Loading…
Transcript

Historie 1864

1864

INTRO

Intro og opsamling

1. Dagsorden

Præsentation

Intro og opsamling

Myten om 1864: Glenthøj

Øvelse om 1864 og opsamling

walk and talk

Hvad der tabes og vindes i 1864 (med øvelse)

Læremiddel begrebet

Præsentation af mål for undervisningen

- At få forståelse for og overblik over et faghistorisk indhold med henblik på en uddybelse af historievidenskabens fortolkningslag

- At arbejde med og få forståelse for læremidler og læremiddelbegrebet

Mål for dagen

Opsamling på aktivitet Uge 1: Aktivitet 1

Opsamling øvelse

- Præsentation fra jer

- Blik på emu.dk og historiekanon - øvelse

https://hildegunn.wixsite.com/sonderborg

EMU.dk - vue og nye regler

EMU

Nye regler https://uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/lempelse-af-bindinger-i-regelsaettet-om-faelles-maal

Øvelse - Gå i dybden med sammen på emu.dk

Læringsmål/ kompetencemål – Hvor skal vi hen? Hvorfor har jeg valgt lige netop disse mål? 

Øvelse

Myten om det moderne Danmark og 1864

Opsamling 1864 myten

Glenthøj: At undersøge kampen om danskheden mellem de forskellige

politiske partier mellem nederlaget i 1864 og 1934.

Rasmus Glenthøj

De national

liberale

Da jeg begyndte på denne proces,

troede jeg fuldt og fast på den herskende

akademiske tradition, nemlig at 1864 var

en selvforskyldt katastrofe forårsaget af

politisk dårskab, frådende nationalisme

og en overdreven tro på egne evner efter

Treårskrigen, der alt sammen havde gjort

danskerne uimodtagelige for realisme.

Denne fortælling blev imidlertid i nogle

tilfælde fremstillet så sort-hvidt, at det

instinktivt tændte en modvilje i mig. Jeg

foretrækker at farve verden grå og fandt i

stigende grad traditionen for unuanceret.

Spørgsmålet meldte sig således: Var landets

bedst uddannede mænd op til 1864

alle jubelidioter? "

Videre.....

Der var mange uansvarlige nationalliberale,

men de nationalliberale toppolitikere

var ikke frådende nationalister

forblændet af overmod. Der var pragmatikere

iblandt dem, risikoen for en krig stod

dem klar allerede i 1857, og deres politik

var mere styret af undergangsangst end

troen på den tapre danske landsoldat

De national

liberale

Underkommunikeret

Under

kommunikeret

- Glemmer samtiden, som var præget af et ustabilt politisk system og ikke demokrati

- Vores tendens til at lægge samtidens normer ned over fortiden

- Det komplekse politiske spil både før og efter

- Danmark til Ejderen formuleret under første slesvigske krig var de nationalliberale villige til en deling af Slesvig , men mod folkets vilje og kongen

Kong Frederik d. 7. arbejdede for helstaten, Christian d. 9. kæmpede for helstaten

Lord Palmerston

Dronning Victoria spurgte premierministeren om balladen i Slesvig - Hvad handlede den om?

Sagen var så kompliceret at kun tre mænd kende til den. Den ene Prins Albert var død, den anden en tysk professor, der var blevet gal og ham selv som havde glemt den

Udlægninger

- Glenthøjs udgangspunkt er det politiske system og det har således været udgangspunktet for udvalg af kilder

- Swintys udgangspunkt er Slagtebænk Dybbøl og soldaterne

Skurke og helte

General de Meza

Folkehelt efter 3 årskrigen: Spillede en afgørende rolle både under udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 og slaget ved Isted 25. juli 1850.

Efter tilbagetrækningen: Eksploderede folkestemningen- lynchstemning

Helt eller skurk? De Meza havde også stået for ekspederingen af Dannevirkestillingen og kendte til dens svagheder

Hvad nu hvis han var blevet stående med hæren – havde ladet op mod 30.000 soldater "slagte"? Ville han så være helt eller skurk?

