Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

1. verdenskrig

No description
by

Cecilie Rosenstrøm

on 13 June 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of 1. verdenskrig

1. Verdenskrig
Hvordan startede det?
Hvornår startede 1. verdenskrig?
Arvingen til det mægtige Østrig-Unganske rige og hans hustru var den 28. juni 1914 på besøg i byen Sarajevo, der havde han mange fjender. En lille gruppe på 10 havde planlagt at myrde ham og hans hustru, de 9 skytter fejlede på dagen, men den sidste skød dem da de kørte gennem gaderne i en åben bil, morderen blev fanget lige efer, hans navn var Gavrilo Princip.
Hvad handlede krigen om?
Første verdenskrig handlede om at få magt over Centralmagterne, Østrig-Ungarn og det Tyske kejserrige. Østrig-Ungarn og det Tyske kejserrige, var i krig mod Ententmagterne, Frankrig, Storbritaninnen, Rusland og Serbien. Flere lande blev medlem af Centralmagterne, Italien(1915), Rumænien(1916), USA(1917) og mange andre. Efter 1563 dage, tabte Centralmagterne.
Hvad menes med skuddet i Sarajevo?
Nogle mener det var det der satte førsteverdenskrig i gang, men landene havde været i konflikt længe inden, så
skuddet fik tøet folk op, så de turde at gå i krig.
Hvor mange døde?
1. verdenskrig startede officelt 2. august 1914, men bøger om 1. verdenkrig mener den startede 28. juni 1914.
Bøgerne om 1. verdenskrig mente den startede den 28. juni fordi, det var der hvor våbenes dundren begyndte. (De begyndte at skyde mod hinanden).
Første verdenskrig, var et af de største blodbad i århundrede, 9 millioner døde og 12 millioner blev såret og de unge mænd blev slagtet på krigsmarken.
Hvad er en alliance?
En alliance er et løfte om at du ikke vil gå i krig mod det land du er i alliance med, du vil også beskytte landet, hvis nogle går i krig mod dem.
Hvad hed de to store alliancer`?
Der var to store alliancer. Den ene hed Tripelalliance, som bestod af: Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien. Den anden store alliance hed Tripelententen, som bestod af: England, Frankrig og Rusland.
Storbritannien
Tyskland (Det Tyske Kejserrige)
Befolkning
40,8 mio.(Storbritannien)
390 mio. (kolonierne)

Kolonier: 56 (areal: 27 mio. km2)
Canada
Australien
Indien
Guldkysten
Egypten
Nigeria
Sudan
Sydafrika
Østafrika
Aden
Hong Kong
New Zealand
Jamaica
Honduras
Vestindien
Britisk Guyana
Gambia
Sierra Leone
Borneo
Malaysia
Singapore
Somalialand

Konge: Kong George den 5. (stille, genert)
Han havde lidt magt (ingen love) og blev regent i en alder af 45 år.
regerings periode: 1910-1936

Den britiske hær: 700.000 soldater, 388 skibe.

Årlig kulproduktion: 292 mio. tons
Årlig stålproduktion: 11 mio. tons

Irland ville have selvstyre, men den protestantiske del af Irland ville beholde styret i London. Der trak op til borgerkrig i Irland.

Det britiske imperium dækkede en fjerdedel af verden. (England, Skotland, Wales, Man, Irland, Kanaløerne og alle kolonierne.)
Hvad skete der med landegrænserne efter 1. verdenskrig?
Efter 1. verdenskrig gik en masse lande helt eller delvist i opløsning. Her i blandt Rusland, som mistede en del land mod Europa, Østrig-Ungarn og lidt små lande. Rusland mistede det der i dag er Finland, Letland, Estland, Litaun samt noget af Polen. Østrig-Ungarn blev til Polen, Tjekkoslovakiet og selvfølgelig Østrig og Ungarn. Serbien og noget af Østrig-Ungarn blev til Jugoslavien, som i dag er Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Serbien, Slovenien og Kosovo . Island og Eire kommer på Europakortet. Danmark fik mere land og Det Osmaniske rige blev til Tyrkiet.
Rusland
Befolkning:
159 mio. (Rusland og kolonier)

