Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
Hovedstæder og centrale byer igennem Japans historie
24
Laura Hørning
Axel Moss Kjær
Alexander Gransgaard
Rikke Hougaard
Hugo Alrøe
Historiske magtcentre i Japan
Statsdannelse
- magtcentret flytter
250-1185
Den første statsdannelse
Den første egentlige statsdannelse i Japan, og dermed etableringen af det første magtcenter på nationalt niveau, skete omkring år 250 i Nara området med udgangspunkt i Yamato kongedømmet.
Kilderne til denne statsdannelse er usikre, og der er forskellige opfattelser af hvordan det foregik. Den her givne oversigt følger den i dag fremherskende opfattelse.
Kofun perioden og
Yamato staten
Makimuku
ca 250-538
Kofun periodenMakimuku250-538
Yamato kongedømmet var centrum for en slags konføderation af mindre kongedømmer eller høvdingedømmer på Honshu, Kyushu og Shikoku, som man kalder Yamato staten eller konføderationen. Det blev dengang kaldt Yamato, Yamatai eller Washu og, i de kinesiske skrifter, Wa.
At der er tale om en egentlig statsdannelse understøttes også af arkæologiske fund der tyder på et nationalt militær og systematisk skatteinddragelse, samt store byggeprojekter som de største kofun, der var op til 400 m lange.
Det er omstridt hvor det politiske centrum lå, men den nu fremherskende opfattelse er at rigets magtcenter lå i Yamato provinsen, det nuværende Nara Prefecture.
De bedste beviser for rigets udstrækning, dets politiske samling og magtcentrets placering findes i udbredelsen af de nøgleformede gravhøje, kofun.
Der er også fundet kofun i det sydligste Korea, i Baekje (også kaldet Paekche) riget, hvilket indikerer at Yamato statens indflydelse strakte sig der til.
Meget tyder på at Makimuku har været centrum for Yamato staten. Det ligger 8 km nord for det senere Asuka magtcenter.
Den største af de tidlige kofun, Hashihaka Kofun, blev bygget omkring 250 i Makimuku .
Asuka perioden Asuka
538-710
Asuka perioden Asuka 538-710
Årstallet 538 markerer indførslen af buddhisme til Japan fra Baekje riget i Korea. Omkring år 600 ophørte byggeriet af kofun.
Asuka, der ligger nær Kashihara i Nara præfekturet, var det politiske, religiøse og militære magtcenter i Asuka perioden.
Men hver ny kejser flyttede ind i et nyt palads, af frygt for den afdøde kejsers ånd. En kejser kunne også skifte palads på grund af andre ulykker eller onde varsler.
Og nogle gange flyttede kejserhoffet væk fra Asuka.
Kejserinde Suiko understøttede buddhismen og forestod opførelsen af den 5 meter høje Hōjōki Buddha, Asuka dera daibutsu, i 609.
Prins Shotoku,
regent 593-628
Kejserinde Suiko regerede 592-628
Magtcentre i Asuka perioden
De fleste kejserpaladser lå i 538-710 i Asuka, men i kortere tidsrum, og især i den sidste
del af Asuka perioden, flyttede kejserhoffet og dermed magtcentret længere væk.
640-642: Kejserhoffet flyttede til Kōryō, Nara; ca 10 km fra Asuka.
645-654: Kejserpaladset blev flyttet til Osaka, knap 40 km fra Asuka.
661–667 flyttede hoffet ifølge Asuka historical museum helt til Asakura, Fukuoka Prefecture på Kyushu, 500 km væk i fugleflugt.
Denne flytning kan hænge sammen med at Yamato omkring 660 sammen med Baekje riget førte krig i Korea imod kinesiske styrker. De tabte og mange koreanske allierede flygtede med tilbage til Japan, hvilket berigede kultur og teknologi. Nederlaget førte også til forstærket statsdannelse som beskyttelse mod Tang dynastiet.
667–72 var kejserhoffet i Ōmi-kyō, nu Ōtsu, Shiga Prefecture, knap 60 km fra Asuka.
694-710: Hovedstaden flyttede til Fujiwara-kyô, nu Kashihara, Nara Prefecture, 2 km fra Asuka.
Kejserinde Jitō besluttede at flytte ikke bare paladset, men hele hovedstaden til det nærliggende Fujiwara-kyô. Fujiwara var den første kejserby bygget efter kinesisk model i et gittermønster, og byggeriet stod på i over 10 år inden den endelige flytning i 694. Byen var 5 km2 stor og selve paladset 1 km2 med 5 m høje mure.
Nara perioden
Heijô-kyô
710-794
Heijô paladsets store audiens-sal, Daiichi-daigokuden.
Nara perioden
Heijô-kyô
710-794
I 710 blev hovedstaden flyttet til Heijô-kyô, eller Nara, godt 20 km nord for Asuka. Man ved ikke hvorfor den store kejserby Fujiwara blev forladt allerede efter 16 år.
Nara var kejsersæde og både det politiske, religiøse og militære magtcenter i Nara perioden. Byen var ca 30 km2 stor, og paladset ca 1 km2, som paladset i Fujiwara. Det højeste antal indbyggere var omkring 100.000.
