Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
SK1 præsentationsportfolie
894
SK1 Præsentationsportfolie
Forside
SK1 Præsentationsportfolio
Patricia Gunvald (ps15s004)
Niklas Vang (ps15s032)
Anneline Hansen (ps15s105)
Laika Villadsen (ps15s072)
Antal anslag: 23.952
17. November 2017
Professionshøjskolen Absalon, Slagelse
Indledning
Mennesker i udsatte positioner, dækker en bred gruppe mennesker. De kan leve vidt forskellige liv med enten fattigdom, arbejdsløshed, misbrug og/eller kriminalitet, sygdom, fysisk- og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Fælles er, at de møder særlige udfordringer i hverdagen, hvor der kan være behov for pædagogisk støtte. Deres liv falder uden for samfundets normer og diskurser, for hvad et godt liv er. Vi har i den teoretiske del af portfolioen en hermeneutisk tilgang, hvor vi i anvendelse i praksis, arbejder ud fra et fænomenologisk perspektiv. For at vise vi opfylder kompetencemålet, har vi udvalgt tre videns- og færdighedsmål.
Indledning
Kompetencemål
“Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder. “
Kompetencemål
Videns- og færdighedsmål
Vidensmål:
- Forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner og på de social og specialpædagogiske opgaver over tid.
- Etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det udsatte menneskes autonomi og mestring af eget liv.
- Sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder kost, motion og seksualitet.
Færdighedsmål:
- Basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger af aktuelle paradigmer i det social og specialpædagogiske arbejde og i samfundet.
- Understøtte autonomi og mestring af eget liv for mennesker i udsatte positioner.
- tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske og forebyggende indsatser og aktiviteter.
Opbygning af portfolie
Opbygning af portfolie
Vores portfolio indeholder forskellige produkttyper, såsom lydfiler fra et kvalitativt interview, teoretiske modeller og en fiktiv case. Vores teori er udvalgt og opbygget omkring casen, der omhandler en kvinde, hvis liv og hverdag påvirkes af flere faktorer, der sætter hende i en udsat position (se bilag A). Vi begynder med et historisk perspektiv, for at belyse de forandringer og det paradigmeskift der er sket, i forhold til menneskesynet. Det er vigtigt, at have viden om den pædagogiske udvikling gennem tid, for at forstå den tidligere herskende diskurs. Derved kan vi ændre de pædagogiske metoder fremadrettet, og sikre at mennesker i udsatte positioners rettigheder overholdes. For at overholde dette, skal vi, som pædagoger, være opmærksomme på hvordan vi anvender magt, og fokusere på vores etiske profil. Dette for at støtte borgernes autonomi, og øge deres kompetencer, for mestring af eget liv. Derfor omhandler vores teoretiske afsnit etik, magt, og recovery. Pædagogens rolle er bl.a. at have viden omkring risikofaktorer, der kan bringe mennesker i en udsat position. Derfor ser vi på begrebet social arv, i forhold til både Morten Ejrnæs’ teori og Gustav Jonssons. For at arbejde med sundhedspædagogiske indsatser, ser vi på fysisk aktivitets betydning for krop og sind. Afslutningsvis vil vi komme med eksempler på, hvordan den opstillede teori, kan anvendes i praksis. Dette gøres ved at analysere lydfiler og casen. Vores konklusion indeholder refleksioner over egen læring.
Historisk perspektiv
Her belyser vi groft nogle af de større historiske nedslag, samt paradigmeskiftet der har været gennem tiden. Sproget har udviklet sig, og i dag omtaler vi målgruppen som mennesker i udsatte positioner. Derudover har vi udarbejdet en tidslinje over betydningsfulde nedslag fra 1900 og frem.
1600 - 1700
1600 - 1700
Vi begynder i perioden fra 1600-1700 tallet, hvor psykiatrien var den første forsorg, der etablerede særlige steder, hvor man kunne huse patienter, eller som de blev kaldt dengang: de afsindige eller dårerne. Det var hovedsageligt hospitaler eller fattighjem, og de husede en bred skare af mennesker, blandt andet udviklingshæmmede, invalide, blinde, fattige og mennesker med alle former for kroniske sygdomme. Fattighusene dukkede især op i 1708, samtidig med at fattigloven trådte i kraft, hvor tiggeri blandt andet blev forbudt.
