Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

1864 - Fra Imperialisme til konsensus.

No description
by

Bue Kindtler-Nielsen

on 19 December 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of 1864 - Fra Imperialisme til konsensus.

1864 - Fra imperialisme til konsensus
Krigen, efterdønninger og overgangen til konsensus
1864 og den moderne danske nationalisme
Det danske imperium inden Englandskrigene
Forhistorien
- Det danske imperium

Englandskrigene 1801-1814

Københavns bombardement, 1807

Statsbankerot, 1813

Danmark mister Norge, 1814



Treårskrigen, 1848-51
Drevet af tidens kraftige nationalisme kræver hertugdømmerne løsrivelse fra Danmark i 1848. Det udvikler sig til en regulær borgerkrig, hvor Preussen og Det tyske Forbund hjælper oprørerne.

Tyskerne blev holdt i kort snor af Rusland, som ikke satte pris på de nationalistiske bevægelser. Rusland endte med at presse tyskerne helt ud af krigen i 1850.

Slesvig-Holstenerne fortsatte krigen på egen hånd, men led et afgørende nederlag i Slaget ved Isted, 1850, det største slag i Danmarkshistorien.

Danskerne vandt og skrev ved London-protokollen under på at Hertugdømmerne forblev under dansk kontrol, men samtig at disse ikke måtte indlemmes i Det danske Rige.
Treårskrigens betydning

Sejren blev en forløsningen på det traume starten af århundrede havde været.

Dansk nationalisme og nationalromantisk retorik blussede voldsomt op.

Var med til at opretholde de gamle imperialistiske følelser og en idé om, at hertugdømmerne lå under Danmark.

I de følgende år påbegyndtes et meget forhadt fordanskningsprojekt i Selsvig og Holsten.
Fra Novemberforfatning til katastrofe - Krigens forløb
Novemberforfatningen 1863. Danmark prøver endnu engang at indlemme Slesvig i Det danske Rige og udskille Holsten.
Et klokkeklart brud på London-protokollen og ikke populært internationalt. Den politisk situationen er en anden end i 1848.

Danmark ender med at stå helt alene imod Preussens og Østrigs samlede militærapparat, hvad der på alle måder resultere i en dansk katastrofe.
Rømningen af Dannevirke, 4. februar 1864.
Dybbøls fald, 18. april, 1864.
Erobringen af Als, 29. juni, 1864.
Politisk kaos i Danmark. Frederik 7. dør inden han når at skrive under på forfatningen. Christian 9. meget upopulær.

Danmarks sætter sin lid til international assistance, hvilket totalt mislykkes.

Bismarck var fremtidens politiker i datidens samfund. Udmanørede klart de danske politikere.

Rent militært var krigen reelt umulig at vinde for Danmark. Forfærdelig militærledelse og taktikker baseret på nationaliske idealer gjorde kun ondt værre.
Hvordan kunne det gå så galt?
“Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke”. Niels Simonsen. 1864.
Alt går galt!
"Københavns Bombardement" C.W. Eckersberg, 1807
"Morgenen efter slaget ved Isted" Jørgen Sonne, 1877
"Soldaternes indtog i København 1849" David Moines, 1850
Preussiske soldater ved foden af en sønderskudt Dybbøl Mølle.
Efterdønningerne
Krigsinvalider fra 1864
Krigen var på alle måder en katastrofe for Danmark. Man mistede 2/5 af befolkning og ca. 1/3 af landets areal.

Stor emigration, omkring 300.000 flyttede til USA mellem 1864 og 1914.

For Preussen og Bismarck var krigen en stor succes.

Dette førte i sidste ende til det europæiske våbenkapløb i starten af 1900-tallet, som var en afgørende årsag til 1. Verdenskrig.
"Enrico Dalgas" Portræt af August Jerndorff, 1901
Danmark genopfinder sig selv
Danskerne oplevede ikke bare en politisk-økonomisk krise efter krigen i 1864, men i høj grad også en kulturel.

"Hvad udad tabes, skal indad vindes" blev et slags nationalt motto.

Jagten på en ny identitet var større end bestræbelsen på at huske.

Det nye Danmark var et lille homogent land, der holdt sig for sig selv og hellere ville have noget småt og godt, end stort og bombastisk.

Det kom især til udtryk i konsensustanken, som blev gennemgribende i det danske samfund. Her arbejdede man sammen mod et fælles bedste.
Billede fra Ole Bornedals "1864" serie
1864 og den danske identitet i dag
1864 bliver klart set som en del af vores kulturarv i dag og er lige pt. hot som aldrig før. At "hylde" 1864 er dog en forholdsvis ny ting i dansk sammenhæng. Begyndte først rigtigt at være tilfældet fra 1970-80'erne.

Grunden hertil skal måske findes i et dansk kulturskifte. Det Danmark, der holdt sig i sin egen andedam, findes ikke mere. Vi deltager i langt højere grad både i internationalt samarbejde og militæroperationer.

Vi hylder de brave danske soldateres kamp imod overmagten og dette kan ses som et udtryk for en moderne nationalisme. Det store fokus på soldatens kamp betyder dog ofte, at selve årsagerne til krigens udbrud og hele skildringen af det danske samfund bliver meget sort/hvidt.

Viser Bornedals serie og modtagelsen af den, at nationalismen stadig påvirker vores syn på 1864 i dag?
Af Bue Kindtler-Nielsen
Ejderen
Nationalismen vokser
Dannevirke - Sagnet om Dronning Thyras vold

Ifølge sagnet den vold som Gorm den Gamles kone, Thyra Daneblod, byggede som forsvarsværk imod tyskerne, der begærede danskernes land.

