PL

Teoretisk grundlag

Kognitiv teori

Treat!

Mennesket betragtes som intentionelt, og aktiv i forhold til sine omgivelser. Tidligere erfaringer styrer ens tænkning og styrer hvordan man tolker de handlingsmuligheder man har i en bestemt situation.

Hwang & Nilsson, 1999.

Narrativ pædagogik

Narrativ praksis bygger på kulturel psykologi, der interesserer sig for det mennesker siger. Den antager, at ”den menneskelige natur er kulturelt skabt” og at vi er kulturelle produkter (Holmgren, 2010, s. 18). Kulturen er et kørende tog, og vi er medskabere af kulturen så længe vi er ”på toget”.

Pigerne er på grænsen mellem det konkret operationelle stadium (6-12), hvor børnene kan bruge "logiske operationer til at tolke konkrete erfaringer eller iagtagelser", og det formelt operationelle stadium (12+), hvor "de forstår alt, og at andre ikke begriber noget som helst". (Hwang og Nilsson, 34).

Mennesket søger ligevægt vha. mentale skemaer, som skal "skabe overenstemmelse mellem bevidsthedens og erfaringernes billeder", hvis skemaet ikke passer med de erhvervede erfaringer opstår der ubalance og forvirring (Hwang og Nilsson, 35), indtil man har skabt en ny konstruktion der skaber en mening, på godt og ondt, for den enkelte og gruppen.

Kulturens væv er alt det usynlige, det uskrevne, alle de regler, som regulerer vores handlinger, uden at de som sådan er nedskrevne” (Bruner, 1999, s. 68), og kan lægge et stort pres på hvordan man bør være og hvad man bør gøre, og lægger et forventningspres der kan være svært at ”smyge af sig selv”.

”Forventningspresset bliver en slags indre GPS, man orienterer sig efter, uden helt at have afklaret med sig selv, om det nu også er den rute, man egentlig ønsker at følge i sit arbejde og sit liv” (Holmgren, 2010, s. 18).

Mennesket handler ”ud fra indre grunde – ud fra kulturelle (kulturelt funderede) intentioner, en vilje, en livskraft” (Holmgren, 2010, s. 18). Udsagn og oplevelser tages alvorligt, og historiegøres.

... forestil dig en samtale. Flere samtaler. Vi skal snakke om, hvordan det går, hvordan teamsamarbejdet går. Arbejder vi godt nok sammen, hjælper vi hinanden?

Men der er mere på spil. Spillet om at få ret. Om at være den der sidder med trumfen, højst på hesten og kan ranke ryggen, mens de andre må bøje nakken i accept af din position og ret.

Men der er forskel på, at blive forstået og få ret, ligesom der er forskel på at være åben eller lukket for at akkomodere sin rolle i gruppen

Hvordan oplevede du det?

Vil du uddybe det?

Metode

Hvordan var det?

- så det du siger er...

Er det rigtigt forstået at...

Kilder

Reflektioner

Samtaler

Hvordan tror du hun havde det?

Dagsorden

Aktionsforskning

Hvad lykkedes?

"... an approach in which the action researcher and members of a social setting collaborate in the diagnosis of a problem and in the development of a solution based on the diagnosis (...) The collection of data is likely to be involved in the formulation of the diagnosis of a problem and in the emergence of a solution"

(Bryman, 2012, s. 397)

Hvis det nu havde været dig, hvordan havde du så haft det?

• at skabe samtaler og rum hvor pigerne følte sig forstået.

Hvorfor det?

... i positive og anerkendende vendinder (til Holmgrens mulige forargelse). Pigerne har stadig svært ved at sige positive ting om hinanden, der er personlige nok til ikke kunne stå i et horoskop.

De fortæller de ikke kan lide at arbejde i en ren pigegruppe, at det bør være okay ikke at skulle invitere alle med på Fisketorvet, og at det er de andre der skal ændre sig, hvis de synes det er ubehageligt når de hvisker.

De der finder hviskeriet ubehageligt protesterer stille, men uden at protestens bold bliver grebet.

Den ligger nu midt på banen. Uløst, men ikke urørt.

Mødet hæves. Nogle rykke rankes, andre bøjer automatisk nakken, og de mentale skemaer forbliver som de var.

