Introducing
Your new presentation assistant.
Refine, enhance, and tailor your content, source relevant images, and edit visuals quicker than ever before.
Trending searches
Geologi - Den blå planets historie
23
Under overfladen
Jordens indre
Jordens tidlige udvikling
Tidlig udvikling
- Jorden dannes ved Big Bang 4,6 milliader år siden.
- Vi kender ikke meget til Jordens første tid, teorier bygger derfor på månens udvikling, tolkning af andre planeters udvikling og undersøgelse af meteoritter.
- I den første tid var jorden total opsmeltet og udsat for konstant meteorregn og enorm indre varme - hvilket ses ved stor vulkansk aktivitet, som er jordens naturlige afkølingsproces.
- Senere dannes en ydre fast skorpe.
- Gasserne fra vulkansk aktivitet samles, og der dannes en atmosfære.
Atmosfærens indhold i dag
78,08% nitrogen
20,95% ilt
0,93% argon
0,038% kuldioxid
I den tidlige atmosfære var der kun lidt eller ingen ilt til stede.
Jordens vand
Fra vulkanerne kom der ikke kun gasser, men også vanddamp fra jordens indre, der blev til flydende vand.
Det vand vi ser på Jorden i dag, kommer fra denne vanddamp og fra meteorer indeholdende vand, der ramte Jorden i begyndelsen.
Man ved ikke, hvornår oceaner opstod, men man mener, at det skete ca. samtidig med kontinenternes opbygning ca. 2,6 milliader år siden.
Jordens overflade, er opbygget af en række plader. Man kalder dem tektoniske plader.
Geologisk tid
Den geologiske tidsskala er et overblik over, hvordan forskere har kædet forskellige begivenheder, fossiler og lag i tidsmæssig relation til hinanden.
Man har senere kunnet bruge bl.a. kulstof-14 prøven til at fastslå årstal.
Jordens opbygning
Jordens opbygning
Da Jorden var opsmeltet i starten samlede de tungeste grundstoffer sig i Jordens indre, og Jorden blev efterhånden delt op i lag.
Kilder til Jordens opbygning
Vores viden om Jordens indre kommer bl.a. fra lava som kommer fra Jordens indre.
Lavaen viser os noget om sammensætningen og temperaturforholdene i Jordens indre.
Den vigtigste kilde til information om Jordens indre har vi fra jordskælv og de jordskælvsbølger der følger med.
Den geologiske cyklus
Det geologiske kredsløb
Bjergarter
Bjergarter består af forskellige mineraler.
Bjergartsdannelse
Bjergarter
Mineraler
Mineraler er faste og uorganiske sammensætninger af grundstoffer dannet i naturen.
Sammensætningen af grundstofferne kan kombineres på mange måder og de kan sidde sammen i forskellige krystalkonstruktioner.
De geologiske byggesten
Jordens geologiske forekomster er opbygget af mineraler og bjergarter.
Mineralerne er opbygget af grundstoffer, mens bjergarter er opbygget af mineraler.
Mohs hårdhedskala
Mineralerne diamant og grafit består begge af rent kulstof. Vi kan kende dem på deres hårdhed, hvor diamant er verdens hårdeste mineral og grafit et af de blødeste.
Forskellen mellem de to mineraler skal findes i deres forskellige krystalstruktur, der afspejler der dannelse.
Bjergarter
Bjergarter bliver opdelt efter deres dannelsesprocesser, som styrer deres opbygning, udseende og indholde af mineraler. Der findes tre overordnet geologiske processer der danner bjergarter - de magmatiske, metamorfe og sedimentære.
De magmatiske bjergarter
Det opsmeltede materiale som findes inde i Jorden kaldes magma og når det bryder gennem jordskorpen og ud på overfladen for lava.
De magmatiske bjergarter dannes når det smeltede materiale størkner.
Størkner det under jordoverfladen er, er det en dybbjergart, størkner det over kordoverfladen, er det en dagbjergart.
Granitten er en dybbjergart, der er dannet ved en langsom krystallisering under jorden. Basalten er en dagbjergart, der er dannet ved en hurtig krystallisering på jordoverfladen.
Ved størkningsprocesser på jordoverfladen afkøles lavaen ofte hurtigt, når det kommer i kontakt med armosfæren eller havet. Derfor bliver krystallerne små, og der dannes få forskellige mineraler.
