Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Forbrugeren

No description
by

Danmarks Naturfredningsforening

on 23 September 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Forbrugeren

Fremtidens forbrug
- med respekt for
natur og miljø

I stedet for at tale om, hvor meget vækst, samfundet kan skabe, bør politikerne i stedet fokusere på spørgsmålet:

”Vækst i hvad?”
Frem for at gå efter kendt kvalitet til den lavest mulige pris bør Danmark udvikle, producere og efterspørge det nye, det holdbare, det bæredygtige produktudvalg.

Alle væsentlige aktører (borgere, detailhandlen, producenter, den
finansielle sektor, osv.) skal involveres,
så det bliver attraktivt for erhvervslivet
at skabe denne omstilling, og det bliver nemmest og billigst at være en
bæredygtig borger.
Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt
Livet i den vestlige verden handler i overdreven grad om forbrug, og samtidigt står udviklingslandenes befolkninger i kø for at komme til at nå samme forbrugsniveau.

Klik videre for at se et video-eksempel der viser forbrugslysten.
Vækst og forbrug er nærmest hellige mantra for verden i dag, men hvor kommer de fra og hvor fører de os hen...?
Fremtidens samfund

En indsats omkring produktion, forbrug og håndtering af affald handler derfor på den ene side om teknik og praktiske løsninger og
på den anden side om holdningsændringer...
BNP-begrebet blev udviklet i starten af det tyvende århundrede som et mål for økonomisk aktivitet i produktionen i et land.

Begrebet er udelukkende snævert økonomisk, men i dag bruges det som et langt bredere udtryk for landets generelle tilstand.

Det svarer til at aflæse elmåleren i et hus og på
den baggrund udtale sig om, hvordan beboerne
har det.

DN mener, at det haster at implementere
supplerende opgørelser, som giver dækkende indikatorer og mål for et bæredygtigt samfund.
Nu og her ser DN gerne vækst i den del af energiproduktionen, som er baseret på sol og vind, bølger og tidevand.

DN ser også gerne vækst i fællesskaber, uddannelse, genanvendelse og immaterielt forbrug.
Happy Planet Index er én af de modeller, der kan supplere BNP i vurderingen af, hvor godt det går for Danmark. Indexet er udviklet af det britiske New Economic Foundation og udregnes som:

HPI = (tilfredshed med livet * forventet levetid) / økologisk fodaftryk
og afspejler altså, at mange års lykkefølelse trækker op, mens miljøbelastningen fra vores samlede forbrug og dermed ressourcetræk og forurening trækker ned.

Danmark ligger i seneste HPI-opgørelse på en 105’te plads ud af 143 lande, fordi vi på trods af, at vi måske opfatter os selv som lykkelige, trækker voldsomt på klodens ressourcer for at nå denne lykke.

I toppen ligger Costa Rica – her ser befolkningen også sig selv som ret lykkelige men med et langt lavere fodaftryk.
http://ing.dk/artikel/128922-utrolig-ic4-broeler-dsb-mister-kaempeerstatning-fra-ansaldobreda

Når du skal købe et produkt:

Har du brug for det, du er ved at købe?

Non-food - kan det købes brugt?

Ellers gå efter mærkerne: Ø, EUø, Svane, Blomst, FSC, Fairtrade, A-mærket
EJERSKAB til forbrugsgoder udgør en væsentlig drivkraft for at vise STATUS og OVERLEGENHED i dagens forbrugssamfund.

Mobiltelefoner er et godt eksempel; disse udskiftes i snit hvert 1 ½ år, selvom den tekniske levetid nok er omtrænt 10 år.
Problemet med ejerskab er, at når forbrugeren skifter sin telefon ud, så ender den gamle enten som et ekstra apparat - altså et ekstra forbrug - eller bliver smidt i skraldespanden under vasken.

Dermed øges forureningen fra affaldsforbrændingsanlæget og materialerne bliver umulige at genanvende.
EJE eller LEASE

Hvis man i langt højere grad går over til at lease eller indgå i abonnementsordninger omkring produkter, så vil det blive meget nemmere for producenterne at indsamle egne, udtjente produkter...
...hvis der samtidigt er skrappe krav til graden af materialegenanvendelse, så vil virksomhederne begynde at designe og producere produkter, der kan repareres, opgraderes og adskilles i materialer mhp. genanvendelse i nye produkter. Princippet hedder

"DIREKTE PRODUCENTANSVAR"
Forbrugeren vil så skulle vælge en abonnementsordning f.eks. hos en producent af mobiltelefoner.

Mod en månedlig betaling på f.eks. 40 kr. får hun en bestemt type af telefon stillet til rådighed.

Forbrugeren betaler desuden pant på 200 kr. ved modtagelsen af den første telefon og skal sende sin telefon tilbage til producenten, når denne sender den næste model eller opgradering.
Den SOCIALE STATUS kommer så til at handle om, hvilket abonnement, man har og dermed hvor hurtigt, man modtager de nye modeller, hvilke modeller, man får, samt om tillægsprodukter i abonnementet.
Full transcript