Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Forståelse og fortolkning

No description
by

Rune Stahl

on 9 November 2018

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Forståelse og fortolkning

Videnskabsteori og metodologi 2018 Lektion 3 Forståelse og Mening
Forskellige erkendelsesformer
Erkendelsesmæssige grundinteresser:
- hvorfor bedriver vi forskning
- hvad er videnskabens rolle
Adfærd eller Handlinger
Nomotetisk og ideografisk videnskab
Meningsbegrebet
Gyldighed
Forståelse: en umiddelbar mental tilstand

Fortolkning: en længerevarende indsats.

Forståelse er målet. Fortolkning er midlet.

Fortolkning er ikke hypotesetest i streng forstand,men kan dog minde om hypotesetest i en løsere forstand. Dvs. forskellige fortolkninger afprøves på et givent materiale

Fortolkning og/eller hypotesetest

Der er en række forskningsområder hvor hypotesetest ikke er realistisk eller ønskværdigt.

Når det er vigtigt at forstå en livsverden

Når det er vigtigt at forstå handlinger (og de subjekter der er bag. )

Når vi (endnu) ikke ved hvad vi leder efter


Forskning uden hypotesetest

Adfærdsanalyse (behavorialisme) lægger vægt på årsager til at noget vi observerer.

Forklaring (Erklären)
Ser på mønstre i handling, ikke intentioner.
Forklare enkeltfænomener ud fra almen lov . Deduktiv forklaringsmodel
Fx, Rational choice vælgerforskning - forklaring af politisk adfærd ud fra antagelser om generel rationale handlemønstre

Adfærd

Forståelsesanalyse lægger vægt på forståelse af de grunde der ligger bag handlen.

Forståelse (Verstehen) og Fortolkning.
Ser på meningen og intentioner bag en handling. "Ind i hovedet" på aktørerne
Tager højde for handlingens kontekst og baggrund, istedet for at forsøge at isolere.
Fx studier af politisk kultur - forskellige former for politisk deltagelse forklares ud fra gruppers identitet og kultur.

Handling

Induktion: Fra enkelttilfælde til teori
Deduktion: Fra teori til enkelttilfælde

Abduktion/abduktiv logik: metode fra at komme observation til nye hypoteser.
Abduktion

Hvornår er en fortolkning gyldig? Det er et ret væsenligt spørgsmål.
To vigtige elementer:

Gyldighed (validitet).At man faktisk undersøger det, som man siger man undersøger? fx kan vi stole på politikeres udtalelser repræsenterer deres holdninger?

Pålidelighed (reliabilitet): At andre kan nå samme resultat med samme metode. Ville andre også kunne nå til samme forståelse af hvad Helle T. siger?

Validitet og reliabilitet

Tre gyldighedsidealer indenfor fortolkningsorienteret analyse.

Selvforståelse som fortolkningskontekst:
aktører validerer ved at tilkendegive, at de kan genkende sig selv


Kritisk common sense-forståelse:
offentligheden validerer ved at acceptere fortolkningen.


Teoretisk forståelse som fortolkningskontekst:
Forskersamfundet validerer fortolkningen, gennem kritisk diskussion.

Gyldighed af fortolkinger

1:Kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem del og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel

2: Meningsfortolkning slutter, når man når frem til en indre enhed i teksten. God tolkning = enkelhed og helhed

3: Man skal vise, hvordan en bestemt fortolkning bedst lader os begribe et fænomen.

4: Fortolkningen skal ske på tekstens egne præmisser/ referenceramme

5:Fortolkningen er rigtig, hvis den bakker op om det, vi ellers ved om emnet

6:Fortolkningen accepteres, hvis forudsætningerne for den ekspliciteres

7: Fortolkningen accepteres, hvis den rummer fornyelse og kreativitet
Syv principper for gyldighed af fortolkninger :

Forklaring/forudsigelse

Forståelse

Kausale årsagssammenhænge i natur og samfund.
At generalisere observationer til universelle lovmæsigge sammenhænge. Dvs vi analyserer ikke bare det tyske valg, men forsøger at isolere love der gælder for alle valg.

Idealet kan være svært at leve op til - både i natur og samfundsvidenskab

Et særligt problem er refleksivitet. Dvs sten reagerer på forudsigelser og teorier - mennesker gør
Fx vil en forudsigelse af en ulykke kunne betyde, at mennesker ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden.

Teorier kan skabe deres egen virkelighed.
Black-Scholes Model indenfor finansverdenen.


Nomotetisk samfundsvidenskab

Græsk: Idea: "form, begreb, tanke" Graphein: " at skrive eller tegne".

At forstå det specifikke. Dvs. ikke at generalisere, men at forstå meningen i enkelttilfælde.

Fx studier af politiske begreber (demokrati, frihed), historiske single-casestudier (politik i Kina), dybdegående analyser ad enkelte dele af systemer (højesteret i USA).

