Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Projektgruppens fremlæggelse

No description
by

Helene Handberg Nielsen

on 2 January 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Projektgruppens fremlæggelse

Kvantitative
Inklusion og mangfoldighed
6. Klasse
Folkeskoleloven §3 a
"Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen". (Undervisningsministeriet)
Dannelse
Dannelse til motivation ( Skaalvik, E.M., 2007)
Dannelse som socialt perspektiv
Ingen sammenlignelse
Projektgruppens fremlæggelse
Introduktion af berøringsflader
Marianne
Saif
Charlotte og Helene
En Køn

skole ?

Martin
B. Laustsen
Disposition:
Identifikation af et undersøgelsesfelt
Undersøgelsesdesign
Resultater fra den gennemførte undersøgelse
Evaluering af undersøgelsens design.

Undersøgelsesfelt



PL2- køn i skolen.
Offentlige debat og udvikling
Egen baggrund.

Undersøgelsesfelt:
Forskning,
Teori
og
perspektiv
:
Blik for køn i pædagogisk praksis (EVA, 2009) Forskning, teoretikere og deres Perspektiver - overblik.

Biologisernde
og
Sociokulturelle
kønsperspektiver-grundlag

Teoritikere:
Susan Hart- Arv, miljø, lærerens peronlige kønpersketiv og tilgang bør være essensielle fokus punkter. ( Det en køn historie, 2011)
Niels Egelund-Drenge passer ikke ind i skolens nuværende struktur og undervisning (En bedre skole for drenge, 2014)




Problemformulering:
Pointer fra indsamling af sekundær data:

Lærerens undervisningsaktiviteter, tilgang og egen syn på køn er vigtig.
Drenge synes at mistrives i forhold til pigerne på nogle parametre.
Hvordan kommer kønsforskelle til udtryk i interaktionen mellem lærer og elever - med fokus på indhold, gruppearbejde og lærerens undervisningsaktiviteter?
Begrundet Undersøgelsesdesign
Indsamlet sekundær data og empiri.
Problemformulering
Semistruktureret observation med spørgsmål som ramme og fokus-plads til at fordybe sig i interessante/relevante episoder.
Lærerens interaktions/tilgang til eleverne i fokus.
Identificerbare problemfelter i praksis.
Semistruktureret Observation:
Skole i århus
9. klasse
2 lektioner.
matematik.
Fokusspørgsmål
Er der forskel på lærerens tilgang til eleverne?
Tilgodeser lærerens undervisnings aktiviteter drengene og piger ligeligt?
Hjælper læreren drengene mere end pigerne, eller omvendt?


Resultater fra undersøgelsen
Undervisningen varede 2 lektioner uden pause og med homugene drenge og pigegrupper( Det vidste jeg ikke var udgangspunktet)
Lærerens tilgang til drengene og pigerne er forskellig.
Henvendelserne til piger præget af faglighed og motivation.
Drengene generelt får henvendelser af venskabelig eller regel opsummerende karakter.
Stor forskel i mængden af motivation og stilladsering som pige og drengegrupperne får. Dette sker på trods drengenes synlige behov for rammer og guidning.
Læreren forstærker forventningen til hvad drenge og pige "roller" er

Bac 1
Bac 2
Re-design af undersøgelsesmetode.
Inddragelse af Lære/elev interview.

Indsnævring af probelmfelt med mulig fokus på drenge og special undervisning

Indhentning af relevant teori og forskning til støtte for projektet.





Kritik og perspektivering:
Undersøgelsen kan:
Bekræfte teorien omkring forskelle mellem drenge og piger, tilgange og aktiviteter i undervisningen.

Undersøgelsen kan ikke:
Generalisere problemet til alle klasser og skoler.
Fortælle om lærerens deciderede kønspersektiv eller tankerne bag undervisningsaktiviterne.
Fortælle om elvernes syn på køn og kønnede roller og aktiviteter.


