Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Hjernen

Hjernens anatomi, nervesystemet og de skjulte handicap
by

Annette Appel

on 5 June 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Hjernen

Centralfuren Isselap Nakkelap Lillehjernen Den forlængede rygmarv Tindingelap Pandelap Hjernebjælken Lillehjernen Den forlængede rygmarv Hjernebroen Hypofysen Hypothalamus Thalamus Hjernestammen Ved centralfuren, findes
motoriske centre der
sender impulser til den
tværstibede muskulatur,
skeletmuskulatur,
viljestyret. Hjertet er en
tværstribet muskulatur
men er en undtagelse da
det styres autonomt. Centre for bedømmelsesevne
mht. form, antal og kvalitet.
Det er også her der findes
centre til opfattelse af kroppens
stilling i fht. omgivelserne Her sidder synscentret der
bearbejder lys og farve-
opfattende sanseceller
i øjets nethinde Her er centret som
modtagerindtryk fra
lydopfattende
sanseceller i sneglen
i det indre øre Her ligger åndedrætscentret som er særligt følsomt over for ændringer af kuldioxid i blodet.
Herfra udgår de motoriske nervebaner til
åndedrætsmusklerne, diaphragma og
ribensmusklerne. Her findes også
centre for regulering af kredsløbet,
søvn samt reflekscentre for
opkastning og synkning. Indeholder centre for koordinering af muskelbevægelser. Sørger for at muskeltonus og musklernes sam-arbejde kan foregå hensigts-
mæssigt. Opretholder
kroppens balance
og holdning. Storhjernen er delt i en højre og en venstre del (hemisfærer) De er indbyrdes forbundet gennem nervebaner der danner et hvidt område (hjernebjælken) mellem de to hjernehalvdele. Centralfuren adskiller hjernens foreste og bagerste del. HJERNEN Hjernens modtagercentral
for de fleste impulser fra
følelegemerne før de bliver
send videre til hjernebarken Hypofysen producerer hormoner til kroppen. Hypofysen er forbundet med Hypothalamus ved en trådfin stilk der indeholder nervetråde og kapillærer. Hypothalamus har en regulerende
virkning over kropstemperaturer,
sult/mæthedsfornemmelse samt
sexualfunktionen De to lillehjernehalvdele er
indbyrdes forbundne med
den del af hjernestammen,
der hedder hjernebroen.
Lillehjernen sørger for muskel-bevægelse og muskeltonus for enhver lille bevægelse der foretages. Nervebaner krydses ikke som i den forlængede rygmarv. Den øverste del af hjernestammen er hjernebroen der overvejende består af hvid substans, axoner.
Hjernestammens funktioner er livsvigtige og ved skader kræver det øjeblikkelig kirurgisk behandling. Overfladen består af nervebaner. De nerve-baner der løber fra storhjernebakkens motoriske center krydses i den forlængede rygmarv. Nervebaner fra venstre stor-hjernehalvdel sender impulser fra højre hjernedel af kroppen og nervebaner i højre sender impulser til venstre del af kroppn Hjernebarken Spredt over hjernebarken findes associationscentre, hvor sanseindtryk sættes i forhold til tidligere erfaring. Man er i stand til at sammenligne og tage stilling til øjeblikkelige indtryk og bearbejde. Der findes dog ingen egentlige centre for hukommelse. NERVE SYSTEMET Hjernen og
hjernestammen Rygmarven Det sensoriske
nervesystm Det motoriske
nervesystem Det sympatiske
nervesystem Det parasympatiske nervesystem Det autonome
nervesystem DET PERIFERE NERVESYSTEM CENTRALNERVESYSTEMET Sender nervesignaler fra sanserne, herunder ubevidste sanser i de indre organer Sender nervesignaler
til musklerne Kontrollerer de ubevidste kropsfunktioner som fx. puls og tarmbevægelser Den del af det autome nervesystem der klargør kroppen til aktivitet eller fare Den del af det autome nervesystem som styrer kroppens funktioner i hvile, fx. fordøjelse NERVESYSTEMET DE SKJULTE HANDICAP NEURONTRANSMITTER
SYNAPSE NERVESYSTEMET
.... PÅ NORSK ANALYTISK/FORNUFTIG
KREATIV/IMPULSIV Behandlingskoncepter
og gode råd De skjulte handicap giver ofte flest problemer i den første tid efter at personen har fået en hjerneskade. Problemerne kan aftage med tiden eller personen kan efterhånden lære nye måder at takle hverdagen på.

