Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Velfærdsteknologi

No description
by

Rasmus Leth Jorno

on 12 November 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Velfærdsteknologi

Velfærds
teknologi
-stat
-ydelser
-samfund

Velfærdsteknologi
Velfærd:
Velfærd stammer fra gammel nordisk "at fare vel", med den betydning at man har en god rejse. I den samfundsfordelte velfærd indgår en lang række goder som sygehusvæsen, uddannelse mm. tilbyder. Et samfund der i udstrakt grad har sådanne
goder
kaldes et velfærdssamfund. Omfordelingen af goderne sker i større eller mindre grad gennem de offentlige finanser. Begrundelserne for en
omfordeling
af goderne gennem staten omfatter også etiske spørgsmål, f.eks.
retfærdighed og lige rettigheder
for alle borgere.
+


En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der fremmer velfærden for landets borgere. Målsætningen er
lige adgang
til en række offentlige tilbud, f.eks. på uddannelsesområdet samt et retskrav på kompensation for indtægtstab, f.eks ved arbejdsløshed eller sygdom. En velfærdsstat har således funktioner, der rækker ud over blot at yde landets borgere sikkerhed.

Disse funktioner planlægges i den offentlige sektor og er i en eller anden grad finansieret af staten. Alt efter hvilken velfærdsmodel, der er tale om, kan disse ydelsers størrelse og målgruppe samt
fordelingsprincipper
variere.

Gældende for alle velfærdsstater er, at de foretager reguleringer af arbejdsmarkedet, og at deres ydelser omfatter uddannelsesstøtte, samt en række sociale ydelser ved sygdom, fattigdom eller i forbindelse med pension. Velfærdsstaten skal altså sikre en
minimumslevestandard
, i fald borgeren ikke selv kan sørge for denne. Velfærdsstaten er et modstykke tilminimalstaten, der foretrækkes af liberale tænkere
Tekno - logi:
Tekhne (gr.) og (Ars/art) (l.) =
Skill
(Craftmanship)

”[tekhne and ars] describe[s] every kind of activity involving the manufacture of durable objects by people who depended on such work for a living, from the painter to the cobbler, from the temple architect to the builder of pigsties.” (1)

Ingold, Tim Beyond Art and Technology: The Anthropology of Skill i Anthropological Perspectives on Technology, Schiffer, M.B. (ed.), pp. 17-31, Alberquerque, Univ. of Mexico Press
Skill:
Evne
Færdighed
Kvalifikation
Kompetence
Dygtighed
Håndelag
Teori/ånd/tanke
Praksis/hånd/handling
Tænkning:
Intelligens
Sensibilitet
Expression
Kreativitet
Fantasi
(Stiegler)
Art - Kunst
Art - efakt (kunstværk)
Art - ist (Kunstner)
Art - ifical (kunstig)
Middel/operation/brug:
Processer, procedurer, operationer, drift, rutiner

dvs. udførende
(handlende ikke tænkende)

ifbm. kunst: At have teknik (klaverspil)

Kropsligt: han er teknisk dygtig/fingernem
Dims/gadget/babysæl/en app
Artefakt
Et stykke håndværk
Et stykke teknologi
Mekanisk
Vaner, reflekser, tacit knowledge, habitual bodily skills
Manuelt arbejde
Teknologi bundet til krop/objekt:
Instrumentel
tilgang
Regler og principper i et produktionsapparat.

Operationer/Middel

En bruger
Genererer et output (resultat)Mål

Et artefakt
“Technology did not discipline the scholar in his study of techniques, but rather the practitioner in his application of them. He became, in effect,
an operative, bound
to the mechanical implementation of an objective system of productive forces, according to principles of functioning that remain indifferent to particular human aptitudes and sensibilities.” Ingold
Kunstværk:
Frit
Kunstner:
Subjekt
(tanke)

Spontan
Kreativ produktion af det nye (moderne)
Frihed
Personlig
Ingold: Tekhne/ars= Ikke mekanisk funktion/symbolsk udtryk men
skilled practice
-
An ecological approach
Qualities of: - Care (omsorg/omhu)
- Judgment (dømmekraft)
- Dexterity (fleksibilitet/smidighed)
Håndværk (Teknologi):
Bundet mekanisk eksekvering

Praktiker:
Objekt
(krop)

Mekanisk repetition og kopiering
Upersonlig
Velfærds
teknologi
Robot-
Mobil-
Håndholdt-

Wikipedia
Velfærdsteknologi er
brugerorienterede teknologier
, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er
teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen.
V
elfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en
bedre ressourceudnyttelse
i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en
bedre kvalitet af disse ydelser
for deres brugere.
Teknologisk set kan velfærdsteknologi eksempelvis være softwaresystemer, der bygger på og integrerer alarmer og sensorer. Det kan være softwareplatforme, som indgår i forskellige sammenhænge som eksempelvis intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, lokaliseringsteknologier og intelligente boliger. Velfærdsteknologi kan ligeledes være sensorer og aktuatorer der indgår i velfærdsrobotter som eksempelvis rengøringsrobotter, exoskeletter til genoptræning, sociale robotter, robotter til støtte af funktionstab og lignende, og det kan være andre former for velfærdsorienterede robot- og automatiseringssystemer.

