Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
Genforeningen 1920, modul 3, efterår 2022
43
Genforeningen 1920
kanon, kilder og læremidler, Haderslev d. 1.9. 2022
Disposition
Intro
- Introduktion til modul
- Historiekanon og det funktionelle kildebegreb
- Øvelse: Kanon og kilder
- Genforeningen 1920 – folkeafstemning og store nationale fortællinger
- Øvelse: Valgplakater
- Genstande og præsentation af DPO 1
Historisk viden, historiebrug, læremidler - og Den historiske kanon
Modul
- Dette modul sigter mod, at den studerende tilegner sig færdigheder, kundskaber til analyse af- og fremstilling af undervisningsmateriale og historiske emner og temaer.
- Det/de historiske indholdsområde, tager udgangspunkt i det formelle undervisningsgrundlag, specielt med fokus på den historiske kanon.
- Til udarbejdelse af læremidler forventes det at de studerende udarbejder læremidler i et samarbejde med institutioner uden for læreruddannelsen. F.eks. CFU, museer, oplevelsescenter etc.
Modul
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling
Opmærksomhedsområder
- At kunne udtrykke sig analytisk, fagligt og æstetisk i historiefaget samt at kunne skabe forskellige former for udtryk i konstruktion og formidling af fortællinger i historiefaget
- At kunne producere et læremiddel, som tager hensyn til styredokumenter, historisk viden og konstruktion og fagdidaktiske dannelsesteorier samt reflektere sagligt, fagligt og konstruktivt over læremiddelproduktion med sine medstuderende (peer to peer feedback)
Undervisningsgange
1. september: Historiekanon, genforeningen 1920, store fortællinger, genstande og kildearbejde (oplæg til DPO1)
13. oktober: 9/11 og modfortællingerne, kildearbejde, den digitale udfordring og læremidler (Oplæg til DPO2)
1. december: Kanonen på bagsiden – det flerperspektivistiske (Fremlæggelser af og respons på DPO 2)
Deltagelsespligtige opgaver
DPO 1: ”de glemte genstandes kirkegård” optaget af genstande, ophavsanalyser, sammenhængsforståelse, læremidler og historiske fortællinger og konstruktion
https://hildepistol.wixsite.com/genstandedelvist
DPO 2: Læremiddelproduktion
https://hildepistol.wixsite.com/laeremiddel
Andet!
Studiegrupper!
Det funktionelle kildebegreb?
Fortiden er i sig selv forsvundet. Vi kan aldrig genskabe fortiden, men fortolke de fortidige levn og gøre os forestillinger om, hvordan verden engang så ud engang i tid og rum og hos enkelt aktører. Der findes ikke sand historie, sande kilder eller én absolut sandhed
Det funktionelle
Levn/beretning
Skriftlige kilder - de talende kilder
- Giver indikatorer om, hvad der skete på et bestemt tidspunkt og kan fortælle os noget om motiver og værdier som ophavspersonerne var præget af i en bestemt tid og kontekst
- Ved brug af det funktionelle kildebegreb får kilden en funktion i analysearbejdet. Den kan gennem fortolkningen bidrage til svar på de spørgsmål, vi stiller til fortiden.
Dialektisk forhold
- På den ene side kommer kildens pointer til udtryk alt efter, hvad vi spørger den om og samtidig må vi spørge os selv, hvad kilden egentlig sige noget om?
- Hvad slutter vi til? Levn eller beretning?
Slutte til levn eller beretning?
- Hvad skete der?
Vi er interesseret i at slutte til beretning, dvs. hvornår og hvordan begivenheder fandt sted
- Hvorfor skete det?
Vi er interesseret i at slutte til beretning, dvs., hvornår og hvordan begivenheder fandt sted og hvilke kausale forhold, der gjorde sig gældende (årsag/virkning og sammenhænge mellem begivenheder mellem begivenheder). Men vi vil måske også gerne sige noget om enkelte personers bevæggrunde og motiver og dermed slutte til levn
- Hvorfor gjorde han/hun det? Hvilke bevæggrunde? (slutte til levn)
Om han/hun lyver er ikke interessant, men det er motiver og bevæggrundene bag.
Fører til forskellige redskaber til analyse.
