Absalon - Sønderborg

Opfølgning

1. Opfølgning på hjemmeopgave

2. Slaveriets historie

Læs i tid

Tidslinje

Læst i kort

Danmarkskort 1585

Kort

Læst i statistik

Statistik

Økonomi påvirker lysten til at få børn

Babyboom 1946: Udskød at få børn i forhold til 30'ernes krise

Danmarks statistik: Fertilitet

Læst i kilder

Kilder

Bredt forlig

I 2006: En ændring af Folkeskolelovens formålsparagraf, hvor dansk kultur og kulturarv blev fremhævet

Der blev nedsat "Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen", der bestod af historikere, lærere og pædagogiske forskere.

Udvalgets opgaver

1.) at formulere anbefalinger til styrkelse af historiefaget

2) give et bud på en historiekanon.

Et bredt forlig

Bertel Haarder, Berlingske, d. 3. juli 2006

»Kanonpunkterne er lygtepæle, der ikke kun lyser dér, hvor de selv står, men som oplyser hele perioden. Det er begivenheder og personer, som man i historietimerne skal komme forbi og kunne forstå. Hvem kan forstå Murens Fald uden at vide, hvad der gik forud? Jeg har været meget glad for oplægget til kanonen og for den debat, det har ført til. Det er i sig selv et formål med en kanon, at den fører til debat. Men kanonen skal suppleres. Det skal den enkelte lærer gøre.«

Bertel Haarder

Brud kontra kontinuitet

»Hvis man bare siger Romerriget, Middelalderen, Renæssancen og ender med kold krig og EU-udvidelse, hvad har kanonen så egentlig bidraget med? Det kan enhver idiot jo komme med. Men udvalget har gravet et spadestik dybere og sagt: Lad os finde et fikspunkt, som personificerer, er resultatet af eller starter en ny epoke. Den Westfalske Fred er helt afgørende, fordi den er begyndelsen til nationalstaternes epoke. Hvorimod 1918 jo i Danmark blev overskygget af Genforeningen og med en vis ret kan siges at markere en pause i dét, man måske i fremtiden vil kalde én stor krig fra 1914 til 1945.«

Haarder videre

Artikel: Peter Brunbech Yding og Jens Aage Poulsen: Hvad er der sket med kanonen?, 28. januar 2016

Historielab

Udvalget anbefaler følgende kanonpunkter

• Ertebøllekulturen

• Tutankhamon

• Solvognen

• Kejser Augustus

• Jellingstenen

• Absalon

• Kalmarunionen

• Columbus

• Reformationen

• Christian IV

• Den Westfalske Fred

• Statskuppet 1660

• Stavnsbåndets ophævelse

• Stormen på Bastillen

• Ophævelse af slavehandel

• Københavns bombardement

• Grundloven 1849

• Slaget ved Dybbøl

• Slaget på Fælleden

• Kvinders valgret

• Genforeningen

• Kanslergadeforliget

• 29. august 1943

• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne

• Energikrisen 1973

• Murens fald

• Maastricht 1992

• 11. september 2001

• Globalisering

[Ved vedtagelsen af ”Fælles mål” i 2009 blev der foretaget følgende ændringer i historiekanonen:

• ”Systemskiftet 1901” blev tilføjet

• ”Globalisering” udgik

• ”Slaget ved Dybbøl” ændredes til ”Stormen på Dybbøl”

• ”29. august 1943” ændredes til ”Augustoprøret og jødeaktionen 1943”]

Historiekanon

Historiekanon bliver fast

Kanonpunkter som kronologisk rettesnor

I Fælles Mål 2009 fremgik det af den vejledende læseplan, at kanonpunkterne ”som udgangspunkt” skulle indgå i undervisningen i kronologisk rækkefølge.

Læseplanen fastslog også hvilke kanonpunkter, der hørte til i hver af fagets tre forløb (3.-4., 5.-6. og 7.-9. klasse). 

