Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Borgerskabs familien og arbejder familien (1850-1950)

No description
by

Christina Schifter-Holm

on 18 November 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Borgerskabs familien og arbejder familien (1850-1950)

Borgerskabs familien og arbejder familien (1850-1950)
Born
Arbejder klassen
Fattigdom
Mange børn
Gennemsnit fra 1901, 5,7 børn og 1/3 dødelighed blandt dem
Almindeligt med 10-12 børn, selvom det var dyrt fordi de først blev arbejdsdygtige som 10 årige
Kunne ikke forsørge forældrene
Nedgang i antal af børn i 1890’erne
Bedre overlevelseschancer og færre fødsler
Fik børn i 20’erne, mens på land i 30-40’erne

Borgerskabet
Drenge:
Gik i skole, og fik akademiske uddannelser
Piger:
fik hjemmeundervisning og skulle ikke længere undervises i at holde et hjem og husholdning, men mere i hvordan man kontrollerede sig selv,
var ærbar og blid samt kreativ ved fx porcelænsmaling, broderi, klaverspil mm.




ARBEJDE
Arbejderfamilien
Alle måtte arbejde
En syg eller arbejdsløs = katastrofe for familien
Ydmygelse at modtage fattigydelser
Lange arbejdstider på gennemsnitligt 11 timer = lidt ti til familien
Kvinderne har også arbejde, men må også sørge for husarbejde
Børn var med i arbejdet fra de var små, og når de var 8-10 kunne de få lønnet arbejde
1873 skulle man være 10 år for at arbejde på farbrik, 1901 blev det 12
Pengene børnene tjente var en vigtig del ar husholdningen

Borgerne
Mange varer kunne købes færdigt.
Men primært blev størstedelen stadig færdiglavet i hjemmets køkken.
Dette blev udført af tjenestefolket.
Kvinden i huset havde til opgave, at skabe en hjemlig og harmonisk atmosfære for den hårdtarbejdende mand, som var træt når han kom hjem.
Når manden var hjemme, måtte både kone og børn udvise respekt


ENLIGE FORSØRGERE
Arbejderfamilien
Døden var almindelig
Død mor = ny kone hurtig, eller opgive familie
Død far = enlig forsørger
Selvom man var gift, så var kvinden næsten enlig forsørger, da manden brugte sin fritid på værtshus, og hans løn også gik til der
1970 drak en gennemsnits man 70 l brændevin om året
Manden er herre i huset
Ikke usædvanligt med tæsk
Hvis mor bryder ned, falder familien fra hinanden

Borgerne
Ugifte kvinder var overflødige for samfundet
men for at sikre sin økonomi, fik pigerne nu lov til at tage studentereksamener, så tog de arbejde fx i form af lærerinde eller sygeplejerske
Intro
FAMILIE LIVET

Arbejderfamilien
Kvindens rolle på landet fulgte efter hende ind i byen
I det lidt finere familier var det idealet at hun udelukkende havde husarbejde
Mange kvinder måtte arbejde for at supplerer til husholdningen
Familiens levestandart afhang af kvindens evner
Det kunne bedre betale sig for kvinden at være der hjemme og producere varer end at have et årligt lønnet arbejde på en farbrik

Borgerne
Kvindens rolle på landet fulgte efter hende ind i byen
I det lidt finere familier var det idealet at hun udelukkende havde husarbejde
Mange kvinder måtte arbejde for at supplerer til husholdningen
Familiens levestandart afhang af kvindens evner
Det kunne bedre betale sig for kvinden at være der hjemme og producere varer end at have et årligt lønnet arbejde på en farbrik
Børneopdragelse
Arbejderfamilien
En mere velordnet opdragelse i de mere velstående familier,
hvorimod de fattige ikke havde plads til dette, da familien konstant var truet af kollaps
Børnene havde intet at skulle have sagt
Forældre forlangte disciplin og lydighed, gavne dem senere i livet
Straf for ulydighed var tæsk
Kropslig kærlighed, nonverbal kærlighed
Skolen tog meget af tiden, hvilket skabte konflikter i hjemmet
Forældre ville gerne have at børnene tjente penge, men skolen fyldte mere og mere

