Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Danmarkshistorien i 1x HI Gr1

No description
by

Morten Blaabjerg

on 27 May 2011

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Danmarkshistorien i 1x HI Gr1

Oldtiden Nutiden 1864-krigen 2011 En fredsslutning tog sted efter 1848-revolutionerne - fredsslutningen gik ud på, at Slesvig ikke måtte knyttes tættere til landet end Holsten. Denne aftale blev brudt, erklærede den nye stærke mand i Prøjen krig mod Danmark. Krigen blev katastrofe for Danmark, både militært og politisk. Danmark ender med at afstå begge hertugdømmer til Tyskland. Lavet af: Bodil, Casper, Henriette, Kristian K., Ida, Bolette, Mia og Katrine Bodil: Renæssancen, Den kolde krig, Englands-krigene
Mia: Velfærdsstaten, Grundloven, undgomsoprøret
Casper: Enevælde, 1. verdenskrig, modstandsbevægelsen, besættelsestiden, samarbejdspolitikken, stikkerlikvideringer, gestapo
Henriette: 1864-krigen, Dansk kolonialisme og merkantilisme
Kirk: Kristendommens indførelse, besættelsestiden, kongemagten i vikingetiden.
Ida: Agerbrugets indførsel, depressionen, demokrati/facisme, retsopgøret efter besættelsen
Katrine: Andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen
Bolette: Dansk aktivistisk udenrigspolitik, Grevens fejde og reformationen Grevens fejde 1533 1960'erne - Ungdomsoprør Andelsbevægelsen 1864 Efter Frederik I's død tøvede rigsrådet med at vælge sønnen hertug Chistian som konge. Grunden til dette var, at Christian allerede i Slesvig-Holsten havde gennemført den lutheranske reformation. Rigsrådet valgte selv at reagere foreløbigt. Dette udviklede sig til en borgerkrig, som var mellem forskellige klasser. Tyske greve Oldenburg, bønderne Clement, borgerne i øst Danmark og rigsrådsmedlemmerne. Efter oprøret stod Christian III med rigtig mange problemer, som han løste ved at fængsle biskopperne og overtage deres godser. To fluer med et smæk - han skaffede sig af med de katolske biskopper og dermed en solid økonomi. Den lutheranske reform kunne nu indføres i Danmark,. Gudstjenesterne skulle foregå på dansk , i 1550 kom den første danske bibeloversættelse og præsterne skulle ikke længere leve i cølibat, men måtte tværtimod gerne gifte sig og få børn. Ungdomsoprøret = Kulturrevolutionen
De unge gjorde oprør imod, den tankegang den ældre generation havde.
I nutidens Danmark ser vi stadig dette oprør i form af Christiania. Agerbrugets indførsel 3900 f.kr. Kristi fødsel år 0 1872 Arbejderbevæglesen Modstandsbevægelsen Besættelsestiden 1940-1945 Stikkerlikvideringer Samarbejdspolitikken Retsopgøret efter besættelsen MO's begreber til uge 19 Forklar flg. begreber og integrer dem i jeres Danmarkshistorie Agerbrug er dyrkning af jorden som erhverv.
Dvs. at agerbrugets indførsel var der, hvor vi
mennesker begyndte at dyrke jorden, i stedet for
at finde afgrødre sådan hist og pist. Man begyndte
at dyrke marker, og tjene til ens eget og sin families
levebrød.
Agerbrugets indførsel har påvirket hele vores verden
den dag i dag. I lang tid levede danskerne af landbrug,
og uden landbruget nu til dags ville vi ikke have mel til brød osv. Depressionen 1929 Depressionen begyndte i 1929.
Det var en reaktion på krakket på Wall Street, hvor aktierne faldt drastisk. Dette blev til en international krise. De danske landmænd blev hårdt ramte, da det betød lavere priser på landbrugsvarer. Folk blev fyret, og mange gårde kom på tvangsauktion. Kanslergadeforliget kom i januar 1933, som et følge af den økonomiske krise.
Pga. depressionen kom Hitler til magten i Tyskland, da tyskerne var desperate efter en løsning på deres økonomiske krise, og Hitler lovede forbedringer, hvilket De da også fik.
Depressionen stoppede ikke bare fra en dag til en anden, men den gik lige så stille over, og blev erstattet af 2. Verdenskrig i stedet for. Kilder:
http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1914-1945/mellemkrigstid/wallstreetkrak/dk.html(Ida)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retsopg%C3%B8ret_i_Danmark/retsopg%C3%B8r_(Retsopg%C3%B8ret_i_Danmark) (Ida) Danmarks historien - så vi forstår den! Enevælde i Danmark Første Verdenkrig, 1914-1918 Den danske enevælde blev indført i 1660 af Frederik III og varede indtil Grundlovens indførsel i 1849 med Frederik VII som regent.
Dette betød at alt magt var samlet hos kongen og var et resultat af en slags løftebrud fra adelens side.
Adelen skulle i stedet for at betale skat, stille med militær ved krige, dette blev ikke overholdt i nogle krige mod Sverige i perioden 1657-1660.
