Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Kortfilm Grisen

No description
by

Tabita Tambjerg

on 28 October 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Kortfilm Grisen

Klippe og samle grisen igen
Fortællertempo
Budskab/ fortolkning
Muhammedkrisen
Fakta
- Dansk kortfilm 2008.
- Instrueret af den debuterende instruktør Dorthe Warnø Høgh efter en novelle af Lars Saabye Christensen.

Filmen fortæller om den ældre mand Asbjørn, der under en indlæggelse kommer i en kontrovers med sin pakistanske værelseskammerat om et billede af en gris.

Grisen, spiller en central rolle i filmen, og er et billede på deres egoisme. Det gøres med tydelig henvisning til Muhammedkrisen. Konflikterne opstår, fordi de har hver deres holdning og tilgang til emnet. Konflikten udtoner sig i slutningen af filmen, da de to sygelæggende begynder at udveksle ord indbyrdes.
Introsangen viser hvordan indvandre har det i DK.

De to voksne børn, ser ”fornemme” ud, med jakkesæt.
Aslam (islam/muslim) betyder ”peace”
Aslam er blind (grøn stær) og kan derfor ikke se noget. Det er derfor indvandre familiens behov der bliver stillet højest i stedet for patienterne. (Dette er et tegn på egoisme).


Filmens indhold
Analysepunkter
Asbjørn Jensen:
Asbjørn Jensen er kortfilmens hovedperson. Asbjørn er en ældre herre, der nogle problemer med endetarmen. Han er meget overvægtig mand, der også har noget gangbesvær. Asbjørn har ikke et så godt forhold til sin familie, hvilket man bliver opmærksom på, da han bliver nødt til at ringe efter sin datter på hospitalet, som ikke engang var klar over at han skulle opereres. Han får et meget nært forhold til det grisemaleri der hænger på hans stue. Den får ham ligesom til at sig tryg og sikker på, at det nok skal gå. Da han får at vide, at han måske har kræft, bliver han meget ulykkelig, og endnu mere, da han finder ud af, at hans elskede gris er blevet pillet ned, af hensyn til hans udenlandske stuemakker. Han bliver så oprørt og ulykkelig, at han får sin datter til at føre sag an mod hospitalet og familien. Men Asbjørn er også en venlig mand, hvilket man specielt ser til sidst, da han snakker godt og hjælper Aslam.

Mona:
Mona er ganske vist kun en bi karakter, men hun har stadig stor indflydelse på filmes konflikt.
Hun er Asbjørn Jensens datter og arbejder som advokat. Hun går ligesom alle andre og kæmper med dagligdagens problemer, i form af dumme klienter. Hendes dagligdag er stresset og hektisk fordi hun nu engang har det job hun har, det betyder også at hun nok ikke bruger tilstrækkeligt med tid på hendes far.
Hun er en determineret og hensynsløs, ellers ville hun nok ikke have det job hun har. Vi kan også se det ud fra konflikten mellem Mona og Hamid, hun ved hvad hun vil have ud af diskussionen og går målrettet efter det. Hun er ligeglad med Hamit og hans familie og tager ingen hensyn til dem.

Aslam:
Aslam er en ældre mand, som ligger på stue med Asbjørn. Han er muslim og far til Hamid.
Han er indlagt, fordi han skal opereres for ”grøn stær”
Det er pga. Aslam at hele konflikten startes, det er af hensyn til ham at grisen bliver taget ned af væggen.
Selve navnet Aslam betyder ”fred.” Det hænger sammen med at det er ham der tager initiativ til at slutte fred sidst i filmen, det kræver mod.

Hamid:
Hamid, Aslams søn. Han er en meget målrettet og veluddannet mand, det kan man se på det tøj han har på og den måde han snakker. Måske er han advokat, men han er i hvert fald god til at snakke for sig og sin familie. Da Mona, hospitals direktør og Hamid diskuterer om hvorvidt tegningen af grisen skal hænge på væggen, siger han at det er for hans fars skyld, men faren er blind, så det er ikke for farens skyld, men for hans egen og for hans families skyld.