1800
1800
I 1800 tallet dukkede idéerne om særlige institutioner op. Man begyndte at opdele og skelne mellem åndssvage og afsindige, der tidligere hørte under samme betegnelse. Ligeledes blev man klar over, hvor inhumane forhold disse mennesker levede under. Samtidig fik man øjnene op for, at man andre steder, fx i Europa, benyttede de ressourcer, disse mennesker nu engang besad. Man blev bevidst, omkring deres arbejdsevne og -kraft. Man erfarede, at de åndssvage der var i arbejde, var nemmere at håndtere. Udviklingen af åndssvageforsorgen og psykiatrien blomstrede sidst i 1800 tallet og starten af 1900 tallet, hvor der blev bygget store centralinstitutioner. Østifternes åndssvageanstalt og de Kellerske anstalter var nogle af dem.
1900
1900
I 1900 tallet var både psykiatrien og åndssvageforsorgen et læge domineret område, da man mente, at de åndssvage var patienter og skulle helbredes, ligeledes blev de også omtalt patienter (Krag, Jensen, Rasmussen & Petersen, 2015, s. 19-27).
I 1961 kom det første uddannelsestiltag i åndssvageforsorgen. Uddannelsen var tiltænkt plejepersonalet, og blev omtalt omsorgsassistent. Udviklingen af den pædagogiske uddannelsen fortsatte, og i 1992 blev de forskellige spor, til pædagoguddannelsen sammenlagt til en professions bachelor.
I 1970 foreslås en anden tilgang til psykiatrien, hvor den medicinske behandling kunne foretages ambulant. Dette udviklede sig og blev senere hen, til distriktspsykiatrien. Dermed fik pædagogerne mere indflydelse på dette område.
I 1980 blev den tidligere åndssvageforsorg og særforsorgen delt ud i amterne. Begrebet åndssvageforsorg ophører, i stedet omtales patienterne nu som personerne med vidtgående fysisk og psykisk handicaps. Derudover er der ophør med de store centralinstitutioner, og borgerne skal udsluses og inkluderes i civilsamfundet.
Det sidste nedslag vi vil belyse, er i 1976, hvor bistandsloven afløser en række af de tidligere love, som er administreret af forskellige myndigheder. Hvortil bistandsloven i 1998 senere bliver afløst af henholdsvis servicelove, retsikkerhedsloven og aktivloven (Mørch, Susanne Idun 2009).
Etik
Teoretisk afsnit
Vi har valgt at bruge Jørgen Husteds etiske hjul (se figur). Modellen er et redskab, som fagpersoner kan bruge i praksis, til at reflektere og analysere etiske dilemmaer, samt opstille handlemuligheder. Modellen bruges som et hjælperedskab til DIP-modellen - Den Integrerede Pædagog-etiske beslutningsmodel, som er mere uddybende. Hjulet består af de tre former for etik, som hver består af tre grundværdier (Husted, 2015 s. 294-298).
Pligtetik
Ifølge Husted er pligtetik at respektere autonomi, undgå skade og at behandle sine medmennesker retfærdigt. Det er vigtigt, at fagpersoner respekterer borgernes autonomi, herunder deres integritet, privatliv, individualitet og fortrolighed. Handlinger skal derfor være påvirket ud fra ovenstående, så han/hun ikke træffer valg, som kan krænke autonomien. I forlængelse af autonomien er det vigtigt at behandle andre retfærdigt. Behandlingen skal foregå uden vilkårlig forskelsbehandling. Det betyder, at der er fokus på den enkeltes behov og herefter hvilken hjælp, der skal ydes for at dække behovet. Pligtetikkens sidste grundværdi er at undgå skade på brugeren. Her er det vigtigt, at fagpersonens handlinger ikke udgør nogen psykisk eller fysisk skade, herunder tab af værdighed (Husted, 2015 s. 294-298).
Nytteetik
Nytteetikken beskriver hvilke konsekvenser, en bestemt handling kan have. Fagpersoner skal ikke hindre borgerens selvbestemmelse, udvikling eller trivsel. For at fremme borgerens selvbestemmelse, er det essentielt at fagpersonen fjerner borgeren fra frygt, tvang og manipulation. I stedet støttes borgeren til at træffe selvstændige valg. I udviklingen skal fokus være at fremme borgerens fysiske, kognitive, sensoriske og sociale udvikling. Borgerens trivsel indebærer, at fagpersonen fremmer borgerens psykiske, fysiske og sociale trivsel. Disse nævnte udviklingskompetencer er, ifølge Husted, vigtige grundværdier (Husted, 2015 s. 294-298).
