Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Akademiske opgaver (2)

No description
by

on 15 November 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Akademiske opgaver (2)

Akademiske opgaver (2)

Festforestilling 21/10
Recap
Opgavens elementer - Vol. 2
Gode opgaver - gruppearbejde og
diskussion
kage ?

Abstract
Indholdsfortegnelse

Indledning og problemformulering

Teori, metode, afgrænsning af emne, begrebsafklaring,
fremgangsmåde

Redegørelse af udvalgte emne(r)/teoretiker/Begreber
løbende metakommunikation

Analyse, diskussion, vurdering, kommenterende gennemgang

Sammenfatning af resultater

Konklusion

Efterkritik/ perspektivering

Litteraturliste

Summary /opsummering

Engelsk / fransk/ tysk /arabisk?

Bachelor, Speciale , videnskabelige artikler
Abstract
En kort historik og problemstilling (bred-> snæver)
Problemformulering
Hvor du vil hen med opgaven
Hvordan opgaven er bygget op
Derfor kan indledningen fungere som en ”forklædt” disposition
Indledningen bliver ofte omskrevet undervejs

NB: Men husk at der altid skal være overensstemmelse med det du siger, du vil gøre i opgaven, og det som du rent faktisk gør!
Indledning
Hvad er et problem?
En anomali, dvs. en mangel, noget der ikke er i overensstemmelse med det den er en del af, og noget som du ønsker at finde årsagen til

Problemformuleringen skabes ud fra kilder, idéer fra underviseren, emneorientering, litteratursøgning, og laves ofte i samarbejde med en vejleder.
Problemformulering?
Pas på! ikke altid plads!
Emne -> problem -> problemstilling -> problemformulering

Problemformuleringen bliver skabt løbende og kræver, at en stor mængde stof er læst inden

Din problemformulering skal være styrende for opgaven!

Ofte er det ikke ”den dybe tallerken” vi skal opfinde (ny forskning), men tværtimod belyse/undersøge og diskutere særlige problemstillinger indenfor et bestemt emne.
Problemformulering
Problemformuleringen i en opgave/projekt/speciale er en kort tekst (fra én linje til ½ side)

hvilket spørgsmål eller hvilken tese skal undersøges?
hvilket fænomen skal undersøges?

hvordan
og med
hvad
skal det undersøges?
(
metode
/
teori
)

Formen kan enten være spørgsmål eller udsagn der lægger op til analyse, diskussion, test/afprøvning, vurdering, m.m.
En
gengivelse
af tekstens/teoriens/begrebets indhold og form

Objekt for den senere analyse eller diskussion i opgaven



Akademiske tekster er ofte opbygget som et argument, dvs. at der vil være en række pointer, der tilsammen udgør tekstens generelle budskab

Vær opmærksom på, hvordan argumentationen er bygget op

Hvilke belæg lægger forfatteren til grund for sin analyse?

Hvilken betydning har de teoretiske inspirationer, som forfatteren trækker på, for konklusionen?



Redegørelse er:
Det er vigtigt, at du ikke ”bare” gengiver teksten, men trækker de overordnede pointer frem, og med eget sprog forklarer det

Redegørelsen, og opgaven generelt, skal ikke afspejle din arbejdsproces og refleksioner over emnet, men derimod det som du er nået frem til i et klart sprog
Derfor:
Indholdsfortegnelse
Endelige udgave af din disposition
i tekster på 4-5 sider og over
viser og fastholder fokus
afspejler opgavens fremgangsmåde
viser vægtningen af opgavens elementer
præcise og sigende overskrifter
gerne med brug af buzz-words som
analyse af../diskussion
Første indtryk!
Generelt har teori- og metodeafsnit været meget fraværende på de humanistiske fag.

Men der er gået mode i det/kommet mere fokus på det.

Det er meget vigtige afsnit i en opgave!
Teori, metode og empiri hænger sammen.