Velfærdsteknologi adskiller sig således fra den gængse opfattelse af teknologi indenfor velfærdsområdet som værende administrativ IT, som det der i kommunerne, i staten og i virksomheder bruges til styring, kontrol, dokumentation og planlægning. Velfærdsteknologi adskiller sig ligeledes fra arbejdskraftbesparende teknologier, hvor både teknologiområder og anvendelsesområder ikke er klart afgrænset, som for velfærdsteknologi, men hvor fokus også alene er på effekterne i forhold til besparelse og frisættelse af arbejdskraftressourcer.
Begrebet velfærdsteknologi er at betragte som et nyt paraplybegreb i en dansk kontekst. Paraplybegrebet dækker blandt andet det engelske begreb Ambient Assisted Living, under hvilket der eksempelvis foregår en række af projekter i EU-regi inden for især ældreområdet [1]. Ambient Assisted Living kan ikke uden videre oversættes til dansk, hvilket har øget behovet for at finde et samlet begreb for hele området i en dansk kontekst. Andre teknologiområder som telemedicin og pervasive health care er endvidere omfattet af begrebet velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien omfatter således sundhedsområdets mange patientorienterede telemedicinske løsninger. Til forskel fra sundhedsområdets tilbud har velfærdsteknologien dog samtidig et forebyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet samt på den store mængde af sociale velfærdsydelser
Rapport til ministeriet for Børn og Undervisning:
”Velfærdsteknologi er teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, d
er kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere.”
Eksempler på velfærdsteknologi kan være en robotstøvsuger, en vaskekabine, en loftlift, en operationsrobot, en telemedicinsk skærm, håndholdte computere (PDA’er) eller elektroniske patientjournaler.
Fonden for Velfærdsteknologi:
”Velfærdsteknologi skal g
øre borgerens hverdag lettere,
fx ved at gøre det nemmere for den enkelte selv at løse sine problemer - hvad enten det drejer sig om genoptræning, toiletbesøg, kontakt til kommunen eller lignende. Det gælder også for eksempelvis brug af telemedicin og hjemmemonitorering, der betyder, at personer med en kronisk lidelse selv kan holde øje med deres sundhedstilstand, hvorved de undgår pludselige indlæggelser og desuden undgår en masse rutinemæssige kontrolbesøg på sygehuset.”
Hjælpemiddelinstituttet, der er et landsdækkende videncenter og en del af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO):
”…
teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser.
I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv. Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse ydelser.

Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til én bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer herunder sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren. Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus..”

Det er fælles for de to beskrivelser, at de både beskriver velfærdsteknologi ud fra et brugerorienteret og et medarbejderorienteret perspektiv. Mens Fonden for Velfærdsteknologi primært omtaler anvendelsesområdet for velfærdsteknologi som ”velfærdssektoren”, afgrænser Hjælpemiddelinstituttet sig ikke til bestemte sektorer. Instituttet skriver tværtimod, at velfærdsteknologi kan række ind i alle sektorer.
Dansk Industri:
Velfærdsteknologi omfatter teknologier eller intelligente systemer, der u
nderstøtter hverdagsfunktioner, som er relateret til kundens (borgerens) sundhed og velfærd. V
elfærdsteknologi indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet (som produkt og/eller it-system) og bidrager dermed til øget effektivitet og kvalitet. Velfærdsområderne omfatter blandt andet folkesundhed (forebyggelse og sundhed), pleje (ældre, handicap og kronisk syge) og sygdomsbehandling. Velfærdsteknologi vil typisk fremme tryghed, sikkerhed, borgerens sociale netværk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden. Velfærdsteknologi er rettet mod borgere, der i høj grad potentielt og reelt har behov for sundhedsydelser, dvs. borgere med kroniske sygdomme, handicap i forskellige former og grader og borgere med genoptræningsbehov.
Servicestyrelsen (masterafhandling):
Begrebet velfærdsteknologi blev første gang anvendt offentligt i foråret 2007 af Socialministeriets daværende sundheds- og it-ordfører Sophie Hæstorp Andersen (Hansen 2007), men i løbet af blot to år har det slået sig fast som et nøglebegreb inden for en række både offentlige ogprivate institutioner. Eksempelvis udarbejdede KL og Ingeniørforeningen i foråret 2008 et debatoplæg om velfærdsteknologi (IDA & KL 2008), og siden er der oprettet et landsdækkende netværk, CareNet, med fokus på velfærdsteknologi (www.carenet.dk). Flere ministerier og styrelser har afsat midler til projekter om velfærdsteknologi9, og der er i dag igangsat en lang række projekter og initiativer med deltagelse af kommuner, universiteter, private virksomheder mv.

