Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

kultur

hvad er kultur?
by

Sonja Salminen

on 4 January 2013

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of kultur

Frederik Barth: Grænser mellem grupper er oftest resultat af politiske og historiske processer – ikke kulturelle. Har kultuerer overhovedet grænser?
Dansk identitet referendende til en en politisk nation, ikke til en praktisk realiseret kultur
Relationelt konstruerede identiteter – vi har mange identiteter. Kultur og identitet Kulturen som en bagvedliggende grammatik: strukturer/regler/institutioner
Binære par og oppositioner: man skaber mening ud af noget ved at klassificere parvis
Det ubevidste: skikke, traditioner, forestillinger, erfaringer – personligt.
Det underbevidste: strukturelle love, der styrer folks liv.
Forskel på oplevet kultur og faktisk struktureret kultur
Kultur som struktureret system af tegn – dvs. man må afkode tegnene og afdække de underliggende universelle strukturerende system.
Natur – kultur, eksempler på binære par.
Nøglen: de samfundsmæssige myter
Anne Knudsen Claude Lévi-Strauss og strukturalismen Franz Boas 1858 – 1942.
Importerede det romantiske nationsbegreb til antropologien, herunder ”folkesjælen”.
Alle mennesker og alle samfund har lige høj grad af kultur.
Ethvert samfund har hver deres egen distinkte kultur – en unik kombination, begrundet ved traditionen, påvirket af andre kulturer.
Alle samfund og alle kulturer må forstås ud fra egne præmisser
Kultur som den strukturerende mekanisme, som både skaber og forklarer en bestemt befolkningsgruppes levevis
Kultur som en helhed, der giver mening på egne præmisser. Kulturel partikularisme Bronislav Malinowski 1884 – 1942 –
deltagerobservation og lange feltarbejder.
Samfund som samlinger af mennesker, der er kædet sammen af personlige og kollektive behov.
Kulturens opgave at tilfredsstille disse behov gennem institutioner og ritualer.
Biologiske behov: mad osv
Kulturelt afledte behov: kogekunst, tøj, arkitektur osv.
Kollektivt afledte behov: økonomi, social kontrol, politik osv.

Alle samfundets institutioner har en funktion ifht. behov.
Kultur tjener et biologisk/fysiologisk formål. Biokulturel funktionalisme Gustav Klemm 1848/50 og trappestigen:
vildskab – tamhed – frihed.
Kultur og civilisation.
E.B. Tyler 1871:
Kultur som komplekst hele:
viden, tro, kunst, moral, love, vaner osv.
Kultur = civilisation.
Marxismen og Karl Kautsky:
Kultur på det øverste civiliserede trin.
De vilde naturfolk ind i kulturens ramme som repræsentanter for stadier i en evolutionsproces:
jæger-samler stadiet, hyrde- og nomadestadiet, landbrugsstadiet og handelsstadiet.
Unilineær evolution De første evolutionister Renæssancen og mødet i Valladolid –
fra religiøs til verdslig bestemmelse.
Montesquieus ”Persiske Breve”
Oplysningstidens syn på ”de vilde”. Kulturbegreber og menneskesyn Jonathan Friedmann og Bourdieu: Vægt på de globale magtforhold: den nye status for ”de studerede andre” den 3. verden er, at deres kultur og kulturelle fortid tilkendes samme styrke som ”vores/europæernes”. De andre kræver nu samme status som aktive subjekter i stedet for passive objekter, i deres egen og den globale historie.
Ethnoscapes: strømme af mennesker
Mediascapes: globaliseret mediemarked
Technoscapes: internettet
Financescapes: den globale økonomi
Ideoscapes: globaliseret udveksling af idéer
Forestillede fællesskaber – skabe mening i en flerdimensionel verden, hvor etnisk, religiøs og national kun er én dimension af den kulturelle kompleksitet. Globalisering og scapes Mennesket er et produkt af samfundet, som vi selv skaber og genskaber.
Habitus: giver mennesker deres tilhørsforhold til bestemte miljøer – bestemmer forståelsen af rigtigt og forkert. Individets samfundsmæssige position fysisk og mentalt, indlejret i opførsel og i kroppen. En slags kropsliggjort struktureringsmekanisme, relateret til klassetilhørsforholdet.
Kapital: økonomisk, kulturel, social kapital: vores samfundsmæssige ressourser. Reproducerer samfundets magtstrukturer og forventninger til samfundsmæssige aktiviteter
Felt: de sociale arenaer, hvor der foregår kampe om kapital. Spilmetaforen i samfundsteorien. Feltbegrebet muliggør at udskille sociale kampe for analyse. Pierre Bourdieu og genopdagelsen af klassebegrebet Edward Said og orientalismen: Vesten konstruerede Orienten på egne præmisser.
Kolonialismen som omdrejningspunkt for fastlæggelse af Orienten som passiv klassifikation: kolonial magtudøvelse
Essentialistisk kulturforståelse: kultur som noget, man ikke kan undslippe – deterministisk. Stereotype forestillinger om ”de andre”
Kultur som gummibegreb som forklaringer på problemer, som de etniske minoriteter konfronteres med i samfundet. (Carl-Ulrik Schierup) Opgør med den europæiske kulturforståelse. Clifford Geertz: kultur som et selvstændigt betydningssystem.
Mennesket er et dyr, hængt op i et væv af betydninger, som det selv har spundet, og man kan tolke det som et digt eller en tekst.
Symbolernes/tegnenes betydning er ikke fastlagte på forhånd – skal fortolkes for at give mening
Kultur kan ikke automatisk betragtes som et fuldkomment anliggende for en gruppe mennesker
Inspiration fra hermeneutikken – kultur er hele tiden under konstruktion – historiebevidsthedsbegrebet. Symbolsk antropologi Folk opfatter verden med sprogets kategorier og strukturer.
Ferdinand Saussure:
Sprogsystem som den bagvedliggende grammatik – usynlig
Sprogpraksis som det synlige udtryk Sprog og kultur Evolutionismen som etnocentrisme – hermeneutikken i antropologien og perspektivskiftet fra subjekt – objektrelation til subjekt – subjekt/socialisation.
Ruth Benedict og Margaret Mead:
Kultur som det kollektivt og individuelle ubevidste.
Hvad dækker kvinder til?
Mennesker som plastiske væsener, der formes af kulturen – kulturen bliver en del af deres natur.
Studiet af national karakterer, Bateson. Kulturrelativisme og personlighed Radcliffe Brown 1881 – 1955.
Samfundsstruktur som form
kultur som indhold.
Samfund som organisme.
Samfundets institutioner som sammenholdsfaktor.
Kultur som aspekt ved et socialt system
Objektive og generaliserbare data.
Strukturer, ingen historie. Strukturfunktionalismen Studiet af kulturer som komplekse helheder med indre sammenhæng og ydre grænser.
Primitive samfund ikke mindre kultur men anderledes kultur
Nationalismens indflydelse Gustav Herder og Humboldt som inspiratorer
funktionalisme
Full transcript