Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Herman bang

Herman Bang af Laura
by

Laura Felthaus

on 30 January 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Herman bang

Herman Bang Født i Asserballe, Asserballe præstegård 1857 (Adelig) Præstefamilie
Fader: Frederik Ludvig Bang (1816-1875)
Maniodepressive anlæg, nervegigt.
Moder: Thora Elisabeth Salomine Blach (1829-1871)
Sart, sværmerisk, drømmende.
Tredje af 6 børn Faderens væsen gør ham fraværende og skræmmende for børnene.
De søger tilflugt hos moderen der elsker litteratur og teater.
Herman bliver dybt forbundet til hende og spejler sig i hende. (Tumler med kønsidentitet)
Moderen dør af tuberkolose i 1871 Tersløse sogn Sorø akademi, begge sønner kommer ind på friplads.
Velfungerende og kvik, men finder pensum 'dødt' og mangler omsorg for elevernes udvikling og modning.
Skolekomedier: Pigeroller
Elevforeningen: Oplæser, kritiker og foredragsholder
Bliver student i 1875, mister fader samme år. Amaliegade Herman flytter ind hos farfaderen; kongelig livlæge, geheimeråd og storkorsridder Oluf Lundt Bang

I 1877 består han filosofikum (Cand.Phil)
Startede halvhjertet studie på Jura og statskundskab
I stedet for at studere, ødsler han farfaderens penge bort i ønsket om at blive skuespiller
Samme år dør farfaderen og Herman dumper sin aspirantprøve hos kgl. skuespiller Emil Poulsen
Drømmen om skuespillet brister 1878-81:
Efter den mislykkede skuespilskarriere prøver Bang sig med nogle korte dramastykker (enaktere) efter moderne fransk forbillede - også kaldt 'proverber': dvs. sceniske situationer med en pointe eller en stemning som kerne.
De er dog uden større succes ( - manglende dramatisk intensitet)
Da Bang står uden midler (penge) tyer han til journalistikken som levebrød
Bang skriver således fra 1978 en række 'Smaabreve fra Hovedstaden' for Jyllands-Posten (Disse betegnes Petitjournalistik - som er 'lette og uhøjtidelige fremstillinger af mindre væsentlige begivenheder og emner')
Der er stor udvikling på hans skriverier mellem hans entré i journalistikken 1878 og det sidste han skriver i 1912. Forholdsvis uforandret er dog forholdet til læseren, som han skaber et intimt forhold til i skriverierne. Bang bringer sig selv i spil og 'taler' med læseren, der lægger mærke til hans person. 1880: Debutroman; Håbløse Slægter
Romanen findes 'utugtig'. Der kommer en retssag, Bang får en bøde, værket beslaglægges.

Citat fra værket:
”Da Villiam var slappet, afmagret legemelig og aandelig udtømt, tog Grevinden sig en anden Elsker” og ”han kyssede hendes Mund, hendes Hals, hendes Arme, - hun var kold, hendes Kjød var livløst, hendes Læber besvarede ikke hans kys”.
Anklagerens konklusion var entydig: ”Den Letfærdighed, hvormed disse Skjøger tages med i Fortællingen, og den Raahed, hvormed Samkvemmet med dem beskrives, kan kun bestyrke Erkjendelsen af, at her foreligger et Skrift af strafbart Indhold”
Bang blev idømt 100 kroner i bøde, 50 kroner i sagsomkostninger, og romanen blev konfiskeret. Nååh ja.... Og.... Herman Bang havde allerede tidligt i sit liv vidst
at han var homosexuel.
Han opfatter selv denne tilbøjelighed som syg og ser
det som et degenerationstræk i familien (efter Darwinistisk teori).
Han accepterer sin skæbne og udlever sin sexualitet.
Hans tætte forhold til moderen og hans åbenhed overfor de kvindelige sider af sin egen psyke gør, at han udvikler en stor forståelse for datidens, som han selv, seksuelt undertrykte kvinder - der i tiden ikke kunne udleve håb og længsler uden at blive fordømt af samfundet. Naturalismen Mennesket er et stykke natur
Lovbundethed (Determinisme) - af biologisk og social arv
Årsagssammenhæng mellem menneskets handling og dets indre og ydre natur - ligesom papir er et produkt af materiale og bearbejdning, er laster og dyder produkter af et biologisk materiale der er socialt 'bearbejdet'
Naturvidenskabeligt ideal - objektiv og præcis skildring af menneskets samspil med miljøet
Mennesket som driftsvæsen - følger instinktivt sin natur
Alvidende forfatter forsvinder
+ udviklingsromaner og drama
Desillution: - moral og ædle motiver (drift+determinisme) Impressionisme

At udtrykke umiddelbare sanseindtryk
Showing not telling (- alvidende forfatter) --> replikker
Pars pro toto - del frem for helhed. Kunstneren viser et udsnit af virkeligheden - sådan som den umiddelbart sanses fra én vinkel. Før var bestræbelsen at skabe en helhed i et værk som kun den gudsbenådede kunstner var i stand til at gøre det.