Teori, metode, begrebsafklaring
”System af læresætninger inden for et fagområde, som kan beskrive, forklare, forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme(r) for faget”. (Rienecker og Jørgensen 268)

Ofte bruger man ikke en hel teori i sin opgave, men kun dele af den. Man bruger f.eks nogle af teoriens
nøglebegreber
, som repræsenterer vigtige kategorier i teorien, og bruger dem i sin opgave. Således bruger man ofte ”udvalgte begreber fra teorien (ibid., 269)”.


Teori
Teori som
grundlag
for metode (analyse, kategorisering, vurdering)
Teori som
forklaring
på undersøgelses-resultater (fortolkning, legitimering)
Teori som
baggrund
/værdigrundlag (videnskabsteoretisk retning/skole)
Teori som
empiri
(objekt for undersøgelse)
Teori som
diskussion
/sammenstilling/modstilling
Teori som
autoritet
i sig selv (støtte-argument)
Teoriens funktion i opgaven
Teori skal
begrundes
!
- hvorfor vælger du denne teori når du skal undersøge dette problem?

Begrund
ud fra:
emne/problem
Brug/funktion i opgaven
Supplement
Nyhed/aktualitet, Anerkendelse/prestige

Afgræns
ud fra:
Problemformulering
Formål
Empiri

Teorivalg
Indledning/problemformulering
Teori, metode, begrebsafklaring
Faglig metode
: Fagets metoder er specifikke faglige, ofte teoribaserede
redskaber
til konkrete opgaver, fx indsamling, kategorisering, analyse, analyse, fortolkning, vurdering af data, handling.

Undersøgelsesmetoden
: Opgavens metode er de fagligt acceptable, problembaserede
fremgangsmåder
man bruger til sin undersøgelse af det faglige produkt. Altså opgavens unikke metode/operationalisering.
Ofte sammensat af flere af fagets metoder!
Metode
Litterære analysemetoder
Arkæologiske metoder
Statistiske metoder
Kildekritiske metoder
Interviewmetoder
Fortolkningsmetoder
historisk kontekstualisering
Etc. Etc.

Brug fagets gængse metoder.
faglige metoder (redskaber) kan være:
Beskriv din opgaves specifikke undersøgelsesmetode – hvordan du kommer fra problemformulering til konklusion

Begrund valg af metode set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre ressourcer

Forklar hvordan du vil anvende faglige metoder
Hvis flere metoder: hvordan forholder de sig til hinanden?
Metodeafsnit- hvad skal det indeholde?
Hvor i opgaven ?
valg
af metode såsom interviews, oberservationer, spørgeskemaer, bestemt tekstlæsningmetode kan skrives i indledningen/fremgangsmåden
begreber fra hovedteorier og hovedmetoder bruges
undervejs
supplerende teori/metode, som bruges
lokalt
inddrages og introduceres hvor de bruges
længere metodeovervejelser, kritik af egen metode kan skrives i enten i et særligt
metodekritik-afsnit
eller efter de afsnit, hvor metoden er blevet anvendt
Abstract/Indholdsfortegnelse
Metode/teorier/begreber kan godt beskrives som at være de "briller" man tager på, når man kigger på problemet/fænomenet.

man skal skrive, hvad der sker, når man undersøger problemet gennem disse briller

men man må også gerne kommentere på brillerne selv; er de velegnede? troværdige?

man skriver altså både om det man har kigget på, men også om de briller man har kigget med
Metode, teori, begreber?
Fremgangsmåde/undersøgelsesmetode
almindeligvis gennemgås og introduceres begreber, teorier og faglige metoder i opgavens første afsnit/indledningen
i større opgaver har man brug for seperate afsnit til metode og teori
undersøgelsesmetode bruger ofte formler som:

Først gør jeg.....så gør jeg....dernæst tager jeg...så vil jeg...endelig gør jeg....
Redegørelse
Oftest bruger man ikke hele teorier, men blot
nøglebegreber
derfra
begreber er altså de ord, der bruges til at analysere og systematisere
de skal defineres/forklares