Det funktionelle kildebegreb i funktion
Ved levnslutninger er vi ikke interesseret i troværdighed, herunder om kilden er første eller andenhånds, primær eller sekundær.
Vi vil stadig være optaget af en ophavsanalyse (hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår), men vil vil gerne bag om aktørers tanker, motiver osv.
oplagte analyseredskaber: diskursanalyse, spørge til retorik, sproglige virkemidler osv. og om teksten er berettende eller normativ etc.
Ved beretningsslutninger er vi optaget af at analysere begivenheder, begivenhedsrækker og kausalforklaringer. Her vil vi netop være optaget af kildens troværdighed og tendens. Nærhed i tid, primær/sekundær, første og andenhånds etc.
Problemstillinger/arbejdsspørgsmål
Beskrivende, forklarende, vurderende
Problemstillinger
Problemstillinger
Uddybende
- Hvilke former for modstand blev udøvet under besættelsen? (Beskrivende spørgsmål)
- Hvorfor ændrede folkestemningen sig gennem besættelsen? (Forklarende spørgsmål)
- Hvordan blev modstandsbevægelsen beskrevet efter krigen? (Beskrivende spørgsmål)
- Hvordan bliver modstandsbevægelsen fremstillet i film og bøger i dag? (Beskrivende spørgsmål)
- Hvorfor ændrer synet på fortiden sig? (Forklarende spørgsmål)
- Er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved modstandsbevægelsen indsat eller størrrelse og betydning? [min tilføjelse] (Vurderingsspørgsmål)
https://portals.clio.me/dk/historie/7-9/ressourcer/proever-og-projekter/folkeskolens-proeve/problemstilling/
Historiefaglig problemstilling
- Hvad bestod den danske modstand af under besættelsen (beskrivelse), og hvorfor bliver modstandsbevægelsen ikke længere kun beskrevet som helte (forklaring/ vurdering)?
Barrikader på Nørrebro under folkestrejken i sommeren 1944. Wikimedia. public domain
Lærerfaglig
Lærerrelevante
Eksamenstekst
"Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt".
(Studieordningens fællesdel, s. 34)
Historiefagligt arbejdsspørgsmål
Hvorfor bliver besættelsestiden i Danmark i nyere forskning ikke kun beskrevet ud fra modstandsbevægelsens bedrifter? (forklarende og vurderende niveau)
Historiedidaktisk arbejdsspørgsmål
Hvordan kan besættelsestiden og det, at der findes forskellige fortolkninger af modstandsbevægelsen bidrage til udvikling af elevernes sammenhængsforståelse i historie og herigennem kvalificere deres historiebevidsthed?
Berører flere kompetenceområder under historiebrug og kronologi og sammenhængsforståelser i faget. Men det skal også berøre kompetencemål i læreuddannelsens historiefag.
For undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling, der dokumenterer historiedidaktisk såvel som historiefaglig indsigt
Hvordan kan jeg/man planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et forløb om modstandsbevægelsens med- og modfortællinger i en 8. klasse med henblik på at styrke og udvikle elevernes forståelse af, at være historieskabte såvel som historieskabende?
Fagligt rum, didaktisk rum og eleverne er medtænkt
Historiekanon
Historiekanon og det problemorienterende
- Består af 29 kanonpunkter.
- Omdiskuteret siden de blev til i 2009.
- En del af fællesmål / skal berøres mindst en gang inden eleverne går ud af 9. klasse. Der er ikke krav om rækkefølge.
- Et kanonpunkt udgør enten et nedslag i historie eller omhandler en person, der repræsenterer afgørende brud eller er tillagt symbolsk værdi af eftertiden.
- Inddrages hvor det giver mening i forhold til at udvikle elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse - stor frihed til at afgøre, hvordan man ønsker at arbejde med kanonpunkterne.
- De kan perspektiveres på mange forskellige måder eksempelvis synkront eller diakronisk og de kan bestå af specifikke emner eksempelvis Genforeningen 1920 eller de kan bestå af temaer eksempelvis forbrydelser og straf i tid.
- I faghæftet for historie (2019) vægtes det at bruge problemstillinger som en måde at arbejde med historiekanonpunkterne – det funktionelle kildebegreb i centrum
(Faghæfte for Historie, 2019, s. 49).