Selvom hverdagen er forandret for den handicappede er der meget man som både pårørende og hjælper/assistent kan gøre for at hjælpe og støtte. Først og fremmest kan vi afhjælpe misforståelser og frustration som måtte opstå dernæst er der udarbejdet helt klare behandlingskoncepter. Aktiviteten tager udgangspunkt i dagligdagens aktiviteter og udføres sammen med patienten
Der benyttes kendte redskaber
Der guides, indtil patienten selv er i stand til at udføre aktiviteten
Tale minimeres
Hele kroppen inddrages og der arbejdes ud fra det normale bevægemønster
der holdes pauser efter behov
Der veksles imellem højre og venstre side
Hjælperens fingre/hænder placeres over patientens fingre/hænder, helt ud over fingerspidserne Du kan give personen god tid og ro til at gøre tingene
Faste rutiner kan forenkle hverdagen
Vær opmærksom på at give tydelige beskeder og at personen kan have brug for gentagelser
Lad være med at overtage før personen beder om hjælp
Lad personen gøre én ting ad gangen, ikke flere ting samtidig
Personen har måske brug for mere hvile end før i tiden
Husk at der også skal være overskud til det, personen kan lide at beskæftige sig med. Principper i guidning Gode råd til plejepersonale ABC - konceptet hjælper med at opfatte og bearbejde sanseindtryk. Patienten genlære tabte færdigheder ved stimulation af følesansen.
Konceptet indebærer at man viser handlingen, udfører den sammen med patienten, guidning og lader ham selv prøve. Affolters koncept: at genskabe det naturlige bevægmønster og normalisere muskeltonus. De stærkeste muskler hæmmes og de svages styrkes. Resultat bliver nedsat spasticitet. Samtidig tilstræbes ligevægt i kroppen så begge hjernehalvdele aktiveres, så hjernen ikke fristes til at kompensere for den manglende funktion. Der arbejdes 24/7 Bobaths koncept Genoptræning af ansigt, mund og svælgfunktioner.
Formålet er at normalisere ansigtsmotorikken ved at stimulere de mimiske muskler.
Yderligere arbejdes på at bedre mundfunktionen ved at stimulere inde i munden. Begge dele har betydning for såvel tale som non-verbal kommunikation samt indtagelse af føde og væske. HJÆLP Coombes koncept En stor gruppe af de mennesker
der rammes af en hjerneskade, har synlige
fysiske problemer i form af lammelser.

Det er forståeligt, at disse kan skabe problemer
i dagligdagen. Derimod er det vanskeligere at forstå
de forstyrrelser, som kaldes "skjulte handicap".

De kan være lette eller mere omfattende
og optræde i forskellige sammensætninger.

Man kan have skjulte handicap uden samtidig
at have synlige lammelser.

Den hjerneskadede person er ikke altid klar
over sine vanskeligheder og undre sig over,
at de ikke kan gøre de samme
ting som tidligere.

Apopleksi
- blodprop der enten dannes på stedet
(i hjernen) eller kommer fra et andet organ,
vandrer og sætter sig fast i hjernen, hvor
dele af hjernevævet går til grunde.

Trafikulykker
- slag eller rystelser mod hovedet

Iltmangel
- ved evt. drukning SKJULTE HANDICAP
KAN FORÅRSAGES AF : Motorisk apraksi Ideationel apraksi Problemer med organisering
og rækkefølje Rumlige forstyrelser Perseveration Neglect Agnosi Nedsat hukommelse Følelsesmæssige ændringer svært ved at styrer følelser
græder selv om man er glad
kan grine uhæmmet
svært ved at stoppe følelsesudbrud
svært ved at kontrollere vrede
deprimeret/depression har svært ved at fastholde og gengive det sete og hørte
glemmer aftaler
glemmer at tænde eller slukke
svært ved at finde rundt nye steder har svært ved at opfatte forskellige sanseindtryk
kan ikke mærke og genkende en genstand
kan ikke synsmæssigt genkende en genstand
kan ikke genkende ansigter ser ikke den ene side af kroppen
ser ikke den ene side af synsfeltet svært ved at stoppe bevægelser
svært ved at skifte fra en bevægelse til en anden har svært ved at vurderer afstande
har svært ved retning op/ned, frem/tilbage
fejlbedømmer afstande hastigheder, højde svært ved planlægning
forstår ikke rigtige rækkeføljer mangler ideen til at benytte redskaber
kender ikke forskellen på redskaber
+ fysisk - psykisk svært ved at håndtere redskaber
klodsede bevægelser
+ psykisk - fysisk Husk :
Cykelhjem
Kør forsigtigt
Spis sundt
Dyrk motion
OBS KRAM Tak for nu
Annette Appel
Full transcript