Nu skulle adelen som alle andre betale skat og kongen kunne vælge sine egne embedsmænd.
Dette blev udarbejdet i et dokument, Kongeloven, som var udarbejdet i 1665. Første verdenskrig, 1914-1918, var, set fra dansk perspektiv, en forholdsvis god tid. Danmark holdt sig nogenlunde neutral, hvis man ser bort fra nogle tyske søminer i dansk farvand. Dette var især en god tid grundet "gullaschbaronerne", som tjente gode penge på konserves. Der var brug for mad ude ved fronten, og helst noget som kunne holde nogle dage.
Ud af de i alt 4,4 mio. døde på centralmagternes side bestod 1,14% af disse af dansksindede tyskere fra Nordslesvig, da Sønderjylland på dette tidspunkt stadig var tysk grund. Efter første verdenskrig var Nordslesvig en af de steder, hvor der blev opdelt i zoner, og derefter valgte folket, hvilket land de ville høre til. Den danske modstandsbevægelse udførte sabotage af jernbaner under den danske besættelse. Modstandsbevægelsen samarbejdede med England, som bl.a. hjalp med forsyninger af sprængstoffer til modstandsgruppen. Udover dette hjalp de jøder med at flygte til Sverige og likviderede stikkere. Denne gruppe gik mod tyskerne, samt den samarbejdsvillige danske regering. 1940-45
Besættelsestiden indsatte begreber Fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 var Danmark besat af tyskerne. Besættelsen foregik næsten uden militær modstand fra Danmarks side, da den danske regering besluttede sig for at samarbejde med det nazistiske Tyskland. Dette samarbejde forsatte indtil 29. august 1943
Danmark var dog kun en slags ”mellemstation”, da det virkelige mål var Norge. Samarbejdspolitikken var det samarbejde den danske regering under besættelsen havde med Tyskland.
Dette samarbejde varede fra starten af besættelsen og indtil den 29. august 1943, hvor Tyskland forlangte Danmark at indføre dødsstraf. Dette kunne den danske regering dog ikke acceptere. Dette medførte af regeringen gik af. Et stort problem for modstandsfolkene, var stikkerne. Stikkerne gav oplysninger til tyskerne, Gestapo, om modstandsfolkene. Der var to former for stikkere: dem som bevidst gik efter modstandsfolkene, og så dem, som bare tilfældigt fik noget information og derefter gik til Gestapo med denne information. To vigtige modstandsorganisationer var Holger Danske og BOPA. Det var hovedsagligt disse to grupper, som udførte de såkaldte stikker likvideringer i hovedstadsområdet. I andre dele af landet blev likvideringsgrupper tilkaldt, når det var nødvendigt. Gestapo var et tysk politikorps, oprettet i 1936, som under besættelsen var i Danmark. Deres opgave var at udrydde dem, som var imod nazisme(modstandsfolk i Danmark). De henrettede modstandere, og brugte diverse brutale metoder, som fx tortur. Andelsbevægelsen 1864-krigen tab af Slesvig DK håb om Preussens nederlag Preussen Vinder over:
Østrig 1866
Frankrig 1870 Samlet Tyskland DK accepterer at DK=småstat Styrker samfundet 1830-1870 kornsalgsperioden Slutter for DK pga. USA
(Ukraine) Eksport + konkurrence Krise giver Arbejdsløshed Skifter over til Animalsk landbrug Bønderne går sammen Depressionen førte til 2. Verdenskrig, og derved besættelsen af Danmark Starten på demokrati i Danmark blev da den danske grundlov blev indført i 1849. Siden da har vi haft et demokratisk samfund.
Facismen slog igennem efter depressionen, hvor folk havde brug for systimatisering af økonomien og arbejdspladser. Dog slog facismen aldrig rigtig igennem i Danmark. Retsopgøret kom efter besættelsen. Det blev til pga. Danmarks Frihedsråd, og et råd nedsat af politikere. Retsopgøret gik ud på, at de danskere, der havde gjort tjeneste ved tyskerne, blev straffet. Dvs. folk der havde hjulpet, støttet eller arbejdet for tyskerne under besættelsen, der var særlig fokus på dem, der tjente penge på tyskernes tilstedeværelse. Der var en del der blev dømt til henrettelser, men samtidig fik de fleste fængselsstraffe. Retsopgøret efter besættelsen Besættelsen medførte retsopgøret. Arbejderbevægelsen 1940 Industrialiseringen Større økonomisk vækst + brug for arbejdskraft Vandring fra land til by øges Arbejderklasse Dårligere forhold for arbejdere Lønnen matcher ikke vilkårene Arbejderne organiserer sig i A-kasser 1880-1899 strejker Depressionen Den danske grundlovs indførsel. Forsøg på at hæve lønningerne
+nedsat arbejdstiden Forbedring mellem 1880 og 1900 Stor lock-out 1899 Lock-out'en foregik om sommeren, og der var derfor stor mulighed for arbejderne at kunne klare sig bedre end hvis lock-out'en havde været om vinteren.

