Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
1864/Introduktion
9
1864: INTro
INTRO
Før frokost:
Hvad er historiefagets idealer før og nu og hvem og hvad er i centrum? Hvordan forstås fortiden?
1. Præsentation af mål for undervisningen
2. Introduktion til forløb – Hvad skal vi igennem?
3. Eksamen – Hvad er formalia? Den tredobbelte formidlingsrolle
4. Den levede historie og den fortalte historie
4. Historie som skolefag og videnskabsfag
Efter frokost:
Hvilke perspektiver og strategier vælger vi i historieundervisningen?
5. Undervisningsstrategier
6. Walk and Talk
7. Den lille historie i den store: 1864
INTRO
Må
l
Mål
1. At få forståelse for og diskutere forholdet mellem den levede og fortalte historie
2. Teori/ praksis - At arbejde med og få forståelse for forholdet mellem fagbegreber og didaktiske overvejelser
Indhold
Indhold
Lærerudd.
Eksamen
Indhold for uge 1: Undervisning og læring i historie
Indhold for uge 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
Indhold for uge 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
Indhold for uge 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling
Kurset
Indhold for uge 1: Undervisning og læring i historie
UGE 1
Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold herunder velegnede læremidler?
Undervisningen tager afsæt i forskellige perspektiver - historievidenskabelige såvel som historiedidaktiske - i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. Der arbejdes med flere perspektiver på undervisning- og formidling, med henblik på at ramme elever med forskellige forudsætninger. Der arbejdes løbende med begrundelser for anvendelse af principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget. Endvidere forskellige former for evaluering af elevers læring i historie samt analyser og didaktisering af læremidler.
Aktiviteter
https://hildegunn.wixsite.com/sonderborg
Walk and talk
Produkt?
Produkt
JJ. Hansen (2011): Professionsdidaktik
Prof. 2.0
1. at skabe en uddannelseskontekst, hvori de studerende kan indgå i og med tiden uddanne sig til professionsbachelor. I dette læringsrum er det professionsuddannelsen opgave at skabe rum og miljø for professionslæring-, faglighed og dannelse
2. At tematisere en professionskontekst i uddannelserne, så studerende rustes til deres fremtidige opgaver, virke og funktion i en professionspraksis. Dvs. professionsdannelsen og fagligheden hos de uddannede praktikere skal være rettet mod praksishåndtering- og udvikling.
3. lærings- og dannelseskonteksten for elever ude i praksis som skal medtænkes på alle formidlingsniveauer.
PRof. 2.0
Fortsat
Historie som videnskab og fag
Levet og fortalt
Fortiden kan ikke laves om, men det kan historien
(Iversen og Pedersen (2014)
Tidsdimensionen bliver væsentlig - fordi vi orienterer os, reflekterer og skaber mening i forhold til tid (Pietras og Poulsen, 2016)
Fortid og historie
Historie
1. som fortid eller levet historie
2. som formidlet og fortalt historie
PARADOKS:
- Historie forstået som fortid eller levet historie er i sig selv forsvundet.
Men den manifisterer sig alligevel i vores hverdag, samfund og bevidsthed gennem spor og præger vores adfærd og mentalitet
Fortid og historie
Spor bruges som kilder - giver først mening, når de fortolkes og kædes sammen til meningsfulde fortællinger med årsager og virkninger
- Iscenesættes som en fortælling
Den fortalte historie
Hvorfor kan historien ikke rekonstrueres?
1. sammensætningen og fordelingen af spor kan ændres
2. Præget af vores samtid - samtiden er det filter vi ser historien igennem
3. Sproget som filter - sprog er ikke neutral
4. Fortællerstruktur - Genetisk, strukturel eller genealogisk (Klas-Göran Karlsson) - Diakront - årsag- virkning eller perspektivskifte
Den fortalte historie
Øvelse: Den Fortalte historie i nutidige artefakter
Vælg en genstand og sig noget om dansk nationalitet ud fra genstanden
Øvelse
Wikimedia
Hvordan vælger vi?
Fastlægges af forhold i den samtid de vælges ud fra
Kriterier?