Rusland bestod af.
Rusland (Finland, Mongoliet, Estland, Letland, Litauen, halvdelen af Polen, Rusland, Kasakhstan)
Balkan
Persien (Iran)
Manchuriet (Kina)

Zaren: Zar Nikolaj den 2. (svag og uintelligent)
Han blev let påvirket af dårlige rådgivere, da han var dårlig til at bedømme folk.
Hans største svaghed var at han ikke ville dele sin magt med andre.
Han troede Gud havde valgt ham alene til at regere landet. Det gjorde ham meget upopulær hos hans undersåtter.
Han ønskede ingen oversøiske kolonier, men kun lige uden for landets grænser, så han ikke skulle over vandet om vinteren, hvor det var frosset til is.
Regeringstid: 1894-1917

De fleste arbejdere arbejdede i op til femte timer om dagen, i dårlige forhold og til lave lønninger. De boede i boliger hvor der boede mange andre, og boligerne var meget usunde. Arbejderne som levede sådan havde ingen grund til at støtte zaren, de var klar til at gøre oprør. Næsten alle russerne var bønder og når høsten slog fejl døde de fleste. Som arbejderne i byerne var bønderne også klar til at gøre oprør.
Ruslands hær: 1.2 mio. soldater, 166 skibe.

Årlig kulproduktion: 36,2 mio. tons

Årlig stålproduktion: 3,6 mio. tons

Rusland er det største land i verden, men i 1900 var det også et af de fattigste. Landet var meget rigt på olie, kul, jernmalm, guld osv. Men de blev ikke udnyttet ordentligt. Landet havde en meget stor befolkning. De fleste boede i den vestlige del af landet, der boede derimod boede der stort set ingen i Sibirien. Rusland dækkede et stort areal, men på grund af det kolde klima og derfor var landet mange steder ikke egnet til landbrug. Rusland havde en lang kystlinje men største delen af den var frosset til det halve af året. Rusland havde mange forskellige folkeslag og derfor talte man mange sprog, hvilket gjorde det svært at regere.
Østrig-Ungarn
Befolkning:
50 mio.

Østrig-Ungarn bestod af:
Østrig-Ungarn

Kejser: Kejser Franz Joseph den 2. (Rolig, alvorlig og religiøs)
Hans længe liv havde været sørgeligt.
I 1900 var han med sine 90 år den ældste hersker i Europa.
Maximilian (Mexicos hersker og Kejser Franz broder) var blevet dræbt af rebeller, hans søn Rudolf havde begået selvmord og hans kone var blevet stukket til døde. Og i 1900 valgte hans nevø Franz Ferdinand at gifte sig med grevinde Sophie Chotex, der var under hans stand. Dette ægteskab gjorde Kejser Franz meget oprørt.
Franz Joseph var god for sine undersåtter, hvorimod hans embedsmænd var hadet af mange.
Regeringstid: 1848-1916

Kejser Franz ville ligesom Rusland heller ikke have oversøiske kolonier. Kejser Franz havde heller ingen planer om at anskaffe sig nogle. Han regerede over et imperium, med 11 forskellige nationaliteter, hvor mange ønskede deres frihed. Hvis han fik oversøiske kolonier ville det gøre det alvorlige problem endnu større.

Østrig-Ungarn hær: 800.000 soldater og 67 skibe.

Årlig kulproduktion: 47 mio. tons
Årlig stålproduktion: 5 mio. tons

Folk i Prags gader demonstrerede, fordi regeringen havde besluttet at de ikke måtte bruge deres eget sprog (tjekkisk) i skoler, på arbejdspladser og i aviserne. De skulle derimod tale tysk, som var østrigernes sprog.
Frankrig
Befolkning:
39,6 mio. (Frankrig)
58 mio. (Kolonierne)

Kolonier: 29 (Areal: 11 mio. km²)
Vestafrika
Fransk Guyana
Madagascar
Indokina

Præsident: Raymond Poincaré (klog, ærlig og frimodig)
Nogle gange kold og afvisende. Det franske folk respekterede ham, men syntes ikke særlig godt om ham. Han var født i provinsen Lorraine, som Frankrig under den fransk-preussiske krig mistede sammen med provinsen Alsace. Dette tab gjorde at mange franskmænd hadede Tyskland og derfor var præsident Poincaré havde antityske holdninger.
Regeringstid: 1913-1920

Den franske hær: 3.7 mio. soldater og 207 skibe.

