Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Udvikling af Arter

No description
by

Bio Champs

on 8 November 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Udvikling af Arter

Udvælgelse af det bedst egnede dyr. Ikke nødvendigvis den største og stærkeste, men den der har bedste muligheder for at overleve i de geografiske leveforhold.
Selektion
Da alle levende organismer har et arvemateriale, DNA, kan disse lange tråde sammenlignes.

Man udnytter her baseparingsprincippet hvor de 4 nukleotider dannes efter principper hvor A og T parres og C og G parres.

Europa har generelt været de forreste når det kommer til evolution og DNA test.
Undersøgelse af beslægthed
Et eksempel på selektion, kan være giraffen, som med den længere hals, har mulighed for at spise nærig fra steder, som andre dyr ikke har mulighed for. Den har derfor tilpasset sig sine omgivelser, og derfor har fået denne lange hals.

Giraffen
Beskriver den naturlige selektion. Det var Charles Darwin, som står bag teorien. Den går simpelt sagt ud på, at det er de bedst egnede som overlever. Han indså, at individer som havde de bedre evner, drager stor fordel i forhold til andre.
Survival of the fittest
Finkerne
Darwin bruger finker som eksempel på sin teori, da disse har forskellige næb. Der er 14 forskellige slags finker på Galapagosøerne, og de har alle selekteret deres næb forskelligt.
Darwin så, at på hver af øerne havde de brug for at spise forskellig føde, og derfor var nogen næb lavet til at spise fisk, hvor andre skulle kunne knække nødder.

Uddøde racer
Nogle racer, har så svært ved at tilpasse sig omgivelserne at de er uddøde.
Den tasmanske tiger som levede i Australien/Tasmanien, udøde i 1932, efter, at det hunde lignende dyr, dingoen blev sat i land i Australien under koloniseringen. Dingoen gav hård konkurrence til den tasmanske tiger, og den tasmanske tiger, havde derfor ikke mulighed for at skaffe føde nok. Dette gjorde at den desværre uddøde.
hvad er en Art: Begrebet art defineres, som individer der sammen, kan få fertilt afkom. Hvis to individer ikke kan få frugtbart afkom sammen, tilhører de per definition ikke samme art.

Denne definering blev fremstillet af Ernst Mayr i 1942. Med andre ord, individer tilhører den samme art, hvis de er i stand til at parre sig, og få levedygtigt afkom, som der efterfølgende også er i stand til at reproducere sig selv.
Hvad er en Art?
Muldyr
Det er dog ikke usædvanligt, at to nært beslægtede individer, kan producere levedygtigt afkom.

Et eksempel på dette, er en parring mellem en hest, og et æsel. Parringen kan føre til et levedygtigt afkom. Resultatet af paringen kaldes et muldyr. Muldyret er sterilt, og grundet dette ikke i stand til at reproducere sig selv.

Dette betyder altså at et mulddyr per definition ikke er en art, men en hybrid.

Sydamerika er et af de lande der er mest afhængige af disse krydsninger, specielt Brasilien og Mexico ligger op tæt på milliard landet Kina når det kommer til antal mulddyr.
Hybrid
Reproduktionen mellem to arter, hvis afkom ikke er i stand til at reproducere sig, kaldes hybrid. Dannelsen og udviklingen af arter er kontinuerlig, derfor opstår der gråzoner, hvor to nært beslægtede arter, stadig er i stand til at kunne reproducere sig sammen.

Dette skyldes at to nært beslægtede arter, forsat indeholder en fælles genpulje, hvilket kan føre til en mulig reproduktion. Fjernt beslægtede arter, vil ikke kunne parre sig, grundet at de to individers genpulje er blevet for forskellige. Dette betyder altså at kønscellerne ikke kan fusionere.
Homologe træk
Homologe egenskaber, er når to arter har fælles træk, grundet en fælles arv. Lighederne opstår, grundet begge arter har fælles egenskaber, fra deres evolutionære stamform. Når to givne arter med samme evolutionære stamform, har udviklet sig til at have forskellige funktioner, kaldes det divergent udvikling.

Et eksempel på homologe træk er hvirvel dyr. Her ses homologe træk på opbygningen af forbenene, men grundet en divergent udvikling har det medført en forskellig funktion. Heste og æsler er også et eksempel på homologe træk.
Analoge træt er to arter, der ikke har en fælles stamform, men grundet evolutionær udvikling har en lighed. Når to organismer uden en given fælles stamform, har udviklet sig ens, skyldes det en tilpasning til det omkring liggende miljø. Dette kaldes for en konvergent udvikling.