Rod i den humanistiske tradition. Sjældent at se "rene" ideografiske studier i Statskundskab.
Ideografisk Samfundsvidenskab

Frigørelse/emancipation

Dekonstruktion
Positivisme, Naturvidenskab
Målet er at afdække kausale sammenhænge, for at kunne komme med forudsigelser
Hermeneutik, konstruktivisme
Målet er at forstå meningssammenhænge og forklare handling.
To yderligere erkendeinteresser:
Marxisme, Kritisk Teori
Målet er at afsløre og afdække strukturer og magtinteresser. At synliggøre det skjulte, for at kunne kritisere
poststrukturalisme, dekonstruktion
At destabilisere herskende verdensbillleder. At afsløre bestemte forståelser som kontingente.
Fra Græsk: Nomos (lov) Thitenai (oprette)
- Forskellige vinkler på den samme ting (hvad mennesker gør).
Adfærdstudier ser på mennesker som objekter for observation. (objektivt)
Handlingsstudier ser på mennesker som handlende subjekter. (subjektivt.)
Hvad dækker begrebet mening over? Der findes forskellige teoretiske begreber.

Livsverden
(fænomenologien)
Horisontsammensmeltning
(hermeneutikken)
Diskurser
(diskursteoretikere)
Sociale strukturer
(strukturalister)
Social praksis
(praksisteoretikere)


Forskellige meningsbegreber

Meningsbegrebet er centralt, fordi samfundet beskæftiger sig med mennesker, som er refleksive, meningskabende væsner.

Mening
:
Den orden som subjekter opfatter i sociale fænomener.
Forskellig fra orden skabt via kausale love - fx hvorfor åbner døren.




Mening

Beskrivende fortolkning:
At gøre det åbenlyse åbenlyst

Kritisk fortolkning:
At gøre det skjulte åbenlyst. Fx at afdække strukturelle, ideologiske og diskursive forhold

Dekonstruerende fortolkning
At gøre det åbenlyse tvivlsomt. dekonstruktion ved at gøre opmærksom på, at enhver fremtræden er perspektivisk og kontingent

Tre idealtypiske strategier for fortolkning og forståelse

Disposition:
forskellige erkendelsinteresser
Adfærd vs. Handling
Nomotetisk vs. Ideografisk
Meningsbegrebet
Induktion, Deduktion, Abduktion
Gyldighed
Men først. Hvordan forholder det her sig til sidste gang om hypotesetest:
Øvelse:
- I skal skrive en opgave om unges politiske deltagelse.
Hvordan kan vi lave et adfærdsorienteret studie af det? Og hvordan vi i lave et forståelses/handlingsorienteret studie?

Find på et eksempel på hver i grupper på 2-3.
5 min.


Induktion, Deduktion og Abduktion.
Vi observerer X
X er en uventet forekomst
Hvis Y er tilfældet, så er X forståelig.
Y er den mest logiske/økonomiske forklaring
Derfor har vi lov at hævde Y
Charles Sanders Peirce (1839–1914):
Abduktion: Slutning til den bedste forklaring.
(også beskrevet som metode til kvalificeret gætning)
Opgave:
I arbejder med unge og politisk deltagelse.
Find eksempler på hvordan i kan bruge induktion, deduktion og abduktion i jeres undersøgelse.
3 min diskussion.
Opgaveskrivning
Aristoteles - Poetikken
"en historie skal have en begyndelse, en midte og en slutning"
1: introduktion: Præsenter hvad i vil sig

2: analyse, diskussion: Sig det

3: konklusion: Sig hvad i har gjort.


Husk metatekst - læseren må aldrig være i tvivl om hvor i er og hvorfor i er der.
Målet er transparens. Læseren skal kunne forstå hvad i gør, og aldrig blive overrasket (over strukturen).
A whole is that which has beginning, middle, and end.
Aristotle.Poetics.(1450b26). 350 BCE.
Læs og forstå spørgsmålet. Diskuter det med andre, også selvom i skriver alene.

Præsenter de relevante teorier og begreber, og hvis at i kan anvende dem. Ingen point for namedropping.

Indrag den relevante litteratur - og husk referencer.

Hav et klart argument, og arbejd på at understøtte det igennem opgaven.

Vær præcise – sats på dybden snarere end bredden.


Referencer: Harvard

I teksten: (forfatter årstal, sidetal)
(Moses og Knutsen 2012, 35)

I litteraturlisten (alfabetisk):
Forfatter (år) titel, by, udgiver

Bog
Moses, Jonathan W. og Torbjørn Knutsen (2012). Ways of Knowing. London, Palgrave Macmillan,

antologi
Weber, Max (2003). Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses “objektivitet”. I: Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen (red.). Max Weber. Udvalgte tekster, Bd. 1. København, Hans Reitzel
generelle råd
I bestemmer selv jeres referencesystem, bare i er konsekvente. Men det mest anvendte indenfor statskundskab er Harvard-systemet.

Deduktion og Induktion

Induktion:
Fra empirisk observation af enkelttilfælde til generelle slutninger.

Deduktion:
Fra generelle slutninger til enkelttilfælde.
Full transcript