Dydsetik
Ifølge de græske filosoffer Platon og Aristoteles omfatter dydsetikken opnåelsen af det gode liv, dvs. individets handling er påvirket af, hvordan man bedst opnår det gode liv (Sidsel, 2009). Fagpersonen skal handle med omsorg, professionel integritet og etisk ansvarlighed. For at udvise omsorg, skal fagpersonen fremme det bedste i borgeren, agere med medfølelse, forståelse og medmenneskeligt ansvar. For at bevare sin professionelle integritet er fagpersonen nødt til at arbejde anerkendende og påtage sig det personlige, professionsetiske og faglige ansvar. I praksis skal fagpersonen kunne forsvare sine handlinger med etiske grundlag og tage etisk ansvar for sine valg, for at være etisk ansvarlig (Husted, 2015 s. 294-298).
Magt
Magt
Som pædagog skal vi i hverdagen, forholde os til magt og magtanvendelse. Vi definerer begrebet magt, for at sætte rammer og vilkår for, hvordan vi håndterer det under rette omstændigheder. Magt kan groft opdeles i to typer; tvang og manipulation.
Eksempel på definition af magt:
“Magt er, når en person ved at benytte sig af fysisk eller intellektuel overlegenhed får en anden til mod dennes vilje at handle på en bestemt måde.“
(Frederiksen, 2012, s. 567).
Når vi bruger begrebet magt, er det relevant at referere til den franske filosof Michel Foucault. Hans teori bygger på, at man kan definere magt ud fra to niveauer, den synlige magt og den skjulte magt. Den synlige magt er, som ordet står, den magt vi kan se. Den skjulte magt derimod, er den magt som man ikke umiddelbart kan se. Den sætter sig ofte mere effektivt igennem og virker også mere manipulerende end den synlige magt. Den skjulte foregår ofte mere verbalt, hvor den synlige ofte er fysisk (Plum, 2012, s. 793-796).
Recovery
Der bliver forsket i recovery verden over, og især i de vestlige lande benyttes recovery perspektivet allerede i langt større grad. Vi kan efterhånden anspore et paradigmeskift inden for socialpsykiatrien. Mennesker med mentale eller fysiske handicaps anskues ikke længere med en passiv rolle, men i stedet som en aktiv del af recovery processen (Shepherd, Boardman & Slade, 2007, s.3-5).
I daglig tale skelnes der ofte mellem recovery og rehabilitering. Recovery defineres som "Menneskets personlige proces med at komme sig", og ordet betoner dermed mennesket eget synsvinkel. Det er en process, som bestræber sig på at finde/genfinde sin identitet, ved hjælp af håb, værdier og følelser. Derved at individet kan leve et så meningsfuldt liv med eller uden sygdommen og symptomer (Jensen, P 2008, s. 88-91).
Rehabilitering kan forstås, som den process der udføres i praksis af forskellige professionelle professioner i forhold til individet selv. Det er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsprocess mellem borger og fagfolk (Kissow, 2006, s. 70-75).
“Recovery er en dybt personlig, unik proces, der handler om ...
“Recovery er en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelse af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom” (Anthony 1993)
(Shepherd, m.fl., 2007, s.3).
Social arv
Social arv vil sige, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene. Begrebet bliver ofte anvendt i en negativ kontekst i det pædagogiske arbejde, deraf negativ social arv. For at belyse begrebet, har vi valgt at tage udgangspunkt i to teoretikere, Gustav Jonsson og Morten Ejrnæs, der har hver deres forståelse af social arv. Oprindeligt stammer begrebet fra den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-1994). Han mente, at forældrenes problemer gik i arv til børnene, som blev forværret fra generation til generation (Gyldendal 2011).
Jonssons empiriske grundlag, byggede på en undersøgelse, der omhandler ungdomskriminelle drenge, der havde været anbragt på en døgninstitution. Disse drenge blev sammenlignet med andre drenge, som ikke havde været anbragt. Som led i undersøgelsen blev også forældrene og bedsteforældrene inddraget. Undersøgelserne viste, at der var en stor kriminalitetshyppighed blandt drengene (Jonsson, 1967). Derefter undersøgte Jonsson forældrenes og bedsteforældrenes kriminalitetshyppighed, hvilket viste sig at være lige så stor som deres børns og børnebørns. Derefter konkluderede Jonsson, at forældres vanskeligheder bliver videregivet til deres børn og børnebørn (Ejrnæs, 2008, s.6-7).
Den danske sociolog Morten Ejrnæs, har et andet og me...
