Man var i følge overleveringerne overbevist om, at hun var skyld i sine ægtemænds død, og at hun også var ond imod sit tyende". Eks. på et sagn Sagn Myte Født i København.
Forældre: Michael Kierkegaard & Ane Kierkegaard.
Var filosof og teolog (præst, doktor o.s.v.)
Udgav en række religiøse taler, som er blevet samlet i en bog i 1845. Navn: Atten og byggelige taler.
Regnes ofte som den største danske filosof.
Mange af hans værker handler om hvordan man skal leve livet.
Værk - Menneske typer:
Spidsborgeren:
En snæversynet småborger. Holder sig for sig selv. Har ingen holdning om hvordan livet skal være. De tror de styrer deres eget liv.
Æstetiker:
Vil gerne opleve en masse og leve livet.
Etikeren:
Er et ansvarligt holdningsmenneske. Træffer valg ved fx at gifte sig, eller få børn.
Dog vil etikeren mangle mening i tilværelsen.
Den religiøse:
Tror på gud og indordner sig efter biblen.
Nutidens Samfundstyper:
”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”
De fejl man begår i livet, kan give erfaring.

”Man bliver født som original, men ender som en kopi”
Når man omgås personer som kan lide fx How I met your mother, så vil man nok også selv begynde at lide det. Vores personlighed er opbygget af andres holdninger, osv. Citater Kamelæon:
Indordner sig efter det miljø den befinder sig i. Den kopierer andres identitet. Hvis bliver alene kender den ikke sig selv.
Blæksprutte:
Den ser sig selv som et punkt i et større netværk, og tager kultur og erfaring med sig fra de forskellige steder den kommer hen... De ting den tager til sig bliver en del af dens identitet. Så i modsætning til kamelæonen beholder den det, i stedet for at smide det væk.
Myre:
Den kender sin "plads", og tænker ikke på hvad den vil men hvad den skal. Så derfor kan man ikke flytte den fra dens miljø.
Snegl:
Den er meget selvstændig ud fra den etik den har fået med fra sin opvækst. Hvis den træffer et forkert valg, vil den hurtigt få skyldfølelse.
Full transcript