Barndommens gade - Af Tove Ditlevsen

Form og opbygning

Form og opbygning

Digtet består af 8 strofer, bestående af fire verslinjer. Digtet er skrevet med enderim i form af krydsrim i anden og fjerde verslinje. Rimene i digtet følger dermed et fast mønster.

”Jeg er din barndoms gade - a

jeg er dit væsens rod - B

Jeg er den bankende rytme - c

i alt hvad du længes mod.” - B

(str. 1, v. 3-6)

Det er et lyrisk digt, da det er fyldt med stemninger, tanker, følelser og symboler, og dermed ikke handlinger. Jeg synes ikke, at digtets udseende har betydning for digtet, som det fx har i figurdigte.

Der kan sagtens lægges musik over. Det gjorde Anne Linnet i 1986.

Digtets fortæller

Digtet handler om, hvad barndomsgaden har givet en person. Den handler om, hvordan en piges barndomsgade og det miljø, hun voksede op i, har dannet det væsen, hun er i dag.

Digtet bliver fortalt i jeg-person, og det er barndomsgaden, som er jeget. Det ses allerede i str. 1, v. 3-4: ”Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod." Dette citat viser også, hvor meget hendes barndomsgade har påvirket den person, hun er i dag. Den kan forstås som, at hendes barndom måske også har været hård eller negativ, og noget af det har måske været skyld i Toves problemer som voksen eller hendes dårlige minder (al rodet). Men det kan også forstås som en metafor, da en plantes vækst afhænger af dens rødder. Barndommens gade er ligesom kvindens rødder, altså fundamentet, og er en stor del af hendes identitet.

Gaden har fået en stemme, og den fortæller til en direkte modtager, som jeg går ud fra er Tove selv. Det tror jeg, fordi hendes barndomsgade spillede en stor rolle i hendes liv og pga. det tætte forhold, der er, mellem det lyriske jeg og digtets modtager.

Digtets fortæller

Situation og indhold

Situation og indhold

Digtet handler om barndommens betydning for Toves opvækst, både på godt og ondt. Hvordan hun er blevet præget af det hårde og fattige miljø i arbejdskvarteret. Den har gjort hende til den, hun er, formet hendes personlighed. Derfor må hun huske den, selvom den måske har været barsk. Str. 4, v. 18-19: ”Jeg slog dig engang til jorden for at gøre dit hjerte hårdt”.

Citatet kan enten forstås på den måde, at hendes barndom slog hende til jorden, og gav hende sår, men at det gjorde hende stærkere. Det kan også forstås på den måde, at det var på barndomsgaden, at hun oplevede kærlighed for første gang, men at det ødelagde hende, og på den måde gjorde hendes hjerte hårdt.

Det samme ses i citatet i str. 5, v. 23-24: ”Det er mig der har lært dig at hade, og jeg lærte dig hårdhed og spot,” som ligesom det andet citat, beskriver hvor meget hun har lært, ved at bo på gaden. Det er her at hun har fået det meste af sin livserfaring, og det er her hun har prøvet mange ting for første gang. Hun har nok også lavet mange fejl, men det hele har hun kunne lære af, og det har gjort hende til et stærkt individ. Det ses i citatet i str. 5, v. 25-26: ”Jeg gav dig de stærkeste våben, du skal vide at bruge dem godt,” hvor våben nok skal forstås som midler eller værktøjer til at komme gennem livet.

Så selvom barndomsgaden har været rigtig hård ved pigen, beskytter den hende alligevel. Såvel som at alle hendes gode minder også er knyttet til gaden, selvom de er ved at blive svage. Str. 2, v. 10: ”og jeg er de tidligste drømmes lette, tågede spind.”

”Barndomsgaden” fortæller, at når hun engang kommer videre fra gaden, og finder de ”renere toner” - et bedre liv - må hun ikke glemme, hvor hun kommer fra, og hvad gaden har lært hende.

Sprog

Sprog

Sproget i digtet er en smule gammeldags, hvilket selvfølgelig giver mening, men derfor er der også brug af ord, vi ikke hører så ofte i vores hverdagssprog. Eksempler kunne være varligt eller kejtede.

Stroferne og verslinjerne starter for det meste med et jeg, og Tove gør også brug af masser af tillægsord, hvilket begge giver digtet personlighed. Det skaber en stemning, som gør, at vi bedre kan sætte os ind i digtet og forestille os tingene, som Tove ønskede.

Digtet består af masser af billedsprog. For det første er selve barndomsgaden én stor metafor, da den er blevet besjælet. Den har levende egenskaber, i og med, at den tænker og taler, som var den et menneske. Det ses allerede i str. 1, v 3-4: ”Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod."

Vagtsomme øjne, grå hænder og drivende regnvejrsnat, danner alle billeder og tanker i læserens hoved, og gør dermed digtet levende.

Positivt og negativt

Positivt og negativt

I strofe 1 og 8 er der ingen modsætninger. I de resterende strofer ses det herunder, at der i dem alle både er verslinjer med negativitet og positivitet, hvilket skaber balance i digtet.

Strofe 2: Mors grå hænder og fars bekymrede sind - negativt

De tidligste drømmes lette, tågede spind - positivt

Strofe 3: Jeg gav dig min store alvor - positivt

Vildt forland, vemod i sindet og en drivende regnvejrsnat - negativt

Strofe 4: Slog dig til jorden for at gøre dit hjerte hårdt - negativt

Rejste dig varligt op igen og tørrede tårerne bort - positivt

Strofe 5: Det er mig der har lært dig at hade, og jeg lærte dig hårdhed og spot - negativt

Jeg gav dig de stærkeste våben, du skal vide at bruge dem godt - positivt

Strofe 6: Jeg gav dig de vagtsomme øjne - negativt

Skal du vide at han er din ven - positivt

Strofe 7: Hører du renere toner - positivt

Sprukne og kejtede klang - negativt

Tema

Temaet i digtet er barndommen. Budskabet må nok være, at livet går op og ned, og at man bliver nødt til at komme igennem de hårde og svære tider, hvis man vil ud på den anden side, med søgen efter et bedre liv. På et tidspunkt vil man blive slået til jorden, og selvom det kan være hårdt, er det med til danne, hvem man er som person - både på godt og ondt. Og det må man ikke glemme, men tværtimod lære af.

Tema