Under

Under overfladen

Risikoopfattelser i Klimakvarteret

Resultater

Markante forskelle:

• Sygdomsrisici,
• Børn i farezonen.

Sammenfald:

• Personfare i samfundet,
• Oversvømmelse i gårde og på pladser.

Agenda

1. Præsentation af case og resultater

2. Metoderefleksioner

3. Perspektivering

4. Diskussion

Tendens:

Oplevede risici vurderes mere bekymrende end abstrakte/ukendte.

Proces/metode

• Ekspertmodellen,
• Kvalitative interviews,
• Indeksmetoden,
• Faktoranalyse,
• Sammenligning af risikoopfattelser.

Hvordan opfatter beboerne i Klimakvarteret risikoen ved oversvømmelser?

1. Hvorfor er oversvømmelser farlige for beboerne?

2. Hvordan vurderer de interviewede faren ved oversvømmelser?

3. Hvordan passer interviewpersonernes nuværende opfattelse af oversvømmelser og overfladevand med myndighedernes?

Klimakvarteret

Influence diagram

Metode

Det konstruktivistiske paradigme

Fordele:

• Skaber en forståelse af interviewpersonernes risikoopfattelse,
• Kvalitative interviews,
• Søger at søge at forstå interviewpersonerne,
• Myndighedernes risikoopfattelse vurderes også kvalitativt.

Svagheder:

• Min egen forforståelse og fordomme,
• En unik undersøgelse.

Metoderefleksioner

Analysemetoder

Hermeneutisk metode

Fordel:

• Forforståelse og fordomme, bidrager til at begribe feltet og dets aktører.

Svaghed:

• Mulig fejlfortolkning.

Meningskondensering

Fordel:

• Fra lange udsagn til kortere,
• Kvalitativ dataanalyse.

Faktoranalysen

Svaghed:

• Pointer kan gå tabt,
• Mulig fejlfortolkning pga. forforståelse og bias.

Fordele

Mental models approach

• Enkle indikatorer,
• Visuel,
• De kvalitative faktorer kan være med til at beskrive, hvordan risikoopfattelserne dannes.

Svagheder

Formål

• En kvantitativ metode, der er brugt kvalitativt,
• Afdækker kun de risici, der bliver spurgt ind til/skal måles,
• Eksperternes vurderinger bliver anset som objektive.

• At kortlægge viden og ikke-viden,
• At forstå lægfolks (de interviewedes) risikoopfattelser om oversvømmelser,
• At afdække hvordan myndighederne formodes at vurdere truslen,
• Potentielt: at planlægge risikokommunikation.

Metodens svagheder

Metodens styrker

• Ekspertmodellens risikoopfattelse anses som værende objektiv/sand,
• Fokuserer kun på den/de valgte risici,
• Fokus på risikokommunikation.

• Afdækker lægfolks viden og ikke-viden,
• Ekspertmodellen som referencepunkt,
• Interviewform: fra åbne spørgsmål til konkrete.

Søgt imødekommet ved...

• Kvalitative interviews, suppleret med indeksmetoden,
• Myndighedernes/eksperternes risikoopfattelse bliver betragtet subjektivt,
• Bevidst valg at have en fokusrisiko (oversvømmelse) og dens følgevirkninger.

Søgt imødekommet ved

• At anse ekspertmodellen for værende subjektiv,
• Åbne spørgsmål, efterfulgt med opfølgende spørgsmål specifikt til svaret,
• Plads til interviewpersonernes egne historier/mentale billeder,
• Bevidst fokus på oversvømmelser.

ROS

Andre metoder?

• Risici som social konstruktion,
• Fokusgruppeinterviews,
• Kvantitativ undersøgelse/kvantitativt paradigme,

Perspektivering

• Lokalt beredskab,
• Risikokommunikation,
• Større undersøgelse af risikoopfattelser.