Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Modul 6 - REFORM OG REKURS

No description
by

Erhan Kilic

on 2 May 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Modul 6 - REFORM OG REKURS

HO: Myndigheden har altid pligt til at partshøre borgeren, inden den træffer en afgørelse i sagen, jf. FVL § 19, stk. 1.
Myndigheden skal partshøre borgeren, hvis den er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, når:
Parten ikke i forvejen antages at være bekendt med, at disse oplysninger indgår i afgørelsesgrundlaget.
Hvis oplysningerne er til ugunst for den pgl. part, (ellers ikke nødvendigt at partshøre).
Hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.


Reglerne om partshøring jf. FVL § 19-21 og vejl. pkt. 105-125 fortsat

Giver parten mulighed for at blive bekendt med og kommentere det endelige faktiske afgørelsesgrundlag, inden en sag om f.eks. førtidspension afgøres.
En ret for parten til at påpege misforståelser og ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, således at det er med til at sikre, at en materiel rigtig afgørelse kan træffes af myndigheden. Vi vil have rigtige afgørelser!!
Formålet er også at styrke tilliden til forvaltningen og at undgå, at borgeren oplever, at der træffes en afg. bag om ryggen på den pgl. ”Ingen skal dømmes uhørt” = ( bliver også benævnt ”kontradiktionsprincippet”)
http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ Se afgørelse F-2-07

Reglerne om partshøring jf. FVL § 19-21 og vejl. pkt. 105-125 fortsat

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet ud fra, jf. FVL § 24, stk. 1. En præcis angivelse af hjemmelen.
Hvis fortolkning indgår i afgørelsen tillige også en redegørelse for indholdet af den anlagte fortolkning.
Ved skønsmæssige afgørelser tillige en redegørelse over de hovedhensyn (kriterier), som afgørelsen bygger på, og som har været bestemmende ved skønsudøvelsen. Samtlige hovedhensyn skal anføres.
Begrundelsen skal være rigtig og dækkende og skal om fornødent også indeholde en kort redegørelse over sagens faktum.
Forbudt med standardbegrundelser, medmindre de er dækkende, f.eks. Ok v. optagelse på et studium.
Se afgørelse 103-09 (eks. på mangelfuld begrundelse) http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/

Reglerne om begrundelse, jf. FVL § 22-24, jf. vejl. pkt. 126-138 (kun afgørelsessager) fortsat

Når en afgørelse meddeles skriftligt (følger af god forvaltningsskik, at den er skriftlig) og ikke giver fuldt ud eller kun delvis medhold, skal den altid begrundes skriftligt over for parten. (Konkret vurdering, hvis vilkår f.eks. er tilknyttet og hvis disse er bebyrdende for borgeren = krav om begrundelse).
Parten har herved mulighed for at forstå, hvorfor myndigheden på det foreliggende faktiske og retlige grundlag har truffet den konkrete afgørelse og kan tage stiling til, om den skal påklages. Sagsbehandlerne tvinges hermed også til en grundig sagsb. for overhovedet at kunne lave en korrekt begrundelse.

Reglerne om begrundelse, jf. FVL § 22-24, jf. vejl. pkt. 126-138 (kun afgørelsessager)
(en garantiforskrift)

Når en afgørelse meddeles skriftligt (følger af god forvaltningsskik, at den er skriftlig) og ikke giver fuldt ud eller kun delvis medhold, skal den altid begrundes skriftligt over for parten. (Konkret vurdering, hvis vilkår f.eks. er tilknyttet og hvis disse er bebyrdende for borgeren = krav om begrundelse).
Parten har herved mulighed for at forstå, hvorfor myndigheden på det foreliggende faktiske og retlige grundlag har truffet den konkrete afgørelse og kan tage stiling til, om den skal påklages. Sagsbehandlerne tvinges hermed også til en grundig sagsb. for overhovedet at kunne lave en korrekt begrundelse.