Øvelse
Øvelse: Kanon og kilder
Del 1: Først skal I arbejde med det funktionelle kildebegreb i forhold til et af de 7 emner/temaer på følgende link
https://hildepistol.wixsite.com/kilderkanon/temaer
Formulér et spørgsmål og vælg 1 -2 kilder ud, I mener kan belyse jeres spørgsmål på en hensigtsmæssig måde
Del 2: Herefter skal I arbejde med spørgeteknikker til eksamen
- Formulér et historiefagligt arbejdsspørgsmål
- Formulér et historiedidaktisk arbejdsspørgmål
- Sammensæt dem, så de bliver til en ”for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling”
Genforeningen 1920
Genforeningen 1920
Sten
Genforeningsstenen i Lavensby
- blev skænket af gårdejer Jens Klejhus efter afstemningen i Zone I den 10. februar 1920, og skabte ikke nogen tvivl om danskheden i sognet
Genforningen kort fortalt
Genforeningen
- Efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig fik indbyggere i det tidligere hertugdømme Slesvig lov til at bestemme om de ville høre til Danmark eller til Tyskland
- Der blev gennemført en folkeafstemning og resultatet af denne bestemte hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå
- Efter 56 års adskillelse blev Nordslesvig igen genforenet med moderlandet.
Den sorte skole
Den store historie/ det brede perspektiv
Den store historie
1864
WW1
1864
Hvor går grænsen? - tematiseres og aktualiseres
Grænsen?
1. verdenskrig
NYT MULIGHEDSFELT: Tyskland - krigens store tabere
1. verdenskrig
Krigsinvalid i Tyskland o. 1920
Wodrow Wilson (1856-1924)
Wilsons 14-punkts-plan opstilles mhp at sikre verdensfreden gennem frihed og retfærdighed.
1-4: Omhandlede en ny verdensorden: åbent diplomati, havenes frihed, international frihandel og almen nedrustning.
5: en upartisk ordning af kolonikrav under hensyntagen til kolonifolkenes interesser.
6-13: territoriale spørgsmål og national selvbestemmelse
14: Oprettelsen af folkeforbundet
Wilsons 14 punkter
Folkets selvbestemmelsesret
Krigens sejrherre
En anden dagsorden
ønskede ikke afstemning
Frankrig og Italien indlemmede Elsass-Lothringen og Sydtyrol og Rumænien, Transsylvanien
3 afstemninger udover folkeafstemningen om den dansk-tyske grænse i 1920
Folkeafstemninger
1920-21: fire folkeafstemninger under international kontrol.
- Tyskland og Polen i Østpreussen og Øvreschlesien i 1921
- Østrig og Jugoslavien i Kärnten i 1920
- Østrig og Ungarn i Burgenland i 1921.
Versaillestraktaten 1919
Versaillestraktaten
- Fredsaftale pålagt Tyskland af sejrherrerne efter 1. Verdenskrig.
- 440 artikler: Afgør vilkårene mellem tyskland og sejherrerne uden mulighed for indflydelse eller protester fra tysk side
- Artikel 109 - fastlægges de to geografiske afstemningsområder i Slesvig. Tyske soldater og embedsmænd skal forlade zonerne.
Artikler
De slesvigske bestemmelser
Artikel 109: 1 "Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker". Grænser og afstemningszoner er defineret
2: "Stemmeret skal tilstaas enhver Person, uden Hensyn til Køn, som opfylder følgende Betingelser:
a) At have fuldendt det 20. Leveaar paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft.
b) At være født i den Zone, som er undergivet Folkeafstemning, eller at være bosat deri fra en Dato, som ligger før 1. Januar 1900, eller at have været udvist derfra af de tyske Myndigheder uden at have bevaret sin Bopæl deri.
Enhver skal stemme i den Kommune, hvor han er bosat, eller hvorfra han stammer"
Artikel 110, 111, 112, 114
Praktiske omstændigheder
Beskyttelse af zoner af den internationale kommision
Nedsættelse af kommité til at effektuere folkeafstemningens resultat
Automatisk statsborgerskab og muligheden for at optere fra sin 18. år
Artikel 114, 254, 256
Ordninger i forhold til økonomisk fordeling, erstatning og tilbagebetaling i forhold til de erhvervede områder
Folkeafstemningerne d. 10. februar (zone 1) og 14. marts 1920 (zone 2)
Den mindre historie
Resultat
Zone I: 10. februar 1920: ca. 75.000 danske stemmer og 25.000 tyske stemmer. I købstæderne bortset fra Haderslev og nogle få sogne var der dog tysk flertal.