Borgerne
Børnene skulle med tiden ikke længere lære at tåle slag fra forældrene.
Børnene blev opdraget til streng pli og høflighed. Børn måtte ikke bøvse, gabe, afbryde mm, altså blev de oplært til alm. Høflighed.
Der var konstant bevogtning af børnene, typisk i form af en barnepige, for at beskytte børnene mod omverdenen.
Ofte kunne man risikere, at barnet havde et bedre forhold til barnepigen end til moderen.
Ungdom og seksualitet
Arbejderfamilien
Fremtiden lå fast
Drengenes rolle = i lære, eller plads som bud eller på en gård
Pigernes rolle = i tjene og derefter giftes, eller på farbrik
Valgte selv hvem de skulle gifte sig med (der var ingen slægtsinteresse, da ingen af slægterne ejede noget)
Foreningsballer
Pigerne skulle gerne finde en stabil ung mand der kunne forsørge en familie
Pigerne måtte gerne have sex med en fast kæreste inden ægteskab, men hvis gravid, så ægteskab
Tilfældige seksuelle forbindelser var ikke velset, forældrene ønskede noget bedre for deres døtre
Prævention var ikke en realitet, da de var dyre og upålidelige
Man brugte sikre perioder og afbrudt sammenleje i stedet
Mange kvinder frygtede sex, og den eneste oplysning de fik om den var, at de ikke skulle blive gravide i utide
Man snakkede ikke om sex, men børnene delte seng med deres forældre
Drengene frygtede ikke sex
Omverdenen var ikke fordømmende overfor drengene i samme grad som for pigerne

Borgerne
Brudenatten var typisk et ukendt fænomen for bruden, og det var meget skræmmende for hende.
Mand og kone kunne oplevede typisk komplikationer i deres sexliv, hvilket medførte, at mænd hyppigt opsøgte prostituerede.
Havde man tanker om sex, ville man ofte føle en stor skyldfølelse, og angst for onde kræfter i sig.
ÅRHUNDREDESKIFTET
Arbejderne
Økonomisk situation forbedres
Social lov der gav sikkerhed for arbejdsløshed, sygdom og død
Kortere arbejdstider = mere tid til familien
Højere boligstandart
Flere fik råd til at kvinderne ikke skulle arbejde
Vigtigt at opbygge et hjem og ikke bare et sted hvor man spiser og sover
Fornøjelser med børnene
Familiekomsammener
Familienætværk tættere på
Børnenes lønarbejde blev gradvist unødvendigt
Mere tid til skolerne, og timetallet blev sat op for at sikre at børnene kunne begå sig i samfundet
Børnene skulle nu lære mere og mere afhængigt af deres familier
Hverken barn eller familier forventede at et barn skulle forsørge familien som 8-10årig
Konfirmationen bliver den nye voksengrænse og først efter denne kunne man tjene penge
De 14 årige kunne tjene penge, men kunne ikke forsørge sig selv. De boede hos mor og far og betalte deres del af forældrenes husholdning

Borgerne
I takt med kapitalismen og industriproduktionen i 1900-tallet, blev der plads til langt flere sociale høje mellemklasser.
Disse hørte ikke til i det højere borgerskab, men anså sig selv som værende finde.
Med tiden løsnede striksheden ved børneopdragelse en kende op, og børn fik fx lov til at lege med andre børn på gaden.
Dertil fulgte det også, at pigerne kom i privatskole, i stedet for at modtage hjemmeundervisning.
Drengene fik til opgave, at skulle tænke mere individuelt, da der var udvikling i teknologien.
De piger som fik en eksamen, begyndte at kræve politiske rettigheder i samfundet, dette lykkedes i ca. 1920, hvor piger blev mindre begrænsede i uddannelsesfrihed.
Arbejder kilde
Billedekilde
Det vi kan se på dette billede er hvordan børnene helt ned til 8 års alderen arbejder for at hjælpe familien. Hele familien var afhængig af barnets indtjening, og deres arbejdsvilkår var ofte meget ringe, med lange arbejdstimer og ringe løn.