Reglerne om begrundelse, jf. FVL § 22-24, jf. vejl. pkt. 126-138 (kun afgørelsessager)
(en garantiforskrift)

Hvis en borger vil klage over en afgørelse, sker der følgende:
1/Klagen sendes til kommunen, der har truffet afgørelsen, og som har pligt til at genvurdere sagen

Ankestyrelsen kan som et sidste klageled vælge at tage sagen op, hvis den er tilstrækkelig principiel, og det er alene Ankestyrelsen, der vurderer dette.
Se ”At skrive en afgørelse” s. 31-46 samt læs mere her:

http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=376
http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Pjece%20vejledning_07_11_2006_10_19.pdf

Klagesystemet i sociale sager (Retssikkerhedsloven (RSL) kap. 7-10)

Bybusserne i Århus bærer alle skilte med følgende påskrift: ”Hunde må ikke medtages”.
I Århus Festuge ønsker en cirkusartist at medtage en tiger i bussen under henvisning til, at tigeren ikke er en hund...kan han det? :-)

Mange steder findes forskellige parkeringsrestriktioner. F.eks.
”parkering forbudt i begge sider”. En person parkerer i den ene side og forsvarer sig med, at han jo kun havde parkeret i den ene side...?

Mange regler lægger op til, at der skal ske en fortolkning. Men hvordan fortolker man rigtigt?

Lidt om fortolkningsproblemer
juridisk metodelære
eksempler til diskussion:

Eksempel: Serviceloven § 153 om underretningspligt, der tilmed er skærpet for offentligt ansatte men gælder alle borgere, hvis kendkab til eller grund til at antage, at et barn eller ung har brug for særlig støtte eller er udsat for vold.

Socialrådgiveren skal ”antage eller ikke antage” og såfremt der antages, at det er et udsat barn efter loven, skal sagen herefter oplyses/undersøges nærmere, og der skal laves en børnefaglig undersøgelse jf. SEL § 50 og sættes ind med foranstaltninger/træffes en afgørelse (SEL kap. 11)

Er en underretning personlig? (JA)!!! Ansvaret kan ikke gives til en anden!

Om retlig regulering ift. børn og unge-området: Eksempel på en vigtig regel/paragraf (§)

Eksempel: Såfremt man ikke har en indtægt, er fyldt 18 år og ikke er medlem af en a-kasse, så kan man søge om kontanthjælp, hvis ikke man ejer mere end 10.000 kr. mod at opfylde visse betingelser nærmere reguleret i loven. (Aktivlovens § 14 forkortes (LAS)
Bliver man syg, kan man få sygedagpenge men kun i 52 uger som udg. pkt. (med forlængelsesmulighed) (Sygedagpengelovens § 7) Herefter skal det prøves, om man kan fastholdes på arbejdsmarkedet via enten en revalidering eller et fleksjob etc. med sin nedsatte arbejdsevne.

Er alle muligheder udtømte for at være selvforsørgende , og er arbejdsevnen varigt nedsat, kan man søge om en førtidspension (jf. Pensionsloven § 16)

Retlig regulering ift. beskæftigelsesområdet:

Arbejdsevnemetoden skal benyttes i forbindelse med sager om revalidering, fleksjob og førtidspension, og hvis sygedagpengene skal ophøre efter 52 uger
For at få bevilget revalidering, fleksjob eller førtidspension, skal det forinden dokumenteres, at personens arbejdsevne retteligt er nedsat.

Afklaring af arbejdsevnen sker i jobcentrene

Arbejdsevnen vurderes på grundlag af en samlet og konkret vurdering af den pågældende borgers faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet.


Graden af arbejdsevnenedsættelsen afgør, hvilken indsats der skal sættes ind med.