Den danske sociolog Morten Ejrnæs, har et andet og mere kritisk syn på begrebet social arv. Ejrnæs kritiserer begrebet social arv, da han mener at diskursen om social arv har indflydelse på både forskning, politik og den måde praktikkerne møder både børn og forældre på. Han mener, at begrebet kan være med til at stigmatisere børn og unge i praksis. Ejrnæs har lavet en række undersøgelser, som viser at 85% af pædagogerne mener, at begrebet social arv betyder sociale problemer, der overføres fra forældrene til børnene. Han mener, at dette skyldes den oprindelige betegnelse af arv. Hvilket han mener, er fejlagtigt, da han påpeger at børn og unges problemer i høj grad også er opvækst og miljøbetingede (Ejrnæs, 2008 s. 1-8). Derfor mener Ejrnæs, at Jonssons teori mangler empiriske og teoretiske belæg, og ud fra Ejrnæs undersøgelser bekræfter han, at social arv ikke er en hovedtendens men en undtagelse (Ejrnæs, 2008, s.7).
Fysisk aktivitets
betydning for sindslidelser
Fysisk aktivitet
Mennesker med psykisk funktionsnedsættelse, befinder sig i en udsat position i samfundet. Undersøgelser af psykiatriske patienter fra Finland, Sverige og Danmark viser, at de gennemsnitlig lever kortere (15-20 år) end andre. Tallene viser, at kvinder dør 17 år før tid og mænd 22 år. Der kan være flere årsager, men nogle af årsagerne er fx livsstilssygdomme, som KRAM-faktorerne gør befolkningen mere bevidste om. Dette er usund kost, alkohol, rygning og mangel på motion (SDU, 2011). Andre årsager kan være bivirkninger fra medicinen, der især påvirker kredsløbet, hjertet og øger risikoen for fedme og diabetes. Derudover er der mange, der ikke søger behandling eller hvor deres sygdomme og symptomer ikke tages alvorligt, derfor mangler de simpelthen behandling. Der er genetiske faktorer, hvor der er en sammenhæng mellem somatiske sygdomme og psykiske. Personer med sindslidelser oplever blandt andet at føle sig ensomme og isoleret, og selvmord øger antallet.
Hvordan kan fysisk aktivitet så påvirke sindslidelser? Kroppen har stor betydning for sindets tilstand. Bevægelse har en positiv effekt, både fysisk, socialt og psykologisk. Forskning viser, at et vigtigt element i recovery for sindslidelse, er bonding, bridging
og en meningsfuld aktivitet (Toft & Ahler, 2014, s 64-65).
Teorien bag...
Teorien bag fysisk aktivitets effekt, er begreber som kropssubjekt og embodiment. Mennesket er skabt til bevægelse, og det at mærke sig selv og ens følelser er kropsligt forankret. Vi er alle født med et kropssubjekt, og de erfaringer vi har, er levet erfaringer. Det er den oplevelse og fornemmelse vi har, at “Jeg-er-mig”. “Jeg-kan” er en kropsligt oplevet kompetence. Embodiment er den medfødte bevidsthed mellem krop og psyke. Ved psykiske lidelser presses kropssubjektet, der opstår en disembodiment, hvor kroppen og psyken adskilles. Det gør, at sindslidende taber følelsen af sig selv, og ikke længere mærker sig selv. Dette oplever de, da der sker en fragmentering af bevidsthedens 3 domæner, tænkning, sansning og følelse. Gennem fysisk aktivitet kan der ske en re-embodiment, hvor kropsfornemmelsen generhverves (Toft, 2014, s.50-54).
Poul D. MacLean forklarer med den treenige hjerne (se figur), hvordan fysisk aktivitet integrerer de tre dele af hjernen, som samlet giver en helhedsoplevelse (Bentzen & Hart, 2005). Som pædagog kan man anvende forskellige metoder, for at implementere fysisk aktivitet i samspil med patienter. Eksempelvis kan man anvende “Guide til Implementering af Fysisk aktivitet”, som er en guide og manual til medarbejdere, der trin for trin beskriver hvordan et forløb kan
gribes an (Toft og Ahler, 2014).
Analyse case
Vores rolle som pædagog, er at støtte Susanne skal i et recovery forløb. Det er vigtigt for Susanne at udvikle handlekompetencer, så hun kan gå fra passiv til aktiv aktør i eget liv.
“Hun er svært overvægtig, har udviklet type 2 diabetes. Hun har tidligt fået diagnosen skizofreni, og har gennem lang tid haft tilbagevendende depressioner.”
Susanne kan introduceres til et netværkshus, hvor hun kan skabe nye sociale relationer. Disse nye relationer har betydning for recovery processen. Selv om det er en personlig process, kan ingen komme sig alene og processen udvikles i et social rum. Derfor vil nye positive relationer, fungere som en stærk ressource (Jensen, 2008, s. 100). Netværkshuset tilbyder hjælp til de daglige gøremål, der kan bidrage til en mere struktureret og overskuelig hverdag.
