Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Perkerdansk er en multietnolekt af dansk, der især tales af

No description
by

Justyna Rodak

on 8 January 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Perkerdansk er en multietnolekt af dansk, der især tales af

"pæredansk" eller "perkerdansk"
Jørgensen og Kristiansen definerer "pæredansk" ved at taleren har dansk som modersmål, og "perkerdansk" ved at taleren har dansk som andetsprog.
Perkerdansk
er en multietnolekt af dansk, der især tales af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Ordet bruges især om den variant af dansk, der tales af indvandrere fra Mellemøsten.
Yahya Hassan
"Wallah, du er min habibi, taieb! Men nogle gange er du mashallah... Jalla!"
"Jeg sværger, du er min ven, okay, men nogle gange er du for meget... Kom nu!"
Ordbog i Perkerdansk
Og hva' så?
Er det med til at forny og variere det danske sprog?
Berigelse af danske sprog?
Tilfører det nye begreber?
Sker det på bekostning af et sprogligt korrekt dansk?

[I Danmark] skal dansk tales, så det lyder, som om man har dansk som modersmål. Ellers bliver man ugleset for ikke at ville lære at tale ordentligt eller nedvurderet for ikke at kunne lære at tale ordentligt. Pointen er gået manges næse forbi: man kan vælge at skifte kode, fordi det er praktisk, fordi det er effektivt, fordi det er sjovt, og fordi man vil vise, hvem man er. Man kan vælge at fastholde en accent i dansk, også når man ikke skifter kode, fordi man ikke vil forveksles med de indfødte danskere “

— Jørgensen & Kristiansen 1998
er en dansk digter med palæstinensisk baggrund. Hans debuterende digtsamling skabte en del opmærksomhed i tiden omkring udgivelsen den 17. oktober 2013, og den har det største oplag for en debutdigtsamling nogensinde i Danmark
Arabiske glosser


-Wallah: 'Ved Gud' men bruges nærmere som 'jeg -sværger'

-Inshallah: 'Om Gud vil', 'vi får se'

-Habibi: 'Skat', 'ven'

-Sabi: 'Ven'

-Bassa: 'Ta' den, 'der fik du den', 'sig ikke mere' -(bruges i diskussion)

-Wala: Du der (forstået i retning af: 'dit fjols')

-Banikak: 'Jeg knepper dig'

-Mashallah: 'For meget', 'overdrevet', 'impone--rende'

-Betjuf: 'Vent og se'

-Jalla: 'Kom nu', 'fart på'

-Halas: 'Hold op '

Tyrkiske gloser
-Paras: 'Penge',

-Lan: 'Mand', som i: 'Mand, hvor er du irriterende'

-Gardash: 'Bror'
Hvorfor perkerdansk?
-Det er et livsstil- hænger sammen med tøj, musik og den generelle stil. Det handler typisk om at gå i baggy pants, Adidas tøj og kasketter for at markere, at man er en del af et fællesskab


-Markering af fælles identitet blandt de unge i lokalområdet

-De unge ønsker at tage afstand fra de voksnes sprog


-De signalerer et gruppetilhørsforhold

-Mediernes brug af perkerdansk i blandt andet satireprogrammer som Banjos Likørstue og OPS (Oplysning for Perkerne om Samfundet)
Hvad er din reaktion?
Jubler
13%
smiler
10%
keder mig
5%
er ked af det
9%
raser
63%
ghettodansk
araberdansk
multietnisk dansk
Ungdomssproget
unge i dag:
taler mere utydeligt
bander mere og værre end tidligere
bruger unødvendigt mange engelske låneord

Bandeord
ord som bruges for at udtrykke en stærk følelse, og som normalt betegner noget tabubelagt eller helligt og derfor af mange anses for upassende eller stødende sprogbrug

Bandeordstyper
religiøse bandeord – fx for fanden
sygdomsbandeord – fx kraftedeme
sex- og afføringsbandeord – fx shit
omskrevne bandeord – fx for søren.

De unges bandeord består ca. halvdelen af sex- og afføringsbandeord.
Den anden halvdel af de unges bandeord i undersøgelsen er religiøse bandeord.
Omskrevne bandeord, er næsten ikke-eksisterende hos de unge.
Slang
en af de ting som alle kan genkende og
ingen kan definere

Slang står i stedet for et normalsprogligt udtryk.
25 bobs i stedet for 25 kroner
Når man bruger slang, fokuserer man ikke alene på indholdet af det der siges, men også på måden det siges på.
Slang er udnyttelse af sproglig kreativitet. Når man fx siger
toastmoster
om en kvindelig
toastmaster
, spiller man på den lydlige lighed mellem
master
og
moster
og udnytter samtidig at moster henviser til en kvinde.

Engelske låneord
Typer af låneord

Direkte lån
-ord eller udtryk der bruges i samme form som i det långivende sprog, fra engelsk fx hacker, podcasting, blog, powernap, (at) google, matchfixing, smoothie, powershoppe, deadline.

Betydningslån
- ord vi havde i forvejen, får tilført en ny betydning under indflydelse fra det tilsvarende ord i et andet sprog fx Ordet orm er ikke nyt i dansk, men har fået ekstrabetydningen 'computervirus' under indflydelse fra den tilsvarende brug af ordet worm i engelsk.

Pseudolån
- ord der ganske vist ser fremmede ud, men som faktisk er dannet herhjemme fx babylift, der på engelsk hedder carrycot, og stationcar, der på engelsk kaldes enten station wagon eller estate car

Oversættelseslån
- ord eller ordforbindelser hvis elementer er mere eller mindre direkte oversat fra et andet sprog til dansk, fx bananrepublik (fra engelsk banana republic), posedame
Hvorfor slang?
De unge bruger bl.a. sproget til at skabe deres identitet
I dag har de flere muligheder for at kommunikere, bruge og udvikle sproget, bl.a. gennem elektroniske medier
Mange unges sprog afspejler globaliseringen, og især den udbredte engelsksprogede kultur præger sproget og har bragt os ord om motherfucker, lol og joine. Vi hører også hos mange unge i København, at man anvender ord associeret med for eksempel arabisk og tyrkisk. Når mennesker sidestiller træk associeret med mange forskellige sprog, kalder vi det for
polysprogning
.
EN MUSLIM FRA GELLERUPPARKEN

FINDER VEJ TIL VORES OPGANG
LÆSER PÅ POSTKASSERNE

OG BANKER PÅ DØREN MED FLEST PIGENAVNE

VURDERER AFKOMMET
VIL HAVE MIN LILLESØSTER SOM HUSMOR

SKABE HENDE ET PARADIS I EN ANDEN BETONBLOK

MED ALLAH SOM VEJLEDER OG 20 ÅRS FORSKEL

VÆRE DEN FØRSTE MAND PÅ DEN FØRSTE NAT

KNEPPE MED SIT SKÆG OG TAKKE ALLAH FOR ALT
Unges top-3
1. sgu
2. skide, ikke en skid
3. fandeme, hvor/hvordan fanden
Anderledes grammatik
Navneord bliver ændret fra intetkøn til fælleskøn
"den hus" i stedet for "det hus"
"en æble" i stedet for "et æble"

Og omvendt ordstilling bliver lavet om til ligefrem ordstilling som fx i sætningen "da jeg var færdig,
jeg var glad".
Full transcript