Fylde 25 % af undervisningen

Resultat: Blev pensumbærende

Fastlagt historiekanon

Vilkår for historiekanon er ændret

Konsekvens

- ændret historiekanonens placering i læreplanen - dens rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen. - kanonpunkterne skal ikke længere inddrages i kronologisk rækkefølge

- ikke er bundet til bestemte klassetrin.

- Hverken minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor stor del af undervisningen der samlet skal anvendes på historiekanon eller på de enkelte punkter

-dalle kanonpunkter skal have været inddraget i undervisningen ved afslutningen af 9. klasse.

Dennis Hornhave Jacobsen, formand Falihos

Debat i dag

Skønner, at der trods alt er en god udvikling i gang - lærere godt bevidste om at de ikke ligger fast, men er fixpunkter, der kan inddrages.

Stor betydning = Læremidelproduktion

"De systemer var desværre med til at understøtte lærernes oplevelse af, at kanonpunkterne var tænkt som indhold og ikke som nedslag til at styrke elevernes kronologiske overblik."

Folkeskolen 1. juli, 2016: 10 år med historiekanon: Katastrofen udeblev

Læs følgende artikler

Øvelse

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historier-er-myter-kronik-om-historiekanonen-2008/ og

https://www.folkeskolen.dk/586995/knud-romer-til-laerere-kompetencer-er-vaerdiloese-uden-dannelse

Helgener

1

Helgener: Knud Lavards helgenkåring i 1170

skulle styrke Valdemar den Stores efterkommeres krav på tronen

Kalkmaleri forestillende Knud Lavard i Vigersted Kirke ved Ringsted

2

3

Berettermodel

Historien om Danmark (8.50-15.28)

https://www.dr.dk/skole/historie/tv-serien-tidlig-middelalder

Spørgsmål til kronologi og sammenhæng

1. Hvordan foregik det under valdemarerne,

og hvorfor foregik der ikke noget andet?

2. Hvad skete der før og efter?

3. Hvor "lange" eller "korte" kan årsags-virkning forhold være?

4. Hvilken logik ligger bag periodiseringen

5. har historien en på forhånd given retning og mål eller er det de menneskelige handlinger, der styrer historiens gang?

Historiens drivkræfter - mål og mening

spørgsmålet om, hvorvidt der er et mål og mening med historien:

1) Cyklisk – Historien som en evig gentagelse af de samme eller ens udseende begivenheder.

2) Lineær – Historien bevæger sig i en bestemt retning; dette kan være såvel fremskridt som forfald.

3) Den historiske udvikling er tilfældig, og der er ingen egentligt retning eller mål – dette kan betegnes som den senmoderne tilgang til Historien, der altså transformeres til historier.

Socialkonstruktivistisk

Historiens mening og retning skabes af de personer, der beskæftiger sig med den

"Historie er historikernes beretning om, hvad de tror, der skete i fortiden set i lyset af deres egne fordomme og synspunkter (Southgate 1998 - Didaktikbogen s. 34)

Dekonstruktivisme: Kun fortællinger ingen fakta

Den cykliske opfattelse. Oldtiden/Grækenland

Eksempel: Aristoteles, der opererer med en cyklus inden for den politiske historie, hvor de tre positive styreformer monarki, aristokrati og demokrati afløses af de tre negative former tyranni, oligarki og pøbelvælde i en cyklus

Historiens drivkræft (cyklisk)

Skæbnen opfattes ofte som den bagvedliggende drivkraft, der styrer den historiske udvikling

En sådan skæbnetænkning har ofte et moralsk perspektiv - urigtige handlinger bliver hævnet før eller siden

Den lineære opfattelse af historie - den kristne historieopfattelse

- En klar lineær forestilling

- Et skifte fra polyteistisk religion til en monoteistisk - tanken om et udvalgt folk.

- Modellen peger på, at en eksisterende smerte mildnes i forventningen om en kommende forløsning, det forjættede land. Historien har fået en retning og et mål.