Som pædagog kan vi tilrettelægge, ud fra Susannes ønsker og håb, et forløb med fysisk aktivitet. Dette vil have en positiv effekt, på hendes sindslidelser, da hun vil generhverve følelsen af sit kropssubjekt, gennem re-embodiment. Hendes fysiske sundhed, vil derfor påvirke hendes mentale sundhed. Dette kan gøre, at Susanne får et bedre selvværd og en følelse af mestring af eget liv, som videre kan
give en følelse af tilfredsstillelse (Svensson, 2005, s. 36-37).
Anvendelse af teori i praksis
Etisk dilemma
I den pædagogiske profession, vil vi ofte skulle forholde os til svære etiske dilemmaer. Her vil vi forsøge at analysere dilemmaet, omkring Susanne og sønnen Jacob, i forbindelse med anbringelse udenfor hjemmet. Vi vil tage udgangspunkt i følgende professionsetiske grundværdier; at fremme udvikling, trivsel og selvbestemmelse samt at undgå skade, men vi berører samtidig alle tre etikker inden for det pædagog-etiske hjul.
Tager vi udgangspunkt i at anbringe Jacob i aflastning jf. serviceloven §84 med fokus på pligtetikkens grundværdi om at undgå skade, er det nødvendigt at fagpersonerne, som er tilknyttet til Jacob, har fokus på at hæmme de handlinger, som kan give Jacob psykisk og/eller fysisk skade (Husted, 2015 s. 294-298). Ved at anbringe Jacob uden for eget hjem får han nogle redskaber til at mestre de kompetencer, der skal til for at Jacob kan bryde den sociale arv.
“Jacob har svært ved at bryde den sociale arv og kan ikke fastholdes i skolen.”
Ovenstående citat bekræfter, at Jacob har brug for støtte og redskaber til at bryde den sociale arv. Relaterer vi det til Susanne, så vil anbringelsen give hende et større overskud, dermed kan Susanne fokusere på sin egen recoveryproces, og på længere sigt undgå varig psykisk og fysisk skade. Susanne få redskaberne og kompetencerne til at handle ud fra et pligtetisk perspektiv, hvilket sænker Jacobs risici, for at få langvarige psykiske og/eller fysiske mén.
Nytteetisk er det vigtigt, at have fokus på Susannes og Jacobs selvbestemmelse, trivsel og udvikling (Husted, 2015 s. 294-298). Ved at anbringe Jacob i aflastning, kan det fremme Susannes udvikling, da hun får muligheden for at fastholde sit arbejde, eftersom hun ikke skal have fokus på at fremme Jacobs udvikling. Ved aflastning er der større chance, for at bevare den tætte relation, mellem forælder og barn.
“Hun er pt i afprøvning af arbejdsevne i en dagligvarebutik, med mulighed for ansættelse i fleksjob.”
Hvis Susanne kan fastholde sit arbejde, kan hun skabe en mere økonomisk stabil, og struktureret hverdag. Dette påvirker, at hun er en rollemodel overfor Jacob, der kan blive positivt påvirket, og udvikle i en sundere retning. Tager vi fokus hen på Susannes medbestemmelse ift. Jacobs anbringelse, vil dette formentlig give Susanne en negativ oplevelse, da Jacob frivilligt kan vælge at blive anbragt, og derfor mister Susanne sin medbestemmelse ift. anbringelsen. Med udgangspunkt i dydsetikkens grundværdier skal Jacob forblive i eget hjem, eftersom denne etik har fokus på opnåelse af det gode liv og hvordan ens handlinger fremmer dette. Susanne ønsker, at Jacob forbliver i eget hjem, hvilket vil have en positiv påvirkning på Susanne. Derfor kan det fratage Susannes håb, om opnåelsen af det gode liv, hvis Jacob anbringes permanent, uden for hjemmet. Det er vigtigt, at vi, som pædagoger, handler etisk ansvarligt og med omsorg (Husted, 2015 s. 294-298). Derfor skal vi have en anerkendende tilgang til Susanne, og erkende hendes håb og drømme i forhold til bl.a. Jacob.
“Susanne har haft en opvækst, samt en stor del af sit voksenliv i et socialt belastet miljø med alkohol og kriminalitet.”