Årlig kulproduktion: 40 mio. tons
Årlig stålproduktion: 4,6 mio. tons

Frankrig var to gange så stort som England og omtrent på størrelse med Tyskland.
Frugtbart land, hårdt arbejdende folk, udmærket transportsystem og besad med en masse kolonier. Men landet var alligevel svagere end England og Tyskland. Frankrig mistede meget af deres nationale stolthed i 1870, da tyskerne slog dem i den franskpreussiske krig. Frankrig hadede Tyskland ufatteligt meget fordi de tog, to værdifulde provinser fra Frankrig.
Frankrig var berøm for dets kulturliv, mange af verdens mest berømte malere, designere, forfattere, videnskabsmænd og musikere boede og arbejde i Frankrig.
Frankrig havde ikke en konge eller en dronning, men i stedet en valgt præsident.
Ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde på trappen til rådhuset i Sarajevo. Fem minutter senere blev de myrdet.
Gavrilo Princip
Retssagen mod attentatmændene. På første række ses Gavrilo Princip siddende som nr. 3 fra venstre.
Franz Ferdinands blodplettede uniform.
Europæiske militærealliancer forud for 1. verdenskrig.
før 1. verdenskrig
efter 1. verdenskrig
Frankrig under 1. verdenskrig.
Frankrig idag
Østrig-Ungarn under 1. verdenskrig
Østrig og Ungarn idag
Befolkning:
65 mio. (Tyskland)
15 mio. (kolonierne)

Kolonier: 10 (areal 2,5 mio. km²)
Togo
Sydvestafrika
Camaroun
Østafrika
Kiao-Chow
Kejser Wilhelm Land

Kejser: Kejser Wilhelm den 2. (energisk, udadvendt)
Er fætter til Storbritanniens konge, kong George den 5, som var hans totale modsætning.
Hans venstre arm var lam, og dog var han en udmærket atlet. Han elskede hæren, hvor han også havde tilbragt meget af sin ungdom.
Han kunne være charmerende og venlig, men var ofte utålmodig og uforskammet.
Han var meget populær blandt sine undersåtter.
Han ønskede sig en verdensomspændende magt.
Regeringstid: 1888-1918

Mange arbejdere var utilfredse med lave lønninger, dyr mad og dårlige arbejdsforhold. Flere meldte sig ind i fagforeninger og startede strejker i håb på bedre forhold.

Tysklands hær: 4.2 mio. soldater, 281 skibe.