I Nara blev de første japanske krøniker skrevet: Kojiki (“An Account of Ancient Matters”, 711-712) og Nihon shoki (“The Chronicles of Japan”, 720). Den sidste titel afspejler at kejserdømmet fra 669 blev kaldt Nihon i Japan.
Hovedstaden
flyttes igen
Hovedstaden flyttes fra Nara
Heijo Palace, Daigokuden
740-745 blev hovedstaden flyttet fra Nara flere gange - formentlig pga. en strid
mellem to klaner om magten - for så at blive flyttet tilbage til Nara igen:
740-744: Kuni-kyō, nu Kizugawa i Kyoto Prefecture.
745: Shigaraki Palace, nu Kōka i Shiga Prefecture.
745: Naniwa-kyō, nu Osaka.
784-794: Hovedstaden flyttes til Nagaoka-kyō, Kyoto Prefecture.
I 784 beordrede Kejser Kanmu at hovedstaden skulle flyttes. Den flyttede først til Nagaoka-kyō og kun ti år senere videre til Kyoto. Årsagerne til flytningen til Nagaoka-kyō var bl.a. Shinto renselses ritualer, som tidligere i Asuka perioden, men også konkrete økologiske årsager som udtømning af tømmerressourcerne i området, og politiske årsager. De buddhistiske munkeordners magt blev således set som problematisk, og specielt munk Dôkyôs indflydelse ved hoffet gennem en kejserinde var en medvirkende årsag til flytningen. I den nye hovedstad blev munkeordnerne således forbudt at bygge i selve byen.
Ifølge Shoku Nihongi, var begrundelsen for flytningen til Nagaoka at det nye sted havde bedre vandtransport ruter. Men begrundelserne for at for at flytte igen, til Kyoto, var at netop disse floder gav anledning til oversvømmelser, og medfølgende sygdom som også ramte kejserhoffet. Endvidere var der frygt for den afdøde Prins Sawaras ånd.
Rigets nordgrænse
Rigets nordgrænse i Nara perioden
Kejserhoffet i Nara blev udviklet efter kinesisk Tang model,
der krævede fuld anerkendelse af kejserens overhøjhed.
Dette medførte en langvarig krig mod Emishi, efterkommere
af Jomon folket, i den nordligste del af Honshu.
Nordgrænsen for Nara kejserdømmet etableredes i form af militære forter, der dog nogle gange blev erobret af Emishi.
Fort Taga, opført ca 724, var det nordligste på østkysten af Honshu.
Akita Castle blev opført ca 733 på vestkysten som nordligste post.
Heian perioden Heian-kyô
794-1185
Heian perioden Heian-kyô (nu Kyoto) 794-1185
Den nye hovedstad i Heian-kyô, nu Kyoto, blev bygget efter samme plan som Nara. Den var ca 25 km2 stor. Ifølge den historiske tekst Nihon Kiryaku, var kejserens begrundelse for at vælge området i Kyoto:
”Kadono has beautiful mountains and rivers as well as good transport links by sea and land, making it convenient for people to assemble there from all four corners of the country."
Kyoto blev både det politiske, religiøse og militære magtcenter i perioden frem til 1185, og kejserhoffet forblev
i Kyoto frem til Meiji-perioden.
Nordgrænsen for riget blev udvidet i starten af Heian.
Emishi i det nordlige Honshu blev endeligt besejret i 805
efter en langvarig krig der startede i Nara-perioden.
Herefter omfattede kejserdømmet de tre hovedøer
som hele.
Murasaki Shikibu (978-1014) skrev Genji monogatari c. 1008.