PERSPEKTIVERING
KORTFILM GRISEN
- Christoffer Roed
- Asbøjrn Steffensen
- David Dyrvig
- Mathilde Gildhoff
- Tabita Tambjerg
Christoffer, Asbjørn, David, Mathilde og Tabita
- Anslag: Førte gang i taxaen (start)
- Præsentation: Finder ud af at det er en mand, møder ham... (00:06)
- Uddybning: Kommer ind, der er noget glat med ham – informationen (00:45)
- PONR: Evt. kræft (05:03)
- Klimaks: Hiver grisen ned (14:55) Efterfølgende skælder ud på hinanden
- Udtoning: Begynder at snakke sammen, krøller papiret (20:40)

Lyd
Lys - fred, hamoni

- Egoistiske vi er… vi fortæller altid hvordan indvandrere er, men vi er selv lige sådan.
- Kompromiser med hinanden
- Vi holder meget for os selv med personlige ting (ikke fortalte datteren det)
- Lavet to år efter muhammedkrisen
- Tegningerne (provokerende, egen mening og ikke gir sig overhovedet)
- Aslam ligger meget tæt op på Islam

Halvnær
Med Asbjørn i forgrunden, bilen i mellemgrunden
og en bygning i bagrunden 00:07

Ultranær
Man ser hans bekrøring og smarte
06:45

Nær
en typisk samtale, fremhæver Monas frustration
12:45

nakkeskud
bruges i en typisk samtale
12:45
supertotal

halvtotal
01:11

Total 01:20
Beskæringer
Beskæringer
Lys og farver
Vi har valgt en sekvens fra 00:38 - 01:17
I løbet af den sekvens er der 8 indstillinger.
Det er en sekvens der varer 40 sekunder, der er altså en indstilling pr. 5 sekund. Det er ikke et specielt hurtigt fortællertempo.

Synsvinkel
Det her er et eksempel på normalperspektiv.
Der bliver brugt normalperspektiv her, for at få et
normalt syn på hospitalsgangen.

Det her er et eksempel på fugleperspektiv.
Fugleperspektivet er med til at få Asbjørn Jensen til at se svag og hjælpeløs ud. Han ligger der i sengen og er en gammel mand som muligvis har kræft og som ikke længere er herre over sin fremtid. Det er langt fra den eneste gang vi ser på Asbjørn fra fugleperspektiv. Så han oplever meget modgang.

Det her er et eksempel på frøperspektiv.
Der bliver brugt frøperspektiv her, fordi man ser det
via Asbjørns øjne. Det giver en god effekt, eftersom vi kommer til at føle os som en del af filmen.

Kamerabevægelser
Der er et fokusskifte fra 16:46-16:49
Vi går fra at have fokus på Asbjørn til at have
fokus på sygeplejersken. Det henleder vores opmærksomhed hen på at nu skal der til at ske noget nyt.

Der er et tilt fra 16:46 – 16:49
Sammen med fokusskiftet, så er tiltet med til at henlede vores opmærksomhed på sygeplejersken.


Der er en panorering fra 14:28 - 14:31
Vi følger Asbjørn i kørestol, og Mona som
skubber ham.

Der er en travelling fra 06:55 - 06:57
Vi får igen fornemmelsen af at være en del af filmen, denne gang følger vi
igen Asbjørns blik, og kan se hvordan billedet af grisen forsvinder ud af hans liv.

Lys og farver
Der er en god afveksling af mørke og lyse nuancer i filmen.

Der er en sang der går meget igen. Sangen bliver brugt på lidt forskellige tidspunkter. Den spilles med både lyse og dybe toner. Filmen bruger meget lyd til at vise filmens udvikling og stemning. Vi kan hele tiden afspejle Asbjørns humør i sangens toneleje.
Til sidst i filmen er der et eksempel på sangen med lyse toner, som symboliserer glæde og fred. Fra 21:44 begynder sangen med lyse toner.
Ved 06:38 begynder sangen med en dyb tone. Det symboliserer sorg og ulykke. Sangen passer godt ind på dette tidspunkt, eftersom Asbjørn har fået at vide at han muligvis har kræft.

Lige da han har fået nyheden om at han måske har kræft. Det er mørke tider i hans liv, og det afspejler sig i lysniveauet i filmen.
Til sidst i filmen ånder der idyl for Asbjørn. Det kan man se i lyset. Man kan se at Asbjørn sidder i lyset, men Aslam lever i Asbjørns skygge, der er intet lys på Aslams side af værelset. Det er jo kun Asbjørn som er rask, Aslam har stadig ”grøn stær”.
Vi har valgt at perspektivere til kortfilmen ”Der er en yndig mand” fordi der er flere ting der går igen i de to film, de handler om hvordan indvandre bliver behandlet og opfører sig i det danske samfund. Aslams familie føler sig måske krænket fordi ikke må have lov til at hive billedet ned. Og Asbjørns familie føler måske at indvandrerne kommer og tror de kan gøre hvad de vil

- Valgaftenen, fordi man møder og får informationer om andre kulturer end den danske. I Grisen får man fx at vide, at indvandrerne ikke er så glade for grise.

- I Danmark er jeg født, fordi denne tekst handler om vores stolte fædrelandsfølelse, og om hvordan det er at være dansk.
Full transcript