Identifikation af undersøgelsesfelt
Undersøgelsesdesign
Spørgsmål for svære
OBS på linket
Hurtigere/bedre kontakt til AKT-lærer
Mere præcis
Interview
Observation af AKT-læreren
Marie
Undervisningsministeriet.dk
"Er det muligt at læreren gennem en fællesskabende didaktik kan øge motivationen hos eleverne og på den måde skabe en gennemført inkluderende undervisning, så alle elever er med både socialt og fagligt?"
-
Elevens læring og udvikling af Ole Løw og Else Skibsted (red.) (Kap. 5 og 6)
-
Rose-projektet
Kilder:
Hvilken betydning har motivation for historieundervisningen, og hvordan kan man øge elevmotivationen for at fremme elev deltagelsen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering.
Problemformulering
Undersøgelsesfelt

Begrundelse for undersøgelsesdesign

Resultater fra den gennemførte undersøgelse

Evaluering af undersøgelsedesign
Disposition
Identifikation af undersøgelsesfelt
Offentlig debat (folkeskolen.dk)

Egen baggrund

HistorieLab.dk
Undersøgelsesdesign
Lærernes forståelser af skolefaget, deres egen faglighed og overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen
Elevernes forståelser af skolefaget, herunder deres motivation for faget
Læremidler i faget, herunder hvordan de anvendes og begrundelserne herfor
Resultater fra den gennemførte undersøgelse
Undersøgelsesmetode
Interview af lærer
Interview af elever
spørgeskema
Analyse af læremiddler
Observation af historielektier (brug af læremidler)

Sekundær litteratur (historielab)

Observation
mangel på motivation
ikke brug af lærermidler
Interview med elever

“Historie er ikke lige så vigtig som andre fag, vi har i skolen, som fx matematik, dansk og engelsk”

“Faget er mest relevant, hvis man skal være historielærer, historiker, arkæolog eller lignende”

“Der er sammenhænge mellem vores hverdagsliv og historie, men det vi beskæftiger os med i historieundervisningen, har ikke så meget med vores dagligdag at gøre”
Evaluering
Primær og sekundær literatur stemmer overens
Der er et reelt problem

Mulig indragelse af kompetencedækning i historie

https://www.eva.dk/grundskole/motiverende-undervisning-taet-paa-undervisningspraksis-paa-mellemtrinnet
https://www.eva.dk/grundskole/8-klasse-elever-er-tvivl-om-uddannelsesparathed
(https://silkeborgkommune.dk/~/media/Borger/Boern-Skole-og-Familie/Om-Kommunen/Politikker-og-strategier/3018_MINDSET_web.pdf?la=da)

Analysepunkter ud fra empiri og problemformulering
Inkluderende undervisning - fagligt og socialt

"Ofte kan eleverne være frustrerede i udfordrede læringsssituationer. Det handler om at give dem støtte ifm konkretisering eller sætte dem sammen i grupper, hvor de kan udnytte hinandens forskellige potentialer." (AKT)
Enkelte elever kender til forskellen mellem de

Fællesskabende didaktik (Plaugborg, 2011)
• "Ja, undervisnigen kan godt være sjov, men jeg føler ikke jeg lærte noget." (elevers besvarelse)

• Ja, det er vigtigt at have en følelse af at være en del af noget. Det skaber trivsel og trivsel skaber læring. (AKT)
Øget motivation hos eleverne
Skaalvik, E.M., 2007 og EVA-rapport

Mangel på empiri
https://silkeborgkommune.dk/~/media/Borger/Boern-Skole-og-Familie/Om-Kommunen/Politikker-og-strategier/3018_MINDSET_web.pdf?la=da
Evaluering, perspektivering og re-design

Vidneudsagn og problemformulering = vag
Supertanker
Dannelse vs. uddannelse
Inklusion og elevers viden om

Egen empiri fra pl-fag
Begrebsdefinition:
Fællesskabende didaktik - Plaugborg (2011)
Motivation gennem mestring - Skaalvik (2007)
Inklusion - Silkeborg Kommunes Mindset (ukendt)
Full transcript