Augustin ( 354- 430) som eksempel

Syndefaldet bliver begyndelsen på den menneskelige historie:

1) Fra skabelsen til syndfloden

2) Fra syndfloden til Abrahams fødsel

3) Fra Abrahams fødsel til David

4) Fra David til det babylonske fangenskab

5) Fra fangenskabet til Inkarnationen

6) Fra Inkarnationen til Dommedag og Kristi genkomst

Epoker varer 1000 år, og han mener selv at leve i den sjette, som vil blive efterfulgt af den syvende – det evige rige.

Tolkninger af Augustin

1. Den verdslige historie er styret af Gud og uundgåeligt bevæger sig mod en destruktion af den jordiske stad. Menneskets mulighed er at leve i overensstemmelse med de kristne principper, og håbe på Guds nåde. Historien bliver dermed en frelserhistorie, hvor Gud giver historien bevægelse, håb, mål og mening.

2. Det jordiske blot er en forberedelse til det guddommelige rige, og derfor uden mening eller værdi i sig selv. Historien kan med andre ord have retning og mål, men meningen er knyttet til det guddommelige.

Renæssancen

- Det mellemmenneskelige forhold træder i forgrunden

- Historien får et dennesidigt mål i stedet for et hinsidigt - en begyndende sekularisering, der præger renæssancen

Machiavelli (1469-1529) : Historien, der i stedet ses som styret af menneskelige handlinger

- Reformationen og modreformationen sætter igen fokus på Guds betydning for den historiske udvikling

Oplysningstiden

Vico (1688-1744): kun det bekendte kan erkendes, hvorfor mennesket kun forstår det, det selv har skabt. Vico anser historiens stof for at bestå af menneskelige handlinger, forstår mennesket altså Historien. Periodisering: Gudernes, heltenes og menneskenes tidsalder - teokratisk, mytologisk og rationel

- udtalt fremskridtsoptimisme og fokusering på rationalitet, opfatteregen tid som et foreløbigt højdepunkt.

- Historien som en udtalt lineær progressivt fremadskridende proces fra det ufornuftige til det fornuftige, fra det primitive til det oplyste, og tidligere samfund bedømmes på baggrund af deres bidrag til denne proces.

- Fra det dyriske til det højeste niveau (Kant). en bagvedliggende naturplan, og styrer Historien i den rigtige retning.

Historisk materialisme (Marx, 1818-1883)

1) Enhver epoke er kendetegnet ved de midler menneskene har til rådighed til fremstilling eller produktion. Disse betegnes produktivkræfter.

2) Forudsætningen for at kunne anvende disse er tilstedeværelsen af sociale og økonomiske strukturer, der betegnes produktionsrelationer.

3) Foruden at være materielt producerende er menneskene mentalt producerende, hvilket resulterer i etableringen af sociale, retslige og politiske institutioner samt filosofiske og religiøse anskuelser.

Produktivkræfter, produktionsrelationer og ideologisk overbygning udgør den grundlæggende begrebsramme i Marx’ udlægning af historiens årsags-virkningsforhold.

Mål (Materialistisk historie)

- Har som de tidligere historieteorier såvel retning som mål og mening.

-Målet er indførelsen af det kommunistiske samfund som afløser for det kapitalistiske, og de hidtidige samfundsformationer tjener blot som vej til kommunismen.

Værd at huske:

- den marxistiske historieopfattelse indskriver sig i det kristne skema med en begyndelse, retning (lineær progression), mål og mening

- Forløsningen i historiens afslutning legitimerer lidelserne undervejs.

- Sekularisering og politisering af historietænkningen.

Positivistisk

Logik

- Fjerne alle abstrakte og ikke-iagttagelige elementer fra den videnskabelige proces.

- Bagvedliggende strukturer, mønstrer eller virkende årsager er ikke en del af retningen

- Afdækning af kausalsammenhænge

- en smule væk fra den spekulative historiefilosofi, og er på vej over i den analytiske del.

Middelalder - periodisering

Øvelse 2

Argumenter for og imod at omdøbe middelalderen

- Find frem til om I mener, perioden skal omdøbes og begrund valget

I kan bruge følgende link:

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Kulturhistorie-_middelalderen/middelalderen

Øvelse 2