Årlig kulproduktion: 277 mio. tons

Årlig stålproduktion: 14 mio. tons

Da krigen brød ud i 1914 var Det Tyske Kejserrige kun 50 år gammelt. Før havde det været en masse små stater med hver deres hersker. Den største stat var Preussen og dets hersker ønskede at gå sammen med de øvrige stater for at få mere magt og land. Dette ønskede Frankrig og Østrig-Ungarn ikke skulle ske, så for at stoppe det erklærede de Preussen krig. Men Preussen vandt og i 1871 forenede Preussen de tyske stater til en samlet magt – Det Tyske Kejserrige.
Det Tyske Kejserrige under 1. verdenskrig
Tyskland idag
Rusland under 1. verdenskrig
Rusland idag
Det Britiske Imperium under 1. verdenskrig
Storbritannien idag
ghghg
1914
1915
1916
1917
1918
1919
start: August 1914
Krigen bliver sluttet i Versailles i Frankrig i 1919. Den fred vil få skyld for meget, for nu skal der laves om på Europakortet. Den Italinekse by San Remo, hvor de allierede sejrherrer fra 1 VK, var med til at afgøre 1 VK. Tiden efter 1. Verdenskrig var præget af skuffelse, frustration og social elendighed over for det nyoprettede demokrati. Det var en frugtbar grobund for Hitlers retorik. Uden Hitler ville historien være forløbet anderledes. I Hitlers øjne var det Demokratiets, Marxister, Kommunister, Socialdemokrater eller Kapitalister der var skyld i, at Tyskland tabte 1 VK.
1 VK var den første fuldstændigt industrielle krig. Den industrielle masseproduktion var en forudsætning for verdenskrigens millionhære. Der deltog mere end 70 millioner soldater i 1 VK. 13,4 millioner af dem var var tyske eller deltog som soldater i den tyske hær. En lille del af dem var fra det nuværende Sønderjylland, som dengang var tysk. Formodentlig blev ca. 35.000 indkaldt fra det nuværende Sønderjylland til den tyske hær i løbet af krigen. De tyske soldater var mellem 17 og 49 år gamle, de yngste årgange havde knap forladt skolen, mens de ældre soldater ofte måtte forlade hustru, børn og arbejde.
Frankrig og Storbritannien er stadigvæk stormagter, USA har dog overhælet dem.
Tyskland mister store områder ved grænserne. Frankrig får Alsaca-Lorraine tilbage fra Tyskland. Storbritannien tager de fleste af Tysklands kolonier i det fremmede, dem i Østasien får Japan.
Polen bliver en selvstændig stat, ligesom det var i 1700’tallet. Det er det største nye land efter krigen
Danmark får den nordlige del af Sønderjylland tilbage. Den del havde Tyskalnd haft siden krigen 1864 (slaget ved Dybbøl)
Island bliver selvstændigt, de er dog stadigvæk i union med Danmark indtil 1944.
Østrig-Ungarn bliver delt i mindre stater (Østrig, Tjekkoslovakiet, Joguslavien og Ungarn). Rumanien får Transylvanien af Østrig-Ungarn.
Italien får Sydtyrol og Triest.
Osmannerriget falder fra hinanden, af resterne opstår Tyrkiet.
Rusland mister en del land her af Finland, Estland, Letland, Litauen og noget af Polen.
krigen slutter: 11. november kl 11.11 1918
Fredsaftalen
Nye lande og grænser efter krigen.
før

Det første maskingevær blev lavet i 1884. Det blev fra omkring 1895 taget i brug første gang, af flere britiske kolonier, men maskingeværet kom først rigtig ind i de europæiske hære sent, fordi det havde et dårligt ry, det gik ofte i stykker midt i kampens midtpunkt. Men op til første verdenskrig blev der lavet nye og forbedrede modeller, bl.a. Vickers maskingeværet, der var mere pålideligt. Det kunne affyre 300-500 skud i minuttet, hvilket var utroligt inden for skydevåben, da dette svarer til det same som 30-50 mand med almindelige geværer kunne yde. Man skulle være to eller flere til at betjene et maskingevær, da man både skulle affyre det og holde det forsynet med ammunition. Maskingeværet var meget godt til at stoppe fjendtlige angreb, men var så tungt, at det var svært at bruge til angreb. Dette gjorde maskingeværet til en af de vigtigste ting i skyttegravene.
Freden underskrives
25. januar 1918:
Østrig – Ungarn og Tyskland afslog et fredsforslag fra USA.
Maskingeværet
Flyvemaskinen blev opfundet i 1903 af brødrene Wright, så da krigen udbrød i 1914, var flyvemaskinen kun 11 år gammel. Flyene i starten af 1VK var langsomme og kunne ikke flyve særlig højt. Da krigen brudte ud brugte man dem som observationsfly, men da observationsflyene begyndte at skyde på hinanden, udvikledes der en helt ny kampscene - luftkrigen. Man havde jagerfly, der blev brugt til at skyd fjendens fly ned med, og man havde bombefly, der bombede steder man ikke kunne nå med artilleri (store kanoner). En vigtig opfindelse for de tyske jagerfly var, at man kunne have et maskingevær bag propellen og få den til at skyde når den ikke ville ramme propellen.
Flyvemaskinen
Kampvognen blev udviklet af briterne og franskmændene i henholdsvis 1915 i det håb, at den kunne sætte en stopper for skyttegravskrigen. Den skulle kunne komme frem uden at tage skade af fjendens maskingeværer. Men de første kampvogne havde tekniske vanskeligheder. Problemerne blev efterhånden løst, men kampvognene var langsomme i det ujævne terræn, og deres rækkevidde var begrænset. Artilleriet (de store kanoner) kunne ramme dem, og man udviklede andre måder at stoppe dem på, f.eks. med granater og flammekastere.
Kampvognen
16. februar 1918:
Lithauen erklærede sig for uafhængige af Rusland.
24. februar 1918:
Estland erklærede sig for uafhængige af Rusland.
I 1899 havde man forbudt anvendelsen af giftgas, derfor var der ingen af de krigsførende lande, som ved krigsudbruddet havde giftgas til kampbrug. Det første angreb med gas blev foretaget af Tyskland og fandt sted ved Ypres i Belgien den 22. april 1915. De allierede var dog hurtige til at følge Tyskland, og snart brugte alle gas.