I Zone II: 14. marts 1920: ca. 52.000 tyske stemmer og 13.000 danske. I Flensborg ca. 25 % danske stemmer.
Baggrund
Aabenraa resolutionen
Spøgelset fra 1864:
Hvor går grænsen?
Spøgelset
3 bevægelser: Aabenraa, Flensborg og Dannevirke
H.V. Clausen - historiker og sprogforsker på baggrund af sprog og sindelag blev afgørende for grænsen mellem 1. og 2. afstemningszone
Nord eller syd for den vigtige by Flensborg?
Påskekrisen
- Foranlediget af folkeafstemningen men en anden årsag var den borgerlige oppositions og erhvervslivets utilfredshed med regeringen
- Kongen og den konservative regering bekymret for afstemningen og udsigten til at få Flensborg
- Regeringen respekterede afstemningsresultatet
- Kongen tilkaldte den radikale regeringschef Zahle og opfordrede ham til at gå af og udskrive valg. Zahle nægtede, og kongen afskedigede ham.
- Socialdemokratiet og fagbevægelsen reagerede voldsomt og kaldte afskedigelsen for et statskup og truede med generalstrejke.
- Medførte parlamentarisk krise.
Påskekrisen
Personligheder i historien
1. skridt:
H.P. Hanssens tale i Rigsdagen i Berlin 23. oktober 1918. Henviste til præsident Wilsons 14 punkter for folkenes selvbestemmelsesret
2. skridt:
Aabenraa resolutionen - d. 17. november - afgørende tale på Folkehjem i Aabenraa
3. skridt
21. november 1918 overdrages Aabenraa-resolutionen af H.P. Hanssen til den danske gesandt i Berlin, grev C. Moltke - til videregivelse til sejrsherrerne
H.P. Hanssen
H.P. Hanssen 1862-1936
Efter Pragfreden mellem Østrig og Preussen 1866
Paragraf 5
- Paragraf 5, løfteparagraf i Pragrfreden af 1866 mellem Preussen og Østrig. Efter ønske fra mægleren, den franske kejser Napoleon 3.,
- "Befolkningerne i de nordligste distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når de ved en fri afstemning tilkendegiver ønsket om at forenes med Danmark".
- Slesvig og Holsten indlemmes i Preussen- indledte i 1867 forhandlinger med Danmark om realisering af paragraffen. Strandede i 1868 pga. dansk modstand mod at give garantier til det tyske mindretal i Nordslesvig -frygtede tysk indblanding i indre danske forhold.
- Paragraf 5, og i 1878 ophævedes den af Tyskland.
- Danske i Slesvig så dog fortsat paragraffen som symbol på retten til forening med Danmark.
Øvelse
Øvelse: Valgplakater
I skal vælge 1 plakater pr. gruppe og diskutér følgende
- Hvem er afsender, hvad er budskabet og hvilke appelformer benyttes der?
- Hvordan vil I didaktisere valgplakaten?
https://www.tvsyd.dk/genforeningen/en-krig-paa-plakater-10-valgplakater-fra-genforeningen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/valgplakater-og-propaganda-ved-folkeafstemningen-i-mellemslesvig-i-1920
Luk op for 1920!
Ønskede alle en afstemning?
(Axel Johnsen, (2002): Flensborg og Dannevirkebevægelserne ønskede ikke en afstemning men, at der skulle rådes bod på den historiske uret
Den historiske ret til området skulle sikres uden en folkeafstemning
Der var sket en fortyskning af området hvilket i sin grundessens gjorde afstemningen urtfærdig.
Genforening?
Argumentet?
- Befolkningen ned til Dannevirke urdanske men med tiden fortysket gennem indvandring syd fra og mere eller mindre tvungen sindelagsskifte.
- Man havde ikke haft den fornødne tid til vækkelsesarbejdet. Derfor "målte" afstemningen forkert og var afholdt på et uretfærdigt grundlag
- Efter 14. marts vendes afstemningen til noget positivt - Der havde været en vækst i danske stemmer - et dygtigt vækkelsesarbejde var muligt - til en "ny afgørelse"
Den historiske ret
Noget om snakken?