General de Meza

Niels Kjeldsen - Helten eller antihelten fra 1864

Niels Kjeldsen

Maleriet blev i 1912 fjernet fra Det Nationalhistoriske Museum, men hænger i dag i dragonkasernen i Holstebro, hvor også Niels Kjeldsen Eskadronen har hjemme.

Kjeldsen var flygtet

Vort Forsvar (1881) Hævdede at han havde besejret tre fjender i tvekampe med sabel, hvorefter han fejt blev skudt ned bagfra

Det var en fortælling, der gengav den heroiske fortælling om de danske soldaters kamp ved Dybbøl.

Myten blev brugt som propaganda for forsvarssagen og udbygningen af Københavns befæstning

i en lang række digte, tekster og billeder, gjorde Niels Kjeldsen til et nationalt symbol på dansk forsvarsvilje.

Myte: "Hvad udad tabes, skal indad vindes"? Enrico Dalgas' opdyrkningen af den jyske hede i anden halvdel af 1800-tallet

1. Forfatteren H.P. Holst (1811-1893): "For hvert et Tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes",

2. Om dansk industri.

3. Sandsynligvis udenlandsk herkomst

Hvad udad

tabes...

Hvad udad

tabes...

Skal indad

vindes...

Øvelse

Styr på 1864

I skal prøve at finde hoved og hale i krigens årsager og forløb - Lav en kort præsentation

Brug

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/

http://1864.dk/krigen-1864/kapitel-1-optakten/

http://historiekanon.dk/

https://www.dr.dk/storyline/?id=23352227

Highlights

Niels Simonsen: "Kampen ved Sankelmark den 6te Februar 1864".

Det Tyske forbund

- Holsten og Lauenburg medlem,

- Den danske konge var repræsenteret kva sin titel som hertug

- Forbundshæren indsættes under treårskrigen

- Rivaliseringen mellem Preussen og Østrig.Konflikten mellem Preussen og Østrig og dets sydtyske allierede i 1866 førte til Preussens udmeldelse og efter Østrigs nederlag til forbundets ophør.

Helstatstraktaten 1855 (Efter Londontraktaten 1852)

Efter Treårskrigen blev Danmark pålagt af stormagterne i 1851 at genskabe helstaten under den danske konges herredømme. Det betød, at der skulle laves en fælles forfatning for hele det danske monarki, der bestod af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dog en række forhindringer. Blandt de vigtigste var:

Arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. skulle fastlægges på en måde, som stormagterne kunne acceptere.

Junigrundloven skulle indskrænkes, så den kun gjaldt interne anliggender i kongeriget.

Stænderforsamlingerne i hertugdømmerne skulle genindføres og have besluttende myndighed i interne anliggender.

Krigen begynder - Dannevirkestillingen

Thyras vold

Tilbagetrækningen fra dannevirke

Voldsom snestorm. Vejret var med til, at der gik 7 timer før en forfølgelse blev iværksat. ca. 10 danske soldater simpelt hen frøs ihjel

"Med et hørte jeg en bønlig stemme: "Å - træd ikke på mig". Jeg så ned. Der lå korporal Nielsen af vort kompagni. Han var falden bagover, tornysteret lå under skuldrende, nakken var bøjet tilbage, munden stod åben, og øjnene stirrede opad, som ville de krybe ud af hovedet. Han er færdig, tænkte jeg og ville gerne have skubbet tornysteret højere op, så han kunne have hvilet bedre, men jeg havde en klar fornemmelse af, at hvis jeg bukkede mig for at gøre det, ville jeg segne om ved hans side uden at få ham hjulpet, og der lå nok endda." (Kilde:Grænseforeningen)

Digteren Edvard Lemcke, dagbladet Dannevirke: "Hvad er der sket? Da budskabet kom i lørdags som et lyn fra en klar himmel, ver der kun rum til en eneste følelse i alle danske hjerter: en usigelig harme, en bitter mistillid til alt og alle".

