Intro og opsamling
Intro og opsamling
Myten om 1864: Glenthøj
Øvelse om 1864 og opsamling
walk and talk
Hvad der tabes og vindes i 1864 (med øvelse)
Læremiddel begrebet
- At få forståelse for og overblik over et faghistorisk indhold med henblik på en uddybelse af historievidenskabens fortolkningslag
- At arbejde med og få forståelse for læremidler og læremiddelbegrebet
- Præsentation fra jer
- Blik på emu.dk og historiekanon - øvelse
https://hildegunn.wixsite.com/sonderborg
Nye regler https://uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/lempelse-af-bindinger-i-regelsaettet-om-faelles-maal
Læringsmål/ kompetencemål – Hvor skal vi hen? Hvorfor har jeg valgt lige netop disse mål?
Glenthøj: At undersøge kampen om danskheden mellem de forskellige
politiske partier mellem nederlaget i 1864 og 1934.
Da jeg begyndte på denne proces,
troede jeg fuldt og fast på den herskende
akademiske tradition, nemlig at 1864 var
en selvforskyldt katastrofe forårsaget af
politisk dårskab, frådende nationalisme
og en overdreven tro på egne evner efter
Treårskrigen, der alt sammen havde gjort
danskerne uimodtagelige for realisme.
Denne fortælling blev imidlertid i nogle
tilfælde fremstillet så sort-hvidt, at det
instinktivt tændte en modvilje i mig. Jeg
foretrækker at farve verden grå og fandt i
stigende grad traditionen for unuanceret.
Spørgsmålet meldte sig således: Var landets
bedst uddannede mænd op til 1864
alle jubelidioter? "
Der var mange uansvarlige nationalliberale,
men de nationalliberale toppolitikere
var ikke frådende nationalister
forblændet af overmod. Der var pragmatikere
iblandt dem, risikoen for en krig stod
dem klar allerede i 1857, og deres politik
var mere styret af undergangsangst end
troen på den tapre danske landsoldat
- Glemmer samtiden, som var præget af et ustabilt politisk system og ikke demokrati
- Vores tendens til at lægge samtidens normer ned over fortiden
- Det komplekse politiske spil både før og efter
- Danmark til Ejderen formuleret under første slesvigske krig var de nationalliberale villige til en deling af Slesvig , men mod folkets vilje og kongen
Kong Frederik d. 7. arbejdede for helstaten, Christian d. 9. kæmpede for helstaten
Dronning Victoria spurgte premierministeren om balladen i Slesvig - Hvad handlede den om?
Sagen var så kompliceret at kun tre mænd kende til den. Den ene Prins Albert var død, den anden en tysk professor, der var blevet gal og ham selv som havde glemt den
- Glenthøjs udgangspunkt er det politiske system og det har således været udgangspunktet for udvalg af kilder
- Swintys udgangspunkt er Slagtebænk Dybbøl og soldaterne
Folkehelt efter 3 årskrigen: Spillede en afgørende rolle både under udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 og slaget ved Isted 25. juli 1850.
Efter tilbagetrækningen: Eksploderede folkestemningen- lynchstemning
Helt eller skurk? De Meza havde også stået for ekspederingen af Dannevirkestillingen og kendte til dens svagheder
Hvad nu hvis han var blevet stående med hæren – havde ladet op mod 30.000 soldater "slagte"? Ville han så være helt eller skurk?
Maleriet blev i 1912 fjernet fra Det Nationalhistoriske Museum, men hænger i dag i dragonkasernen i Holstebro, hvor også Niels Kjeldsen Eskadronen har hjemme.
Kjeldsen var flygtet
Vort Forsvar (1881) Hævdede at han havde besejret tre fjender i tvekampe med sabel, hvorefter han fejt blev skudt ned bagfra
Det var en fortælling, der gengav den heroiske fortælling om de danske soldaters kamp ved Dybbøl.
Myten blev brugt som propaganda for forsvarssagen og udbygningen af Københavns befæstning
i en lang række digte, tekster og billeder, gjorde Niels Kjeldsen til et nationalt symbol på dansk forsvarsvilje.
Myte: "Hvad udad tabes, skal indad vindes"? Enrico Dalgas' opdyrkningen af den jyske hede i anden halvdel af 1800-tallet
1. Forfatteren H.P. Holst (1811-1893): "For hvert et Tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes",
2. Om dansk industri.
3. Sandsynligvis udenlandsk herkomst
Øvelse
Styr på 1864
Brug
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/
http://1864.dk/krigen-1864/kapitel-1-optakten/
http://historiekanon.dk/
https://www.dr.dk/storyline/?id=23352227
Highlights
Niels Simonsen: "Kampen ved Sankelmark den 6te Februar 1864".