40.000 arbejdere var påvirket af lock-out'en og den varede i alt 4 måneder. Lock-out'en slutter og der bliver lavet et forlig: Septemberforliget Resultatet af forliget var på kort sigt en sejr for arbejdsgiverne, men aftalen indebar også, at arbejdsgiverne skulle acceptere arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger, og at fagforeningerne havde ret til at forhandle løn og arbejdsvilkår på arbejdernes vegne.
Forliget fastlagde også rammer og regler for løsning af fremtidige konflikter mellem arbejdsmarkedets parter.

På længere sigt var forliget med til at underbygge fagbevægelsens betydning i det danske samfund. Mens alt det her foregik opstod partiet Socialdemokraterne.
I løbet af dette forløb voksede støtten til partiet, nok mest fordi det varslede om større indflydelse til samfundets svageste i det nye århundrede. Grundloven 1849 Den Industrielle Revolution og Den Franske Revolution - er de to forudsætninger for indførelsen af Grundloven. Folket vil have mere magt, og det afspejler sig i Danmark. Den kolde krig 1940-1991 Den kolde krig var resultatet af store politiske og historiske forskelle. De sovjetisk ledte lande styrede sit samfund med komminisme, hvor de vestlige lande forsøgte sig med demokrati. Englandskrigene: 1801-1807 Velfærdsstaten Det hele starter den 30. januar, da Thorvald Stauning (DK STM.) forsøget at få Danmark ud af den økonomiske krise, ved at skabe et forlig mellen Venstre og Socialdemokratiet. Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigen er den normale betegnelse for Englandskrigene. Helt basic, handler det for Danmarks vedkommende om handel og økonomi. Dette er også en mærkesag der kan spores til nutidens Danmark, da finansudvalget er det største udvalg på borgen.
På daværende tidspunkt var enevælden indført, hvilket gav kronprins Frederik albuerum til at handle, som han havde lyst. Dette betød, at han frit handlede efter sine politiske holdninger. Renæssancen: ca. 1500-1660 Perioden renæssance var efter middelalderen og før enevælden. Renæssancen ledte til enevælden, da det var årene i renæssancen var de sidste, hvor magtbalancen mellem Kongen og adelige fandt sted.
Full transcript