Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Simone Risager, præsentationsportfolio, K1 prøve

No description
by

Simone Risager

on 8 November 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Simone Risager, præsentationsportfolio, K1 prøve

K1 prøve, præsentationsportfolio
Simone Emma Risager
24/9-2015
pr14s128
Indledning
Køn
Dannelse
I denne præsentationsportfolio har jeg valgt at fokusere på tre moduler med tilhørende 3 videns- og færdighedsmål (se næste slide). De tre moduler er "
pædagogik, etik og dannelse"
, "
pædagogens rolle og relationer"
og "
køn, seksualitet og mangfoldighed"
.
Under disse moduler har jeg fokuseret på 3 emner; køn, dannelse og inklusion. Mit hovedemne i denne opgave er køn, og derfor vil jeg gennem hele portfolien perspektivere de andre emner til køn.
Min portfolio skal vise, at jeg har opnået kompetencemålet for K1, nemlig: "Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børns, unges og voksnes udvikling samt - i relation til dette - redegøre for faglige vurderinger og valg." (Studieordningen, grundfaglighed K1)
Jeg vil i opgaven også præsentere en tidligere aktivitet, som kan vise at jeg formår at etablere, vurdere og evaluere pædagogiske aktiviteter.
Min præsentationsportfolio foreligger på denne måde, fordi jeg mener det demonstrerer at jeg opfylder kompetencemålet. Desuden er de valgte emner interessante for mig, og det er noget jeg gerne vil arbejde videre med i praksis.
Videns- og færdighedsmål
pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter
med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis
Den studerende har viden om:
Den studerende kan:
socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis
formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber
kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer
formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder
Jeg tager i min opgave udgangspunkt i køns betydning i pædagogisk praksis. I modulet "
køn, seksualitet og mangfoldighed"
har vi blandt andet arbejdet med køn og ligestilling. Ifølge teksten "Åbne og lukkede døre" (Kirk, 2015) er Danmarks institutioner blind over for køn. Dette skal forstås på den måde, at pædagoger i danske institutioner ikke tager holdning til køn og ligestilling, selvom det fylder meget i det danske samfund. Teksten lægger op til, at danske pædagoger bør tage stilling til kønsbegrebet, og at der bør laves lovgivning på området, således børn og voksne i institutionerne ikke bliver begrænsede af en ubevidst kønsopdeling.
Der bliver i mange institutioner lavet aktiviteter, som henvender sig til henholdsvis drenge eller piger, hvor en bevidsthed om opdeling kunne medføre, at der bliver fokus på at lave aktiviteter som ikke er begrænset af, hvilket køn børnene har. Dette mener jeg er relevant, da køn ikke bør have indflydelse på hvilke aktiviteter børnene har mulighed for at deltage i, fordi det begrænser dem. Derimod bør børnene selv kunne vælge aktiviteter til eller fra på baggrund af deres egen personlige holdning uden en kategorisering af hvilket køn, de tilhører.
Køn kan ses ud fra tre perspektiver; det biologiske, det eksistentielle og det socialkonstruktivistiske. Den biologiske opfattelse af køn er, at det er noget alle er født med. Køn er noget man er fra start, og det er vigtigt at give plads til det enkelte køn på dets egne betingelser. Den eksistentielle forståelse af køn lægger vægt på at socialisering og opdragelse skaber køn. Hertil kommer den socialkonstruktivistiske tilgang til køn, som lægger sig meget op af den eksistentielle. Her er det forventninger og fordomme, som skaber kønnet, altså den kulturelle opfattelse af køn. Kønnet skabes afhængigt af den kontekst det befinder sig i. Det skabes gennem italesættelse og kategorisering af køn (Kirk, 2015). Denne samt den eksistentielle forståelse kommer til udtryk i min beskrivelse af et billede fra vores fotosafari.
Jeg har gjort mig yderligere refleksioner over dette billede i forhold til diskrimination på baggrund af det jeg har læst om queerpædagogik (Kirk, 2015). Som sådan har det ikke betydning om farverne er opdelt eller ej. Det, der har betydning er, hvordan samfundet ville tage det hvis en mor gav sin lille datter en blå sparkedragt på. Folk ville umiddelbart gætte på at barnet var en dreng, og hvis de fandt ud af at det var en pige, ville de så dømme? Ud fra dette perspektiv ville det ikke være farverne der var problemet, men derimod samfundets holdning til farverne, der er problemet. Her kan man så uddybende diskutere om hvorvidt Danmark burde blive mere bevidst om køn, eller om det langt mere handler om at vi i Danmark burde arbejde med mangfoldighed og dermed mindske fordomme om dem, som falder uden for normen.
Dette billede er fra vores fotosafari. Vi skulle finde noget i byen, som siger noget om køn. Min gruppe fandt en butik med børnetøj, hvor der ses en tydelig opdeling i forhold til farver. På venstre side er "pigefarverne" og på højre side er "drengefarverne". Vi diskuterede billedet på baggrund af teksten
Græsset er grønnere i Sverige
(Kirk, 2015), hvor der var fokus på kønsneutralisering. Hvis farverne skulle fremstå kønsneutrale, burde det hænge blandet, og der burde være andre farver end bare blå/grøn og lyserød/rød.
Fotosafari
På trods af det mangler der stadig en form for tolerance over for de drenge eller piger, som falder uden for stereotyperne. Der er stadig manglende forståelse i samfundet for piger, der gerne vil slås og drenge, der vil lege med dukker. Jeg mener det er relevant som pædagog at vide noget om dette emne, fordi vi er med til at skabe sociale kontekster for børn, unge og voksne i institutionerne. I min opfattelse har vi ret stor magt til at præge til enten kønsopdelte eller kønsneutrale miljøer og aktiviteter. I min optik burde der være lige meget plads til begge køn, og det er lige så vigtigt at fokusere på ligestilling som det er at give plads til det enkelte køn.