- Holsten og Lauenburg medlem,
- Den danske konge var repræsenteret kva sin titel som hertug
- Forbundshæren indsættes under treårskrigen
- Rivaliseringen mellem Preussen og Østrig.Konflikten mellem Preussen og Østrig og dets sydtyske allierede i 1866 førte til Preussens udmeldelse og efter Østrigs nederlag til forbundets ophør.
Efter Treårskrigen blev Danmark pålagt af stormagterne i 1851 at genskabe helstaten under den danske konges herredømme. Det betød, at der skulle laves en fælles forfatning for hele det danske monarki, der bestod af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dog en række forhindringer. Blandt de vigtigste var:
Arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. skulle fastlægges på en måde, som stormagterne kunne acceptere.
Junigrundloven skulle indskrænkes, så den kun gjaldt interne anliggender i kongeriget.
Stænderforsamlingerne i hertugdømmerne skulle genindføres og have besluttende myndighed i interne anliggender.
Thyras vold
Voldsom snestorm. Vejret var med til, at der gik 7 timer før en forfølgelse blev iværksat. ca. 10 danske soldater simpelt hen frøs ihjel
"Med et hørte jeg en bønlig stemme: "Å - træd ikke på mig". Jeg så ned. Der lå korporal Nielsen af vort kompagni. Han var falden bagover, tornysteret lå under skuldrende, nakken var bøjet tilbage, munden stod åben, og øjnene stirrede opad, som ville de krybe ud af hovedet. Han er færdig, tænkte jeg og ville gerne have skubbet tornysteret højere op, så han kunne have hvilet bedre, men jeg havde en klar fornemmelse af, at hvis jeg bukkede mig for at gøre det, ville jeg segne om ved hans side uden at få ham hjulpet, og der lå nok endda." (Kilde:Grænseforeningen)
Digteren Edvard Lemcke, dagbladet Dannevirke: "Hvad er der sket? Da budskabet kom i lørdags som et lyn fra en klar himmel, ver der kun rum til en eneste følelse i alle danske hjerter: en usigelig harme, en bitter mistillid til alt og alle".
Tilbagetoget fra Dannevirke. Maleri af Niels Simonsen. Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg
Blodigt slag: bajonet-krig De danske tab: 763 mand, heraf 53 faldne, 157 sårede og resten fangne. Østrigske tab faldt 95 mand, 311 blev såret og 27 savnede.
Anekdote: Max Müller udnyttede forskellige egnsbefolkningers temperament i sin slagplan. I følge traditionen tænder københavnernes temperament hurtigt og de kæmper voldsomt, men brænder hurtigt ud, mens vendelboerne er længe om at komme i gang, men til gengæld mere udholdende. Københavnerne blev sat ind i 1. bølge mens vendelboerne kom ind i anden
Af Otto Bache - »Solen skinner, fuglene synger og menneskene myrder« - Nationalt - www.b.dk og kulturarv.dk, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=36804198
Allerede klokken 10.51 har den preussiske feltherre sendt et telegram til Berlin: "Skanserne 1-6 taget med storm. Striden var heftig..."
Starter kl. 10.00 (bombet siden kl. 4 om natten)
Klokken 14 skubbes den sydlige bro ud i sundet og sprænges. Tilbagetoget til Als er fuldført
Underløjtnant Otto Nordenfalk (1840-1903), en svensk frivillig, som deltog på den danske side i krigen 1864. Feltflaske hvor en kugle ramte
- Londonkonferencen i 1864 var en møderække mellem repræsentanter for de lande som havde underskrevet londontraktaten i 1952. Danmark, Preussen og Østrig, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge. Indkaldt af den engelske regering mhp. at opnå en fredsaftale
- Den politiske konsekvens blev draget ved en fredskonference i Wien afsluttet den 30. oktober 1864, hvor måtte Danmark afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig.
Af Runga - Eget arbejde, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=44692934
Det glemte slag
Walk and talk
Hvad nu hvis?
Kong Christian IX havde haft held med at lade Danmark indgå i det tyske forbund efter nederlaget i 1864. For at bevare Slesvig og Holsten inden for kongeriget, arbejdede kongen i al hemmelighed på at afgive staten Danmarks suverænitet.
https://www.information.dk/indland/2010/08/danmark-tysk-delstat-hoejst-holdt-50-aar
Hvor skal vi starte?
