Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Søren Kierkegaards liv

En tidslinje over Danmarkshistoriens største filosofs vej gennem livet
by

Kim Schou

on 2 May 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Søren Kierkegaards liv

Tidslinje: Søren Kierkegaards liv 1813 1821 1831 1834 1837 1838 1841 1843 1844 1845 1847 1848 1846 1849 1851 1852 1850 1854 1855 Søren Aabye Kierkegaard bliver født Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838), malet af F.C. Camradt 1794. Det Kgl. Bibliotek Michael Pedersen Kierkegaard rejser som 11-årig fra fattigdom på den jyske hede til København, hvor han hurtigt bliver velhavende, først som uldsælger, siden som blandt andet boligspekulant.

Han er overbevist om, at der ligger en forbandelse over familien, og at alle hans syv børn vil dø, før de fylder 34 år. Kun to af hans børn, Søren og Peter Christian, lever længere. Anne Sørensdatter Lund (1768-1834), malet af F. C. Camrath (udateret). Det Kgl. Bibliotek. Søren Kierkegaards mor hedder Anne Sørensdatter Lund, og hende ved man meget lidt om.

Hun var tjenestepige for Michael Kierkegaard og allerede gravid, da de to blev gift et år efter hans første kones død. Den tidligere Borgerdydskole, som i dag huser forlaget Gyldendal. Foto: Google Maps. Foto: Scanpix Søren Kierkegaard begynder i skole Søren Kierkegaard begynder på universitetet. Københavns Universitet. Bygningen her blev først opført i 1836. Foto: Det Kgl. Bibliotek Anne Sørensdatter Lund
(1768-1834), malet af
F. C. Camrath (udateret).
Det Kgl. Bibliotek. Søren Kierkegaards
mor dør Reitzels Boghandel i Løvstræde i København. Huset blev revet ned i 1938. Foto: boghandlereidanmark.dk Søren Kierkegaard flytter hjemmefra, Søren Kierkegaards far dør, han flytter igen og udgiver sin første egentlige publikation Da Michael Pedersen Kierkegaard dør den 9. august 1838, påvirker det Søren Kierkegaard stærkt. Han besøger ofte sin fars gravsted og lover blandt andet sig selv at færdiggøre sin uddannelse.

Samme år flytter Søren Kierkegaard til
Kultorvet 11, et sted der i dag huser
Café Klaptræet. Foto: Google Maps. til Løvstræde 7, mens han underviser på Borgerdyd-skolen, som han selv har gået på. Huset rummer også Reitzels Boghandel, hvor han senere får trykt sine udgivelser. den 31. juli 1834.
Aldrig i forfatterskabet omtaler
Søren Kierkegaard direkte sin
mor. Første år læser han
filosofikum, og i 1831 begynder han at
læse teologi ligesom sin storebror
Peter Christian.

Undervejs snuser Søren Kierkegaard
også til jura og filosofi, og studietiden
ender med at trække ud. Han består
først sin teologiske embedseksamen i 1840.

I løbet af sin studietid skriver Søren Kierkegaard en række kortere bladartikler, som han underskriver pseudonymt med f.eks. ”A.” eller ”B.”. på Borgerdydskolen i Klareboderne og bliver student i 1830. Bygningen huser i dag forlaget Gyldendal.


I skoletiden er han blandt andet kendt for at være kvik i replikken – og for at gå i laset, umoderne tøj. den 5. maj 1813 på Nytorv 2 i København.

Hans far hedder Michael Pedersen Kierkegaard.

”En gammel Mand, der selv var uhyre tungsindig, faaer en Alderdommens Søn, paa hvem hele dette Tungsind gaaer i Arv," hedder det i en af Søren Kierkegaards optegnelser fra 1846. Kierkegaards familiegravsted på Assistens Kirkegård i København.
Foto: Leif Tuxen. Senere på året udkommer ”Af en endnu levendes papirer” med undertitlen ”udgivet mod hans Villie”, som er en kritik af en ny, populær eventyrdigter på vej frem ved navn Hans Christian Andersen (måske du har hørt om ham?).