I begyndelsen blev gassen transporteret ud i skyttegravene i metalflasker. Før et angreb åbnede man flaskerne og lod gassen drive over i fjendens skyttegrave. Denne metode krævede dog, at vindretning gik mod fjenden og kunne, hvis vinden slog om, betyde, at man fik sin egen gas i hovedet. Derfor begyndte mat at lave særlige gasgranater, så gassen kunne skydes direkte ind i fjendens stillinger.
Man fik dog ret hurtigt effektive gasmasker, som kunne filtrere luften, og tabene på grund af gasangreb var derfor forholdsvis små. Men ved at tvinge fjendens soldater til at tage gasmaske på, nedsatte man deres evne til at kæmpe. Det var heller ikke alle, der nåede at få gasmasken på og hvis koncentrationen af gas blev så høj, at der ikke var tilstrækkelig ilt i luften, så hjalp gasmasken ikke.
Giftgas
16. juli 1918:
Den tidligere russiske zar Nicolaj II og hans familie blev henrettet af kommunisterne.
17. oktober 1918:
Jugoslavien erklærede sig som republik.
18. oktober 1918:
Tjekkoslovakiet erklærede sig uafhængige af Østrig – Ungarn
03. november 1918:
Polen erklærerede sig uafhængige fra Rusland.
Det Østrig – Ungarnske imperium opløstes.
Den tyske flåde i Kiel gjorde mytteri.
09. november 1918:
Wilhelm II abdicerede som tysk kejser.
Tyskland blev en republik.
Omkring september 1914 graver Tyskerne og Franskmændene sig ned i skyttegrave. Skyttegravskrigen varer 4 år. Soldaterne bliver bombaderet og må leve i søle og mudder. Det er koldt om vinteren så de fryser, og der er mange der bliver spiddet af bajonetten i nærkamp. Flere hundrede tusinde af mænd bliver dræbt uden, at nogen kan vinde en sejr.
Krigene i skyttegravene
En skyttegrav var omkring 2 meter dyb og to meter bred, og den var gravet i zig-zag så lufttryk fra granater var begrænset til et lille stykke af skyttegraven. Normalt var der tre skyttegravslinier på hver side af om rådet der adskildte fjendernes linjer (ingenmandsland). Den forreste linje af skyttegrave var indrettet med brystværn (barikader) og skydetrin (et trin man kan stå på for at kunne se op over jorden og hvor man skyder). Den næste linje af skyttegrave, fungerede som rykdækning (holder øje med at der ikke kommer nogen bagfra) af de forreste. Den sidste linje af skyttegrave var her hvor reserve soldaterne holdt til. Mellem linjerne af skyttegrave var der gravet forbindelsesgange, som gjorde det muligt at kommunikere fra skyttegravslinje til skyttegravslinje. Der var også gravet blindgyder for at forvirre fjende, i tilfælde af vellykket angreb. Løbegrave var lave skyttegrave der gjorde det muligt at komme ud til udsigtsposterne og maskingeværrederne.
Skyttegravenes konstruktion
Livet i skyttegravene var forfærdelige. Det enhver soldat frygtede mest var ”at gå over toppen” (kravlede op over brystværnet og angribe fjenden). Det var nogle forfærdelige oplevelser soldaterne kom ud for hvis de skulle det. Før soldaterne blev sendt ”over toppen” blev fjendens frontlinje bombaderet.
Når det regnede kunne soldaterne blive nød til at gå i vand og mudder til knæene og det kunne føre til ”skyttegravsfødder” (soldaternes fødder bliver dobbelt eller tredobbelt størrelse og er fuldstændig døde, en soldat fortæller at man kunne stikke en bajonet igennem foden. Hvis en soldat var så hældig, at hævelesen forsvandt begyndte smerterne, og så måtte ben eller fod amputeres. Dette skete også hvis hævelsen ikke forsvandt).
Der var mange rotter i skyttegravene, et par rotter kan lave 880 efterkommere. Selv tørre og rene skyttegrave var fyldt med dem. De var overalt og flere soldater vågnede op og fandt en rotte under et tæppe eller noget lignende. Ud over rotterne var der lusene, dem havde de fleste soldater fordi de sjældent kom i bad og fik rent tøj.