Arbejder kilde
Skriftlig kilde
Christian Christensen har nedskrevet sine egne beretninger om børnearbejde i teksten ”
Børnearbejde på tobaksfabrik i 1890’erne”.
Heri beretter han om hvorledes han på sin fødselsdag tager med sin far ind på farbrikken, og den behandling han får når han kommer der. Igen viser dette hvilke vilkår, ikke blåt børnene men også familien levede under i 1890’erne. Kilden er en 1. hånskilde, eftersom den er nedskrevet af et øjenvidne. ”
… en strengt udseende mand. Han sagde ikke noget til mig, men skubbede mig ind af en dør på den anden side gangen og råbte: "Fru Sørensen, lær den fyr der at løse råtobak.
"
Det var mesters velkomst til mig.”

Borgerskabs kilde
Billedekilde
Arbejderne
Afhængige af lønindtægt
Ikke selvforsynende
Vilkårne mindede meget om de jordløse landarbejdere
Man havde arbejdstid og fritid
I 1850 begyndte invandring men antallet blev først stort nok i 1870 til at kalde det en klasse
Indflytterne var ufaglærte og fik dårligt arbejde og dårlige vilkår og dårlig løn
Det modsatte tilfaldt de faglærte
Kvinderne tjente meget meget lidt

Borgerne
Antallet af velhavende byboere voksede
foruden alle købmændene og embedsmændene var der nu også en stor gruppe af fabrikanter og direktører for banker samt nye erhvervsvirksomheder.
Overklassen er blevet et mere bredt socialt lag, mellem dem der betegner sig selv som fine og forsøger at følge med de rigeste, og dem der har haft sin plads i toppen i lang tid.
Der blev udøvet en meget skarp kontrol i hjemmet og ingen måtte slippe nogen form for hæmninger løs på noget tidspunkt.
Borgerskabets kilder
Skriftlig kilde:
Henrik Ibsen - Et Dukkehjem
NORA. Der er de! Der er de!
(Hun løber hen og lukker op. Barnepigen Anne-Marie kommer med børnene.)
NORA. Kom ind; kom ind! (bøjer sig ned og kysser dem.) Å I søde, velsignede –! Ser du dem, Kristine? Er de ikke dejlige!
(…)
NORA. Hvor friske og kække I ser ud. Nej, for røde kinder I har fået! Som æbler og roser. (børnene taler i munden på hende under det følgende.) Har I moret jer så godt? Det var jo prægtigt. Ja så; du har trukket både Emmy og Bob på kælken? Nej tænk, på engang! Ja, du er en flink gut, Ivar. Å, lad mig holde hende lidt, Anne-Marie. Mit søde lille dukkebarn!

(tager den mindste fra barnepigen og danser med hende.) Ja, ja, mamma skal danse med Bob også. Hvad? Har I kastet snebold? Å, der skulde jeg have været med! Nej, ikke det; jeg vil selv klæde dem af, Anne-Marie. Å jo, lad mig få lov; det er så morsomt. Gå ind så længe; du ser så forfrossen ud. Der står varm kaffe til dig på ovnen.
(Barnepigen går ind i værelset til venstre. Nora tager børnenes ydertøj af og kaster det omkring, idet hun lar dem fortælle i munden på hverandre.)
NORA. Ja så? Så der var en stor hund, som løb efter jer? Men den bed ikke? Nej, hundene bider ikke små dejlige dukkebørn. Ikke se i pakkerne, Ivar! Hvad det er? Ja, det skulde I bare vide. Å nej, nej; det er noget fælt noget. Så? Skal vi lege? Hvad skal vi lege? Gemmespil. Ja lad os lege gemmespil. Bob skal gemme sig først. Skal jeg? Ja, lad mig gemme mig først.

(Hun og børnene leger under latter og jubel i stuen og det tilstødende værelse til højre. Tilsidst gemmer Nora sig under bordet; børnene kommer stormende ind, søger, men kan ikke finde hende, hører hendes dæmpede latter, styrter hen til bordet, løfter tæppet op, ser hende. Stormende jubel. Hun kryber frem som for at skræmme dem. Ny jubel. Det har imidlertid banket på indgangsdøren; ingen har lagt mærke til det. Nu åbnes døren halvt og sagfører Krogstad kommer tilsyne; han venter lidt; legen fortsættes.)
KROGSTAD. Om forladelse, fru Helmer –
NORA (med et dæmpet skrig, vender sig og springer halvt ivejret). Ah! Hvad vil De?
KROGSTAD. Undskyld; yderdøren stod påklem; der må nogen have glemt at lukke den –
NORA (rejser sig). Min mand er ikke hjemme, herr Krogstad.



Full transcript