Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Genetik

No description
by

Lars Raun

on 31 October 2017

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Genetik

Genetik
Cellens opbygning

Generelt om genetik (Arvemasse, DNA-molekylet, gener)

Genernes funktion: produktion af proteiner

Celledeling

Arvelighed
Cellens opbygning
Cellemembran (dobbeltlag af fedtstoffer (fosforlipider med hydrofile og –fobe ender), cellemembranen afgrænser cellen fra andre celler, men muliggør samtidig en begrænset/kontrolleret passage af stoffer fra celle til celle; stikord: diffusion, osmose, fasciliteret diffusion og aktiv transport gennem den semipermeable membran)

Cytoplasma (vandigt miljø, hvori alle cellens organeller befinder sig)

Mitokondrie (cellens kraftværk (ATP))

Cellekerne (indeholder DNA som aktive og inaktive gener. Kun de aktive gener er ansvarlige for cellens proteinsyntese)

Endoplasmatisk reticulum (cellens netværk, hvori ribosomer sørger for proteinsyntesen).

Golgiapparatet (membranposer, hvori der sker en opsamling og opkoncentrering af proteinerne, der omgives af en cellembran og frigives til cytoplasma som vesikler, bla. lysosomer der indeholder ”fordøjelsesenzymer”)
Generelt om genetik
I 1953 udgiver James Watson, Francis Crick og Maurice Wilson en artikel, hvor de fortæller om opdagelsen af DNA-molekylet. I 1963 modtager de Nobelprisen i fysiologi og medicin for den skelsættende opdagelse.
I 1990 påbegyndtes "The Human Genome Project" som gik ud på at kortlægge samtlige gener i den menneskelige arvemasse. Projektet var fuldført i 2003.

Cellekernen indeholder vores arvemateriale (
23 kromosompar)
der igen indeholder ca.
30.000 gener
. Kromosomer er lange strenge af DNA. DNA består af
fire baser
,
der ved hjælp af sukker- og fosfatmolekyler er bundet sammen i en snoet "stige".De fire baser hedder
adenin, guanin, thymin og cytosin.

man har ca. 2 meter DNA i hver eneste celle

Hvis al DNA i et menneske væves sammen til en tynd tråd, vil den være så lang som 20 millioner kilometer (ca. 50 gange afstanden til månen)

Sammenlignes to menneskers DNA, vil de være 99,9% ens

97% af DNA er ikke-kodende DNA, altså er det kun 3% af DNA, der har instruktionerne til at producere alle proteiner.
Protein-syntesen
De ca. 30.000 gener i det menneskelige DNA, rummer
hver især en opskrift på et helt bestemt protein
. Et protein er opbygget af lange kæder af aminosyrer. Der findes
20 forskellige aminosyrer
, hvoraf vores krop selv kan fremstille de 12, mens de sidste 8 kun kan optages gennem føden. Derfor kaldes disse 8 aminosyrer for de
essentielle aminosyrer
.

Når cellen skal lave et protein efter DNA-koden, giver 3 baser på stribe koden for en bestemt slags aminosyre.
Proteinsyntesen.
Celledeling
Celler deler sig på 2 forskellige måder, man kalder dem for ukønnet og kønnet celledeling, eller mitose og meiose.

Næsten alle kroppens celler fornyes via ukønnet celledeling, og mitose er en forudsætning for f.eks. vækst og heling. Nerveceller undergår ikke celledeling, og det er derfor at nerveskader er kroniske skader.

Når en celle deler sig ukønnet, fordobles først antallet af kromosomer, derefter deles cellekernen og tilsidst resten af cellen. Resultatet er 2 celler med identiske 23 kromosompar.















Kønnet celledeling (meiose) foregår som navnet antyder kun i celler der har med skabelsen af kønsceller at gøre, altså kvindens ægceller og mandens sædceller

Hvor mitosen færdiggøres på en enkelt celledeling, er meiosen speciel ved at der sker 2 celledelinger, og kromosomerne fordobles kun i den første, ikke den anden.

Den første meiotiske deling ligner mitosen til forveksling, altså fordobles kromosomerne og de trækkes via små fiber ind til midten af cellekernen. Men nu sker der en overkrydsning mellem dele af kromosomerne, og det kalder man genetisk rekombination (varians)

I den anden meiotiske deling, deles cellen uden at kromosomerne fordobles, og derved skabes i alt 4 celler, hver kun med 23 enkeltkromosomer. Dvs. det er først når ægget befrugtes at der igen er 23 kromosompar.
Arvelighed
Fordi kønscellerne hver især bærer på 23 enkeltkromosomer, består det befrugtede æg af 23 kromosompar, hvor den ene halvdel kommer fra faren og den anden halvdel fra moren.

Da barnets arvemasse er en blanding af morens og farens, kan han/hun på den måde f.eks. arve morens øjenfarve og farens hårfarve. Det skyldes de dominante og vigende gener. Arvemassen kan indeholde både dominante og vigende gener for samme egenskab, og det forklarer hvorfor to brunøjede forældre godt kan få et blå-øjet barn, selvom genet for blå øjne er vigende.

Der kan opstå mutationer i arvemassen. Som f.eks. hvor man får 2 forskelligt farvede øjne. Prøv at komme med eksempler på gavnlige og skadelige mutationer
Arvelighedslære
Effekten af forskellige former for mutationer. Øverst et tænkt eksempel på den normale rækkefølge af baser i et stykke DNA; baserne koder tre og tre og i overensstemmelse med den genetiske kode for aminosyrerne i det protein, som DNA-strengen (genet) koder for. Ved en tavs mutation (stedet angivet ved prikken) ændres ikke på proteinet, da der efter mutationen fra thymin til guanin i tredje position i anden triplet stadig kodes for aminosyren alanin og proteinet derfor er uændret. Mutationer i anden og især første base i en kodende triplet har som regel stor effekt: Ved en missense-mutation, her fra cytosin til guanin i andet triplets anden base, ændres aminosyren, i dette tilfælde til glycin. Det muterede protein vil ofte være ufunktionelt. Ved en nonsens-mutation dannes en stopkode, og proteindannelsen vil ophøre, før proteinet er færdigdannet. Alle ovennævnte mutationer er såkaldte base-substitutioner eller punktmutationer. Ved en frame shift-mutation (nederst) forskydes aflæsningen pga. fjernelsen af en base eller, som her, inkorporeringen i genet af en ny base. De efterfølgende tripletter vil næsten altid kode for nye aminosyrer, og proteinet vil være stærkt forandret.
Full transcript