Den første bog om H.C. Andersen er samtidig den første bog af Søren Kierkegaard. H.C. Andersen cirka 1935.
Wikimedia Commons. Kierkegaard består eksamen, rejser til Jylland og frier til Regine Olsen Efter at have bestået eksamen den 3. juli 1840 er Søren Kierkegaard cand.theol, men han bliver aldrig præst. En uge efter eksamen rejser han til sin fars hjemstavn og videre rundt i Jylland. Han kommer hjem i august og frier en måned senere til Regine Olsen. Regine Olsen. Malet af Emil Bærentzen (1799-1868) i 1840. Københavns Bymuseum. Regine Olsen er 18 år gammel på dette tidspunkt, Søren Kierkegaard er 27. Hun er datter af en etatsråd og kontorchef i Finansministeriet og ud af en søskendeflok på syv.

Forlovelsen med Regine Olsen er afgørende for Søren Kierkegaards senere forfatterskab, men...… Forlovelsen brydes, afhandlingen Begrebet Ironi udkommer, og Berlin besøges …men forlovelsen varer ikke længe. Søren Kierkegaard fortryder og forsøger at opføre sig sådan, at hun selv afbryder forlovelsen. I august 1841 sender Søren Kiekekegaard Regine Olsens forlovelsesring retur, og de bryder endeligt forbindelsen
to måneder senere.

Regine Olsen gifter sig i stedet i 1847 med embedsmanden Fritz Schlegel (1817-96) og bliver 1855-60 guvernørfrue i Dansk Vestindien. Det kuldsejlede kærlighedsdrama inspirerer senere til ”Forførerens Dagbog” i ”Enten-Eller” og mange andre skrifter.

Den 29. september forsvarer Søren Kierkegaard sin magisterafhandling i filosofi, ”Begrebet Ironi”, og den travle mand rejser efterfølgende til Berlin fra den 25. oktober til den 6. marts. Han er alt andet end vild med at rejse og bruger det meste af tiden dernede på at skrive. Regine Olsens forlovelsesring. Københavns Bymuseum. Berlin anno 1842. Wikimedia Commons. ”Enten-Eller”, til Berlin igen og flere skriverier Den 20. februar udkommer ”Enten-Eller”, der af mange anses for at være Kierkegaards hovedværk. Det udgives under pseudonymet ”Viktor Eremita”, og Kierkegaard leger med sine læsere ved blandt andet at skrive en avisartikel ugen efter med den spørgende overskrift: ”Hvo er Forfatteren af Enten-eller?”

Avisartiklen underskriver drillepinden heller ikke "Søren Kierkegaard," men "A.F." Kierkegaards håndskrevne manus til "Enten-Eller". Det Kgl. Bibliotek. Fjerdeudgaven af "Enten-Eller". Det Kgl. Bibliotek. Den 8.-30. maj er Søren Kierkegaard igen i Berlin,
og igen skriver han en del. En hel del.

Udover en række avisartikler udgiver han i senere i 1843:

”To opbyggelige taler”

”Gjentagelsen” (af Constantin Constantius)

”Frygt og Bæven” (af Johannes de silentio)

”Tre opbyggelige taler”

Og

”Fire opbyggelige taler” Den berømte bog, hvor Kierkegaard filosoferer over Abrahams ofring af Isak ved at stille spørgsmål til stamfaderens sindstilstand i øjeblikket, hvor han skal til at ofre sin søn. Hjem igen og mere fra hånden Et idealiseret portræt af Søren Kierkegaard fra 1838, tegnet af hans halvfætter Niels Christian Kierkegaard. Wikimedia Commons. I 1844 vælger Søren Kierkegaard at flytte ind i sit barndomshjem på Nytorv 2, 1. sal til venstre. Her får han som ejer af bygningen, hvor der bor 42 personer, travlt med at sørge for administrationen.

Alligevel får han skrevet:

”To opbyggelige taler”, ”Tre opbyggelige taler” og "Fire opbyggelige taler"
”Philosophiske Smuler eller en Smule Philosophi” (af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard)
”Begrebet Angest” (af Vigilius Haufniensis)
Samt ”Forord” (af Nicolaus Notabene) Vitterligt en samling forord til bøger,
der ikke findes. Taler, stadier, til Berlin igen og striden med Corsaren begynder I 1845 udkommer ”Stadier på Livets vej” (udgivet af Hilarius Bogbinder), som kan minde lidt om ”Enten-Eller”. Desuden udgiver han ”Tre taler ved tænkte Leiligheder, ”Atten opbyggelige Taler” og en række avisartikler.