• Først: at forstå de mentale skemaer/hvordan pigerne hver især forstår sig selv i forhold til verden.
• Mål: at hjælpe pigerne med at tale om sine egne og de andres "skemaer" og være fødselshjælper på en adaptiv proces, hvor nye mentale skemaer bliver til enten vha. assmilitation eller akkomodation afhængigt af individet.

Hvordan kunne I have gjort det anerledes?

Bruner, J. (1999). Mening i handling. (O. a. Hedin, Red.) Århus: Klim.

Bryman, Allan (2012), Social Research Methods 4th edition, Oxford University Press.

Holmgren, A. (2010). Narrativ pædagogik. I A. Holmgren, Fra terapi til pædagogik – det handler om livskraft (s. 17-32). Hans Reitzels Forlag.

Hwang, P., & Nilsson, B. (1999). At studere børn - teorier. I Udviklingspsykologi (s. 24-53). Gad.

Hvad lykkedes ikke?

Forestil dig...

Hvis noget lignende sker igen, hvad vil du så prøve at gøre?

• at ændre gruppens og pigernes mentale skemaer og narrativer om sig selv og gruppen til postive og konstruktive.

... forsat

Forstil dig fem piger om et bord, en voksen, en lærer, der skal faciliterer en teamsamtale. De har dem en gang om ugen. Cirka.

To af pigerne har noget på dagsordenen. De har fortalt det før til deres lærer, men nu er retten sat op og vi skal finde ud af hvem der kan ranke ryggen, og hvem der skal bøje nakken.

De fortalte historien før, for en uge siden. Forskellen på at blive forstået og få ret, to abstrakte begreber, er ikke helt på plads. Sådan lyder overgrebets diagnose i lærerens hoved. Læreren vurderer, at historien vil føre til mere splid, og flere mentale skemaer der kræver oprør og diskussion om hvem der har ret. De tre piger vil ikke kunne mønstre social kapital til at vinde kampen om hvem der har ret. Måske i samtalen, men slet ikke i frikvarteret. Der er for meget på spil.

De to piger kommer ikke til orde med historien under mødet. Det må kun tage 10 minutter for der er flere teams, forklarer læreren.

Læreren har en anden dagsorden - hun vil gerne tale om teamet og belyse teamets narrativ om sig selv og dets medlemmer, og tale om det og hinanden...

Praktiske metoder

• Ugentlige teamsamtaler
• Individuelle samtaler med pigerne
• Observationsstudie i mine timer af interaktion, uformel gruppedannelse, "hyggesnak", relationsarbejde.

Flere tiltag

• Teamsamarbejde
• "Ugens færdighed"
• Pædagogisk konsulent, observation.

Hvofor?

Intro

Teori

Præsentation af case

Problemstilling

Aktion

Analyse af action

Konklusion

Perspektivering

• stærke eksisterende strukturer, som er velkendte og hvor man kender sin plads.
• mere en lærer-idé end pigernes egen.

• En rød murstensbygning i hjertet af Vesterbro, omgivet af asfalt, drøndende busser, travle cyklister, og mennesker der går ind og ud af af de omkringliggende butikker og barer.
• Kig op på den røde murstensbygning, op på 3. sal i det venstre hjørne. Der bor en klasse på 16 elever. 11 drenge, og 5 piger.
• Klassens vægge er hvide, kun afbrudt af et stort vinduesparti mod øst, et smartboard og tavle til at hænge ting. Der hænger ikke så meget.
• Eleverne sidder i gruppeborde à fire fordelt rundt i lokalet.
• Pigerne sidder sammen i et team længst væk fra vinduet, tættest mod smartboardet...

• Forestil dig de fem piger: en med blondt hår, en med brunt, en rødhåret, en der har farvet håret lilla, en anden gror sine kommunefarvede rødder ud, og skubber det farvede blonde hår længere og længere væk fra hovedbunden.

• Forestil dig gruppen; alle kigger på og analyserer alle i et socialt spil om ikke at blive holdt udenfor, eller blive det næste offer for den mobning der har skubbet fire piger og tre drenge ud af klassen i løbet af de seneste to år.

• Forestil dig en hverdag, hvor du er på spil i timerne, i frikvartererne, når du har fri, før du skal sove, og når du skal starte en ny dag, og en ny dag føles som en ny kamp for overlevelse.

(forsættes...)

PL

aktion!