Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Lyrik

No description
by

Lea Stenstrup

on 10 January 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Lyrik

Hvad skal man kikke efter? At gennemskue lyrikken Hvad er lyrik? Fra: www.danskfaget.dk

"Jokeren står på Orange Scene, og det entusiastiske
publikum rapper med på ”Hvor´ du fra - Jeg fra havnen”.
En mor synger ”Mariehønen evigglad” for sin søn.
En familie går rundt om juletræet og synger ”Højt fra
træets grønne top”. 
Dan Turèll læser op på af sin digtsamling på Vesterbro.
Det er alt sammen lyrik, når det er bedst.... Lyrik - også kaldet digte - er en af de tre
hovedgenre inden for fiktion.
Der findes mange forskellige genrer inden for lyrik, fx rap, prosadigte, systemdigte og salmer. Fælles for alle genrer er, at de beskriver en følelse, holdning eller situation. Ofte er lyrikken ikke særlig fortællende, men der findes dog lyrik, som også har handling og udvikling - fx mange af Dan Turélls digte og de fleste sange.I Lyrikken er sproget i fokus, og der er tænkt
over hvert enkelt ord og dets betydning.
Det kan derfor være svært at genfortælle et digt, da en
stor del af forståelsen ligger i selve sproget - og
mellem linjerne.
Lyrik kan både blive læst op, sunget, rappet eller skreget ud.
Lyrik kan både høres i dagligstuen, til koncert, på et stadion,
til digtoplæsninger på en bar eller som en salme i kirken." Hvordan knaekker vi koden? 1) Udgangspunkt i oplevelsen – Hvilke kendetegn lægger du umiddelbart mærke til?
Hvilke spørgsmål får du lyst til at stille teksten?
Hvad tror du er det vigtigste ved tekstens
fiktive verden? 2) Undersøg teksten - Hvad, hvem, hvor? På hvilken måde opbygges og opleves tekstens konkrete tid og rum?
Hvem fortæller? Hvad fortælles der (handling, komposition)?
Hvordan fortælles der (distanceret, indfølende etc.)?
Hvad får du ikke fortalt?
Hvor skaber teksten ekstra betydning (symbol, billedsprog)? 3) Fokusér på teksten Udvælg steder i teksten, som du synes er særligt
væsentlige for teksten.
Hvorfor oplever du disse steder på en specifik måde?
Er det en helt særlig måde teksten er sanset og fortalt på,
der gør det?
Undersøg sproget. Hvilken betydning har sproget for din læseoplevelse (ordvalg, sætningsbygning etc.)? 4) Fortolk teksten Skab system i dine iagttagelser af teksten.
Hvilken betydning har de i forhold til tekstens
betydning som helhed?
Hvordan forstår du teksten? Undersøg, hvordan ordklasserne bliver brugt i digtet

Verber (udsagnsord) udtrykker bevægelse. Bruges meget i digte fyldt med handling.
Substantiver (navneord) fortæller noget konkret.
Adjektiver (tillægsord) beskriver og vurderer.

Er der dominerende ordklasser? komposition Råbealfabetet AV!
BANG!
CRASH!
DONG!
Af Lars Bukdahl Hvordan er digtet typografisk sat op?
Hvor mange strofer, verslinjer?

Er der brugt store bogstaver, linjebrud, forskudte linjer
linjeskift, tegnsætning etc. Indre komposition Digtets forløb/handling. Digte giver ofte udtryk
for følelser/stemninger, hvorfor det kan være
svært at fastlægge handlingsforløbet,
MEN alligevel optræder de forskellige elementer
i digtet i en bestemt rækkefølge eller er
kædet sammen på en bestemt måde. Ydre komposition Ordfnug  fnug fnug
                                  fnugfnug 
fnug    fnug     fnug
fnug fnug fnug fnug fnug                    fnug fnug
jeg skriver fnug på papiret fnug fnugfnug
                      fnug fnug fnug
                                       fnug
Af Marianne Larsen Sproglige virkemidler Undersøg sproget og overvej hvad det gør ved digtet!

Hvert eneste ord har en bestemt funktion eller betydning i digtet. Kig på ordvalg, billedsprog, rim, gentagelse etc. Hvad betyder det for indholdet?

Er der nye, maerkelige ord og måske tankevaekkende ordsammenstninger og aendrede stavemåder?
Fremmedord,
Gammeldags sprog
En bestemt ordklasse, der dominerer Rim
aabb: Parrim
abab: Krydsrim
abba: Omsluttende rim
abcabc: Fletrim
aabccb: Sekvensrim
aaaa: Tiraderim
Bogstavrim: Bennys bukser brændte... Ordklasser Billedsprog = Sprogets overførte betydninger.
Billedsproget har et realplan og et billedplan
Realplan: ords konkrete betydning, som man kan slå op i en ordbog
Billedplan: ordets overførte betydning, som skal fortolkes.