Her beskrives Susannes opvækst, hvilket er en risikofaktorer, vi skal være opmærksomme på. Hun har haft en hård og risikofyldt opvækst, der har hæmmet hendes kompetencer og udvikling. Derfor har Susanne muligvis ikke de færdigheder, der kræves for at fastholde et arbejde eller fremme sin egen søns kompetencer. Ifølge figur 1.1 er antallet af anbragte unge faldet fra 2011-2015 med 13% (Ankestyrelsen, 2015). Figuren bekræfter derfor, at færre unge bliver anbragt udenfor eget hjem, hvilket er positivt ift. Susannes situation.
Lydfil 1
Analyse af lydklip
Her er et eksempel på betydningen, af den historiske udvikling. Den gode intention omkring ret til egen bolig, havde konsekvenser for nogle borgere. De havde aldrig oplevet andet, end at bo på store centralinstitutioner. De oplevede det derfor som en straf, at blive flyttet. De følte sig stigmatiseret, i form af isolation og ensomhed. Dette bragte kvinden her, i en udsat position, da hun søgte et negativt sociale miljø, der endte med prostitution.
Lydfil 2
Et eksempel på de inhumane forhold, som borgerne levede under. Hvor nogle blev fastspændt kl 18.30 til sengen, og først frigjort 12 timer senere. Her er også et eksempel på sprogets udvikling, hvor Grethe fortæller at “de store” ikke kom i seng. Dette var dengang betegnelsen for de mere velfungerende borgere, men et udtryk der ikke benyttes i en nuværende socialkonstruktivistisk sammenhæng.
Lydfil 3
Det er vigtigt som pædagog, kontinuerligt at være professionel. Grethe beskriver her, hvordan hun er opmærksom på, hvordan hun taler til, og om borgerne på en måde, hun altid kan stå inde for. Her er vigtigheden af sprogbrugen i daglig tale, der er med til at understøtte de paradigmeskift der sker over tid.
Lydfil 4
Grethe er meget bevidst, om anvendelse af magt i praksis. Hun beskriver hvordan hun ikke anvender den synlige magt, ved ikke at fastholde, men yder en pædagogisk støtte i stedet.
Konklusion
Vi har gennem specialiseringsmodulerne tilegnet os viden, og opbygget erfaring i det pædagogiske arbejde med mennesker i udsatte positioner. Ud fra den indsamlede teori har vi fået nye redskaber til metoder, der anvendes i det pædagogiske arbejde. Af det historiske perspektiv har vi lært hvor vigtigt det er, at kende til fortiden, så vi, som kommende pædagoger, kan være med til at præge fremtiden positivt, ud fra vores socialkonstruktivistiske perspektiv.
Magt og etik er to uundværlige begreber. Vi kan konkludere, at selvom der ikke var fokus og definitioner af begreberne tidligere, har de begge haft stor betydning for udviklingen af samfundet og den pædagogiske indsats. Vi skal blive ved fremadrettet, at stille os kritiske over for håndteringen og behandlingen af borgerne, hvis vi, som professionelle autoriteter, er uenige i en situation skal vi kunne agere i forhold til lovgivning og kende de muligheder vi har, for at varetage borgerens interesse og velfærd.
Vi skal bevare vores fokus på de enkelte individers trivsel, samtidig med at balancere de økonomiske ressourcer der er til rådighed. Vi skal være kompetente til at sige fra, når vi bliver stillet over for urimelige krav fra enten ledere eller fra et top down styret samfundet. Det er vigtigt vi beskytter både borgerne, men også os selv som socialpædagoger. Dette gøres ved at have et gennemgående kendskab, til lovgivning, sikkerhed og rettigheder. Det er essentielt, at vi hele tiden holder os opdateret, omkring nyere forskning indenfor området. Dette kan gøres gennem videreuddannelse, og at deltage i de kurser der afholdes. Vi går alle i gruppen herfra, med ny viden om det socialkonstruktivistiske samfund og vores indflydelse på dette. Derudover er vi blevet bevidste omkring betydningen af eget sprogbrug, og den effekt det har på den sproglige udvikling.
Litteraturliste
Bøger:
Frederiksen, J, T. (2012). Myndiggørelse og kontrol, magt eller mulighed. I Andersen, P, Ø & Ellegaard, T (red) Klassisk og moderne pædagogisk teori (s. 565-614). Hans reitzels forlag.
Husted, Jørgen. (2015). “Etik og værdier i pædagogers arbejde”, 1.udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag, København 2015.
Jensen, P. (2008). “Recovery - perspektiv og udfordring”. I Lihme, B (red), Invitation til socialpsykiatri. Akademisk forlag.