Sagnet blev brugt som historisk belæg for at Dannevirke var landets naturlige grænse og stærkeste forsvarsværk.

Rent historisk er alt omkring sagnet dog dybt problematisk. Reelt var Dannevirke en meget ringe stilling, både pga. størrelse, beliggenhed og udrystning.

Eksempel på at nationalismen påvirker de militære beslutninger.
"Thyra grundlægger Dannevirke" Lorenz Frølich, 1855.
Den tapre landsoldat
For Pigen og vort Land,
For Pigen og vort Land.
Vi kjæmpe alle Mand,
Ja vi kjæmpe Alle Mand.
Og vee det udsle Drog,
Der elsker ei sit Sprog
Og ei vil offre Liv og Blod
for gamle Dannebrog.
Men kommer jeg ei hjem til
gamle Faer og Moer,
Kong Frederik vil trøste dem
med disse hersens ord:
Sit Løfte han har holdt,
den tappre Landsoldat,
Hurra, Hurra, Hurra.

Orla Lehmann ved indvigelsen af statuen:
"Det begejstrede mod, hvormed dette lille folk optog den ulige kamp, den udholdende kraft, hvormed det førte den, har været vor frelse og vor oprejsning. Den har givet os troen på os selv; den har beseglet fastbroderskabet med vore nordiske brødre. Den har vundet os Europas agtelse og den fornyede anerkendelse af en ret til en selvstændig plads i staternes store familie."
Statuen "Den Danske Landsoldat efter sejren". Rejst ved fælles bidrag og afsløret i Fredericia, 1858.
De danske soldater og nationalismen
Løjtnant Wilhelm Storch i et brev hjem til sine forældre efter nyheden om at krigen er brydt ud. 28. december, 1863:
"Skal Dannevirke ikke forsvares, vil jeg nødig længere kaldes Dansk, thi saa er det danske Navn af liden Ære."
Løjtnant P.E.M. Ramsing, om bombadementet af Sønderborg, i et brev hjem til sine forældre. 10. April, 1864:
"
De
(de danske faldne)
falde jo for deres Ide, den Ide som Nutidens kunstlede Civilisation søger at fornægte, Kjærlighed til Fædrelandet, til alle dets fortids Minder og Traditioner. Dog i den Retning ere vi Danske jo dog Gudskelov endnu temmelig uciviliserede.
"
"Folk troer, at vi ved Indrømmelser blive Tydskerne qvit, nei aldrig! De rykke os kun nærmere og nærmere, give vi dem den lille finger, gribe de den hele Haand, Slesvig-Holsteinerne kjende ingen Grænser."
Premierløjtnant Johan Ancker, efter krigen.
Ustabil politisk situation
Nationalismens århundrede
De nationalistiske tanker fra Den Franske Revolution satte gang i en bølge af nationalistiske bevægelser blandt Europas minoriteter i 1800-tallet.

Nationalismen stod også stærkt i Slesvig og Holsten, hvor et flertal, især i Holsten, talte tysk og så sig mere som tyskere end som danskere.

I marts 1848 kulminerede det, da en repræsentant for de tysksindende slesvigske og holstenske stænderforsamlinger mødte op i København med et krav om løsrivelse fra Danmark.
Helstatspolitik og Ejderpolitik

Helstatspolitikken. Den konservative, kongetro linje, hvis hovedformål var at bevare helstaten og hertugdømmerne under kongens kontrol.

Ejderpolitiken. Fremført af det nationalistiske parti, De Nationalliberale. Deres politiske udgangspunkt var et "Danmark til Ejderen", dvs. et Danmark som inkorpererede Slesvig som en fast del af landet, men udstøder Holsten.

Begge linjer var dog ude af trit med virkeligheden, og helt uforstående overfor hertugdømmernes ønsker.

Slesvig-Holstens krav om udmeldelse fører til politisk kaos i København. De Nationalliberale overtager magten og giver besked tilbage om, at de vil tillade Holsten at løsrive sig, men at Slesvig skulle indlemmes i Danmark. Dette bliver startskudet til Treårskrigen.

Nationalismen påvirker os stadig
Valgvideo fra Dansk Folkeparti, 2007.
»
Vi har en religion i Danmark i det 1000-årige rige, som Danmark er, og det skal vi holde fat i. Og derfor er det væsentligt, at islam ikke vinder frem i Danmark.
«
Pia Kjærsgaard til Politikken. 26.1.2010.
»
Muslimer er en voksende underklasse af mennesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag for dag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den islamiske kultur ødelægger ethvert samfund.
«
Mogens Camre ved Grundlovstale i Brønderslev. 05.06.2006.
Orla Lehmann og de Nationalliberales Ejderprogram er ofte blevet fremført som rent fanatisme.

Mange glemmer dog at ordlyden også i høj grad var formet af udenrigspolitiske hensyn.

Kun få timer efter han bliver minister i 1848, står Orla Lehmann og tegner streger ned igennem Slesvig.
Danmark til Ejderen?
Hvorfor overhovedet en krig?
De nationalliberale politikere er ofte blevet beskyldt for opildne til krig og spiller tegninger med Danmarks skæbne.

Reelt betød den politiske situation dog, at en krig var mere eller mindre uundgåelig.

Aldrig tanken at de danske soldater skulle vinde krigen, de skulle "bare" holde stand.

Især D.G. Monrad er blevet gjort til den store skurk, men han sad ikke engang ved magten da Novemberforfatningen blev vedtaget.
Full transcript