Afklaring af arbejdsevnen har betydning for foranstaltningen

Vedr. reform om førtidspension og fleksjob pr. 1/1 2013 samt om kontanthjælpsreformen pr. 1/1 2014

•Et bredt politisk flertal vedtog ved 3. behandling i Folketinget den 19/12 2012 en ny, stor reform om førtidspension og fleksjob:
•Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger, er kernen i den nye indsats. Det betyder samtidig, at offentlige myndigheder skal
arbejde sammen på tværs og tænke tværfagligt
for at løse de meget komplekse problemstillinger, som udsatte borgere har i deres liv.
•Reformen har størst betydning for borgere
under 40 år
, som fremover som udg. pkt. ikke kan få tilkendt en førtidspension, medmindre det er formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.


Frem for at dokumentere, hvor dårlig den enkelte er, så er formålet med de nye ressourceforløb det modsatte: At fokusere på, hvilke ressourcer det enkelte menneske har, og at mange flere borgere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension.
REFORM - Organisation/opgaver
Rehabiliteringsteam
•Pr. 1/1 2013 skal kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam behandle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension.
• De politiske intentioner er, at de mest udsatte borgere skal hjælpes videre i livet. For det er afgørende, at alle mennesker får mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet.

Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen
. Der skal arbejdes sammen på tværs og tænkes tværfagligt, hvilket dermed også stiller særlige krav til sagsbehandlingsprocessen

”Vi opbygger en indsats, der fungerer på tværs, og som gør op med silotænkningen i forvaltningerne. For det er afgørende at tænke tværfagligt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at løse de meget komplekse problemstillinger, som udsatte borgere har i deres liv. Når man er ung og kæmper med psykiske problemer, misbrug, smerter eller tvangstanker, skal man ikke samtidig være kastebold mellem forvaltninger og lovgivning” Mette Frederiksen
2

REFORM - fortsat
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam (lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats) = (BAL)
•BAL § 25 a.
Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en
indstilling i alle sager
, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.
•Stk. 2. Formålet med rehabiliteringsteamet er
med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats
på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse,
så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
•Stk. 3. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,
•1) hvorvidt borgeren skal
gives
ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,
•2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige
indsatser
der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
•3) hvordan
opfølgning
på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Reform - fortsat
Rehabiliteringsplanens forberedende del SKAL udfyldes iht. LAB § 30a, stk. 3 ved afklaring af arbejdsevnen/ressourcer
LAB § 30 a:
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan.
Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12a.
Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.
Stk. 2. Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.
Stk. 3.
Den forberedende del skal indeholde 1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, 2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68c, udarbejder indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.
Stk. 5. Indsatsdelen
skal
indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.



Reform - fortsat

•(Bek. nr. 1418 af 2012), stk. 4 Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder
•1) beskæftigelsesområdet,
•2) sundhedsområdet,
•3) socialområdet,
•4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, (pr. 1/7-2013) ) og
•5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
•Stk. 5. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.
•Stk. 6. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
•Stk. 7. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.
Reform - fortsat


•LAB § 68 a.
Personer under 40 år
, der har
komplekse problemer ud over ledighed
, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen:
•1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
•2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
•3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
•Stk. 2.
Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1.
•Stk. 3.
Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet
, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
•Stk. 4.
Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.
•Stk. 5. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.


REFORM - Om ressourceforløb jf. LAB § 68a til borgere både under og over 40 år (nyt fra 1/1-2013)

Om ressourceforløb, jf. LAB § 68a, til borgere der er både under og over 40 år (fortsat)
•Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter (LAB) kapitel 10-12, mentorstøtte efter (LAB) kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
•Stk. 7. Kommunen SKAL inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.
•Stk. 8. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.
•Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.
•Ressourceforløbet, der kan vare ml. 1-5 år kan f.eks. bestå af:
•-
Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, behandling for misbrug, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, kurser i at håndtere fx stress/angst, aktivitetstilbud på væresteder, støtte- og kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning, mentorstøtte, fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde), motion.