Borgmester Hilmar Finsen
Ernst Schau, major
Nils Arne Sørensen har brugt betegnelsen for at forklare den bevægelse, der gennemstrømmede Europa i kølvandet på de amerikanske og franske revolutioner i slutningen af 1700-tallet. Bølgen skyllede for alvor ind over hele Europa i revolutionsåret 1848, hvor revolutionære kræfter krævede, at den politiske magt skulle overdrages til liberale nationalstater.
- De revolutionære fortalere under den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution så nationen som et fællesskab baseret på politiske idealer
- Andre så nationen som et kulturelt fællesskab, som man ikke selv valgte, men blev født ind i.
Nationalismen blev efterhånden fælles retorik for både konservative og liberale kræfter. At handle i nationens interesse blev politisk mantra og sprog og historie blev vigtige nationale parametre.
Nation og nationalisme: et effektivt middel til at skabe sammenhold med, men også til at afgrænse sig med både internt – få grupper stod udenfor fællesskabet – og udadtil i forhold til andre nationer.
Central- og Østeuropa. dominerende billede imperier, hvor centre herskede over store landområder med meget forskelligartet befolkningsgrupper. Nye statsdannelser opstod. De gamle imperier befandt sig efterhånden på gyngende grund, og opløsningstendensen kulminerede ved 1. verdenskrigs udbrud ved imperierne Osmannerriget og Østrig- Ungarns fald.
I et dansk, østrigsk, fransk og preussisk perspektiv
Det Tyske Kejserrige : d. 18. januar 1971 i Versailles under kong Wilhelm 1.
- Tyskland bestod før af flere hundrede småstater efter Napoleon 1. af Frankrigs opløsning af Det tysk-romerske rige i 1806 efter Napoleonskrigene.
Proklamationen af Det tyske Kejserrige på Versailles var kulminationen på 1800-tallet intensive centralisering, hvor både økonomiske,nationalistiske, industrielle og en række krige havde afgørende betydning for processen.
Middel til information, kommunikation og forhandling mellem stater, baseret på gensidig interesse.
Hvad kan I gøre for at undgå krig, men måske stadig imødegå hinandens interesser?
Kaptajn Van de Velde, første røde kors delegation - Han skulle observere den danske side - en mand med flossede nerver
"Mine nerver kunne simpelthen ikke holde til amputationen af en knust arm. De svigtede mig, og jeg var syg resten af natten"
Desertører - I den forkerte "landsholdstrøje"
- Efter 1. Slesvigske Krig (1848-50) iværksatte den danske stat en fordanskningspolitik i Slesvig.
- gøre hertugdømmets befolkning til danskere i national forstand.
- Sprogpolitik blev indført
- Fik stor betydning for den anti-danske agitation i de tyske stater
Danmarks internationale omdømme frem til krigen i 1864.
Køllerperioden
Köller-politik, som preusserne førte i slutningen af 1800-tallet mod den sønderjysk/danske befolkning i Slesvig. Den preussiske politik ført over for sønderjyderne i perioden 1. oktober 1898 til 1903, hvor overpræsident Ernst von Køller forsøgte at knække danskheden ved mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder m.m. Denne politik førte til tilbagegang for de dansksindede, men blev samtidigt kritiseret så kraftigt af moderat tysk side, at Köller i 1903 måtte forlade landsdelen.
Omtale af 1864 ude af proportioner, når det kaldes Europas blodigste - hverken stor, lang eller blodig
I dansk kontekst heller ikke den blodigste:
- Slaget ved Isted i 1950 deltog 70.000 soldater og dermed Nordens største
40 % + 2/3 del
Krigen kostede 60 mill. kr. men der var gode tider - både priser og produktion steg - økonomisk en fordel at komme af med helstaten
- Styrkede hjemmemarkedet uden konkurrence fra et industrialiseret Holsten
- Styrkede landbrug og industrialisering hjemme
- Hamborg mistede sin dominerende rolle => København fik øget betydning (indbyggertal fra 1870-1890 steg fra 215.000 til 400.000)
- Mere usikkert om det havde betydning for Jylland
- Landbrugseksporten til England eksploderede (Gået over slesvigske byer Husum og Tønning)
- 1867 - Esbjerg opstår og overtager dette
Udbygningen af Københavns befæstning - Nyttede volden og forterne noget?
- Aktiveringsprojekt for skånske indvandrere har domme lydt
Forskning i tyske arkiver viser imidlertid, at det nyttede - Under 1. verdenskrig var den tyske flåde opsat på at besætte Danmark. de tyske generaler mente dog at befæstningen var for stærk til uden videre at besætte og nægtede at indsætte de fornødne divisioner
Læremiddel.dk
Læremidler
Clioonline
https://hildegunn.wixsite.com/sonderborg/om-laeremidler