Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Etiske begreber og teorier

Gennemgang af etiske begreber og teorier fra antikken til i dag
by

Kirsten Bärnholdt

on 13 February 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Etiske begreber og teorier

Etik - fra antikken til i dag
Antikken
Senmodernitet
Aristoteles (384-322 f.Kr.)
Kant (1724-1804)
Oplysningstid
Peter Kemp (f.1937)
Jeremy Bentham (1748-1832)
Den Franske Revolution
Middelalder
Gud (?)
- Lykken er et godt liv.
- Mennesket: Fri vilje og fornuft.
-Kunsten at ramme "den gyldne middelvej":
Kend dig selv, veludviklet fornuft.
- Fornuften skal hjælpe os til ikke at handle ekstremt.
Dyd
: En personlig egenskab, der er en betingelse for, at vi kan opnå det gode liv.
Centrale dyder
:
Mådehold, Gavmildhed,
Mod, Mildhed, Selvsikkerhed.
Etik og samfund
:
Politikken skal realisere det gode i et mindre format.
- Gud har skabt alt: verden, menneske, etik.
-Vi skylder Gud alt. Vi er forpligtet til at følge hans bud.
Kristen etik
: De ti bud, næstekærlighed, den gyldne regel, det dobbelte kærlighedsbud.
Begrundelse af etik uden om påstanden om Guds eksistens. Begrundelse med fornuften.
Den praktiske fornuft:
Kan opstile handlings-
principper. Der findes absolutte værdier, der
forpligter os alle. Objektiv moral.
Kants sindelags- eller pligtetik:
En moralsk værdi har intet med en handlings konsekvenser at gøre. Det er det sindelag eller den pligtfølelse, der ligger til grund for handlingen, der giver den moralsk værdi. Kun den gode vilje er god i sig selv.
Det kategoriske imperativ
: "Handl kun ifølge den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov".
- Nytte-etik:
En handling er nyttig, hvis den skaber meget lykke i verden.
- Lyst er det eneste gode i sig selv.
Graden af en handlings moralske værdi:
a. Intensitet - jo større lystintensitet en handling giver anledning til, jo større nytteværdi.
b. Varighed - Jo længere tid nyttevirkningen varer, jo større nytteværdi.
c. Sikkerhed - jo mere sikkerhed nyttevirkningen af handlingen er, jo større nytteværdi.
Den klassiske nytte-etiks hovedpunkter:
1. Kun handlingens konsekvenser tæller.
2. Den eneste målestok for handlingens moralske værdi er lykke og u-lykke (lyst og smerte).
3. Alle personers lykke er lige værdifuld. Der er ingen, der har gjort sig fortjent til en større lykke end andre.
TEKNOLOGI-ETIK
- Det uerstattelige:
vi skal værne om det uerstattelige, fordi et tab heraf gør verden fattigere.
Afstandsetik:
"Du skal handle således, at din handlings virkninger ikke bliver en hindring for fuldt og ægte menneskeligt liv fremover".
"Ingen er uundværlig, enhver er uerstattelig"
DYDSETIK
KRISTEN ETIK
PLIGTETIK
NYTTEETIK
Det praktiske imperativ
: "Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens persons, som mål, aldrig blot som middel."
Den nye etiske situation stiller krav til os:
1. Kritisk sans for naturens sårbarhed over for tekniske indgreb.
2. Viden. Og da viden aldrig vil blive fuldkommen: Indrømmelse af uvidenhed.
3. Indlemmelse af naturen som en selvstøndig moralsk genstand.
- Det uerstattelige er:
mennesket, menneskehedens kulturprodukter og naturen.
Hvad er etik?
Kilde: Eksistens og ansvar, Jimmy Z. Hagen, s.31-54.
Full transcript