På baggrund af ovenstående har jeg reflekteret over betydningen af køn i forhold til at skulle arbejde som pædagog. Min oplevelse af vores samfund er, at køn er lang mindre opdelt end førhen. Nu er der plads til at både mænd og kvinder hjælper til i hjemmet og kan få sig en karriere. I skolerne er der heller ikke forskel på hvad piger og drenge skal lære, de skal lære det samme uanset køn.
Begrebet dannelse kan defineres som
"egenskaber og evner hos en person, som ikke er medfødte, men som personen har tillært sig gennem påvirkning af omgivelser, både personer og kultur."
(Citat fra opgave: begrebsdefinition, dannelse, modul 1). Dannelse er altså noget, som mennesker tilegner sig gennem opdragelse og socialisering, og der findes forskellige paradigmer for dannelse, som har ændret sig meget gennem tiden.
Jeg vil især tage fat i henholdsvis Rousseau og Platon, som har to forskellige dannelsesidealer. Hvor Rousseau mente, at individet skulle være frit og naturligt og finde frem til egne værdier uden påvirkning fra ydre faktorer, mente Platon derimod at mennesket skulle finde sin plads i samfundet og dermed tilpasse sig ydre faktorer. Disse to forskellige dannelsesidealer danner baggrund for en fortsat diskussion om hvorvidt det er individets personlige udvikling eller samfundets interesser, der vægter højest, når der tales om dannelse. Her kan begrebet inklusion kobles på - skal borgeren passe ind i samfundet eller skal samfundet tilpasses borgeren? Dette kommer jeg tilbage til i et af de følgende slides.
Begrebet dannelse er relevant i pædagogisk praksis, da det i høj grad er pædagogerne, der skaber rammer for borgernes dannelse. Derfor er det også vigtigt at pædagoger er bevidste om, hvilket dannelsesideal de ønsker at opnå, og det kræver kendskab til forskellige idealer.
Dannelsesbegrebet kan sættes i relation til kønsbegrebet, da disse to ting er sammenhængende. Den socialkonstruktivistiske tilgang til køn lægger sig tæt op ad Platons dannelsesideal om at skulle tilpasse sig ydre faktorer, og på disse kan man tilkoble inklusion, idet man skal tilegne sig kompetencer for at forstå og blive forstået. Det socialkonstruktivistiske køn skabes gennem ydre faktorer som kultur, sociale kontekster og lign., og dette er samtidig en stor del af det enkelte individs dannelse. Ser man på Rousseaus dannelsesideal om det frie menneske, kan dette sættes i perspektiv med ideen om et tolererende samfund, som giver plads til det enkelte menneskes kønsrelaterede udvikling. Dette er for mig at se vigtigt at overveje i pædagogiske sammenhænge - hvordan giver vi som pædagoger borgeren mulighed for at udvikle sig? Hvordan er dannelsesidealet, og stemmer dette overens med de aktuelle rammer i institutionen?
Inklusion
Inklusion er et meget brugt begreb i pædagogisk praksis og det er derfor relevant som pædagogstuderende at vide, hvad begrebet egentlig betyder, og hvad det kan bruges til. Inklusion betyder at inkludere, hvilket i pædagogisk sammenhæng betyder at lade individer blive en del af en flok. For at kunne blive inkluderet skal individet tilegne sig sociale kompetencer, som indebærer at forstå andres behov og sætte sig ind i deres sted, og opbygge sociale relationer, som handler om at skabe tilknytning og tillid til andre individer (Jensen, 2004). I en pædagogisk institution er det vigitgt at kunne støtte op om borgerens udvikling af disse ting for at kunne skabe et inkluderende fællesskab med plads til alle.
I modulet "Pædagogens rolle og relationer" lavede vi en aktivitet med henblik på at støtte børnene i at udvikle sociale kompetencer samt give plads til et inkluderende miljø. Denne opgave vil jeg kort referere til, hvor jeg derefter vil perspektivere den til det overordnede emne, køn.
Vores aktivitet var en form for udvidet stikbold, hvor børnene skulle spille sammen i par, og disse par blev hele tiden splittet og der blev dannet nye. Ideen var at det "det fremmer fællesskabet, fordi børnene tvinges til at samarbejde, også med dem de normalt ikke går sammen med, fordi der hele tiden dannes nye par. På den måde bliver de udfordret og brydes med deres tryghedszone, samt danner de nye sociale kompetencer." (Citat fra projektopgave om aktivitet, modul 2). Vores mål om at inkludere børnene blev i stor grad opnået, men vi måtte erfare at børnene ikke ville danne par med det modsatte køn, og her ændrede vi legen således at de skulle gå sammen med modsatte køn.
På baggrund af aktiviteten har jeg efterfølgende perspektiveret den til kønsbegrebet og reflekteret over hvilken betydning aktiviteten har haft i forhold til at skabe rum til begge køn og ligestille køn. Da vi lavede vores aktivitet, havde vi ikke overvejet at det ville blive et problem at børnene ikke ville gå sammen med det modsatte køn. Børnene gik kun i 3. klasse, og vi havde ikke forudset en så stor kønsopdeling i den alder. Man kunne diskutere om det er samfundet, der præger til denne kønsopdeling, og at børnene har lært at man ikke kan holde i hånd med det modsatte køn. Set med den socialkonstruktivistiske kønstilgang kan man pointere, at børnene har lært gennem forældre, medier eller institutionen, at drenge og piger er forskellige, og drengene vil måske ikke danne par med en pige i denne aktivitet, fordi man skal være hurtig og kunne kaste godt, og hvis samfundet har pålagt piger at være fysisk dårligere end drenge, kan dette have haft indflydelse på den situation der opstod. Igen kan man så argumentere for at der rent biologisk set er forskel på drenge og pigers fysik, og det derfor er en naturlig reaktion, at de to køn ikke kan samarbejde i idrætsaktiviteter.