Paragraf 5 (1866): En del af den historiske ret
- Stemmetallene ved valget til den nordtyske grundlovgivende forsamling i 1867, indikerede et markant dansk flertal nord for en linje syd om Flensborg i en sydgående bue op til Højer.
- Flensborg by var der 1.836 danske stemmer mod 1.648 tyske i 1867
Noget om snakken?
Den historisk legitimering
To slagord:
Danmark til Ejderen eller "Up ewig Ungedeelt"
Den historisk ret?
Dannevirke og Ribebrevet (1460)
Slesvig-Holstenismen
- Christian 1. valgt som lensherre over Slesvig og Holsten i Ribe Domkirke
- Hertugen gav nogle valgløfter til det slesvig-holstenske ridderskab - Ribebrevet
- "Bliven ewich tosammende ungedeelt"
- Tysk forskning: Ribebrevet gjaldt kun i chr. 1. regeringstid og fik ikke retslig betydning på sigt
Slesvig-Holstenismen
- slesvig-holstensk politisk manifest og historisk retslige kerne, i 1840'erne politiske slesvig-holstenisme.
- Ribebrevet viste den historiske ret og blev omformuleret i en sang, hvor slagordet "Up ewich ungedeelt voksede frem" indgik
- Den dobbelte egs symbolik
Slesvig-Holsten
Broder Schwensen: 1920 – tre myter om en genforening (2002)
3 myter
1. grundfortælling:
”Efter 56 års adskillelse blev Nordslesvig, der jo altid har hørt sammen med Danmark, igen forenet med moderlandet”
(Schwensen, 2002)
1. grundfortælling
Neergaards tale
Uddrag af Statsminister Niels Neergaards genforeningstale på Dybbøl, 11. juli 1920
”Vi taler om genforening. Sagen er, at aldrig i vor tusindårige historie har Sønderjylland været ét med Danmark. Først nu sker det efter sønderjydernes egen lykkelige vilje”
Wikimedia. Public Domain
Genforening eller slesvigs deling?
Genforening eller slesvigs deling
- Genforening - opfattes bogstaveligt. Har vundet indpas i DK, I Tyskland er spørgsmål knyttet til begivenheden stort set glemt
- Hertugdømmet Slesvig havde siden middelalderen og frem til 1864 haft statsretslig særstilling i helstaten – altså ikke en del af det danske kongerige
- Glemt er også, at det nationale perspektiv mistede mere og mere betydning o. 1900, hvor industrialisering, modernisering, sociale modsætninger og en sikring af militær neutralitet lå øverst på den politiske dagsorden.
- Man brugte ikke begrebet genforening i lovteksten, men indlemmelse
2. grundfortælling
Grænsen følger afstemningen:
"efter det tyske nederlag efter 1. verdenskrig fik indbyggere i det tidligere hertugdømme Slesvig lov til at bestemme om de ville høre til Danmark eller til Tyskland" (Schwensen 2002)
2. Grundfortælling
Grundfortælling 2
Afstamningsret fremfor afstemningsret - så det var sindelaget på det stemmeberettigede men ikke nødvendigvis befolkningen som helhed
Hvem var stemmeberettigede?
1. dem over 20 år
2. bosat i området siden 1900 eller var blevet forvist af de tyske myndigheder
Betød at ca. 10.000 voksne ikke havde stemmeret fra området mens o. 40.000 kom udefra
Grundfortælling
3. Grundfortælling
"Der blev gennemført en folkeafstemning og resultatet af denne bestemte hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå" (Schwensen, 2002)
3. Grundfortælling
Wikimedia commons
3. grundfortælling
Grundfortælling
- Grænsen var fastsat før - Clausenlinjen formuleret o. 1890 (udtryk for at "sluge" mindre tysksindede befolkningsområder)
- De facto linje i 1. afstemningszone - Tønder, (76%) Aabenraa og Sønderborg var der tysk flertal - hvis sogneprincippet havde gældet i zone 1 ville de have stemt sig til Tyskland
- Hele området giver : 88.000 danske stemmer mod 77.000 tyske
Måske var der en grund til at flenborgske danskere og slesvigere følte sig snydt?