•(s. 7 i pjecen: ”REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLING I KOMMUNERNE”)
Hvad mere kan man prøve med? Ifølge reformen skulle kommunerne stå for 14.600 ressourceforløb i år. Men i perioden januar-juli er der kun stykket 728 ressourceforløb sammen i landets 98 kommuner.
Hele 26 kommuner har overhovedet ikke iværksat ressourceforløb, og kun seks kommuner har iværksat over 20 forløb. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, finder tallene
bekymrende.
-”De politiske visioner, der lå til grund for reformen af førtidspension, var, at man kunne undgå, at folk kom på førtidspension ved at arbejde intensivt og tværfagligt med de ressourcer, de måtte have, så de kunne klare deres liv, siger hun til A4 den 16. sept. 2013.- Men de visioner afspejles ikke i virkeligheden i dag, og det, synes jeg, er brandærgerligt. Lad det være en appel til politikerne om at holde op med at tro, at de kan ændre systemer på fem dage hen over julen, tilføjer hun.”
8


REFORM - Om ressourceforløb, jf. LAB § 68a, til borgere der er både under og over 40 år (fortsat)

Rehabiliteringsdelens indsatsdel skal udarbejdes ved ressourceforløb og 1 gennemgående sagsbehandler udpeges
•68 b. Personer under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6 (førtidspensionister) og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan af kommunen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3-7. Stk. 2. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.
•§ 68 c. Kommunen SKAL udpege en
gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter
§ 68a eller § 68b.

Sagsbehandleren SKAL udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen
, jf. § 30a og varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Stk. 2.
Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.

Rehabiliteringsdelens indsatsdel skal udarbejdes ved ressourceforløb og 1 gennemgående sagsbehandler udpeges
1. Find eksempler på rettigheder? Hvad er en juridisk rettighed?
2. Find eksempler på pligter? Hvad er en juridisk pligt?
3. Hvad er en ”afgørelse” i juridisk forstand? Hvilken betydning har den for borgeren, at der kan træffes en afgørelse i en sag?
4. Hvad er en ”foranstaltning” i juridisk forstand?
5. Hvad er en ressourceforløb? Hvad bruges en sådan til?
6. Hvad går de uskrevne retsgrundsætninger ud på f.eks. proportionalitetsprincippet?
7. Hvad er en principafgørelse? Hvad kan en principafgørelse fra Ankestyrelsen fortælle os? http://www.ast.dk
8. Hvilken betydning har det, hvis man ikke som socialrådgiver kender de lovgivningsmæssige rammer?
9. Hvad er en underretning iht. SEL § 153, og hvorfor er det en vigtig regel (§)? https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390


Summeopgaver:

Kortere sagsbehandlingstid
Ensartethed i klagesagsbehandlingen

- og dermed

Styrkelse af borgernes retssikkerhed
Øget effektivitet i opgavevaretagelsen

Målsætninger i den politiske aftale

Forberedelsen
Organisatorisk sammenlægning
Fysisk sammenlægning

Processen delt op i tre trin

Fra den 9. november 2012 til den 1. juli 2013
Hvad? Hvem? Hvor?
Bl.a. stillingtagen til flytning af personale fra de hidtidige tjenestesteder i Nykøbing F., Aabenraa og Ringkøbing til de nye tjenestesteder i København og Aalborg

Forberedelsen

1. juli 2013 til 1. januar 2014
16.000 verserende sager skulle overføres til Ankestyrelsens systemer
Etablering af den nye organisation
Fastlæggelse af fælles arbejdsgange

Organisatorisk sammenlægning

Styrke retssikkerheden
Tættere borgerkontakt
På sigt hurtigere afgørelser
Ensartede afgørelser på tværs af landet

Ankestyrelsens rolle i forhold til borgerne

Styrket rolle i forhold til at sikre ensartet praksis på tværs af landet
Tættere dialog omkring praksiskoordinering
Håndtere problemer, hvor de opstår
Balance mellem samarbejde og kontrol
Styrket vejledningsindsats