Jeg finder det interessant, at vi i aktiviteten opdagede denne udfordring mellem kønnene, og jeg mener at det belyser typiske situationer i institutioner. Der er ofte forskel på drenge og piger, blandt andet i forhold til fysisk udholdenhed, men også i forhold til fx konkurrence og interesse. Det er relevant at overveje forskellene mellem de to køn, når man igangsætter aktiviteter, hvor der både indgår drenge og piger.
Sammenfatning
Efter arbejdet med de tre emner køn, dannelse og inklusion er jeg blevet mere bevidst om sammenhængen mellem dem og også betydningen af dem i forhold til etablering af aktiviteter og miljøer i pædagogisk praksis.
Jeg kan endnu ikke blive enig med mig selv om vigtigheden af at bruge kønsbegrebet i pædagogisk praksis. På en måde bliver det gjort til noget det ikke er, og jeg er ikke sikker på hvor meget det i virkeligheden fylder, og om man overhovedet bør fokusere så meget på at inkludere begge køn i samme aktiviteter og "kønsneutralisere". Det har været lærerigt at arbejde med køn og fokusere så meget på betydningen af køn som vi har gjort, men samtidig har jeg også gennem de diskussioner vi har haft i klassen lært, at det er vigtigt ikke at gøre børnene til noget de ikke er. En dreng skal være dreng og en pige skal være pige, og selvom nogle børn er enten mere feminine eller maskuline end andre børn, betyder det ikke at de "drengede" drenge skal tvinges til at være mere feminine og omvendt. For at trække inklusionsbegrebet ind igen, skal der være plads til begge køn på deres præmisser - eller rettere sagt skal der være plads til borgerens forskellige personligheder i et inkluderende pædagogisk miljø.
Inspireret af refleksionsopgave fra modul 7
Inspireret af begrebsdefinition, dannelse fra modul 1
Inspireret at projektopgave fra modul 2
Litteraturliste
Bøger:
Jensen, Bente. "Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale". 2004.
Kirk, Ane Havskov m.fl. "Åbne og lukkede døre". Forlaget Frydenlund, 2015.
Pedersen, Lars Wahlun. "Dannelsesbegrebet i institutionen" I: "Håndbog til pædagoguddannelsen". 1. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2013. Red. Trine Ankerstjerne og Stig Brostöm.
Andet:
Opgave fra modulet "Køn, seksualitet og mangfoldighed": Reflektionsspørgsmål.
Opgave fra modulet "Pædagogik, etik og dannelse": Dannelse.
Opgave fra modulet "Pædagogens rolle og relationer": Projektarbejde, aktivitet 6-12 år.
Opgaverne kan findes under nævnte moduler i min samlede portfolio fra hele året via dette link: https://sites.google.com/a/ucsj.dk/portofolio-simone/home
12.921 anslag
Jeg kunne forestille mig at jeg vil være mere opmærksom på min egen italesættelse af de to køn, og når jeg frem over laver aktiviteter vil jeg prøve ikke at italesætte det som værende til det ene eller det andet køn. Jeg kunne fx finde på at lave en aktivitet, som har flere aspekter, der appellerer til begge køn, men samtidig uden at dele aktiviteten op i piger og drenge. På den måde kan jeg også skabe plads til begge køn.
Full transcript