De som blev tilbage/
I skal ikke blive glemt
Erik Henningsen (1855-1930): “De, som blev tilbage” er en akvarel, der forestiller dansksindede flensborgere på kajen i Flensborg dagen efter den tabte folkeafstemning den 14. marts 1920.
Festligheder
Festligheder foregik på begge sider af grænsen
Schwensens (2002) konklusion
Tid
Genforeningsmyten om at historien havde med afstemningen i 1920 fundet sin retsmæssige afslutning, sådan var det ikke
"Genforeningsarbejde" tager tid ligesom den tyske genforening efter murens fald i november 1989
Fortællinger
Grundfortælling: Fra et mod til et med hinanden
i det dansk- tyske grænseland
"Historien er uløseligt forbundet til dens konklusion" (egen oversættelse, Cronon 1992) og i virkeligheden den historie vi gerne vil fortælle eller høre [min tilføjelse]
Historiske narrativer (2017)
Historiske narrativer går videre end en beretning, da de indeholder en begyndelse og en ende (fortællerramme) og moralske værdier blandt de forskellige aktører og deres handlinger
Ekspliciterer den retrospektive dimension ved at være skrevet af aktører fra senere tiders synsvinkler
Gør krav på at repræsentere begivenheder, der virkelig skete, i modsætning til et fiktionelt narrativ
Fortællingers funktion - de store nationale fortællinger
- Historie ofte i simplificerede og deterministiske form
- Gode fortælleredskaber til at skabe en kollektiv bevidsthed og følelse af national identitet med.
- Indgår typisk i de store fortællinger i kanoner i læseplanerne i skolen
- Nationale fortællinger har ien slagside.
- Skabes på bekostning af nuancerede forståelser af historie, der inkluderer flere perspektiver også om dem, der befinder sig i periferien af de store fortællinger
- Moralske principper er en del af de store fortællinger,
- Konstitueres ofte af social eksklusion, hvor begivenheder, aktører og grupper i et samfund ekskluderes fra den samlede fortælling.
- Tendens til at kompromittere ”den anden” eller ”det fremmede” som kulturelt og moralsk underlegen
- Fortællinger påvirker de sociokulturelle modeller, når det handler om spørgsmål om ret og uret, ofre og bødler, helte og skurkeroller, os og dem samt i spørgsmål om skyld og skam.
- Fortællinger, samfundsidentiteter og evnen til empati influerer følgelig på læreres og elevers møder med aspekter i historie
(fra min afhandling, s. 51)
Løvens rejse
Istedløven er en kæmpemæssig bronzefigur, der står på Flensborg Kirkegård. Kirkegården ligger på en bakke, så man nemt kan se ud over byen, når man er en meget stor hanløve og står på en sokkel.
At være inde i maven på en kæmpemæssig løve, der står og skuer ud over græsplænen, træerne, stenene og de mange tage på husene.
Men hvad får vi øje på, når vi ser ud gennem løvens øjne?
Løvens rejse
Løvens rejse
Løvens symbolværdi
Flensborg 1862 - Til minde om slaget ved Isted i 1850 - krigssymbol
Efter 1864 - efter nederlaget flyttet til Berlin
- krigsbytte
1945 - Tøjhusmuseet i Kbh - en stille tilværelse/ krigsbytte
2011 - tilbage til Flensborg - symbol på grænseoverskridende samarbejde
Fra løve til missekat
Forvandlingen af Istedløven fra forsvarsberedt våbendyr til venlig missekat er et vidnesbyrd om, at kulturarven ikke er et statisk, men et dynamisk begreb, og at selv dét, der er hugget i sten, kan ændre betydning med tiden.
Information, 17. april 2015
Sejrstrofæ eller krigsbytte?
Fra løve til missekat
1942: krigsbytte
Løvens fortælling
Hvad ville løvens fortælling være?
Godt naboskab, om de mange konflikter eller hovedpinen efter de mange indgreb på den?
Genstande
Genstande
En liter mælk eller en kniv? Hvad kan de fortælle os?
Øvelse genstande
Vælg en genstand og fortæl om dens historiske kontekst men bryg også gerne en historie ovenpå :)
Dem i periferien af heltefortællingerne!
Billeder fra museet, Fængslet / Horsens Statsfængsel