Ankestyrelsens rolle i forhold til kommunerne

Hurtigere stillingtagen til principielle spørgsmål
Dermed hurtigere fastlæggelse af praksis

Principielle sager behandles i 1. klageinstans


REKURS
Reform & Rekurs
§ 7: forvaltningen har altid en generel vejledningspligt over for en borger, der henvender sig og skal om fornødent videresende en henvendelse til rette myndighed. (f.eks. yde. tolkebistand, hvis forståelsesproblemer).
Det følger herudover af god forvaltningsskik, at myndigheden kan yde vejledning på eget initiativ. (f.eks. hvis borger er ordblind eller har brug for tolkebistand) (Se også Serviceloven § 10)
§ 8: En part i en sag kan på ethvert tidspunkt vælge at lade sig repræsentere af andre (enhver er egnet) under hele eller dele af sagen, f.eks. af en advokat, men det kan også være en ven eller en professionel støtteperson. Parten skal dog medvirke personligt, når myndigheden kræver det, når betydning for sagens afgørelse.

Om ret til vejledning (både en ordens- og garantiforskrift) og partsrepræsentation, (en garantiforskrift), jf. Forvaltningsloven (FVL) § 7-8 og vejl. pkt. 28-44 (i afgørelsessager)”
For at afgøre hvorvidt de formelle regler er blevet overtrådt, og at de materielle rettigheder dermed ikke er opfyldt, skelner man mellem ordens- og garantiforskrifter.
Garantiforskrifter er ifølge professor, dr. jur. Kirsten Ketcher regler om kompetence, habilitet, oplysning, partshøring og partsindsigt.
Ordensforskrifter er regler, der vedrører afgørelsens form og er eksempelvis regler om skriftlighed, vejledning, klagevejledning og bekendtgørelse.
Det er i udgangspunktet kun ved fravigelse af garantiforskrifter, at en afgørelse kan kendes ugyldig – medmindre det kan påvises at garantiforskriften har været uvæsentlig/uden betydning.
En overtrædelse af ordensforskrifter vil i udgangspunktet ikke udgøre en generelt væsentlig mangel

Forskellen på garanti- og ordensforskrifter
Hvem er omfattet: Alle off. ansatte (også praktikanter) har tavshedspligt for tid og evighed, jf. stk. 1. (privates tavshedspligt er reguleret efter ansættelseskontraktens ordlyd el. af andre regler).
Gælder både myndigheder og personer og både tjenestemænd og overenskomstansatte, uanset om midl. ansættelse, hel- eller deltid, og om frivilligt arb. el. pligtmæssigt ombud, og uanset om beror på beskikkelse el valg. Gælder også for stedfortrædere for nævnsmedlemmer
Formålet m. reglen: er at præcisere og udvide anvendelsesområdet for STRFL´s bestemmelser om tavshedspligt i off. tjeneste el. hverv.
OBS!!! Tavshedspligt handler alene om videregivelse af fortrolige oplysninger, ikke om holdninger og meninger (Vi har som HO alle ytringsfrihed jf. GRL § 77)

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/vejledning%20om%20offentligt%20ansattes%20ytringsfrihed.pdf
FVL § 27 jf. vejl. pkt. 145-173 - reglerne om tavshedspligt for offentligt ansatte
Straffelovens § 264d
- forbud mod uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person
(grænsen for den enkelte borgers ytringer om andre borgere

Straffelovens § 152
- forbud mod, at personer, der arbejder for det offentlige uberettiget videregiver fortrolige oplysninger, som er erhvervet i tjenesten

Frank Søholm Grevil (født 16. november 1960) er uddannet civilingeniør med speciale i kemi.
Han var analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor han som whistleblower den 22. februar 2004 lækkede en række hemmeligstemplede Irak-vurderinger til pressen. Papirerne viste, at FE var væsentlig mere forsigtig i sin vurdering af Iraks masseødelæggelsesvåben, end den danske regering tog FE til indtægt for.

Tavshedspligt
Full transcript