Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Biologi - Genetik

No description
by

rikke struve

on 19 September 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Biologi - Genetik

Genetik
Dyrecelle
En cellemembran fungere som en barriere, der tilpasser hvilke stoffer, der skal ind og ud af cellen.
Cellekernen er den del af cellen, hvor DNA-stregen ligger.
Kromosomer er en bestemt struktur, som DNA har under celledelingen. Kromosomer indeholder arvelige materiale.
Kromosomerne/DNA
Et menneske har 46 kromosomer.
En ko har 60 kromosomer, en kat har 38 og en mus har 40.
En bananflue har kun 8 kromosomer.
Film om celledeling
Bananflue
Bananfluer er små aflange insekter.
Bananfluen er brun og ca. 1-2,5 mm.
Bananfluer lægger op til hundrede æg om dagen.
Bananfluen har 8 kromosomer, og bruges til enkle krydsningsforsøg, fordi de kun lever få dage, og er hurtigt voksne. Det gør at man ikke skal vente særlig lang tid på at de bliver voksne, som man skal ved nogle andre dyr.
A-B og Adam
A-B og Adam
Adam og A-B
Adam og A-B
Stofferne sidder i par:
Trinnene på DNA-stigen dannes af de 4 stoffer: adenin, cytosin, guanin og thymin. De 4 stoffers betegnelse er A, C, G og T. Stofferne sidder i par og udgør et trin på stigen. A og T skal danne par, og C og G skal danne par.

Hvordan skal koden læses?
Proteinerne i DNA-stregen er sat sammen af forskellige aminosyrer. På DNA-stregen sidder stofferne adenin, guanin, thymin og cytosin i forskellig rækkefølge efter hinanden.
Dannelse af proteiner
DNA findes inde i cellekernen. DNA-koderne kommer ud af cellekernen, og koderne bliver aflæst. Derefter bliver proteinerne sat sammen.
A-B
A-B
Proteindannelse.
Vores krop er bygget op af proteiner. Det starter med et stykke DNA inde i cellekernen, som rulles ud og deles. Efter det laves der en kopi af DNA'et, som indeholder koden for proteinet. Denne kopi kaldes budbringer-RNA. Budbringer-RNA bevæger sig derefter ud af cellekernen. Omkring cellekernen ligger ribosomer, som producerer proteiner. RNA'et bevæger sig hen til et ribosom og hæfter sig til det. Ribosomer læser koden på RNA og samler aminosyrerne til det færdige protein. Når ribosomerne skal lave proteiner, har de brug for mange forskellige aminosyrer. Aminosyrerne bliver hentet i celleslimen og transporteres hen til ribosomerne hen til ribosomerne af transport-RNA. (T-RNA) T-RNA er har også en kode, så det kan finde den rigtige aminosyre. Når ribosomet har læst koden på B-RNA og har sat aminosyrerne sammen i den rigtige rækkefølge, er proteinet færdigt.
Celledeling
Når en celle deler sig, bliver til to nye celler. De to nye celler får hver af de nye celler et sæt ens kromosomer.
Mitose
når cellen deler sig, er de nye celler en kopi af den oprindelige. Sådan en celledeling kaldes mitose.
Meiose
Meiose er en celledelingstype, hvor cellen danner gameterne, fx kønsceller.
Arvelige egenskaber
Arvelige egenskaber er fx øjenfarve, hårfarve som man har arvet fra ens forældre. Man kan også godt arve, om man er god til matematik eller musik. Især mennesker med rødt hår og grønne øjne har tendens til fregner.
Sygdomme og kromosomfejl
En kromosomfejl, er en fejl i en celledeling før eller efter befrugtningen, eller i arveanlæggene. Den mest kendte kromosom fejl er blandt andet down syndrom (mongolisme).
Mutation
En tilfældig ændring i cellens DNA. En mutation
er en arvelig celleforandring i et individ. Og en mutation kan både være skadelige og gavnlige. De fleste gange er en mutation skadelig. Fx kan en mutation få en celle til at blive en kræftcelle, eller en mutation der kan bevirke, at et barn bliver født med misdannelse fx med for mange fingre.

Men nogle få gange kan mutationer også være en fordel fx da vi lyshudede forvandlede os fra mørkhudede, fordi så kunne vi bedre modtage D-vitaminer fra solen. Men til gengæld er de mørkhudede mennesker bedre beskyttet mod hudkræft, som man kan få af solens lys.
Domimerende og vigende
Et dominerende gen bestemmer over det vigende gen i et par, og et vigende gen kommer ikke til udtryk, hvis det findes sammen med et dominerende gen i et par.
A-B og Adam
A-B og Adam
Adam og A-B
A-B og Adam
Blodtyper
AB = Det er et mix.
A = Dominerende
B = Dominerende
O = Vigende
A + B = AB
A + A = A
B + B = B
A + O = A
B + O = B
O + O = O
A-B
Vores forklaring på begrebet DNA = DNA er en streng inde i cellekernen.
o

Variationer af samme gen
Homozygotisk - ens par
Heterozygotisk - forskellig par
Genotype + Miljø = Fænotype
Full transcript