Sedimentære bjergarter
De sedimentære bjergarter består af sammenpressede sedimenter.
De kan være dannet af fysiske, kemiske eller biologiske aflejringsprocesser.
- Moræneaflejringer fra sidste istid af ler, sand, sten og grus er foregået ved fysiske aflejringsprocesser.
- Ved kemiske aflejringsprocesser sker der en kemisk betinget udkrystallisering fx hvis havvandet inddampes og vandet dermed forsvinder, vil saltet blive udkrystalliseret, som det fx findes i saltminen ved Hvornum udenfor Hobro.
- Ved biologiske aflejringsprocesser er det levende organismer der står bag aflejringen. Det ses i kalken ved Stevns Klint, der er opbygget af skeletterne af de encellede kalkalger coccolitter.
Metamorfe bjergarter
Forsøg - lav en kunstig sandsten
Pladetektonik
Kontinentaldrift
Pangaea
Fossiler som kilder
Wegener mente, at Afrika og Sydamerika er på vej væk fra hinanden, men hypotesen blev afvist, fordi ingen kunne forklare hvordan det skete.
Pladetektonik
Pladetektonik beskæftiger sig med teorien om, at Jordens yderste skal, lithosfæren, består af et antal plader, der "flyder" rundt på den blødere asthenosfære.
Pladegrænser
Jordens lithosfæriske plader er i konstant beværgelse - væk fra, hen mod eller langs med hinanden. Som konsekvens af pladernes evige bevægelse, opstår der tre forskellige typer pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende.
Konstruktive pladegrænser
De konstruktive plader bevæger sog væk fra hinanden. I pladegrænserne i oceanerne trænger der glødende magma op fra sprækker i asthenosfæren. Derved dannes der højderygge.
Eksempel: den midtatlantiske højderyg.
Destruktive pladegrænser
De destruktive plader bevæger sig mod hinanden. Der kan forekommer tre typer af sammenstød:
Oceanbundsskorpe er tynd og tung.
Kontinentalskorpe er tykke men lette.
Dybgrav - Marianergraven
Vulkansk øbue ved Japan
Himalaya bjergene
Bevarende pladegrænser
Pladerne bevæger sig langs med hinanden. Bevægelserne af disse plader kan også skabe store spændinger i jordskorpen, som udløses ved jordskælv.
Hotspot
Drivkraft
I dag anser geologer det for mest sandsynligt, at det er varmestrømme i Jordens øvre kappe, der er drivkraften bag pladetektonikken.
Opgaver
- Pladegrænser
- Aluter
Jordskælv
Jordskælvsbølger
Jordskælvsbølger registreres med en seismograf på et seismogram.
P-bølgerne (primære) er de hurtigste bølger. De bevæger sig gennem Jorden som en harmonika ved sammenprening og strækninger.
S-bølger kommer derefter, de bevæger sig som en slange fra side til side gennem Jorden.
L-bølger er langsomst, men de mest kraftfulde og ædelæggende. Det er bølger, der løber langs Jordens overflade.
Inge Lehmann
Den danske seismolog Inge Lehmann fandt i 1936 ud af, at ved et jordskælv opstår der jordskælvsbølger, der bevæger sig gennem Jorden i alle retninger.
Jordskælvsbølgernes løbetid gennem Jorden, giver os viden om Jordens indre.
Ud fra studiet af P-bølger opdagede Inge Lehmann som den første, at Jorden har en indre fast kerne.
Richterskalaen
Ring of Fire
TV-udsendelse på CFU: Trusler mod Jorden (4) -Ildringen.
Opgave
- Mål et jordskælv
Vulkaner
Vulkaner
Vulkaner er varmeventiler, hvor Jorden kan slippe af med noget af Jordens indre varme, som den for en stor del har haft siden sin dannelse.
Afkølingen sker ved, at varmt opsmeltet materiale fra Jordens indre bryder ud gennem Jordens overflade og bliver afkølet. Det sker i høj grad langs pladegrænserne.
Vulkanernes geologi
Ved vulkanudbrud kommer magmaen op til overfladen og bliver til lava. I starten er materialet helt opsmeltet uden mineraler og kun få bobler af gas. Med stigningen mod overfladen kommer der flere mineraler og gasbobler.
Selve udbruddet
Vulkantyper
Skjoldvulkan
Stratovulkan
Eksplosionsvulkan