Loading presentation...
Prezi is an interactive zooming presentation

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Produktion af forsømte områder og territoriel stigmatisering

No description
by

Troels Larsen

on 5 October 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Produktion af forsømte områder og territoriel stigmatisering

Lektor Troels Schultz Larsen, Ph.d.
Institut for Samfund og Globalisering
Roskilde Universitet
Om produktion og reproduktion af forsømte boligområder
Dagens menu:
1 Den moralske panik om de forsømte bolig områder
2 Afmonteringten af en myte der findes
ingen ghettoer
i DK
3 Om forsømmelse som social mekanisme
4 Effekterne af den territorielle stigmatisering
5 Statens rolle i produktionen af forsømte boligområder
6 Om det politiske i forsømmelsen
Bekymring
Konsensus
Problemet er ”værdierne” (sædernes forfald)
Specifik (befolknings)gruppe
Dem og os retorik
Autoritative moralske innovatører
Vage definitioner af problemerne
Ref. Howard Becker (1963) Stanly Cohen (72) og Stuard Hall (78)


Moralsk panik – Om betydningen af den symbolske orden for produktionen af sociale realiteter
Gården er en ghetto - og ghettoer er berygtede - f.eks. hvis du tager ind til byen og siger 'jeg er fra Tåstrupgård mand' så har folk hørt om det. Men hvis du siger jeg kommer fra Garderbo siger de 'hvor er det?'. Tag til Slagelse eller Jylland og sig 'Jeg er fra TG' og så har de hørt om det fordi det er en ghetto mand. (Görkan fra Juhl og Özdogan 2011)
Forklaring a) Området:
TG er bygget i 1972 og alllerede i 73 skabte den overskrifter.
Planlægning
Byggesjusk
konjunkturer og økonomi
Henvisning
Laden stå til
TG I dag
900 lejligheder 2500 beboere
70 % immigranter, flygtninger, familiesammenførte og efterkommere
45% under 25
30% arbejdsløse
Forklaring b) Boligmarkedet:
Et asymmetrisk dualmarked - der priviligere et markeds reguleret ejerboligmarked på bekostning af et politisk reguleret alment boligmarked - siden 1958 forstærket 1966 og dokumenteret første gang i 1970 af af DØR.
Via skatter
Via fradrag
Via finansiering
Via planlægning - tildelingen af jord
Via forskydningen af de sociale opgaver
Via asymmetriske tilskud: med faldende indkomst størts i almen med stigende indkomst størst i ejerbolig
Forklaring c) Feltets institutioner Boligministeriet:
Fra et økonomisk og socialt ministerium til et rent socialt ministerium.
Flyttet fokus fra styring af udbudssiden til afhjælpning af efterspørgsels siden.
Fra fordeling af ressources og det strukturelle niveau til afhjælpning af markedsfejl
Fra udbygning af velfærdsstaten over vedligeholdelse af den almensektor til håndtering af socialeproblemer
Forklaring e) reskalering fra det nationale til det lokale og fra klasse til individ opgennem firserne og halvfemserne og fra 00'erne fra staten til kommunerne og boligselskaberne
De seks kommissioner (Winther, Ølgård, Byudvalg <-> The missink link, fremtidens hovedstad hvad vil vi med den? Hovedstadens trafik udvalg).
Ghettoer og vækstcentre som den fysiske manifestation af område logikken.
Statens tilbage trækning de boligsociale opgaver løses nu alene via kommunal og landsbyggefond (lejernes egne midler) og i samarbejde med boliselskaberne.
Effekterne: Resultatet af 50 års asymmetrisk fordeling af ressourcerne.
Koncentration af mennekser fra bunden af samfundet i specifikke områder.
Fra sammenhold og arbejderkvarter til social fragmentering og territoriel stigmatisering
Fra socialstat til minimalstat (fra lighed til områder og individer)
Social og politisk afkobling repræsentere grupper der reelt er uden politisk betydning og som ikke har nogen politisk repræsentation.
De forsømte:
Betyder ikke at det IKKE er problemer med områderne
at der IKKE er problemer med koncentrationen af mennesker fra bunden af samfundet
blot at disse er sekundære i forhold til effekterne af forandringerne af boligmarkedet over 50 år og manglen på stabilt arbejde.
Om betingelserne for det boligsociale integrationsarbejde:
Med reskaleringen fra det nationale til det områdemæssige senere det individuelle niveau forskydes fokus i to retninger fra ulighed
'op' til arkitektur, æstetik og tilgængelighed (skala 1:10.000)
'ned' til individuelle årsager til egen elendighed defineret som afhængighed af offentlige ydelser.
Her med bliver det et centralt spørgsmål/strategi om hvorledes man kan hhv. brande de forsømte områder og flytte områdernes beboere væk fra offentlig forsørgelse.
Etnisk minoritet betyder mindre end livsbane, diaspora, uddannelse og netværk.
Forskelle giver konflikter
Hvad har beboerne tilfælles? -> manglen på stabilt arbejde og en positiv kollektiv fortælling der kan repræsenterer dem socialt og politisk.
Staten er afgørende for produktionen og reproduktionen af de forsømte boligområder:
Selve statens indretning har betydning (Boligministeriet og dets opgaver)
Statens indvirkning på boligmarkedets indretning via skatter, planlægning, styring af realkredit etabvleringen af grænser og barriere etc. opretholdelse af specifikke formoer for arbejdsdelinger.
Indsatserne over for effekten af forsømmelsen
Italesættelsen af disse sociale problemer der stammer fra forsømmelsen
Læringmål:
1Hvad er de sociale mekanismer bag produktionen af de forsømte boligområder?
2 Hvad er effekterne af disse mekanismer?
3 Hvad er statens rolle i produktionen af de forsømte boligområder?
4 Hvorfor er der tale om forsømte boligområder og ikke Ghettoer mv.?
Læringsmål:
1 Forsømmelsen over tid via en asymmetrisk dualisering på boligmarkedet
2 Redundantiseringen af lav og ufaglært arbejdskraft
3 Koncentrationen af mennesker fra bunden af samfundet i specifikke boligområder Hvilket biddrager til at skabe social fragmentering og territoriel stigmatisering
4 Statens rolle er afgørende på strukturelt, indstitutionel og interaktionelt og symbolsk niveau
5 Fordi der er tale om politiske processer
Ghetto-listen:
Der er aftalt en model for udvælgelse af særligt udsatte almene boligområder, hvor områder med mere end 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier kommer på listen.