Tilbagetoget fra Dannevirke. Maleri af Niels Simonsen. Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg

Sankelmark, 6. februar

Blodigt slag: bajonet-krig De danske tab: 763 mand, heraf 53 faldne, 157 sårede og resten fangne. Østrigske tab faldt 95 mand, 311 blev såret og 27 savnede.

Anekdote: Max Müller udnyttede forskellige egnsbefolkningers temperament i sin slagplan. I følge traditionen tænder københavnernes temperament hurtigt og de kæmper voldsomt, men brænder hurtigt ud, mens vendelboerne er længe om at komme i gang, men til gengæld mere udholdende. Københavnerne blev sat ind i 1. bølge mens vendelboerne kom ind i anden

Af Otto Bache - »Solen skinner, fuglene synger og menneskene myrder« - Nationalt - www.b.dk og kulturarv.dk, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=36804198

Dybbølstillingen

Bombningen af Sønderborg by

Stormen på Dybbøl 18. april

Allerede klokken 10.51 har den preussiske feltherre sendt et telegram til Berlin: "Skanserne 1-6 taget med storm. Striden var heftig..."

Starter kl. 10.00 (bombet siden kl. 4 om natten)

Klokken 14 skubbes den sydlige bro ud i sundet og sprænges. Tilbagetoget til Als er fuldført

Underløjtnant Otto Nordenfalk (1840-1903), en svensk frivillig, som deltog på den danske side i krigen 1864. Feltflaske hvor en kugle ramte

Londonkonferencen 20. 25. april

- Londonkonferencen i 1864 var en møderække mellem repræsentanter for de lande som havde underskrevet londontraktaten i 1952. Danmark, Preussen og Østrig, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge. Indkaldt af den engelske regering mhp. at opnå en fredsaftale

- Den politiske konsekvens blev draget ved en fredskonference i Wien afsluttet den 30. oktober 1864, hvor måtte Danmark afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig.

Af Runga - Eget arbejde, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=44692934

Slaget om Als 29. juni 1864

Det glemte slag

Walk and talk

Walk and Talk

Hvad nu hvis?

Kong Christian IX havde haft held med at lade Danmark indgå i det tyske forbund efter nederlaget i 1864. For at bevare Slesvig og Holsten inden for kongeriget, arbejdede kongen i al hemmelighed på at afgive staten Danmarks suverænitet.

https://www.information.dk/indland/2010/08/danmark-tysk-delstat-hoejst-holdt-50-aar

Hvor skal vi starte?

Den store historie/ Kærlighed og familie i krig

Den store historie

Borgmester Hilmar Finsen

Ernst Schau, major

Nationalismen som lim og opløsningsmiddel

Nationalisme

Nils Arne Sørensen har brugt betegnelsen for at forklare den bevægelse, der gennemstrømmede Europa i kølvandet på de amerikanske og franske revolutioner i slutningen af 1700-tallet. Bølgen skyllede for alvor ind over hele Europa i revolutionsåret 1848, hvor revolutionære kræfter krævede, at den politiske magt skulle overdrages til liberale nationalstater.

Forskellige udlægninger

Udlægninger

- De revolutionære fortalere under den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution så nationen som et fællesskab baseret på politiske idealer

- Andre så nationen som et kulturelt fællesskab, som man ikke selv valgte, men blev født ind i.

Fælles retorik

Nationalismen blev efterhånden fælles retorik for både konservative og liberale kræfter. At handle i nationens interesse blev politisk mantra og sprog og historie blev vigtige nationale parametre.

Retorik

Limen

Nation og nationalisme: et effektivt middel til at skabe sammenhold med, men også til at afgrænse sig med både internt – få grupper stod udenfor fællesskabet – og udadtil i forhold til andre nationer.

Som lim

Opløsningsmiddel

Central- og Østeuropa. dominerende billede imperier, hvor centre herskede over store landområder med meget forskelligartet befolkningsgrupper. Nye statsdannelser opstod. De gamle imperier befandt sig efterhånden på gyngende grund, og opløsningstendensen kulminerede ved 1. verdenskrigs udbrud ved imperierne Osmannerriget og Østrig- Ungarns fald.