Historie som videnskabsfag
Bliver et videnskabsfag i 1800-tallet
"Historia" kommer af græsk - indsamle, undersøge og bearbejde i agttagelser
Historien forstået absolut
Videnskab
Relativ -
Historien
som konstruktion
Absolut -
Historien
som sandhed - kan rekonstrueres
Historiebrug
Leopold von Ranke, Kr. Erslev
Historievidenskab
- Historisk metode i 1800-tallet - præget af naturvidenskaben empirisk-positivistik
- Karl Marx (1818-1883) - Historisk materialisme - Strukturel/ Deterministiske udviklingsprocesser
- Hermeneutikken - forståelse eller fortolkning - forudsætning = forforståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå
- Socialkonstruktivistisk tradition - Den fortidige virkelighed er meningsløs i sig selv. Mening og retning skabes af dem, den tages op af og deres tid
Dekonstruktivisme -Alt er fortællinger og lige godt
Videnskab
HIstorie som videnskab
Historiemetodiske idealer.
Historiske facts - Beretning (SANDHED)
Historiske tolkninger - Levn (FORSTÅ)
Nutidsbriller
Udvælgelseskriterier og relevans
Indbyggede
paradokser
Historie som fag i 1800-tallet
FAG
Nationalistisk historieformidling i skolen - Det Styhrske cikulære 1899
1. mål: Fremhjælpe fantasi og varme følelser særligt for folket og landet
2. Et vigtigt sædeligt opdragelsesmiddel
(Pietras og Poulsen, s. 56)
Anskuelsestavle
Langt fra den positivistiske tankegang
Langt fra videnskab og fag
1960: Den blå betænkning
Gjorde op med den moralske og nationalistiske del af historieundervisningen
- Skulle knyttes til videnskabsfaget
Kundskaber om fortiden og reproduktion af det, der stod i lærebøgerne
Folkeskolelov 1958
ForslaG: Historiefagets metodiske indhold i centrum
Udkast 1974
Elever som små historikere
Arbejde med kilder og problemstillinger
"aflive myter"
- Forslag møder kritik og forkastes =
samtidsorientering 8.-9. og 10. klassetrin
Historie 1977 med stærkt fokus på danmarkshistorien (kildearbejde forsvundet ud) - tilbage til udgangspunktet
Historiebevidsthed 1995 ->
1995
Sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid
Eksistentielt begreb uden handlingsanvisninger gjorde det svært at arbejde med
Didaktisk dilemma
Walk and talk
1864
Hvordan skal vi undervise?
Hvordan skal eleverne lære?
Walk and talk
Fotografi af fire danske soldater på lazaret. Krigen i 1864 kostede dem hvert et ben
Interview med læringsforskeren Gert Biesta, Folkeskolen.dk, feb. 2015:
https://www.folkeskolen.dk/558743/biestas-raad-til-danske-laerere-vaer-ikke-en-logrende-hale-til-laeringshunden
Dybbøl som erindringssted
1864
Efter Genforeningen blev Dybbøl-landskabet “fordansket” med danske mindesten og fjernelse af de tyske elementer.
Dybbøl bliver tysk erindringssted
Dybbøl som tysk erindringssted
Kom under preussisk herredømme,
- De danske skanser blev jævnet med jorden
Nye fæstningsanlæg blev opført.
1865-1872: Düppel Denkmal (24 meter høj)
Centrum for fejringer 18. april
et yndet tysk turistmål såvel
udflugtsmål for skoleklasser,
Mindesten, der blev rejst i samme periode, og hyldede faldne preussiske officerer.
- Dybbøl mølle: Genopbygget af den dansksindede møller - symbol på danskhed
- Mindehøjtidelighederne for krigen havde centrum i København.
Sårfeberen
Sårfeber
Johannes V. Jensen - Sønner af de slagne
Tysk skildring af den preussiske overgang til Als den 29. juni.
Den kollektive erindring
Sårfeber
1864 - det smertelige nederlag men ikke unikt dansk
- de europæiske nationers arnested i lige så ofte er betinget af traumatiske nederlag som af storstilede sejre.
En gruppe officerer i Dybbølstillingen under bombardementet få dage før slaget den 18. april.
Kampen om erindringen
Kampen om erindringen - Dybbøl fortsat
Det danske militær, de danske sønderjyder og de tyske sønderjyder har udviklet hver deres mindekultur på Dybbøl.
Nogle danske sønderjyder, er kritiske over for det danske militærs mindekultur 18. april,
Skal de spørge sønderjyderne om lov?
"18. april var ikke en særlig sønderjysk begivenhed; det var to stater, Preussen og Danmark, der tørnede sammen, og derfor er højtideligholdelsen et nationalt anliggende". (Dragsbo, Grænsen 2011)
Bismarcktårnet - knivsbjerG
Tyskland - ærkefjenden
Bismarcktårnet - knivsbjerg
40 modstandsfolk fra Sønderjylland sprængte tårnet 16. august 1945
Dybbøl denkmal
Maj 1945
Den europæiske dimension
Fra begyndelsen af 1840'erne fik ideen om folket betydning
- en del af en større europæisk nationalromantisk strømning og derfor skal krigen i 1864 iflg. historiker Rasmus Glenthøj forstås i en europæisk kontekst.
