Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Analyse af Frøkenen

No description
by

Magnus Jul

on 3 January 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Analyse af Frøkenen

Analyse af Frøkenen
Gør rede for situationen
Novellen foregår i en lille by, man får ikke helt konkret at vide hvilken by det er. I teksten følger man primært “frøkenen” som hun også hedder/beskrives som i teksten. Man hører også om en politibetjent, og nogle unge piger. Teksten er skrevet i 1883, man kan se på sproget, at den er fra dengang. ‘’lygtetænder’’ Den dag i dag, bruger vi ikke folk til at tænde lygterne med ild, det vil sige at dengang havde de levende lys. Vi har ikke gas i vores lygter. Så der kan man også se vi har med en gammel tekst at gøre.
Karakteriser miljøet
Analyser kvindebilledet
Kvindebilledet dengang, bliver lagt frem som noget kedeligt og ikke ret farverigt. Men samtidig bliver det lagt frem som den der mor rolle, med at de tager sig af andre og barmhjertigheden. Og har et godt blik for hvornår andre har det godt, og hvornår de ikke har. Det fremstår også at kvinder er hurtigere tænkende og snu i forhold til mænd, eks. Da hun narre betjenten med en kringle og en solbærsnaps, der fremkommer det bare som om mænd er dummere og at man nemt kan distrahere dem i forhold til kvinder.

Sproglige virkemidler
Sproglige virkemidler: Der er mange beskrivelser i teksten, fx Der vokser alting, som det vil: vinranken op ad den høje gavl til naboen og roserne langs baghuset og alle liljerne i det store bed. Der er kun det ene med en gang om, som er ganske smal, så hvis man vil forbi, bliver man hvid på ærmet af kalk fra naboens væg( Linje 21). Mange af beskrivelserne viser også at sproget er gammeldags. Tre fag og den grønne gadedør med en tre trins trappe og gelænderet(Linje 1) I dag ville man beskrive dette anderledes.



Præsentation
: Herman bang var en digter, kritiker og journalist som levede fra 1857-1912. Han var forfatter i ‘’det moderne gennembrud’’. Han fik sit første gennembrud i foråret 1880 i nogle små skuespil og noveller heriblandt var samlingen Tunge Melodier som blev kritiseret gennem hele sommeren for bla. at være latterlig.
Han har haft et meget spændende liv må man nok sige, men der gik lidt tid før han fandt ud af, hvad han helt præcist ville lave. Han startede med at være journalist, novelle- og romanforfatter. Samtidig med det, forsøgte han sig som noget skuespiller, sceneinstruktør, teaterkritiker og teater tænker.


Novellen foregår i en lille by, hvor frøkenen bor i det mindste hus. Hendes hus er delt op i tre fag. Der er den lille trappe op til gadedøren, der er nedgangen til kælderen, denne kælderhals er den eneste i hele byen. Den sidste er omme i baghaven, men denne gang er smal pga. de mange blomster, som får lov at vokse.

Karakteriser personen
Indre og ydre personkarakteristik:
Indre: Hun er meget betænksom. Denne sætning viser det rigtig godt: ‘’Det er alt for tungt at se en kiste uden blomster’’ Det viser bare hvordan hun tænker på andre, hun kender ikke personen og det er der ikke rigtig nogle som gør, men alligevel slutter hun det godt af med hende, og lægger blomster på hendes kiste. Hun kunne egentlig være pisse ligeglad, men det vælger hun ikke at være. Jeg tror hun er meget religiøs, da hun læser i en religiøs bog hver eneste aften.
‘’ Frøkenen har læst.
Men så er det blevet for mørkt, og hun har lagt andagtsbogen ned i sit skød og har lænet hovedet tilbage.’’
Ydre: Man får ikke rigtig noget afvide om hvordan hun ser ud, men jeg tror hun er den der gamle
rare dame, som man altid møder med et smil på læben.


Centrale konflikter
Centrale konflikter:
Ensomhed vs god mod andre.
Frøkenen som man hører så meget om i denne tekst, er meget ensom og har ikke rigtig nogle mennesker at gå til.
Hendes veninder er døde og har formentlig ikke noget familie tilbage, da hun ingen børn har. Så det eneste følelsesmæssige hun egentlig har, er til de fugle og træer som ikke kan holde ud at se lide. Vi tror at grunden til at hun ikke kan holde ud at se grenene blive klippet af og fuglene lide, er at hun har lagt alle de følelser, hun egentlig burde give til andre mennesker, hun de træer og fugle som lider. Så derfor tager hun sig af dem.
Full transcript