Fælles for mange af projekterne er, at
der er fokus på det arbejdskraftsbesparende perspektiv
. Først i anden række – eller som en sidegevinst - er der fokus på velfærdsteknologiens betydning for borgeren. Et andet kendetegn ved de mange projekter og initiativer er, at fokus primært er på ældreområdet i modsætning til handicapområdet. Dette er ikke systematisk undersøgt, men bygger på mit eget indgående kendskab til området og de forskellige støttemuligheder. Det er min erfaring, at der kun i begrænset omfang er fokus på velfærdsteknologi til personer med funktionsnedsættelser.
I denne opgave vil begrebet blive anvendt om
teknologiske løsninger, der kan kompensere for de barriere personer med funktionsnedsættelsers oplever i deres dagligdag
i hjemmet. Der kan fx være tale om:

•Elektriske døråbnere, der gør det muligt at åbne og lukke døre med en fjernbetjening.

•Elektriske vinduesåbnere, som gør det muligt at åbne og lukke vinduer med en fjernbetjening.

•Gardinautomatik, der gør det muligt at trække gardiner for og fra med en fjernbetjening.

•Elektroniske nøgleløsninger, der gør det muligt at låse sin dør uden en nøgle, men fx med en fjernbetjening.

•Toiletter med skylle- og tørrefunktion.

•Robotstøvsugere, som støvsuger selv ved aktivering af en kontakt.

•HI-FI løsninger, der gør det muligt at betjene tv, musikanlæg, dvd-afspiller, radio med én fjernbetjening og uden at skulle håndtere cd’er, dvd’er og lignende.
Maskiner
Værktøj
Resultat/Produkt:
Fra det perspektiv:
Tekhne-logi = læren om kundskab
(at kunne/mestre/beherske)

Velfærdsteknologi = at mestre velfærdssamfundet
Ecological approach
Extended
Enacted
Embodied
Embedded
Situated
Ikke mand/kvinde overfor/i maskine
men
en
Skilled Practitioner
der behersker og begår sig i
en given situation

"Machines are social before they are technical"
Deleuze
En kunnen (kundskab)
At mestre noget
At beherske noget
Techne - håndværk
Teknik/Teknologi
Teknik/tekniker
Mellemposition imellem at tænke og at handle:
Kunst
-
hånd
værk
Designere og Programmører (arbejder med '
mekaniske
' regler, men udfører '
ånds
arbejde.'
Innovationstænkning (f.eks. "Innovation er
ideer
omsat til
produkter
")

Spørgsmål: At have kompetencer (at være kompetent) = at være intelligent?
Udførende (dvs. mekanisk eksekvering)
Teori >< Praksis
Eks.:
Reflekteret praktiker
Forskningsbaseret undervisning
Stum/u-udtalt viden
Know-how (handleviden)
'Omsætte teori til praksis'
Fine arts vs. applied arts

Men måske er praksis ikke modstillet teori?

(teori af gr. theoros - tilskuer)
Et bestemt blik
Kundskab?
Velfærdsteknologi iværksætter velfærdssamfundets tiltag for at sikre et lige og retfærdigt samfund.

Ny velfærdsteknologi ændrer rammebetingelserne for udøvelsen af sådanne tiltag for professionelle, borgere og involverede myndigheder.
Vi
bruger
ikke velfærdsteknologi...

Vi
er
velfærdsteknologi
Krop
UCSJ:
Erfaring
Alternativ til traditionel subjekt/objekt tilgang

Skilled practitioner

Lyn-overblik - bygger på Økologisk Psykologi, Systemteori og ANT/STS

Alt afhænger af differencer

Eks.: En difference er 'at rejse'

Differencer er performative
A
B
Sorø
København
Odense
Vordingborg
Kalundborg
~45 min
Difference: At redde liv
Differencer er kædet sammen. Differencer fungerer som 'restraints' (dvs. bindinger/betingelser).
Teknologi forstået som 'skilled practice' og 'disciplined perception'
Differencerne er performative. - jf. ANT/STS-symmetri.
Dvs. giver relevanskriterier
Full transcript