Den
europæiske dimension
Fotografierne er ofte arrangeret . Tysk fotografi, af Friedrich Brandt med de erobrede danske våben opstillet i forgrunden,og mænd med sabler.
Myten om 1864 - Rasmus Glenthøj
Myten om 1864
Soldaterfortællingen - den lille historie i den store
De store tabere
Historiebrug
Forvandlingskugle - Niels Kayser-Nielsen (2010)
Historiebrug
Ordbogen
stykke slik i form af en sukkerkugle der er overtrukket med lag i forskellige farver så kuglen skifter farve efterhånden som man sutter lagene af
OVERFØRT noget der hele tiden skifter eller forandrer sig
By Ixnayonthetimmay (Own work) [Public domain], via Wikimedia Commons
Kayser-Nielsen (2010)
Historiebrug
Historien er en forvandlingskugle. Den ændrer sig hele tiden, fordi vi konstant stiller nye spørgsmål til den - og bruger den på nye måder. Nok handler historien stadig overordnet om at se bagud - men vores syn bagud skifter hele tiden. Det er nemlig bestemt af, hvilke formål vi har med historien her og nu - og i fremtiden.
Kayser Nielsen (2010), s. 13
Definition (Kayser-Nielsen 2010)
Fremhævelser, selektion og udeladelser
Definition (Kayser-Nielsen 2010)
"Historiebrug er betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssigt eller identitetsmæssig art" (s. 34: Historiens forvandlinger)
Erindringsteder
Den kollektive erindring
”Erindring er en vigtig del af selvopfattelsen både hos stater og individer. Fælles rum for erindringer er med til at udbrede forestillingen om eksistensen af en fælles historiebevidsthed eller kollektiv erindring. Herved bliver erindringsstederne til en del af samfundets socio-kulturelle reproduktion”.
Inge Adriansen (2010)
Erindringsteder1800 tallet
1800-tallet har brug for helte
Størst forekomst af mindesmærker i forbindelse med national oprustning
Vikinger i brug
Tordenskiold (1690 - 1720)
Vikingefortællinger skaber nationalidentitet
1800-tallet har brug for helte
blev skabt i anden halvdel af 1800-årene. nationalromantikkens dyrkelse af den nordiske fortid, nationale behov for at fremhæve denne glorværdige del samt på baggrund af en række nye og markante arkæologiske fund.
Døde i duel
Nationale erindringssteder
Dannevirke
Skamlingsbanken
Ifølge Saxo er Thyra ansvarlig for bygningen af forsvarsværket Dannevirke
stor nationalromantisk betydning for Danmark i 1800-tallet, hvor Thyra blev set som vogteren af sydgrænsen. Symbolet for Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd Udgravninger viser at der var flere faser af Danevirkevolden. Den ældste er ældre end år 500 e.v.t. og dermed over 400 år før Thyra levede.
Nationale erindringssteder
I modgang
Litografi: En del af Dannevirke, sydpå Busdorf. Fra "Illustreret Tidende", 2, Nr. 71, 1861.
Sankelmark
6. februar Sankelmark: Dansk-tysk-østrigsk mindehøjtidelighed
Oversømarch: Flensborg til Sankelmark
Utænkeligt, at det danske mindretal deltog i Oversømarchen arrrangeret af de tysksindede i Sydslesvig
Øvelse: Fortælling og elevers historiebrug
1864
Historiebrug
" Begivenhederne må nu tænkes at foregå i minutter, og hurtigere end jeg kan skrive dem. Geværskuddene faldt så tæt, som man kaster ærter på en tallerken. Fjenden betegnede sin vej ved at efterlade lig....
Idet skuddet gik af, følte jeg et stød i venstre skulder, men tænkte ikke derover; Jeg vendte geværet om og slog løs med kolben, men min ene arm var kraftløs, og geværet blev straks slået fra mig. Jeg stod et øjeblik forvirret, indtil en fyrede sit gevær af lige mod mit hoved, og kuglen rev et stykke skind af min underlæbe, da satte jeg mig ned og bad :"Ske din vilje, Gud!". Kampen fortsatte måske et minut endnu, da overgav vi os "
Karl Larsen "Et Folk i Krig" side 207, Ukendt korporal ved 2. Regiment 6. Kompagni. Han var 23 år og fotograflærling fra København. Kilde: Historiecenter Dybbøl Banke, http://1864.dk/arkivet/