Opløsningsmiddel

Tysklands samling

I et dansk, østrigsk, fransk og preussisk perspektiv

Det Tyske Kejserrige : d. 18. januar 1971 i Versailles under kong Wilhelm 1.

- Tyskland bestod før af flere hundrede småstater efter Napoleon 1. af Frankrigs opløsning af Det tysk-romerske rige i 1806 efter Napoleonskrigene.

Proklamationen af Det tyske Kejserrige på Versailles var kulminationen på 1800-tallet intensive centralisering, hvor både økonomiske,nationalistiske, industrielle og en række krige havde afgørende betydning for processen.

Tysklands samling

Diplomati

Øvelse

Middel til information, kommunikation og forhandling mellem stater, baseret på gensidig interesse.

Hvad kan I gøre for at undgå krig, men måske stadig imødegå hinandens interesser?

Røde kors - Historien om en ide

Røde kors

Kaptajn Van de Velde, første røde kors delegation - Han skulle observere den danske side - en mand med flossede nerver

Van de Velde

"Mine nerver kunne simpelthen ikke holde til amputationen af en knust arm. De svigtede mig, og jeg var syg resten af natten"

HVEM KÆMPEDE OG FOR HVAD?

Desertører - I den forkerte "landsholdstrøje"

HVEM KÆMPEDE?

Fordanskningspolitik

Danisering

- Efter 1. Slesvigske Krig (1848-50) iværksatte den danske stat en fordanskningspolitik i Slesvig.

- gøre hertugdømmets befolkning til danskere i national forstand.

- Sprogpolitik blev indført

- Fik stor betydning for den anti-danske agitation i de tyske stater

Danmarks internationale omdømme frem til krigen i 1864.

Efter 1864

Germanisering

Køllerperioden

Köller-politik, som preusserne førte i slutningen af 1800-tallet mod den sønderjysk/danske befolkning i Slesvig. Den preussiske politik ført over for sønderjyderne i perioden 1. oktober 1898 til 1903, hvor overpræsident Ernst von Køller forsøgte at knække danskheden ved mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder m.m. Denne politik førte til tilbagegang for de dansksindede, men blev samtidigt kritiseret så kraftigt af moderat tysk side, at Köller i 1903 måtte forlade landsdelen.

Nederlaget!

Omtale af 1864 ude af proportioner, når det kaldes Europas blodigste - hverken stor, lang eller blodig

I dansk kontekst heller ikke den blodigste:

- Slaget ved Isted i 1950 deltog 70.000 soldater og dermed Nordens største

Hvad udad tabes skal indad vindes

danske krige

Arealer

Areal

40 % + 2/3 del

Hvad vandt vi?

Krigen kostede 60 mill. kr. men der var gode tider - både priser og produktion steg - økonomisk en fordel at komme af med helstaten

Toldgrænse ved Kongeåen

Hvorfor?

- Styrkede hjemmemarkedet uden konkurrence fra et industrialiseret Holsten

- Styrkede landbrug og industrialisering hjemme

- Hamborg mistede sin dominerende rolle => København fik øget betydning (indbyggertal fra 1870-1890 steg fra 215.000 til 400.000)

- Mere usikkert om det havde betydning for Jylland

- Landbrugseksporten til England eksploderede (Gået over slesvigske byer Husum og Tønning)

- 1867 - Esbjerg opstår og overtager dette

Forsvarssagen

Udbygningen af Københavns befæstning - Nyttede volden og forterne noget?

- Aktiveringsprojekt for skånske indvandrere har domme lydt

Forskning i tyske arkiver viser imidlertid, at det nyttede - Under 1. verdenskrig var den tyske flåde opsat på at besætte Danmark. de tyske generaler mente dog at befæstningen var for stærk til uden videre at besætte og nægtede at indsætte de fornødne divisioner

Forsvars

sagen

Læremiddel.dk

Læremidler

Læremidler

Clioonline

Læremidler

https://hildegunn.wixsite.com/sonderborg/om-laeremidler