Det er vigtigt at skelne imellem hvornår og hvordan man bruger begreberne
Er de
genstande for analyse
eller bruges de
analytisk
Fx kultur eller integration  de kan både være genstand for analyse og analytiske redskaber -> altså begreber som
forklarer
vores erfaring
begrebsafklaring
Helst til sidst i opgaven – evt. i et vurderingsafsnit
Hvad er metodens validitet (den sikkerhed hvormed en metode måler det den har til hensigt at måle)
Hvad er metodens reliabilitet (kan metoden gentages så den viser det samme hver gang?)
Hvilke fejlkilder har påvirket metoden?
Hvilke resultater har man opnået ved at bruge metoden?
Hvad kan resultaterne bruges til set i lyset af problemformuleringen? – Pas på med at overkonkludere!
Metodekritik
Analyse, diskussion, vurdering

Via metode og begreber at se på en genstand/tekst/empiri ved at adskille, opdele, inddele,sa den

Når man analyserer gør man det ud fra mindst én faglig sytematik: begreb, teori, metode

Ud fra den/de faglige systematikker kigger man på de udvalgte elementer af genstanden/teksten og finder ud af hvordan de virker sammen - strukturen for genstanden

dette kan bruges til at finde en bagvedliggende mening/helhedsforståelse =
fortolkning
Altså:
Diskussion
Teori, metode og empiri skal hænge sammen! Forklar hvordan.
Præsentér og begrund teori, metode og empiri tidligt i opgaven.
Forskel på den faglige metode og opgavens specifikke metode. (jf. pentagonen)
Teorier behøver ikke at være kæmpestore og abstrakte – ofte blot nogle få faglige begreber.
Teori og metode skal anvendes og vurderes, ikke bare refereres.
Godt med teori/empiri/metodeafsnit (først) og vurderingsafsnit (sidst)

gode teori/metode-råd
Metakommunikation
Metakommunikation
Meddele læseren,hvad der nu skal ske

Hvorfor:
"da jeg nu har gennemgået ...."

Hvordan:
"vil jeg, ved at inddrage x's teori om.."

Etablerer sammenhæng og viser overblik/overskud

Giver dig selv struktur!
Konklusion
Efterkritik/perspektivering
Hvad er en analyse og hvad skal den indeholde?
Materialet analyseres med forskellige typer af faglige briller afhængig af fagets metode og begrebsapparat.

Formålet:
At sætte empirien ind i en ny sammenhæng / at forstå de empiriske fænomener på en ny måde.

hensigten med akademisk analyse er at få blik for andre sammenhænge end empirien/kilderne selv giver udtryk for –
selvstændighed
.

Formålet med analysen er ultimativt at finde frem til en
fortolkning
af teksten, teorien etc. – den bagvedliggende mening.

Analysens resultat =>
kategoriseringer
som kan gøres til genstand for fortolkning/forklaring/helhedsanalyse af analysens delelementer (se Rienecker og Jørgensen p. 181).

Fortolkningen
af analysen kan bruges som svar på problemformuleringen
Diskussion
belyser
et emne ved at sætte forskellige synspunkter op imod hinanden, med det formål at finde frem til et nyt synspunkt.

Diskussionsopgave:
(Tese) På den ene side
(Antitese) På den anden side
(Syntese) Afvejning



Diskussion
Diskussionsafsnittet skal tænkes som en lang argumentation for én eller flere teser, hvor man inddrager andre forskeres resultater som argumenter herfor.

Udgangspunktet skal være det, man selv vil vise, og ikke det andre vil vise. – vis noget nyt. En ny vinkel på problemfeltet (selvstændighed)


Diskussion
Det kan være svært at diskutere én teori med anden teori, som i forvejen diskuterer med hinanden

dvs. at man skal redegøre for den indbyrdes diskussion. – slå ned på hvor de
misforstår
hinanden f.eks.

En diskussionsopgave skal indeholde:

Introduktion af diskussionens emne,
En problemformulering der præciserer hvad der skal diskuteres i opgaven, og en præsentation af ”diskussionsparterne” (forfatter, teorier, tekster).
Analyse af diskussionsparterne, med udgangspunkt i de elementer (argumenter/teser/antiteser) som du gerne vil diskutere.