Kejserhoffet vs. shogunatet
1185-1573
Kamakura-bakufu
1185-1333
- 1185 - Minamoto no Yoritomo udnævnes "Seiitaishôgun"
- 1192 - Kamakura-bakufuet etableres officielt i byen Kamakura
Magtcentre:
- Kamakura - politisk, shogunen
- Heian-kyô - kulturel/religiøs, kejseren
Faldt pga.:
- Manglende kompensation efter de mongolske invasioner 1274 og 1281
- Stridigheder omkring tronfølgen
1336-1573
1333-1336
Kenmu-restorationen
1333-1336
Kenmu-restorationen
- 1259 - stridigheder om tronfølge fører til vekslende regenter fra to grene af kejserfamilien
- 1317 - Go-Daigo udnævnes kejser, selvom det ikke er hans "tur"
- 1333 - lykkedes Go-Daigo efter flere fejlede forsøg at overvælte shogunen med hjælp fra Ashikaga Takauji = Kenmu-restorationen
- 1336 - mister opbakning fra Takauji, flygter til Yoshino og starter derved Nanbokuchô (opdelingen af hoffet)
Ashikaga-bakufu
1336-1573
Ashikaga-bakufu
- 1338 - Ashikaga Takauji udnævnes Shogun
Magtcentre:
- Muromachi, Heian-Kyô - politisk, shogunen
- Heian-Kyô - nordlige hof
- Yoshino - sydlige hof
Faldt pga.:
- 1466-67 - Ônin-krigen
Krig mellem damiyôer om lokal magt
Herefter konstant borgerkrig, hvor
shogunatet mistede kontrollen og magten
blev decentraliseret
- 1573 - Oda Nobunaga besejrer shogunen og starter den gradvise samling af landet
Japan forenes
Kyoto og Edo
1543-1640
Mødet med europa og foreningen af Japan
1543-1640
- 1542 - portugiserne ankommer til Japan
- 1559-1600: Japan bliver gradvist forenet
Magtcentre:
- Nagasaki - portugisernes base og mellemled for handel med omverden
- Kyoto - magtcentrum indtil Tokugawa bafuku i 1600
- Edo - nyt magtcentrum under Tokugawa (kejseren sidder stadig i Kyoto)
Ændringer
- 1588 - portugisernes forvisning fra Nagasaki
- 1600 - Edo bliver nyt centralt magtcentrum
Mødet med europa
Mødet med europa
- Portugiserne kom først (1542) ved Tanegashima
- De sydlige barbarer
- Japan svær at kolonisere
- Kristendom
- Base i Nagasaki
- Handelsled med bla. Kina
- 1588 - Forvisning fra Japan og afkristianisering
Foreningen af Japan (sengoku jidai)
Kyoto er magtcentrum
Oda Nobunaga:
- Oda Nobunaga den første forener (startede i Owari) 1559
- Portugisiske våben
- Ville ikke være shogun
- Kyoto er magtcentrum
Toyotomi Hideyoshi
- Fortsatte hvor nobunaga slap
- Sværdjagt og klassesystem
- Forsøgte at indvadere Kora og Kina, og døde under 2. invasion
Foreningen af japan
Edo er magtcentrum
Tokugawa Ieyasu
- Centraliserede magten i Edo
- Daimyoer skulle bo i Edo hvert andet år
- Fremmede den japanske infrastruktur
- Gjorde oprør næsten umulige
- Fremmede den japanske infrastruktur
Shogunatet
i Edo
1600-1869
Edo perioden
1635: Alternate attendance systemet vedtages ved lov af Tokugawa.
1683: Tokugawa Tsunayoshi vedtager regulationer om at den frembrusende købmandsklasse ikke må føre sig frem med sin rigdom.
1703: Tokyo som politisk centrum og Osaka som økonomisk centrum for handelsmænd.
1868: Shogunatet i Edo vs. Kejseren i Kyoto.
Tenmei Hungersnøden
1782-1788
Tilflytning til byerne leder til udnyttelse af sæsonarbejdere i på landet. Dette er en økonomisk fordel for de ansættende bønner men ledte til hårdere vilkår for sæsonarbejderne.
Edo perioden
Under Tenmei hungersnøden kunne de "landløse" sæsonarbejdere ikke forsørge sig selv. Hvilket ledte til hungersnød.
Ris og mad sendtes fra landet til byerne, hvilket ledte til op mod 1 million døde spredt over Japans landdistrikter.
Boshin Krigen
1868-1869
En alliance af vestlige samuraier tager kontrollen over det imperiale hof.
Boshin krigen
Ieyasu Yoshinobu som indser situationen abdicerer med forhåbninger om hans klans fortsatte inflydelse på en fremtidig regering.
De vestlige samuraier sørger for at Ieyasu klanen opløses, hvorefter Yoshinobu angriber Kyoto, men taber.
Loyale tilhængere trækker sig tilbage, men kæmper videre. Stifter Ezo-republikken på Hokkaido, men taber edeligt ved slaget om Hakodate, hvilket er signalerer enden på Boshin krigen.
Meiji perioden
1868-1912
Meiji Restaurationen
1868: Kejser Meiji flytter til Edo, som omdøbes til Tokyo, den nye imperalistiske hovedstad.
Domæner bliver til præfekturer og Daimyooer bliver til guvernører.
Meiji Perioden
1868-1912
Meiji Perioden
Gik fra feudal samfundsstryktur til moderne tidsperiode.
Modernisering blev hovedfokus for diverse institutioner, såsom politik og kultur.
Industrialisering var også skælsættende i perioden, hvor den første togbane mellem Tokyo og Yokohama blev opført.
Cultural borrowing
1871-73: Iwakura Missionen.
Viste Japans beslutsomhed til at bruge vestlig kultur til stadfæste det imperialistiske styre
Japan importede vestlige idéer. Militær, økonomi, retssystem, social hieraki, uddannelse, mad, materialer, sport, og filosofiske tankegange.
Museumer, baseball, universiteter og zoo's er alt sammen eksempler på lånte 'idéer', som begyndte at fylde i Tokyo og andre storbyer i Meiji perioden.
1877: Tokyo Universitet bliver etableret, som det første imperialistiske universitet.
Skitsen er af en del af Tokyo Universitet i 1902, før jordskæld i 1920'erne ødelagde det.
Japans Kolonisering
Japans imperialistiske tankegang førte videre til idéen om kolonisering og civilisere.
Japan var på vej til at blive et empire.
Kolonisering
1872-1882: Kolonisation af Hokkaido.
Assimilation af Ainuer førte til forbud og ødelæggelse af deres traditioner.