Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
78,08% nitrogen
20,95% ilt
0,93% argon
0,038% kuldioxid
I den tidlige atmosfære var der kun lidt eller ingen ilt til stede.
Fra vulkanerne kom der ikke kun gasser, men også vanddamp fra jordens indre, der blev til flydende vand.
Det vand vi ser på Jorden i dag, kommer fra denne vanddamp og fra meteorer indeholdende vand, der ramte Jorden i begyndelsen.
Man ved ikke, hvornår oceaner opstod, men man mener, at det skete ca. samtidig med kontinenternes opbygning ca. 2,6 milliader år siden.
Jordens overflade, er opbygget af en række plader. Man kalder dem tektoniske plader.
Den geologiske tidsskala er et overblik over, hvordan forskere har kædet forskellige begivenheder, fossiler og lag i tidsmæssig relation til hinanden.
Man har senere kunnet bruge bl.a. kulstof-14 prøven til at fastslå årstal.
Da Jorden var opsmeltet i starten samlede de tungeste grundstoffer sig i Jordens indre, og Jorden blev efterhånden delt op i lag.
Vores viden om Jordens indre kommer bl.a. fra lava som kommer fra Jordens indre.
Lavaen viser os noget om sammensætningen og temperaturforholdene i Jordens indre.
Den vigtigste kilde til information om Jordens indre har vi fra jordskælv og de jordskælvsbølger der følger med.
Bjergarter består af forskellige mineraler.
Mineraler er faste og uorganiske sammensætninger af grundstoffer dannet i naturen.
Sammensætningen af grundstofferne kan kombineres på mange måder og de kan sidde sammen i forskellige krystalkonstruktioner.
Jordens geologiske forekomster er opbygget af mineraler og bjergarter.
Mineralerne er opbygget af grundstoffer, mens bjergarter er opbygget af mineraler.
Mineralerne diamant og grafit består begge af rent kulstof. Vi kan kende dem på deres hårdhed, hvor diamant er verdens hårdeste mineral og grafit et af de blødeste.
Forskellen mellem de to mineraler skal findes i deres forskellige krystalstruktur, der afspejler der dannelse.
Bjergarter bliver opdelt efter deres dannelsesprocesser, som styrer deres opbygning, udseende og indholde af mineraler. Der findes tre overordnet geologiske processer der danner bjergarter - de magmatiske, metamorfe og sedimentære.
Det opsmeltede materiale som findes inde i Jorden kaldes magma og når det bryder gennem jordskorpen og ud på overfladen for lava.
De magmatiske bjergarter dannes når det smeltede materiale størkner.
Størkner det under jordoverfladen er, er det en dybbjergart, størkner det over kordoverfladen, er det en dagbjergart.
Granitten er en dybbjergart, der er dannet ved en langsom krystallisering under jorden. Basalten er en dagbjergart, der er dannet ved en hurtig krystallisering på jordoverfladen.
Ved størkningsprocesser på jordoverfladen afkøles lavaen ofte hurtigt, når det kommer i kontakt med armosfæren eller havet. Derfor bliver krystallerne små, og der dannes få forskellige mineraler.
De sedimentære bjergarter består af sammenpressede sedimenter.
De kan være dannet af fysiske, kemiske eller biologiske aflejringsprocesser.
Wegener mente, at Afrika og Sydamerika er på vej væk fra hinanden, men hypotesen blev afvist, fordi ingen kunne forklare hvordan det skete.
Pladetektonik beskæftiger sig med teorien om, at Jordens yderste skal, lithosfæren, består af et antal plader, der "flyder" rundt på den blødere asthenosfære.
Jordens lithosfæriske plader er i konstant beværgelse - væk fra, hen mod eller langs med hinanden. Som konsekvens af pladernes evige bevægelse, opstår der tre forskellige typer pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende.
De konstruktive plader bevæger sog væk fra hinanden. I pladegrænserne i oceanerne trænger der glødende magma op fra sprækker i asthenosfæren. Derved dannes der højderygge.
Eksempel: den midtatlantiske højderyg.
De destruktive plader bevæger sig mod hinanden. Der kan forekommer tre typer af sammenstød:
Oceanbundsskorpe er tynd og tung.
Kontinentalskorpe er tykke men lette.
Pladerne bevæger sig langs med hinanden. Bevægelserne af disse plader kan også skabe store spændinger i jordskorpen, som udløses ved jordskælv.
I dag anser geologer det for mest sandsynligt, at det er varmestrømme i Jordens øvre kappe, der er drivkraften bag pladetektonikken.
Jordskælvsbølger registreres med en seismograf på et seismogram.
P-bølgerne (primære) er de hurtigste bølger. De bevæger sig gennem Jorden som en harmonika ved sammenprening og strækninger.
S-bølger kommer derefter, de bevæger sig som en slange fra side til side gennem Jorden.
L-bølger er langsomst, men de mest kraftfulde og ædelæggende. Det er bølger, der løber langs Jordens overflade.
Den danske seismolog Inge Lehmann fandt i 1936 ud af, at ved et jordskælv opstår der jordskælvsbølger, der bevæger sig gennem Jorden i alle retninger.
Jordskælvsbølgernes løbetid gennem Jorden, giver os viden om Jordens indre.
Ud fra studiet af P-bølger opdagede Inge Lehmann som den første, at Jorden har en indre fast kerne.
TV-udsendelse på CFU: Trusler mod Jorden (4) -Ildringen.
Vulkaner er varmeventiler, hvor Jorden kan slippe af med noget af Jordens indre varme, som den for en stor del har haft siden sin dannelse.
Afkølingen sker ved, at varmt opsmeltet materiale fra Jordens indre bryder ud gennem Jordens overflade og bliver afkølet. Det sker i høj grad langs pladegrænserne.
Ved vulkanudbrud kommer magmaen op til overfladen og bliver til lava. I starten er materialet helt opsmeltet uden mineraler og kun få bobler af gas. Med stigningen mod overfladen kommer der flere mineraler og gasbobler.
Skjoldvulkan
Stratovulkan
Eksplosionsvulkan