Et eksempel på analoge træk, er andeskondoren, som der lever i Amerika. Den ligner umiddelbart gribbene i Europa, og man skulle derfor tro, der var homologe træk. DNA analyser viser at den derimod er i slægt med storkene, og ikke gribbene fra Europa. Grundet dette er der tale om analoge træk, da evolutionen har tilpasset dem til at overleve i et miljø, som der minder om hinanden.
Analoge træk
Analog og homolog
Selve processen
Når man opvarmer et DNA stykke til en tilpas temperatur vil det dobbeltstrengede DNA adskille sig til enkeltstrenget.

Herefter parrer man to enkeltestrenget DNA stykker fra hver sin art. Altså kombinerer man hver DNA stykke og samlet det igen til et dobbeltstrenget, en såkaldt hybrid.

Herefter bør alle baserne ikke passe samme for så vil DNA'et være identisk. Jo dårligere DNA'et passer sammen jo lavere temperatur vil det kræve før det nye blandet DNA også opdeles til enkeltstrenget.

Graden af beslægthed bliver altså defineret udfra hvilken temperatur det kræver før DNA'et opdeler sig.

Selve processen kalder man DNA hybridisering, fordi man tager et DNA stykke fra to arter og sammensætter dem til en ny hybrid dobbeltstrenget DNA.
Mennesker og primater er meget tæt beslægtet. Deres DNA passer med næsten 99%
Illustration
Andre metoder
Det er også muligt at se beslægtetheden igennem andre typer af test. Videnskabsmænd har også kunne udnytte fosiler, kropsstruktren og proteiner til at se hvor ens racerne er. Her er der dog ikke tale om en kvantitaiv analyse idét det rent ud sker via de kvalitative øjne.
Allopatric
Hvis en art opdeles i adskilte populationer, der ikke længere er i kontakt med hinanden, vil de genetiske forandringer i hver population føre til gradvis større genetiske forskelle imellem disse. Hvis de genetiske forskelle indebærer, at de to populationer ikke længere kan krydses indbyrdes (dvs. at de er seksuelt isolerede), er der per definition opstået en ny art. Denne form for artsdannelse (speciation) anses for at være den vigtigste og kaldes allopatrisk artsdannelse. Jo mindre populationerne er, jo hurtigere opstår de genetiske forskelle og dermed dannelsen af nye arter.
Peripatric
Artsdannelse
Sympatric
Sympatric

En anden mekanisme, som man har opdaget, er sympatri, hvor nye arter udvikles mellem de gamle. Det kan forekomme, hvis underpopulationer bliver afhængige af forskellige fødeemner, eller hvis forandringer i parringsritualer fører til, at den ene underpopulation bliver isoleret fra den anden, hvad angår formering.
Parapatric
De forskellige populationer af samme art med forskelligt omfang, men hvor populationer mødes i et relativt snævert overlap område, hvor de kan parre sig.
Peripatric
I peripatric artsdannelse, en underformular af allopatric artsdannelse. Nye arter dannes i isolerede, mindre perifere befolkninger, der forhindres i at udveksle gener med de hoved befolkning. Genetisks drift er ofte foreslået at spille en væsentlig rolle i peripatric artsbestemmelse.
Allopatric
Hvis en art opdeles i adskilte populationer, der ikke længere er i kontakt med hinanden, vil de genetiske forandringer i hver population føre til gradvis større genetiske forskelle imellem disse. Hvis de genetiske forskelle indebærer, at de to populationer ikke længere kan krydses indbyrdes (dvs. at de er seksuelt isolerede), er der per definition opstået en ny art. Denne form for artsdannelse (speciation) anses for at være den vigtigste og kaldes allopatrisk artsdannelse. Jo mindre populationerne er, jo hurtigere opstår de genetiske forskelle og dermed dannelsen af nye arter.


Mennesket har DNA beslægtethed på hele 50% med bananerne. Faktisk har mennesket mange fælles baseparinger med størstedelen af planteverdenen. Disse rester stammer fra mange millioner år side, hvor vi udviklede os fra samme art.
Fun Facts
Udvikling af Arter
Aske Jepsen, Asger Zangenberg, Rasmus Ringgård & Alexander Milland
Hvis man vælger at udrydde alle dyr, som ikke har et specielt gen af en race, vil man præge selektionen i en bestemt retning. Det ses f.eks. ved chichiwawa, hvor de mindste hunde er blevet avlet indtil de blev et tilfredsstillende resultat.
Kunstig selektion
Full transcript