Kissow, A.M. (2006). “Rehabilitering - et pædagogisk projekt”. I Kissow, A.M & - Therkildsen, B (red.), Kroppen som deltager. Handicapidrættens videnscenter.
Plum, M. (2012). Person- og teori introduktioner. I Andersen, P, Ø & Ellegaard, T (red) Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans Reitzels Forlag.
Sveenson, J. (2005). Psykiatrien i bevægelse. I Gerlach, J (red) Motion og psyke. Psykiatrifonden.
Toft, Jim & Ahler, Maja (2014). “Bevægelse, krop & sind: Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune”. Institut for Idræt og Biomekanik.
Warming, H. Lavaud, M, A & Fjordside, S. (2017). “Det dobbelte blik”, 1. udgave. Akademisk Forlag.
Websider:
Bentzen, Marianne & Hart, Susanne (2005) “Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling” Psykolognyt nr 20. Lokaliseret den 31. august 2017 på: http://http://www.neuroaffect.dk/Artikler_pdf/Psykolog%20Nyt%20Nr.%202%202005.pdf
Ejrnæs, Morten. (2008). Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. Lokaliseret 15. november 2017 på tidsskrift for socialpædagogik:
http://www.socialpaedagogik.dk/assets/morten-ejrn%C3%A6s---p%C3%A6dagoger%2C-forskere-og-diskursen-om-social-arv---tfs-2008.pdf
Fabricius, Sidsel. (2009). Aristoteles (384 - 322 f.kr.). Lokaliseret 16 november 2017 på:
https://www.etik.dk/etikkens-hovedpersoner/aristoteles-384-322-f.kr.
Krag, J, V, Jensen, S,G, Rasmussen, J,K & Petersen, K. (2015). Anbragt i historien - Et socialhistorisk projekt om anbragte og indlagte i perioden 1945- 1980. Lokaliseret 14 november 2017 på: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/anbragt-i-historien
Mørch, Susanne Idun. (2009). Individ, institution og samfund. Pædagogiske perspektiver. Lokaliseret 14 november 2017 på: https://docs.google.com/a/pha.dk/viewer?a=v&pid=sites&srcid=dWNzai5ka3xwZjIwMTV2c3MtcHYyMDE1dnNzLWhpc3Rvcmlzay12aWRlbi1vbS1zb2NpYWwtLW9nLXNwZWNpYWxwYWVkYWdvZ2lrfGd4OjUyN2ZjNjRmZmExNDgwNTI
SDU, Statens institut for folkesundhed (2011) “KRAM”. Lokaliseret den 15. oktober 2017 på: http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/KRAM.aspx
Shepherd, G. & Boardman, J. & Slade, M. (2008). “Recovery -fra begreb til virkelighed”. Sainsbury centre for mental health . Lokaliseret 15 november 2017 på: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/kompetencecentre/Rehabilitering-og-recovery/Om-rehabilitering-og-recovery/Documents/Recover%20fra%20begreb%20til%20virkelighed.pdf
Social arv (2011). Gyldendal den store danske. Lokaliseret 15 november på: http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv
Litteraturliste
Tidsskrifter:
Toft, Jim (2014). “Evnen til at mærke sig selv”. Social Kritik 138: tidsskrift for social analyse & debat.
Bilag A - fiktiv case
Bilag A Fiktiv case
Susanne er en kvinde på 36 år, som længe har været på offentlig forsørgelse. Hun er pt i afprøvning af arbejdsevne i en dagligvarebutik, med mulighed for ansættelse i fleksjob. Hun har tidligere haft et fleksjob og derefter en lang ledighedsperiode. Susanne har haft en opvækst, samt en stor del af sit voksenliv i et socialt belastet miljø med alkohol og kriminalitet. Hun er svært overvægtig, har udviklet type 2 diabetes. Hun har tidligt fået diagnosen skizofreni, og har gennem lang tid haft tilbagevendende depressioner. Susanne er alenemor og har en hjemmeboende søn, Jacob på 14 år. Jacob er på vej ud i kriminalitet, hans sociale omgangskreds har en negativ indflydelse. Jacob har svært ved at bryde den sociale arv og kan ikke fastholdes i skolen. Susanne har fået praktisk pædagogisk støtte i hjemmet de sidste 2 år, for at fremme Jacobs udvikling.
Bilag B
Interview af social pædagog Grethe (anonymiseret), som er ansat på Specialcenter Øst, Slagelse. Interviewet er udarbejdet den 18. november 2016, i forbindelse med empiriindsamling til modulet “Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik”.
Vi har herefter lavet et referat ud fra interviewet.