De 5 kriterier, som tæller er:

• Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år)

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe

• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen
TG - En ghetto i dagens Danmark
Effekterne af de sociale mekanismer
Derfor er forsømt et positivt begreb - der er tale om en politisk historie og dermed er en anden verden også mulig om end ikke særlig sandsynlig PT.
De forsømte
Fem parallelle forklaringer på hvorledes det går til at der IKKE findes ghettoer og hvorledes det går til at der findes boligområder i Danmark der på trods af næsten kontinuerlig vækst de sidste 40 år og på trods af at vi har kendt til problemerne i disse områder de sidste 40 i den mellem liggende periode hovedsageligt har været kendetegnet ved en yderligger koncentration af problemer!
Forskningsprincipperne:

At bryde med commensense
At (re)konstruere det videnskabelige objekt som et sådan
At fokusere på de sociale mekanismer og relationerne mellem forskellige sociale grupper over tid
At skelne mellme årsager og effekter
Define a ghetto
an exorcise: putting the brain to work after a short brain storm
En institutionel definition af en ghetto (Wacquant)
Homogen befolknings gruppe
Rummelig afgrænsning
Sociale og økonomiske begrænsning
Stigma
Institution afgrænsning

Are the boyz right? is TG af Ghetto? a short discussion
Forklaring d) Beboerne og Arbejdsmarkedes forandring
Fra primær sektor og industri til offentlig og privat service

Institutionelt fra regionaludvikling til vækstcenter
Fra styring af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft over styringen af strukturelle problemer (flaskehalse) til udbud af beskæftigelsesparate borgere (Arbejdsmarkedsministeriet til Beskæftigelsesministeriet)
Privatiseringen af udbudet - tre arbejdsmarkeds reformer 1994/2004/2010

Redundanterne og den rummelige koncentrationen af disse
Wacquants definition:
Fire konstituerende elementer
i) Rummelig afgrænsning
ii) Sociale og økonomiske begrænsninger
iii) Stigma
iv) Institution afgrænsning
Wacquants seks dynamikker ved den avancerede marginalisering
1 Lønarbejdets forandring fra lighed til øget usikkerhed
2 Funktionel afkobling mellem lokal beskæftigelse og makro økonomiske konjunkturer
3 Territoriel stigmatisering og fiksering
4 Oplsøningen af et sted
5 behovet for og tabet af et opland
6 Social fragmentering
Boligproblemet
Lige markeder
Ø+ ministerium
Bolig ekspantion
Assymetri
Plan ministe
Stabilisering
Krise
Rekonfiguration
Boligsociale problemer
Styrket assymetri
Splittet ministerium
Den implicitte sammenhæng mellem kriminalitet etnicitet arbejdsløshed og fattigdom
Områdegørelsen og individualiseringen af problemerne
+ alt det der ikke ses eller usynliggøres!

Først fremstilles en trussel mod samfundets værdier.
Dernæst skabes en let genkendelig karikatur (figur) af en social gruppe, typisk baseret på en vag definition, grove generaliseringer og 'dem og os' retorik
Moralske innovatører søger at accelererer den skabte bekymringen til ængstelse, og ansvarlige myndigheder afkræves en reaktion.
Målet med panikken er forandringer af den sociale orden.
Den morlske paniks kronologi
Grund elementer i den moralske panik
Moralsk panik er udtryk for symbolske kampe om den social orden mellem forskellige interesser med forskellige funderinger i den sociale orden
Full transcript