Selve diskussionen skal indeholde:
Modstilling af holdninger, argumenter, positioner, teser/antiteser.

Resultat af diskussionen: Hvad har du fundet frem til: konsekvens, konklusion, kompromis, kombination.


Den gode opgave:
De lavere niveauer er forudsætningen for de højere  progression

Man bliver bedømt efter hvor godt de forskellige trin er udført, ikke blot fordi man har alle trin med i sin opgave/mundtlige fremstilling.
Den gode opgave:
Den gode opgave ”skriver” højt på Blooms taksonomi.

Dette afspejler sig i karakterudformningen.

Den gode opgave
Taksonomien er god at have i tankerne, når man laver en problemformulering, således at man gør det muligt for sig selv at bruge så meget af opgaven som muligt på at ramme højt på skalaen.

Det betyder også, at de kilder man anvender, skal egne sig til ikke blot at blive refereret, men også kommenteret, analyseret, fortolket og vurderet.

- det sproglige
Pas på:

Meninger og holdningstilkendegivelser
Eks: ”Huntingtons fremragende analyse af...”

Stilbrud og snakkeri
Eks: ”kaster vi Huntington på banen, kan vi se...”
Eks: ”Jeg synes, at det er helt okay, at...”



Det sproglige:
Pas på:
Fremmedord
Ophobninger og indskud
Lange og knudrede sætninger
for
korte sætninger

I skal
Skære ind til benet, være direkte og uden omsvøb: Skriv konkret, kort og klart.

Konklusion:

Konklusionen er svaret på din problemformulering resultatet af din analyse eller diskussion, vurdering, fortolkning, be- eller afkræftelse af hypotese.

Skal hænge sammen med indledning. Prøv at læse indledning og konklusion lige efter hinanden og se om de passer sammen. Svarer I på det, I spørger om i indledningen?

Hovedreglen er, at der intet nyt skal være i en konklusion.
Evt. slut af med perspektivering (eller til sidst i diskussionsafsnit?).

Hvad kan vi bruge dine resultater til. Hvad ved vi stadig ikke. Er der andet der kunne være interessant at undersøge.





Perspektivering
Konklusion

Behøver ikke være sort-hvide/ja-nej

Hellere en nuancerende på-den-ene-side-og-på-den-anden-side

Kan skrives løbende
blomstret indledning?
Gruppearbejde!
diskutér de fire opgaver:

hvordan er indledning skrevet ?
hvordan er problemformulering skrevet?
implicit/explicit?
hvordan forholder problemformuleringen sig til konklusionen?
hvad er godt/skidt? klart/uklart?
Gruppearbejde:
identificér teori(er)/metode(r) brugt
hvordan bliver de brugt?
inplicit/explicit?
bliver de brugt kritisk?
overensstemmelse med fremgangsmåden?
Gruppearbejde
Recap fra sidst:
Abstract
Indledning
Problemformulering
teori/metode
Problemformuleringen skal være et spørgsmål, der bliver besvaret i konklusionen igennem en argumentation, der bygger på empiri, man har "behandlet"/“fundet”/ ved hjælp af specifik metode (tekstanalyse, kvalitative interviews, observation), som bliver fortolket i forhold til teori
Viser selvstændighed og overblik, samt fokus. Samtidig holder du læseren i hånden.

Alle kapitler i en opgave bør indeholde et kort indledende afsnit, hvori man præsenterer, hvor man vil hen med kapitlet og hvad der skal ske samt en kort afrunding med de vigtigste pointer.
Kan derfor fungere som små delkonklusioner
- selvstændighed!
I dag
redegørelse af teori
analyse
fortolkning
identificér de forskellige opgaveelementer i de "gode opgaver" (problemformulering, redegørelse, analyse/diskussion, meta, konklusion
"balancerer" delene i forhold til opgavens størrelse?
hvad fungerer, hvad fungerer ikke? (dele/helhed)

kort præsentation
Full transcript