Bilag B
Interview
Referat 1. del
Referat 1. del
Grethe startede på andersvænge i 1974 som 18 årig og meningen var at hun kun skulle være der som ferievikar. Dog blev det til ca. 40 år, da der blev en ledig stilling som medhjælper. Senere tog hun uddannelsen som pædagog og blev færdig i år 2000. Hun blev ansat af forstanderinden på det der hed KV. Hun får udleveret et sæt nøgler og får af vide at det her er bælte nøglen, men den kommer du ikke til at bruge i starten. Men der gik kun 3 timer, så havde hun været med til at ligge den første i bælte.Der var 28 beboer på den afdeling og man var alene som aftenvagt og nattevagt. De spændte dem ikke fast for at være onde, men for at sikre at der ikke skete noget. De kunne blive spændt fast med remme og muff trøjer. I 80 kommer der en ny lov om at nu er det slut med fiksering og de tænkte ”hvordan skal det dog gå” men det gik jo helt fint. I starten fik de ikke mere personale ind. Hun husker en dame som brugte bæltet som en tryghed til at falde i søvn. Så hun havde den på indtil hun faldt i søvn, også listede man ned og åbnende bæltet igen. Og det skulle registreres.
Hun gav ikke medicin i starten da hun ikke var uddannet, så det var assistenterne som gjorde det. De havde en stor bakke, hvor alle doseringerne stod. Så gik de med et rullebord, en ske og en kande vand. Hvorpå man lagde pillerne på skeen, lidt vand på også ind i munden. Hver onsdag kom der en læge rundt til stuegang og de fik ikke samme medicin. Nogle gang var der ikke nogle assistenter på arbejde, så var der nogle af vikarerne som kom på et kursus og blev uddannet i at give medicin. Det var ikke sjovt at stå med så mange borger som man skulle øse medicin op til, og da hver enkelt fik noget forskelligt, så kunne der nemt ske fejl. De havde noget der hed natplejemor. Som de altid kunne ringe til hvis der skete fejl, eller nogle blev syge. De havde deres eget hospital knyttet til andersvænge. Det var hektisk at være nattevagt, da man kun var alene om det. Og man skulle nå at skifte alle 28, og hvis man ikke nåede det fik man skæld ud og fik af vide at det ikke var godt nok. 1 gang om året havde de det som de kaldte et behandling møde, med de pårørende til borgerne. Der blev der lige gennemgået hvordan det gik og om de havde udviklet sig siden.
De sov i et stort rum 7 borger, hvori der så stod 7 senge og nogle klædeskabe. Hvor de havde de få ejendele de havde. De havde fælles tøj på, og senere blev de til at de ansatte godt måtte købe lidt tøj til dem.
Referat 2. del
De skrev op hvis en borger havde haft flere anfald om ugen end de plejede
og de kom også til Eg scanninger af hoved, hvor de tjekkede deres epilepsi.
Hun husker ikke tilbage på den tid som dårlig. Den værste ting som hun kan huske var en episode med en pige som havde down. Hun var begyndt at færdes lidt rundt, og derfor var mange bange for at hun måske skulle blive gravid. Selv om hun slet ikke var nået det stadie endnu (at mænd var spændende). Men i stedet for bare at give hende p-piller, så skulle hun have lavet en gynækologisk undersøgelse. Men man sagde ikke noget til hende og det kunne man heller ikke.
Hvis en borger ikke ville tage sin medicin, så tog man borgeren og sagde kom nu skal du have det. Og i dag ville man have kaldt det at udøve magt. Dengang blev det ikke opfattet som magtanvendelse, sådan var tiderne bare dengang.
Alting var læge styret , for de var jo syge og skulle behandles. sådan så man det.
Det var som et lille lukket samfund med hospital, købmand, værksteder, tandlæge osv. Lige i starten af 80’erne fik nogle af de bedst fungerende borger egne lejligheder og skulle til at “klare sig selv”. De begyndte også at få et værelse for dem selv, med en seng i. De havde en årlig udflugt hvor de tog ud og alt hvad der kunne krybe og gå, selv dem i kørestol kom med. og d. 23 december var der julefest for de pårørende. De kom altid i seng 18.30 og kom først op igen 6.30.
I dag hvis man kommer til at give forkert medicin skal man straks kontakte lægen (der hvor hun er nu). Hun husker at hun engang “indenfor nyere tid” nægtede at give noget medicin til en borger i forbindelse med et lægebesøg, hvor borgeren skulle have noget beroligende. Som havde nogle bivirkninger og det ville hun ikke give.