Besjæling (døde ting får menneskelige egenskaber)
Sammenligninger (Rød som jordbær)
Metaforer (Billedligt udtryk - ex. han er et stædigt æsel)
Personifikation (Abstrakte forhold præsenteres som menneskelige væsener)
Symboler (eks. duen som fredssymbol) Eksempel Et kors er på realplanet en bestemt figur med
en vandret pind lagt tværs over en lidt længere lodret,
mens det på billedplanet kan betyde død eller tro og
kærlighed til Gud.

En rose er på realplanet en bestemt blomst,
men kan på billedplanet symbolisere en smuk,
lidenskabelig og farlig kvinde (roser har torne). Genrer 1) Rimdigt (fast mønster) eller prosadigt (intet fast mønster)?
2) Episk, lyrisk eller dramatisk digt? Episk: Fortæller en historie (start til slut) eks. folkevise
Lyrisk: Stemningsmættende digte. Følelser, fornemmelser etc.
Dramatisk: Indeholder replikker. eks. Romeo og Julie Til et beat, yall det' så elite, yall
Vi kan digge det med hele svineriet
yall
Vi kommer fra stranden, hvor man
ikk' behøver være så
Stram i fisseletten, der er plads til
man kan blære sig
Pust! Og du vipper dit ben
Løfter din bagdør, så slipper du en
For det går rock!...

- Malk de Kojn En gammel dam
En frø springer
Plask Ene, mene ming, mang
kling, klang
ose bose bakke dej
eje, veje, væk

- Halfdan R. "Hil sidder I, stalten
Adelus,
og syr hr. Ebbe
klæder!
Ebbe han tjener i
kongens gård,
han spotter eder og
hæder.
"- Fordi træder Ebbe
Skammelsøn så
mangen sti vild. Lyrik er... Jens drikker øl
han spiller også bratsch hver dag
det er godt

- Søren Digtets jeg Er et digt skrevet i 1. person, taler man om digtets jeg.
Og hvem er så dette jeg?
(Ikke lige så præcist som jeg’et ofte er i en roman, hvor
man kan lave en dybdegående personkarakteristik.)

”Det lyrisk jeg” De små børns smil Jeg samler på de små børns smil
- de små børns lyse smil,
og brød man op mit hjertes skal
med bor, med dirk med fil-
man fandt den største samling smil
som nogen tid er set
- man fandt det blide genskin af hvad tusind børn har leet.

Af Nis Petersen Digtets stemme Når digtet ikke har et jeg, er det i 3. person. Så taler man om digtets stemme Lille sky Lille sky gik morgentur
På den blanke himmel
Tegned’ skygge på en mur
Så på verdens vrimmel.
Kikkede i søens vand
Så sin egne mave
Så en lille vralteand
Gå i præstens have.

Halfdan Rasmussen Hvornår foregår digtet? Det lysner over agres feldt Det lysner over agres felt
Hvor sløve plovspand kravle
Det sortner over Store Bælt
Med sol på kirkegavle.

Vel rækker høstens solskin kort
Men rønnes bær står røde
Alleens linde blegner bort
Men vildvinsranker gløde.

Ludvig Holstein Hvornår og hvor Digtet omtaler efteråret med bl.a. røde rønnebær og korte dage.
Plovspand på marken fortæller om, at det er fra dengang, man pløjede med heste.
Det foregår ude på landet med udsigt til Store Bælt.  Undersøger vi imidlertid hvem Ludvig Holstein var som forfatter, ser vi

at han tilhører lyrikergenerationen fra 1890'erne
at Holsteins digtning er nært knyttet til oplevelsen af Sydjællands natur
at han særligt dyrker både det jordnære og sjælefulde... Digtets stemning Hvordan oplever du digtets stemning?
Hvad handler det om?

Humor
Alvor
Legende
Taenksomt
Glaede
Kaerlighed til..
Lovprisende Fortolkning Hvilken funktion har alle punkterne for tydningen af digtet?

Fortolkningen = konklusion på de iagttagelser du har gjort undervejs og kan sammenfattes i den endelige bestemmelse af digtets tema: dets grundtanke/ide,

... som ofte kan udtrykkes i en modsætning mellem begreber (f.eks. jordisk/himmelsk, natur/civilisation, barn/voksen, sorg/glæde... - Fire vinkler ind i teksten HUSK at en analysemodel kan virke meget firkantet, og at nogle fokuspunkter ikke er relevante til den tekst du sidder med!
SORTER OG KIK PÅ DET, DER GIVER MENING! Hvilken slags digt er det? Undersøg digtets indre og ydre opbygning, og overvej hvad det gør ved digtet Perspektiver Vurder Hvad er din helt personlige mening om digtet? Redegør for hvilke tanker og følelser digtet har sat igang hos dig.
Er der noget i digtet, der gør dig klogere på livet? Sæt digtet ind i en større sammenhæng - fx andre tekster, film, dit eget og andres liv.
Har du læst/hørt lignende digt før?
Kender du andre digte af samme forfatter?
Hvad kan vi bruge digtet til i dag? HUSK FOR FANDEN ! Find vigtige steder i teksten.
Henvis til stederne i din analyse eller lav citater.
Forklar hvad der sker, hvorfor disse steder er
interessante og hvordan de skal forstås!

Ned i teksten....
Full transcript