Herman Bang om Impressionismen:

Som al kunst vil også den impressionistiske fortællekunst gøre rede for de menneskelige følelser og menneskers tankeliv. Men den afskyr al direkte udredning og viser os kun menneskernes følelser i en række af spejle - deres gerninger. Her synes impressionisten da, idet han fremstiller den ustandselige handlen, at medtage alt. Men i virkeligheden er hans kunst som al anden, at sammentrænge. Hans arbejde er at udskille væsentligt fra uvæsentligt, og han medtager i sin skildring af virkeligheden kun de væsentlige handlinger, det vil sige en handlingsrække, hvor hver lille handling er et glughul ind til det skildrede menneskes tankeliv - en række af udfaldsporte ind i følelseslivet hos den skildrede. Herman Bang og det moderne gennembrud

Et af de problemer der skal sættes under debat er forholdet mellem kønnene og sædeligheden.
Et af Bangs gennemgående litterære temaer er kvindeportrætter.
Han skildrer ofte kvinder der lever 'hæmmede', triste og begivenhedsløse liv - i overensstemmelse med tidens kvindenormer. De drømmer ofte om kærlighed og lykke og gemmer på uindfriede ambitioner.
Få eksempler: 'Tine', 'Ved Vejen', 'Frøken Irene Holm' Herman Bang og det moderne gennembrud

Stagnation og dekadentisme (Darwin, arv/miljø)

Brandes opponerer mod den daværende litteratur som var virkelighedsfjern; Den levede i sin egen indelukkede verden hvor klassiske idealer, kultiveret, ufarlig morskab og den gode tone dominerer.

På samme måde skildres slægten i 'Håbløse Slægter'
Familien er i stedet for at være i udvikling - i afvikling.
William Høg (Hovedpersonen) er uden kraft og er en drømmer. Han er nervøs og ustabil.
Romanen er inddelt i 3 - 'Som man sår', 'Sæden Blomstrer' og 'Golde Aks'. (Natur og forfald) Herman Bang og det moderne gennembrud

Det pulserende liv, manglen på en ophøjet moral og ædle motiver

'Stuk' er tæt på det Københavnske storbymiljø. Byens gamle voldanlæg blev sløjfet og helt nye kvarterer bygget op i en fart. Byen er fuld af byggematadorer, plattenslagere og gullashbaroner. 'Stuk' henleder til byggeriet der er ren facade. Det skal se flot og prangende ud, men kvaliteten forsømmes.
Menneskene mangler på samme måde soliditet, stil og moralsk rygrad.
Trængsel og rastløshed Paria'er (1878, manuskript)
Hverdagskampe og Du og Jeg (1879)
Realisme og Realister. Portrætstudier og Aforismer (1879)
Vekslende Themaer (1879-1884)
Tunge Melodier. Studier (1880)
Haabløse Slægter. Roman (1880)
Kritiske Studier og Udkast (1880)
Foran Alteret. Novelle (1880)
Herhjemme og derude (1881)
Graaveir. En Akt (1881)
Inden fire Vægge. En Akt (1881)
Fædra. Brudstykker af et Livs Historie (roman) (1883)
Præster (noveller) (1883)
Frøkenen (noveller) (1883)
Excentriske Noveller (1885)
Ellen Urne. Skuespil i fire Akter (efter Fædra) (1885)
Stille Eksistenser. Fire Livsbilleder (heri "Ved Vejen") (1886)
Stuk (roman) (1887)
Den sidste Balkjole (1887)
Tine (roman) (1889)
Digte (1889)
Under Aaget. Noveller (heri "Irene Holm") (1890)
Les quatre diables. Excentrisk Novelle (1890) Filmatiseret som "De flyvende djævle".
Ti Aar. Erindringer og Hændelser (1891)
To Sørgespil (1891)
Teatret (1892)
Rundt i Norge. Skildringer og Billeder (1892)
Ludvigsbakke. Roman (1896)
Det hvide Hus (erindringer) (1898)
Liv og Død (1899)
Det graa Hus (erindringer) (1901)
Sommerglæder (roman) (1902)
Ravnene. To Fortællinger (1903)
Mikaël (roman) (1904)
De uden Fædreland (roman) (1906)
Sælsomme Fortællinger (1907)
Masker og Mennesker (1910)
Full transcript