Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Solsystemet

No description
by

Anne Jørgensen

on 21 January 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Solsystemet

Jupiter Solsystemet Solen Merkur Venus Jorden Mars Saturn Uranus Neptun Jupiter
Da der ikke er nogen atmosfære på Merkur, er der heller ikke noget vejr. Det vil sige, at det aldrig blæser, regner eller er overskyet. Himlen er altid skyfri, til gengæld er den kulsort både om natten og om dagen. Men om dagen fylder den bagende sol godt op på himlen, fordi den er så tæt på. Nætterne er utroligt lange, fordi Merkur roterer så langsomt. Omdrejningstiden er 58 jorddøgn og 15 timer. Termometret kan nå helt op på skoldhede 450 ºC om dagen og ned til iskolde -170 ºC om natten. Over 450 graders varme og skyer af koncentreret svovlsyre, sådan lyder vejrudsigten hver eneste dag på Venus. Luften er tyk af giftige dampe, og trykket fra atmosfæren er knusende højt. Temperaturen på planeten er altid i gennemsnit 465 ºC. Før i tiden lignede Venus Jorden med lavere temperaturer og oceaner, og dengang kan der have været primitivt liv på planeten. Omdrejningstiden er 243 jorddøgn Jorden er, så vidt vi ved, den eneste planet i Solsystemet, hvor der er liv. Her er bølgende oceaner og frodige skove. Jorden ligger i det, man kunne kalde Solsystemets smørhul. I denne afstand fra Solen er temperaturen lige tilpas til, at Jorden kan have en atmosfære og flydende vand på overfladen. Og det skaber de optimale betingelser for liv. Omdrejningstiden er 23,9345 timer. Mars er den klode i solsystemet, hvor vi søger mest intenst efter liv. Det gælder om at samle så meget viden som muligt, for at finde ud af, om vores røde nabo er beboet. Selvom overfladen af Mars i dag er helt udtørret, så bærer den mange spor af, at der tidligere har været flydende vand i rigelige mængder på planeten.
Det ser også ud til, at klimaet på Mars har været varmere. Mars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jordens. Mars har bjerge og sletter, is ved polerne og blæsevejr. Mars er nemlig én stor gold stenørken, og det røde støv, der dækker alting, er tørrere end sandet i selv de tørreste ørkener på Jorden. Omdrejningstiden er 24 timer 37 minutter. Jupiter en enorm kugle af gas med en lille kerne af klippe i midten. Størstedelen af planeten består af de lette gasser brint og helium, men forskerne har også fundet metan, ammoniak og vanddamp i atmosfæren.

De farvestrålende striber, man ser på billeder af planeten, er skyer af de forskellige gasarter i atmosfæren. Jupiters fire største måner finder vi blandt andet Io, der er solsystemets mest vulkansk aktive klode og Europa, der skjuler et hav under dens overflade af is. Jupiter har i alt 63 måner. Overfladen på Jupiter er ikke fast , så der er aldrig nogen, der kommer til at lande på Jupiter. Saturn selv er en gasplanet ligesom Jupiter og består mest af brint. Den er noget mindre end Jupiter, men stadig næsten hundrede gange så tung som Jorden. Saturn er omgivet af solsystemets største og smukkeste ringsystem, og planetens største måne Titan er den eneste måne i solsystemet med sin egen atmosfære. Saturn er omkranset af et markant
ringsystem. Planeten, der mest består
af gas, er så let, at den ville kunne
flyde i vand. Uranus er en af de mest rolige planeter i solsystemet. Der er ingen storme, og temperaturen er stort set den samme over hele planeten.

Uranus er en såkaldt isgigant. Den har ingen fast overflade, men adskiller sig fra gasgiganterne Jupiter og Saturn ved at indeholde flere tunge grundstoffer og en stor del is. Uranus adskiller sig fra de andre planeter ved, at den så at sige ’ruller’ rundt om Solen. Jorden og de andre planeter roterer om en akse, der er mere eller mindre lodret, men Uranus roterer om en akse, der ligger ned. Uranus er omgivet af ringe, der er helt anderledes end Saturns. De består af mere end ti smalle ringe opbygget af mørke partikler, der gør det vanskeligt at få øje på dem selv i de bedste kikkerter. Neptun er – ligesom Uranus – en såkaldt isgigant uden en fast overflade. På Neptun finder vi nogle af solsystemets kraftigste orkaner. De store storme kan let vare i op til ti år og nogle af solsystemets højeste vindhastigheder er målt på Neptun. Energien til de kraftige orkaner kommer fra Neptuns indre. Neptun har en enkelt stor måne, der hedder Triton og en masse små måner. Derudover er der også nogle meget tynde ringe omkring Neptun. Vores egen stjerne Solen er centrum i Solsystemet og er kilden til alt liv på Jorden. Uden Solen ville planterne ikke kunne gro og dyrene ikke kunne leve. Temperaturerne i Solens kerne når op på 15,5 millioner grader, og selvom dens overflade ’kun’ er omkring 5500 grader, er det alligevel så varm, at alt stof fordamper og bliver til gas. Heldigvis for os, befinder vi os 150 millioner km fra Solen, og i denne afstand nyder vi godt af dens lys og varme. Solen blev dannet sammen med planetsystemet for over 4½ milliarder år siden, da en stor gassky i galaksen faldt sammen og dannede en gruppe af stjerner, hvor Solen var en af dem.
Full transcript