I en af disse artikler skriver Kierkegaard
kækt: ”Gid jeg nu blot snart maatte
komme i Corsaren.”

Og dermed indledes striden med vittighedsbladet Corsaren, der både i tekst og tegninger karikerer Kierkegaard. Hvilket han bestemt ikke har det godt med. En af P.C. Klæstrups
satiriske tegninger fra
Corsaren (1846). Afsluttende uvidenskabeligt efterskrift Pseudonymet Johannes Climacus, der stod bag ”Philosophiske Smuler,” slår til igen: Denne gang med ”Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler”, udgivet af S. Kierkegaard.

Desuden udkommer ” En literair Anmeldelse”, og Kierkegaard tager til Berlin igen i to uger.

Striden med Corsaren fortsætter. En af P.C. Klæstrups satiriske tegninger fra Corsaren (1846). Kjærlighedens Gjerninger. Og ugerninger Vittighedsbladet Corsaren fortsætter med at latterliggøre Kierkegaard, og det går ud over humøret. Hvor han hidtil har nydt gå-og-sludre-ture i København, som
han kalder ”et menneskebad”, føler han sig nu set ned på.

Han får udgivet ”Kjerlighedens Gjerninger”, som indeholder 18 overvejelser
over Bibelens bud om, at man skal elske Gud og sin næste som sig selv.
Han skriver blandt andet: "...elsk den Elskede trofast og ømt, men lad
Kjerlighed til Næsten være det helliggjørende i Eders Forenings Pagt med
Gud; elsk Din Ven oprigtigt og hengivent, men lad Kjerlighed til Næsten
være hvad I lære af hinanden i Venskabets Fortrolighed med Gud!"

Samme år gifter Regine Olsen sig med Johan Frederik Schlegel. Johan Frederik Schlegel, som gifter sig med Regine Olsen. Foto: Wikimedia Commons. Kierkegaard flytter to gange i 1848. Foto: Google Maps. Sælger barndomshjemmet Søren Kierkegaard sælger sit barndomshjem på Nytorv 2 og flytter. Først til en stor lejlighed på hjørnet af Rosenborggade og Tornebuskegade og blot et halvt år efter til en endnu større bolig i nabohuset, Rosenborggade 7. Johanne Luise Heiberg portrætteret af Wilhelm Marstrand i 1858-59. Samme år udkommer ”Christelige Taler” og en føljeton af artikler i avisen ”Fædrelandet” om den enormt populære skuespillerinde Johanne Luise Heiberg.

Han skriver blandt andet:

"... hendes Portrait bliver malet til
hver Konstudstilling; hun bliver
lithographeret, og er Lykken hende
meget gunstig anbringes hendes
Portrait endog paa Lommetør-
klæder og Hattepulle. Og hun,
der som Qvinde er øm om sit Navn
– som en Qvinde, hun veed, at
hendes Navn er paa Alles Læber,
selv naar de tørre sig om Munden
med Lommetørklædet". Gudelige taler og lidt til ”Enten-Eller” udkommer i 1849 i et andet oplag. Desuden udgiver Kierkegaard:

”Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger” (af H.H.)

”Sygdommen til Døden” (af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard)

"Ypperstepræsten - "Tolderen - Synderinden, tre Taler ved Altergangen om Fredagen.”

Og ”Lilien paa Marken og Fuglen
under Himlen. Tre gudelige Taler.”

Hør et uddrag af sidstnævnte her: VIDEO: Klik på play-knappen for at afspille. Tryk"Næste" eller fremad-pil for at standse afspilningen. Atter en flytning Igen flytter Kierkegaard, denne gang til Nørregade 35, hvor han bor ganske kort, fordi, skriver han, solen skinner så kraftigt ind ad vinduet, at han knap kan få skrevet noget. Alligevel udkommer:

”Indøvelse i Christendom”
(af Anti-Climacus, udgivet
af S. Kierkegaard).

