Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Oplysningstiden

No description
by

Emilie Frandsen

on 23 January 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Oplysningstiden

Oplysningstiden
Oplysningstiden var en periode i Europa, der strakte sig fra 1700 – 1800 tallet.
Inden oplysningstiden havde man en styreform, der hed enevælde. Enevælde er hvor man har en konge, som bestemmer alt. Hverken ministrere eller dommere kan bestemme. Den eneste der var højere end kongen, var Gud.
Noget af det vigtigste og det som kendetegner oplysningstiden er, at mennesket begyndte at tænke mere realistisk og brugte deres fornuft. Mennesket begyndte også at fokusere mere på filosofi og naturvidenskab.
En af de vigtigste filosoffer, der var i oplysning var Immanuel Kant. Han mente at, Gud gav os fornuften – men at, det var os selv, der skulle finde ud af med os selv, hvordan vi brugte denne fornuft.
I oplysningstiden begyndte man også, at sætte spørgsmålstegn for om Gud fandtes. Man troede stadig på Gud som en religion, men man vidste også godt, at der var ting i biblen der var overdrevet.
Oplysningstiden har også gjort stort indtryk på os mennesker i dag. Vi tror ikke på alt hvad der står i biblen, og på den måde bruger vi vores fornuft. Ud fra forsøg og videnskabelige eksperimenter, har vi også fundet ud af, at det nok ikke var Gud, der skabte jorden. Selvom vi godt ved, at der er ting i biblen der er opdigtet, så betyder det ikke, at der ikke er plads til religion – vi går derfor stadig i kirke og beder bønner.

Den grundlæggende tanke i oplysningstiden var, at man skulle bruge sin forstand og sin fornuft. Mennesket skulle på en måde også ændre forestilling om sig selv.
Det var også meget vigtigt for mennesket, at have rettigheder, og især i Frankrig. I Frankrig ville indbyggerne ikke længere finde sig i, at kongen bestemte alting. Kongen gik af magten og blev henrettet. I 1789 blev der i Frankrig indført en revolution.

Et andet menneske, som er godt at kende fra oplysningstiden, er Voltaire.
Han var en af de mest betydningsfulde franske oplysningsfilosoffer. Han kæmpede meget for den frie tanke og for ytringsfriheden. Han mente også at biblen var den mest utroværdige og selvmodsigende bog, og at kirken også havdet en ødelæggende indflydelse på samfundet.
Vores samfund i dag, er også bygget op, ved hjælp af Montesquieus magtinddeling fra 1748. Den består af den lovgivende- (folketinget), udøvende- (regeringen) samt den dømmende magt.(domstolene). Grunden til Montesquieus lavede denne magtinddeling var for at beskytte folket. Han ville ikke have at de forskellige magter rottede sig sammen til deres egen fordel. Grundet denne opdeling vil alle blive behandlet retfærdigt.
Full transcript