I teorien var der mad nok, men det var svært at lave.
Madrationen for en mand hver dag var:

Kød (oksekød på dåse) 453 gram
Brød/kiks 567 gram
Bacon 113 gram
The 14 gram
Sukker 56 gram
Marmelade 56 gram
Ost 28 gram
Smør 21 gram
Kartofler 340 gram
Salt 28 gram
Peber 0,7 gram
Sennep 1,4 gram


Der var mange soldater der ønskede ”en hjemsendelse” – at de blev såret på en eller anden måde, de ville ikke miste førligheden men alligevel slemt nok til at blive sendt hjem.
Livet i skyttegravene
Danmarks mål var så vidt muligt at forholde sig neutralt under 1. Verdenskrig. Man håbede på at man ikke blev indblandet i krigen. Udenrigsminister Erik Scavenius var hovedmanden bag denne politik under krigen. Danmark indkaldte 40.000 soldater til at beskytte hovedstaden (København) og 10.000 til ar beskytte Jylland. Den danske hær havde moderne fartøjer.
Mange danskere blev rige under første verdenskrig på at sælge døde heste og andet kødaffald til Tyskland. De blev nedsættende betegnet som gullaschbaroner da de kastede om sig med penge uden at have klasse.
Et tragisk dansk kapitel i 1. verdenskrig var de mange sønderjyder, som var blevet indkaldt til den tyske hær pga. Sønderjyllands placering af det tyske rige på dette tidspunkt. Man mener at op til 4.000 dansksindede sønderjyder mistede livet på tysk side. Derimod mistede 722 danske søfolk og fiskere livet, når de stødte på miner i bl.a. Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde.
Sønderjyden Christian Johannsen fløj et fly som hed Albatros D.III i de kejserlige Fliegertruppen og skød tre franske, 1 britisk, 1 italiensk og 1 amerikansk fly ned. Luftskibsbasen i Tønder blev bombet i 1918 af britiske hangarskibsfly.
Danmark unde 1. Verdenskrig
Vestfronten lå mellem Tyskland og Frankrig, mere præcist lå den mellem Nordsøen og Schweiz og den var 540 km lang. Da krigen begyndte rykkede tyskerne hurtigt ind gennem Belgien og frem mod Paris, Frankrigs hovedstad. Da de nåede floden Marne (Frankrig) mødte de stærk modstand og blev stoppet midt i et angreb. Krigen på Vestefronten gik i stå, og begge hære gravede sig ned i skyttegrave. Alle parter spændte pigtråd ud for at beskytte sig mod angreb. Om natten sendte de folk ud for at udspionere eller lave hullerne i pigtråden.
I de næste år bevægede hærerne sig kun ganske få kilometer frem. Krigen ved vestfronten blev til en skyttegravskrig, hvor der var få angreb, men som var ekstremt blodige angreb. Det var den rene selvmordsaktion at rykke frem mod fjendens forsvar, som var stærkt bevæbnet. Slagene ved Somme, Verdum og Marne er nogen af de mest kendte slag på Vestfronten.
Vestfronten
Full transcript