Og ”En opbyggelig Tale”. Nørregade i København set oppefra i dag. Google Maps. Og atter en flytning Christen Købke, Efterårsmorgen ved
Sortedamssøen, 1838.
Ny Carlsberg Glyptotek. Året efter flytter Kierkegaard
lidt uden for byen. Her går
han ofte spadsereture og
møder ind imellem Regine
Olsen, som kan gøre ham helt
mundlam.

Han får skrevet en avisartikel
og udgiver nogle selvreflek-
terende tekster:
”Om min Forfatter-Virksomhed,” ”To Taler ved Altergangen om Fredagen” og ”Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet.” De efterfølgende år nøjes Søren Kierkegaard med at skrive avisartikler og dagbog. Flytter for sidste gang Søren Kierkegaard flytter i 1852 tilbage til byen, til Klædeboderne, som i dag hedder Skindergade. 1813: Nytorv 2 1837: Løvstræde 7 1838: Kultorvet 11 1844: Nytorv 2 1848: Rosenborggade 9 1848: Rosenborggade 7 1850: Nørregade 35 1851: Østerbrogade 24 1852: Skindergade 38 1840: Nørregade 38 1 2 3 1 10 4 5 6 7 8 9 Kierkegaards forskellige adresser i København Google Maps. Kirkestormen begynder Den 30. januar dør Sjællands biskop Mynster og efterfølges af biskop Martensen, der kalder sin forgænger for ”sandhedsvidne”. Portræt af kgl. konfessionarius, biskop J. P. Mynster (1775-1854), malet af Carl Christian Constantin Hansen. Wikimedia Commons. Biskop Hans Lassen Martensen (1808-1884). Wikimedia Commons. Dét.
Sætter.
Sørens.
Blæk.
I.
Kog. I en avisartikel under overskriften "Var Biskop Mynster et 'Sandhedsvidne', et af 'de rette Sandhedsvidner' - er dette Sandhed?" i avisen Fædrelandet anfægter Kierkegaard denne ophøjelse af gejstligheden.

Mynster var ikke et sandhedsvidne, men "svag og nydelsessyg", skriver han blandt andet.

Det var startskuddet for den debat, der siden er blevet kaldt kirkestormen eller kirkekampen. Vor Frue Kirke. Foto: Peter Christensen Søren Kierkegaards flyveblad Øieblikket
nummer 1. Originalmanus. Det Kgl. Bibliotek. Øjeblikket kommer, og Kierkegaard dør Kierkegaard argumenterer imod kirken og dens præsteskab i flere artikler og udgiver sit eget flyveblad ”Øieblikket.” Kierkegaard giver udtryk for, at kristendommen er blevet så godt som afskaffet i takt med dens store udbredelse, og at det er kirkens autoriteter, der har skylden for den negative udvikling.

”Der skal gøres en ende på den usandhed... at det er Christendom, man forkynder,” skriver han og kalder forkyndelsen for "Falskneri og Plattenslageri", og præsterne for "de 1000 Meenedere" og ”Menneskeædere”. Ni numre af Øieblikket bliver det til, før Kierkegaard bliver pludseligt og uhelbredeligt syg. Kongelig Frederiks Hospital. Foto: Københavns Bymuseum. Den 2. oktober falder han om på gaden og bliver indlagt på Kongelig Frederiks Hospital. Efter sigende bliver han lidt efter lidt lam i kroppen, og lammelserne breder sig, indtil han dør på hospitalet den 11. november 1855. Kierkegaards familiegravsted på Assistens Kirkegård i København. Foto: Leif Tuxen. Søren Kierkegaard bisættes fra Vor Frue Kirke og begraves på Assistens Kirkegård den 18. november 1855. Prezi-præsentation, tekst og redigering: Kim Schou.

Første tegning af Søren Kierkegaard : Luplau Janssen (1869-1927). Foto: Scanpix.

Skriftlige kilder: k.dk, sks.dk, skc.ku.dk, Københavns Bymuseum, Joakim Garff: "SAK," m.fl.

Alle rettigheder: Kristeligt Dagblad
k.dk Se Kristeligt Dagblads
store temasite om
Søren Kierkegaard på:

k.dk/soeren-kierkegaard Søren Kierkegaard tegnet af H.P. Hansen i 1854. Foto: Scanpix 1840 Nytorv 2, som det ser ud i dag. Kierkegaards fødehjem huser i dag Danske Bank. Foto: Leif Tuxen
Full transcript